{"id":3946,"date":"2026-09-10T16:10:40","date_gmt":"2026-09-10T14:10:40","guid":{"rendered":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/?p=3946"},"modified":"2026-09-10T17:32:40","modified_gmt":"2026-09-10T15:32:40","slug":"oleandersvaermer-i-skaarup-og-i-verden","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/oleandersvaermer-i-skaarup-og-i-verden\/","title":{"rendered":"Oleandersv\u00e6rmer i Sk\u00e5rup! – og i verden…"},"content":{"rendered":"
\"\"<\/a>
Oleandersv\u00e6rmer, Sk\u00e5rup, september 2026. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/ornit.dk<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n

En telefonopringning der kom, lige som jeg havde sat espressomaskinen i gang i morges, fik mig hurtigt til at udskyde morgenmaden. Det var Inge Marie Fruelund i Sk\u00e5rup, der i nat havde fundet intet mindre end en Oleandersv\u00e6rmer<\/strong> Daphnis nerii.<\/em> Jeg var med det samme klar over, at her var tale om noget “dyrt”, selv om jeg ikke helt havde styr p\u00e5 hvor<\/em> sj\u00e6lden en ting det var.<\/p>\n

Mange af de store natsv\u00e6rmere som kommer tilflyvende fra syd er mest “talrige” p\u00e5 denne \u00e5rstid, det g\u00e6lder eksempelvis ogs\u00e5 den allerst\u00f8rste, D\u00f8dningehoved. D\u00e9n er ogs\u00e5 stadig sj\u00e6lden, selv om der synes at v\u00e6re en tendens til hyppigere optr\u00e6den i de seneste \u00e5r.<\/p>\n

Vi skyndte os til Sk\u00e5rup og det var dette syn (billedet oven for) som m\u00f8dte os: en stor og pr\u00e6gtig natsv\u00e6rmer med de fineste sarte farver og et delikat m\u00f8nster. Den var i nat blevet tiltrukket af “lyslokning” med kraftigt bl\u00e5ligt lys og dumpet ned lige her midt i Vejlerne. Den var s\u00e5 fin og intakt at man ikke kan lade v\u00e6re med at t\u00e6nke at den m\u00e5ske er kl\u00e6kket her nordp\u00e5 et sted; men p\u00e5 den anden side er det jo et robust insekt, og det tager den m\u00e5ske ikke mange dage\/n\u00e6tter at bev\u00e6ge sig fra Afrika til Skandinavien – eller hvor langt sydfra den nu m\u00e5tte komme.<\/p>\n

For Oleandersv\u00e6rmerens yngleudbredelse er is\u00e6r Afrika syd for Sahara samt Syd\u00f8stasien – den kan ikke overvintre p\u00e5 steder med frost. Den er dog m\u00e5ske ogs\u00e5 fast p\u00e5 nogle af \u00f8erne i Middelhavet, og hver sommer g\u00f8res der mange fund i hele Sydeuropa, ogs\u00e5 af ynglende dyr i omr\u00e5der hvor de ihvertfald ikke kan overvintre. Det kan s\u00e5ledes v\u00e6re dyr som er kommet til verden i Sydeuropa som en sj\u00e6lden gang imellem n\u00e5r s\u00e5 langt nordp\u00e5 som op til os – men det er nok ikke noget man rigtigt ved med sikkerhed…<\/p>\n

Der er alts\u00e5 under alle omst\u00e6ndigheder tale om et regul\u00e6rt HIT. Det er jo ikke f\u00f8rste gang at der p\u00e5 Frimer & Fruelund’s matrikel i Sk\u00e5rup dukker en stor sj\u00e6ldenhed op; som bekendt var det ogs\u00e5 her, at Danmarks femte Gulddrossel nogensinde viste sig – for 25 \u00e5r siden. Den var der mange som twichede<\/em>, jo et udbredt f\u00e6nomen blandt fuglekiggere (at bev\u00e6ge sig, nogle gange langt, for at se en sj\u00e6lden fugl). Men dette er nok f\u00f8rste gang at jeg selv har v\u00e6ret med til at twiche et insekt – det skal dog siges at jeg ikke beh\u00f8vede at bev\u00e6ge mig mange kilometer… \ud83d\ude09 (Og i parentes kan jeg da lige bem\u00e6rke, at da jeg i 2019 fandt et par af Brun Kejserguldsmed ved Kokk\u00e6r Vand<\/a> i Nationalpark Thy, blev dyrene skam ogs\u00e5 twichet)…<\/p>\n

Oleandersv\u00e6rmer er ikke lige s\u00e5 “dyrt” et dyr som Gulddrossel, men for at s\u00e6tte observationen i relief for bloggens fuglekigger-l\u00e6sere: sj\u00e6ldenheden er nogenlunde som eksempelvis Vandsanger. Og jeg er sikker p\u00e5, at mange havde sat sig i bev\u00e6gelse hvis der var blevet meldt en Vandsanger ud fra Vejlerne… \ud83d\ude09<\/p>\n

Efter den fine morgenobs. af Oleandersv\u00e6rmeren har der v\u00e6ret tid til at l\u00e6se lidt op p\u00e5 hvor stor en sj\u00e6ldenhed der faktisk er tale om. Jeg har checket b\u00e5de Naturbasen<\/a> og arter.dk<\/a>. F\u00f8r de digitale portaler begyndte mere systematisk at indsamle viden, har man kendskab til i omegnen af 20 fund gennem tiderne. De tidligste daterer sig tilbage til 1905, og op gennem det tyvende \u00e5rhundrede kunne der g\u00e5 mange \u00e5r imellem hver enkelt registrering. Bl.a. var der et “slip” uden observationer mellem 1956 og 1975, hvorefter der var hele fem fund igennem 1980erne, efterfulgt af et nyt “slip” p\u00e5 mere end ti \u00e5r.<\/p>\n

Det er f\u00f8rst efter 2016 at arten er blevet n\u00e6sten \u00e5rlig i sin optr\u00e6den – men stadig med meget f\u00e5 fund pr. \u00e5r – og stadig med \u00e5r, hvor den udebliver. Der var dog en undtagelse i 2024, hvor et helt unikt f\u00e6nomen i dansk entomologi udspillede sig i L\u00f8kken. Der blev for f\u00f8rste gang nogensinde fundet larver af Oleandersv\u00e6rmer i Danmark. En haveejer fandt over 20 larver p\u00e5 Nerie-planter (Oleander) i sin have. Planterne havde st\u00e5et i haven i 4-5 \u00e5r, hvilket udelukker, at larverne var importeret med nyindk\u00f8bte planter. Der m\u00e5 alts\u00e5 v\u00e6re tale om, at en tr\u00e6kkende hun havde fundet vej til haven og lagt \u00e6g. Flere af disse larver forpuppede sig og kl\u00e6kkede succesfuldt til voksne sv\u00e6rmere i l\u00f8bet af september 2024.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/div>\n

Nu har vi selv en Nerie st\u00e5ende i haven, og jeg kan kun sige, at en Oleandersv\u00e6rmer-hun med befrugtede \u00e6g skal v\u00e6re mere end velkommen til at komme her – og vi vil ogs\u00e5 tillade larverne at spise l\u00f8s af planten!<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

En telefonopringning der kom, lige som jeg havde sat espressomaskinen i gang i morges, fik mig hurtigt til at udskyde morgenmaden. Det var Inge Marie Fruelund i Sk\u00e5rup, der i nat havde fundet intet mindre end en Oleandersv\u00e6rmer Daphnis nerii. Jeg var med det samme klar over, at her var tale om noget “dyrt”, selv … L\u00e6s videre “Oleandersv\u00e6rmer i Sk\u00e5rup! – og i verden…”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[2],"tags":[467,463,78,597,598],"class_list":["post-3946","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-vejlerne","tag-efteraar","tag-gulddrossel","tag-insekter","tag-natsvaermere","tag-twich"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3946"}],"collection":[{"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3946"}],"version-history":[{"count":10,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3946\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3958,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3946\/revisions\/3958"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3946"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3946"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3946"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}