Til sjældenhedsudvalget!
Beskrivelse af Damklire Tringa stagnatilis, Arup Vejle og Læsvig, 29.4.1990-20.6.1990.
Det begynder at ligne en trivialitet. Men eftersom små lækkert-proportionerede, raffinerede Tringa-sager er så lækre som de er, er det jo samtidigt dejligt nok at være vidne til: for 5. år i træk (lige bortset fra -87) havde vi i år en spillende Damklire-han til at oplive vore “Aruptaxeringer”, som der bliver foretaget én af i hver femdagesperiode.
Det startede i år allerede i april – den 29.4, hvor undertegnede netop var på en sådan Aruptax – på det sædvanlige sted lød pludseligt den umiddelbart genkendte spillestemme [dy-di-u, dy-di-u, dy-di-u], og jeg var ikke et øjeblik i tvivl -hurra, “vores” Damklire er her igen! Og som sædvanligt viste det sig, da jeg fik øje på fuglen, at den var i selskab med en Rødben (formentlig af det feminine køn), som den som sædvanligt ihærdigt forsøgte at gøre indtryk på. Fuglen gjorde et meget livligt indtryk, var konstant i bevægelse; fouragerende, spillende, i ophidset alarm – alarmkaldet var et hurtigt, accelererende [kip-kip-kip-kip-kip-kip-ip-ip-p-p-p], “trilleagtigt” til slut. Spillestemmen blev afleveret når den i en meget karakteristisk “bueflugt” op og ned nåede “toppene” – som regel 3 gange [dy-di-u] hver gang, mens den hang med nedadbøjede vinger. Dette foregik under store “spillerunder”, hvor den kom rundt over adskillige tdr. land af engene i den vestlige del af Arup Vejle samt over Læsvig. D.v.s. at fuglen med mellemrum passerede Arupdiget, som jeg befandt mig på – og når den gik ned var det som regel i nærheden af en lille sø i Læsvig, som ligger tæt på diget. Det var hér, på omkring 50 meters afstand, samt når den passerede over hovedet på mig, at jeg havde bedst mulighed for at kigge på fuglens fjerdragt og udseende iøvrigt. Damkliren var/er en lille spinkel vadefugl, mindre, slankere og finere end Rødben, og med typiske klireproportioner. Helhedsindtrykket var en noget lysere, grålig fugl end Rødbenene, men på den afstand i håndkikkert kunne nærmere studier af dragtkarakterer ikke lade sig gøre. Det afgørende kendetegn, “Hvidklire”-kilen op ad ryggen, lod sig dog tydeligt se, når fuglen fløj omkring. Næbbet var spinkelt og lige, af ca. Rødbene-næb-længde, men ikke nær så kraftigt, benene meget lange for en fugl af den størrelse, stikkende et pænt stykke bagved halen, når den fløj.
Jeg tog afsked med Damkliren i forgårs, den 20.6 (-regner ikke med at se den igen når jeg kommer hjem fra ferie i august!), igen på en Aruptax, hvor fuglen stadig holdt til i det samme område sammen med en Rødben. Ligesom sidste år optrådte “parret” varslende – altså med en adfærd som på en ynglefugletælling ville blive tolket som om der var unger i farvandet! Nu spillede den ikke længere, dens vokale ytringer var stadig ved alarm [“kip-kip”-osv.]-trillen, mens den nu også kom med en “udskældningsstemme”, som lød ca. som [kew, kew] eller [tjew, tjew], afleveret én ad gangen, i samme rytme som de varslende Rødben, mens den kredsede nervøst over området. Hvornår kommer de første iagttagelser af “Damben”-hybriderne?!!?
Det var en lidt vemodig afsked – men jeg regner da med at se den kære Dampklire igen til næste år!
Imellem disse to datoer er fuglen jo set en masse gange, på taxeringer og ynglefugletællinger, både af undertegnede og af de andre observatører på feltstationen – Lars H. Pommerencke, Rolf Christensen og Terje Seidenfaden – og der har været bragt teleskop med derud til Damkliresøen, og den har været set fint og nydt til mindste detalje, men der er ikke taget feltnotes andre gange end ved første og sidste obs.
MEN hukommelsen fortæller, at den var meget fint-plettet på hoved og bryst, havde lyst-bræmmede vingedækfjer, gulgrønne ben – og iøvrigt på enhver anden måde så ud som den gjorde i 1986, -88 og -89 – for det er jo helt givet den samme fugl. Men hvor den var henne i 1987 er jo lidt af en gåde?!??
Muligheden er selvfølgelig til stede for, at fuglen bliver set endnu et par gange i år, men fordi jeg som nævnt er på vej på ferie har jeg valgt at skrive SU-rapporten nu. Hvis der bliver flere iagttagelser, skal vi selvfølgelig lade jer det vide.
Med venlig hilsen
Jørgen Peter Kjeldsen
Vejlernes Økologiske Feltstation
Lyngevej 15
7741 FRØSTRUP