Kileplet-Mosaikguldsmed, Sundby Sø, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Kileplet-Mosaikguldsmed, Sundby Sø, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
For nogle dage siden fandt jeg ved nogle af småsøerne i Glæde (lige øst for Hjardemål Klit) en Kileplet-Mosaikguldsmed, og det er anden gang i år at jeg finder arten på en ny lokalitet nord for Limfjorden – første gang omtalte jeg i dette indlæg. Dyret fouragerede langs en skovvej, og kunne let identificeres på den rødbrune krop, glasklare vinger og grønne hoved. Desværre lykkedes det ikke at tage dokumentationsfotos af det flyvske og urolige individ – men jeg så under alle omstændigheder tilstrækkeligt til at det kunne sikkert artsbestemmes. Både denne obs. og den tidligere fra Hvidbjerg Klitplantage var fra mere nåletræsdominerede habitater end jeg ville have forventet arten – men viser under alle omstændigheder, at der stadig foregår spredning.
Igår fandt jeg den så igen, denne gang ved en langt mere “klassisk” lokalitet, ved en rørskovsvig i den naturgenoprettede Sundby Sø ved Vilsund. Her var der konstant 2-3 individer i luften, jeg opfattede dem som jagende/fouragerende, men i virkeligheden kan det også have været territoriehævdelse – eller en kombination. Indimellem gjorde de udfald mod en Stor Kejserguldsmed, som også benyttede den samme vig til fouragering. Denne gang fik jeg taget fotos af dyret i luften (se ovenfor) – arten er kendt for at være blandt de nemmeste store guldsmede at fotografere, idet den ret ofte står stille og “muser” i luften.
Også Peter Halkier har i år genbesøgt Krægpøt ved Harboslette, hvor han første gang fandt arten i 2021, og bekræftet at den stadig findes på stedet, så (foreløbig) er arten i år konstateret i fire atlaskvadrater i Thy. Det kan man kalde et solidt ryk mod nordvest, og selv om den ikke skulle lykkes med at etablere sig alle stederne, kan man nok godt forudse at Kileplet-Mosaikguldsmed inden der er gået mange år har koloniseret det meste af Jylland…
Hedepletvinge, Harboslette, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
I denne juni måned – der kom efter en fantastisk lun og insektrig maj – har vejret givet visse udfordringer. Lavtrykspassager, blæst, kølighed og masser af regn har præget mange dage.
Som det ofte er tilfældet i juni måned! Jeg husker Sankthansaftner hvor temperaturen dårligt har været over 10 grader – så det er såmænd ikke fordi det er usædvanligt på disse breddegrader. Men holder man af at færdes i moser og enge og studere insektlivet kan det altså være ret så frustrerende.
Imellem bygerne – når bare solen har skinnet og man har kunnet finde kroge med lidt læ – har det været med at slå til, når chancen har budt sig. Det har da også i mit tilfælde bevirket, at jeg har kunnet glæde mig over mange fine oplevelser – på trods af vejret.
Ovenstående foto med den smukke Hedepletvinge fik jeg “i kassen” for nogle dage siden hvor jeg fik det indfald at køre til den kendte lokalitet for arten, Harboslette ved Vullum Sø, i en varm periode midt på dagen inden en ordentlig tordenskylle om eftermiddagen. Det har stået på min ønskeliste i flere år at se denne art, men det har aldrig før “flasket sig”, og selv om vi nu er sidst på flyvetiden var jeg heldig at se 4 eksemplarer, hvoraf de tre var fine og perfekte, mens den sidste var godt “affløjet”. Jeg blev slået af hvor SMÅ de er – men Jens Kristian Kjærgaard, der har fulgt bestanden i mange år, siger at de er ekstraordinært små i år. Det kan man nok kun tolke som en form for “flaskehals” der har presset dem under udviklingen – hvor køligt vejr i april måske er det mest oplagte bud på en forklaring. Det har også været debatteret i guldsmedefolk-kredse at der skulle være mange mørke individer af især vandnymfer i år…
En anden dagsommerfugl som altid vækker glæde er Sortåret Hvidvinge, ikke mindst når den som i år og sidste år indfinder sig på vores egen matrikel.
Sortåret Hvidvinge, Tømmerby, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Apropos afvigelser fra normalen så fotograferede jeg også ved Harboslette dette par Almindelig Vandnymfe, hvor hannen er ret afvigende, med en sort “plamage” på siden af forkroppen:
Almindelig Vandnymfe han og hun, Harboslette, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Her i en mere “kunstnerisk” udgave:
Almindelig Vandnymfe han og hun, Harboslette, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Jeg kunne desværre ikke komme til at se den anden side af dyret (uden at blive våd, hvad jeg valgte ikke at blive); men det havde været interessant at se om det var et fænomen som var udtrykt symmetrisk…
I “mine” småsøer ved Blovsgårde, som jeg efterhånden har fulgt i mange år, er der igen i år virkeligt gang i tingene. Jeg har ikke systematisk registreret antal på Naturbasen, blot med jævnlige besøg forsøgt at have “fingeren på pulsen” for at følge med i udviklingen derude. Lige nu er der enorme mængder af Hesteskovandnymfer i parring og æglægning.
Hesteskovandnymfe par i parringshjul, Blovsgårde, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Hesteskovandnymfe par under æglægning, Blovsgårde, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Første halvdel af juni er for mig en af de bedste perioder i guldsmedesæsonen, hvor især diversiteten af vandnymfer er allerstørst. Nu hvor vi har passeret midten af måneden begynder det at aftage, og hver gang jeg ser eksempelvis Spydvandnymfe eller Rød Vandnymfe tænker jeg, at det nemt kunne være sidste gang for i år…
Rød Vandnymfe han, Tømmerby, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Og denne æglæggende hun af Håret Mosaikguldsmed fra igår må absolut også kandidere til at blive sæsonens sidste…
Håret Mosaikguldsmed hun, Kærup Holme, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
… iøvrigt fra den lille anlagte sø på arealet ved P-pladsen til Kogleaksskjulet, som begynder at vise fine takter, med mange Stor Farvevandnymfe, og igår også (for mig) sæsonens første Almindelig Kobbervandnymfe.
Almindelig Kobbervandnymfe han, Kærup Holme, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kobbervandnymfer har været set i landet i et stykke tid, men denne var altså min første i år, et friskt og ret nyforvandlet individ. Sortmærket Kobbervandnymfe har dog nok været i gang lidt længere tid, ihvertfald så dette dyr fra Blovsgårde noget mere “hærdet” ud:
Sortmærket Kobbervandnymfe hun, Blovsgårde, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Sortmærket Kobbervandnymfe hun, Blovsgårde, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Sortmærket Kobbervandnymfe hun og Hesteskovandnymfe han, Blovsgårde, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Den blev generet af en Hesteskovandnymfe han – jeg fandt ikke ud af om hannen prøvede at parre sig, om den så kobbervandnymfen som et bytte eller bare gerne ville overtage hvilepladsen…
Også ved Blovsgårde er der selvfølgelig som altid mange Fireplettet Libel. Her er et par nyforvandlede individer som ikke har været så heldige med at få foldet vingerne ud:
Fireplettet Libel hun, Blovsgårde, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Fireplettet Libel hun, Blovsgårde, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Det sidste foto viser et individ af formen “praenubila“, hvor vingemærkerne er udvidede med mørke skygger. Den var i stand til at flyve, men så ikke ud til at styre så godt. Den første er helt nyforvandlet og sidder stadig ved siden af den tomme larvehud. Normalt kravler de op og sidder vertikalt på et strå, når larvehuden sprækker i ryggen. Her sidder den lidt “akavet” horisontalt og det kan have været årsagen til at dyret ikke har kunnet manøvrere sig i en hængende position, og det derfor er gået galt med udfoldningen af vingerne. Den vil være temmelig hæmmet og jeg spår den ikke mange chancer for at føre generne videre…
Én som ihvertfald lykkes med artens reproduktion er denne Stor Kejserguldsmed:
Stor Kejserguldsmed æglæggende hun, Blovsgårde, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Jeg har tidligere berettet om, hvordan (i sæsonerne 2020 og 2021) Stor Kejserguldsmed optrådte i enorme mængder i disse nye søer i Blovsgårde – se bl.a. indlægget her. I de efterfølgende år har jeg ikke eftersøgt tomme larvehuder lige så intensivt, men det er bestemt ikke mit indtryk at arten optræder nær så talrigt – dengang fandt jeg op til 785 exuvier (tomme larvehuder) på en sæson! Men arten klarer sig ihvertfald fortsat på stedet. En anden art med stor succes er Stor Blåpil, som for tiden optræder virkelig talrigt, overalt på områdets grusveje ses de rastende – og som her på rækværket på gangbroen i Han Vejle:
Stor Blåpil han, Han Vejle, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Og her på en stabel tegl-tagsten på vores matrikel:
Stor Blåpil, Tømmerby, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
-Men det var allerede i maj måned. Dengang (30. maj) kunne jeg optælle ikke færre end 56 eksemplarer her på vores egen matrikel, og de opholdt sig stadig ret tæt på klækningsstedet (idet jeg går ud fra at de kommer fra vores egen sø). Men her godt tre uger senere ser vi ikke så mange af dem – til gengæld letter de foran bilen hver gang man er ude at køre ad mindre grusveje i stort antal.
Ja (for-)sommeren giver mange glæder med insekter – selv i et år som i år hvor vejret ikke altid er lige venligt. Men nu har jeg brugt nogle regnvejrstimer på at forfatte dette! 😉
2018: 7. maj Grøn Smaragdlibel 2019: 12. maj Blå Libel 2020: 7. maj Grøn Smaragdlibel 2021: 9. maj Fireplettet Libel 2022: 14. maj Fireplettet Libel 2023: 8. maj Rød Vandnymfe 2023: 2. maj Rød Vandnymfe
Ovenstående er de seneste års datoer for mine første-iagttagelser af guldsmede/vandnymfer. Ligesom fuglekiggere hvert år venter på bestemte begivenheder – første paukende Rørdrum, første syngende Sanglærke, første Blåhals, Gøg osv. – har også odonatologer (“guldsmede-nørder”) den indre kalender indstillet på, hvornår de forskellige arter forvandles fra larver til voksne insekter.
I Danmark er der jo en lang vinter uden guldsmede over vandet man skal igennem – og man skal faktisk langt hen på foråret, før der begynder at ske noget. Her må jeg desværre indrømme en vis misundelse, for bornholmerne kan jo i princippet finde vandnymfer stort set hele året, efter at det for få år siden blev opdaget, at der er en bestand af Vintervandnymfe på øen. Det er dog som regel først omkring 20. april at dyrene bliver set, i forbindelse med at de søger mod yngle-vandområderne. Det er nogenlunde samtidig med, at der også begynder at bliver rapporteret Rød Vandnymfe og de andre tidlige arter nævnt i min lille “tabel” ovenfor, foruden Nordisk Kærguldsmed – mest på Sjælland og i den sydlige halvdel af Jylland. Nogle år sker det allerede midt i april.
Jeg mener at huske at jeg én gang, før jeg for alvor begyndte at kigge på guldsmede, så en død vandnymfe på gangbroen i Han Vejle den 30. april – men jeg har ihvertfald ikke indtastet den på Naturbasen. Jeg er heller ikke sikker på hvilken art det var, men jeg fandt vistnok ud af at det var en Almindelig Vandnymfe. Det må have været et tidligt år, for på disse breddegrader er det altså sjældent at møde guldsmede eller vandnymfer i april måned.
Men når rapporterne om fund af Rød Vandnymfe og de andre tidlige arter begynder at dukke op på Naturbasen/Guldsmedeatlas, rykker det selvfølgelig også i mig. Vi havde jo en meget kold periode i april i år lige indtil den sidste uge af måneden, men efter at varmen brød igennem har jeg været utallige gange rundt på matriklen og nogle af mine andre foretrukne lokaliteter i nærområdet. Jeg troede faktisk på at det skulle lykkes at få årets første guldsmedeobs. i april, når det nu var blevet så varmt, men nej – først den anden maj skulle det lykkes, en Rød Vandnymfe ved Blovsgårde/Hjardemål Klit. Det er altid en forløsning når den første materialiserer sig! Og som det ses i “tabellen” ovenfor er det faktisk tidligt her på egnen, og det var således også årets første guldsmedeobs. overhovedet nord for Limfjorden.
Guldsmedeobs. i Danmark 2024 fordelt på Atlaskvadrater pr. 2. maj, guldsmedeatlas.dk.
En god “sidegevinst” ved at jeg har været meget ude og kigge efter guldsmede er at mange andre insekter har fanget opmærksomheden…
Stankelben sp., Blovsgårde, april 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
I perioden inden man ser første vandnymfe bliver man ofte snydt af stankelben…
Grøn Busksommerfugl, Arnes Sø ved Øsløs, april 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Grøn Busksommerfugl er, ligesom Aurora, en tidligt-flyvende dagsommerfugl som både er smuk og spreder glæde. Dem ser jeg også altid før jeg ser de første guldsmede. Desuden selvfølgelig mange humlebier og andre nektarfouragerende bier og fluer, inkl. denne Hvidbrystet Jordbi.
Hvidbrystet Jordbi, Tømmerby, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
I år har jeg også dyrket svirrefluerne lidt mere end normalt (efter at jeg har anskaffet mig den fine guide ‘Hoverflies of Britain and North-west Europe‘ af Bot og Van de Meutter), og jeg har fundet nye arter (for mig) på hjemme-matriklen, med sjove navne som Skjold-Bredfodsflue og Mark-snabelsvirreflue.
Et helt særligt kapitel i år er langhornsmøl! Først fandt jeg ved et væltet stort piletræ i blomst her i Tømmerby en masse Pilelanghornsmøl som sværmede omkring pileraklerne. En gang tidligere for en del år siden har her været besøg af Løvskovslanghornsmøl, og ellers er der i lokalområdet også Blåhatlanghornsmøl (som jeg fortalte om i dette indlæg). Begge disse flyver noget senere på sæsonen. Jeg troede egentlig at udbuddet af langhornsmøl var ved at være udtømt, men idag fandt jeg ved Arnes Sø til min overraskelse en lille gruppe Egelanghornsmøl, meget smukke! (De sad nu ikke i egetræer, men vistnok på den indslæbte Glansbladet Hæg)…
Pilelanghornsmøl, Tømmerby, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Egelanghornsmøl, Arnes Sø ved Øsløs, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Egelanghornsmøl, Arnes Sø ved Øsløs, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Langhornsmøllene er meget elegante, synes jeg, og har en sjov (parrings?)flugt hvor de svirrer omkring hinanden.
Nu tror jeg det er på tide at vende tilbage til guldsmede/vandnymfer, hvis ikke dette indlæg skal blive alt for langt. Siden den første Rød Vandnymfe 2. maj er det mest denne art jeg har set, men i dag gik der for alvor “hul på bylden”, med mange nyforvandlede Grøn Smaragdlibel ved Arnes Sø (ligesom sidste år). Smaragdlibeller er virkeligt nogle juveler (eller smaragder, om man vil) i den danske guldsmedefauna, med de fantastiske chancerende metalfarver. En underlig ting ved Grøn Smaragdlibel er de underligt “døde” øjne, men det opvejes til fulde af farverne og metalglansen på resten af dyret. Læg mærke til hvor forskelligt de tager sig ud i forskellige belysninger og vinkler.
Grøn Smaragdlibel, Arnes Sø ved Øsløs, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Grøn Smaragdlibel, Arnes Sø ved Øsløs, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Grøn Smaragdlibel, Arnes Sø ved Øsløs, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Grøn Smaragdlibel, Arnes Sø ved Øsløs, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ved Arnes Sø var der også kommet Flagermusvandnymfe, senere så jeg Fireplettet Libel på Skårup Odde og Håret Mosaikguldsmed hjemme på matriklen. Årslisten er nu på fem arter, allerede her fem dage efter at guldsmedesæsonen startede. Inden længe skal jeg ud og lede efter Huevandnymfe!
Til sidst kommer der lige lidt flere fotos af nogle af “sæson-starterne”…
Rød Vandnymfe, Vorup Enge ved Randers, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Rød Vandnymfe, Vorup Enge ved Randers, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Håret Mosaikguldsmed, Tømmerby, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Billederne af Rød Vandnymfe er fra motorvejsrastepladsen ved Gudenåen, hvor sidste års guldsmedeprojekt udspillede sig – jeg stoppede lige forleden og mindedes de fine oplevelser dér…
Gulvinget Hedelibel hun, Blovsgårde, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Den 12. juni under et af mine mange besøg ved nogle af de nyanlagte søer i Blovsgårde (i forbindelse med Østerild-Vindmølletestcentret) fandt jeg denne hun af Gulvinget Hedelibel. Det er altid noget særligt at finde denne smukke art, og det var tilmed den allerførste hedelibel jeg så i denne sæson. Gulvinget Hedelibel veksler enormt meget i antal fra år til år, de fleste år ser jeg nogle få stykker i høj-/sensommeren, men jeg tror faktisk at det er første gang jeg har fundet sådan et helt nyforvandlet eksemplar så tidligt på sæsonen.
Gulvinget Hedelibel hun, Blovsgårde, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
På det tidspunkt kunne jeg ikke vide hvor stor en sjældenhed mit fund skulle vise sig at være. I “guldsmedefolk-kredse” har der i flere år været en del bekymret snak om, at der tilsyneladende bliver længere og længere imellem fundene – ihvertfald både i Danmark og Sverige – uden at årsagerne helt er klarlagte.
Gulvinget Hedelibel findes mest i varme, lavvandede, gerne vegetationsrige søer og kær, og det betyder åbenbart ikke noget at der ikke er åbne vandflader. Mange sådanne lokaliteter kan tørre ud i højsommeren, hvor æggene bliver lagt, og larveudviklingen går først igang det kommende (tidlige) forår når der er vand nok. Herefter går larvestadierne stærkt, og de nyforvandlede individer kommer på vingerne fra juni måned. Arten dukker af og til op ved helt nye søer, og visse år er der større influx fra kernepopulationer længere sydpå i Europa. Der, hvor jeg har oplevet arten være lettest af finde, er ved store lavvandede søer i Sverige, som eksempelvis Tåkern – her kan den nogle år næsten være den mest talrige af hedelibellerne.
På mit næste besøg ved Blovsgårde-søerne fandt jeg ingen Gulvingede, men så var arten der igen 18. juni, samme sted, hvor der både var en nyforvandlet han og en hun (måske den samme) til stede.
Gulvinget Hedelibel han, Blovsgårde, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Gulvinget Hedelibel hun, Blovsgårde, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Mine fund viser ganske vist, at der stadig i Danmark finder reproduktion sted af arten – men her længe efter sæsonens afslutning er det gået op for mig, at det faktisk blev de eneste registreringer overhovedet af Gulvinget Hedelibel i Danmark i 2023! Hverken på naturbasen.dk/guldsmedeatlas.dk eller arter.dk foreligger der yderligere fund fra i år. Derfor har jeg nu fundet anledning til at publicere mine ellers næsten glemte fotos som dokumentation.
Jeg kiggede også i år andre steder i Hjardemål Klit-området og ved Lild Strandkær, hvor jeg tidligere år har fundet Gulvinget Hedelibel, men uden held. Og jeg ved at der er blevet kigget på nogle af de traditionelle steder på Sjælland og i Skåne, uden at arten er blevet set i år disse steder.
Så det er vist et stort spørgsmål, hvor længe arten kan “hænge ved” som dansk yngleart uden periodevise tilskud med indflyvning sydfra…? Men jeg kommer til at kigge efter den også til næste år, dét er sikkert!
Som jeg fortalte sidste år opdagede jeg i nogle nygravede søer i Blovsgårde, Hjardemål Klitplantage, at der foregik masseforvandling af Stor Kejserguldsmed. Jeg besøgte to af disse søer syv gange i løbet af sæsonen og indsamlede ialt 785 exuvier (tomme larvehuder) – hvilket jeg anser som et stort tal for så relativt små lokaliteter.
I år har jeg igen indsamlet exuvier i disse to søer, nu 19 gange – dvs. at jeg har forsøgt at få en bedre dækning for at afspejle forløbet af forvandlingen i løbet af den 1½ måneds tid, det finder sted.
Nyforvandlet Stor Kejserguldsmed siddende på sit exuvie, Blovsgårde, juni 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sidste år var det slående at en del af de nyforvandlede kejserguldsmede havde problemer med at få foldet vingerne ud inden de tørrede – jeg fandt relativt mange med forkrøblede vinger (som dokumenteret i blogindlægget jeg refererer til ovenfor). Fænomenet skyldes at der i vegetationen omkring disse nye søer mest vokser en tæt og lav vegetation – og nogle larver havde svært ved at finde stængler at kravle op ad, som var tilstrækkeligt langt fra anden vegetation. Det så jeg gentaget i år, dog i mindre omfang…
Stor Kejserguldsmed med delvist beskadigede vinger, Blovsgårde, juni 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Og naturligt nok har diverse insektspisende fugle igen i år nydt godt af et lettilgængeligt udbud af store indbydende kejserguldsmede, sikkert både nogle med forkrøblede vinger og nogle uden; på morgenen hvor forvandlingen er sket er de nye imago’er (voksne insekter) under alle omstændigheder sårbare. Dette er således et almindeligt syn:
Resterne af en præderet Stor Kejserguldsmed, Blovsgårde, juni 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Antallet af exuvier (og dermed nyforvandlede Stor Kejserguldsmed) har ikke været så stort i år som sidste år. Ialt fandt jeg i perioden mellem 29. maj og 16. juli “blot” 174 exuvier. Til gengæld fik jeg en bedre beskrivelse af forløbet i forvandlingen i løbet af sæsonen i kraft af de mange besøg – se nedenstående graf.
Stor Kejserguldsmed, forvandlingsfænologi 2020 (lyse søjler) og 2021 (mørke søjler). Gennemsnitlig antal forvandlede pr. dag (mellem indsamlingsdagene).
I 2020 blev de første exuvier indsamlede 18. juni, hvor sæsonen var godt i gang. Da første exuvie i 2021 (fundet 29. maj) samtidig var første registrering af forvandling (eller imago) i år i Danmark, regner jeg med at sæsonen sidste år er startet samtidig med de første registreringer i det øvrige land, 21. maj.
På grund af det meget lavere antal besøg sidste år kan forløbet i sæsonen ikke beskrives så detaljeret, der kan således godt have været en udtalt kulmination i perioden 21/5-18/6 som ikke er registreret. Men ialfald ser der ud til at have været en kulmination så sent som i dagene 25-27/6 med næsten 60 nyforvandlede pr. dag.
I år har sæsonen været uden særligt tydelige kulminationer, man kan sige at der det meste af juni har været gang i forvandlingen, blot i langt mindre omfang end sidste år.
Her kommer et par tabeller med forløbet af forvandlingen de to år (for folk som foretrækker rå data fremfor visualiseringer). Samtidig kan man se fordelingen på de to søer (en østlig og en vestlig) hvor exuvierne er indsamlet:
2020
Øst
Vest
18/6
323
58
24/6
124
27
27/6
151
18
30/6
36
3
4/7
25
3
7/7
6
0
12/7
10
1
I alt
675
110
2021
Øst
Vest
29/5
1
0
3/6
6
0
4/6
9
1
6/6
27
3
8/6
15
2
9/6
7
1
13/6
1
0
15/6
8
2
17/6
3
9
19/6
2
6
21/6
5
2
23/6
1
2
25/6
7
13
27/6
1
5
29/6
3
19
4/7
2
3
6/7
1
3
9/7
1
1
16/7
1
1
I alt
101
73
I forhold til sidste år er det også en ny udvikling at den vestlige af de to søer i slutningen af sæsonen huser størstedelen af de nye kejserguldsmede, hvor den østlige igennem hele sæsonen 2020 var dominerende.
De sidste forvandlinger sås altså for næsten en måned siden; men der er stadig Stor Kejserguldsmed på vingerne. Jeg må indrømme at jeg efter 12. juli (sidste år) og 16. juli (i år) kun har checket søerne nogle få gange, men uden at finde yderligere exuvier. Der vil begge årene være exuvier som er overset eller skyllet væk af regn (men de flyder i al fald i overfladen nogle dage efterfølgende).
Stor Kejserguldsmed lader til at være en art med en langstrakt sæson – både under forvandlingen og som imago. Det er karakteristisk at i hele perioden med forvandling ses der kun ganske få voksne, flyvende individer ved søerne. Siden sidst i juni har de indfundet sig ved søerne igen, og jeg har iagttaget mange hanner og flere æglæggende hunner.
Æglæggende Stor Kejserguldsmed hun, Blovsgårde, juni 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Som nævnt er der stadig enkelte dyr på vingerne, så sent som i dag så jeg dette meget slidte individ i Hjardemål Klitplantage kort afstand fra søerne i Blovsgårde:
Godt brugt Stor Kejserguldsmed, Hjardemål Klitplantage, august 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Juli måned 2020 var kølig våd og blæsende, og som én der gerne vil bruge sommeren på oplevelser med bl.a. guldsmede, oplevede jeg det som en meget frustrerende vejr-periode.
Fra månedsskiftet juli/august har vi haft mere end to uger med det helt rigtige vejr; solrigt stille og mange dage med tæt på 30 grader C. Selv om jeg i år ikke har guldsmede-opgaver jeg skal, kan jeg selvfølgelig ikke lade være med at opsøge oplevelser med de fine dyr – den lange periode med dårligt vejr har dog betydet, at flere hus/have-projekter er blevet udskudt, så tiden har måttet prioriteres og fordeles. Men der er heldigvis blevet tid til mange timer i selskab med mine yndlings-sommer-insekter! 🙂
Mine fund af enorme tætheder af Stor Kejserguldsmed har ført til spekulationer om, hvorvidt denne nyindvandrede art kan udkonkurrere eller fortrænge andre større guldsmede som f.eks. Siv-Mosaikguldsmed. Jeg har i år fundet flere områder i Hjardemål-Østerild Klitplantager som så oplagte ud for Siv-Mosaik, med partier domineret af våd sphagnum, og heldigvis har jeg da fundet enkelte dyr af denne smukke art.
Nyforvandlet Siv-Mosaikguldsmed hun, Hjardemål Klitplantage, juli 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ovenstående eksemplar havde desværre skadet vingerne og kom næppe nogensinde ud af flyve. I samme nygravede sø (der må have været et sumpet parti i skoven i forvejen) var der heldigvis også en æglæggende hun, og i et træ lidt derfra sad en han på stammen og sugede sol.
Siv-Mosaikguldsmed han, Hjardemål Klitplantage, juli 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
I samme sø fandt jeg denne Efterårs-Mosaikguldsmed, også et helt nyforvandlet eksemplar (og den første jeg så i år):
Nyforvandlet Efterårs-Mosaikguldsmed, Hjardemål Klitplantage, juli 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
På en tur til Midtjylland checkede jeg først Kompedal Plantage, hvor der tidligere år har været meldt både Grøn Kølleguldsmed, Højmose-Mosaikguldsmed, Lille Blåpil og Arktisk Smaragdlibel – blandt andet. De to førstnævnte ville være nye arter for mig; kølleguldsmeden var dog ikke “hjemme” dén dag, men jeg fik et nyt kryds i form af Højmose-Mosaikguldsmed, hvor jeg så både en hun og en han. Jeg bestemte dyrene fra Siv-Mosaik på grund af, at jeg (i kikkert) kunne se en større gul “plamage” mellem de to diagonale gule striber på siden af forkroppen – som det ses lykkedes det desværre ikke at fotodokumentere på en overbevisende måde…
Højmose-Mosaikguldsmed han, Kompedal Plantage, august 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Igennem denne plantage går en langstrakt lysning som er domineret af store partier med karakterer som minder om højmose (uden dog nok helt at leve op til betegnelsen rent teknisk) – ialfald er der sphagnum-puder udbredt over store områder. Da jeg besøgte lokaliteten i den tørre sommer 2018 var disse partier helt tørret ud, men i år så de meget fine og våde ud. Det er også på grund af denne fine habitat at lokaliteten huser nogle af de andre eksklusive arter; kølleguldsmeden er dog nok tilflyver fra den nærliggende å. Arktisk Smaragdlibel var jeg ikke heldig med, men ialfald fandt jeg en enkelt han af Lille Blåpil på stedet; en art der hos mig altid skaber glæde, da den stort set kun findes i den sydlige halvdel af Jylland og jeg derfor ikke får “hilst på” den så tit…
Lille Blåpil han, Kompedal Plantage, august 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Der er ingen tvivl om at også en art som Sort Hedelibel nyder godt af våd tørvemos; de to steder jeg har oplevet denne art i største tætheder er i Lille Vildmose og så her i Kompedal.
Sort Hedelibel han, Kompedal Plantage, august 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Efter besøget i Kompedal kørte jeg videre til Gudenåen nedstrøms fra Silkeborg, en af “højborgene” for Grøn Kølleguldsmed, en art jeg i flere år har ønsket mig at få at se. Jeg havde da heller ikke gået mange skridt ad “trækstien” ved Resenbro, før dette flotte dyr viste sig på stien – og til fulde levede op til mine forestillinger om arten:
Grøn Kølleguldsmed hun, Gudenåen ved Resenbro, august 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Jeg har fornylig erhvervet mig en kajak, og et projekt til en kommende sommer må være at gennemsejle en strækning af Gudenåen, Skjern Å eller en af de andre store jyske åer hvor man vil kunne få en chance for flere oplevelser med denne spektakulære art – den eneste danske repræsentant for den gruppe flodguldsmede, som på engelsk kaldes “Snaketails”.
I forbindelse med det store formidlings-tiltag “Vores Natur” var jeg hyret til et par guldsmede-kurser i Nationalpark Thy, begge gange uden optimalt guldsmedevejr, men på turen ved Nors Sø og Bagsø havde vi i det mindste mange samarbejdsvillige vandnymfer og så denne pædagogiske nyforvandlede Glinsende Smaragdlibel, som efter at være blevet vist frem på hånden blev sat “til tørre” i skovbrynet:
Glinsende Smaragdlibel han, Nors Bagsø, august 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Jeg har været fem-seks gange i Han Vejle og Lund Fjord for at kigge efter Baltisk Mosaikguldsmed, Vejlernes “monopolart”, desværre uden held. Henrik Haaning har ellers (samme dag hvor jeg var på mit midtjyske raid) rapporteret hele ti individer de to lettilgængelige steder (gangbroen i Han, ophalerpladsen i Lund). I begyndende desparation, eller i det mindste bekymring, over ikke at få arten at se i år, brugte jeg en eftermiddag på nogle af strandsøerne i Hjardemål Klit og ved Lild Strand, da der tidligere år har været rapporteret Baltisk Mosaik derude. Dér fandt jeg den nu heller ikke, men kunne i stedet fornøje mig over bl.a. tre fede Gulvinget Hedelibel, én af mine yndlingsarter.
Gulvinget Hedelibel han, Hjardemål Klit, august 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Jeg havde to territoriehævdende hanner med kort afstand i Hjardemål Klit og én hun ved Lild Strandkær, og det begyndte at minde om en tilflyvning – der har dog ikke andre steder i landet været rapporteret Gulvinget Hedelibel af betydning (kun ganske enkelte eksemplarer), så jeg tænker at der nok snarere er tale om et resultat af lokal ynglen. Der lader til generelt i Nordeuropa at være en tendens til nedgang for denne art – lad os håbe at vi atter kan få nogle år med stor tilflyvning sydfra – det er virkeligt en smuk guldsmed som nødigt skulle forsvinde fra vores fauna.
Strandsøerne derude tæt på Vesterhavet var i det hele taget rigtigt gode for hedelibeller med alle fem “faste” danske arter til stede (invasionen af Rødåret Hedelibel sidste år har jo ikke ført til en egentlig etablering, og der er rapporteret meget få af arten i Nordeuropa i år).
Blodrød Hedelibel han, Hjardemål Klit, august 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Almindelig Hedelibel han, Lild Strandkær, august 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Bemærk i øvrigt de meget kraftige gule langsgående striber på benene hos denne Almindelig Hedelibel, et understøttende kendetegn jeg er blevet mere opmærksom på efter erhvervelsen af “Nordens Trollsländor” (og åbenbart et kendetegn som der bliver lagt mere vægt på i Sverige). Jeg tror ikke det kan bruges alene, men ser man en hedelibel med sådanne kraftige striber er der en meget stor sandsynlighed for at det er en Alm., hvorimod der hos Stor Hedelibel ofte er tale om ultra-tynde gule striber, som det kan være svært at få øje på…
I strandsøerne i Hjardemål Klit og ved Lild Strand – som ellers på mange måder minder om hinanden – oplevede jeg den pudsige forskel, at der i Hjardemål Klit tilsyneladende kun var Sortmærket Kobbervandnymfe, mens jeg ved Lild Strandkær kun fandt Almindelig Kobbervandnymfe. Måske blot en tilfældighed…?
Sortmærket Kobbervandnymfe par i parring, Hjardemål Klit, august 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Som tidligere omtalt har jeg anskaffet en kajak, og det er i høj grad planen at den fremover skal bruges til at give mig adgang til søer og åer og foretage registreringer af guldsmede. En af de første ture gik til Hvidbjerg Å i Thy, strækningen mellem Lyngholm og Ove Sø.
Selfie i kajakken, august 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Guldsmederegistreringer på Hvidbjerg Å, 13. august 2020 – kort fra Naturbasen.
Her var det en fornøjelse at konstatere, at “selvfølgelig” lever der Blåbåndet Pragtvandnymfe ved Hvidbjerg Å – arten har ellers kun været kendt i Thy fra Hansted Mølleå, Klitmøller Å og de to tilløb til Vejlerne Tømmerby Å og Østerild Bæk. Omkring halvdelen af de plottede registreringer på ovenstående kort er af denne smukke art, og jeg så både hanner og hunner, inkl. parringshjul. De fleste øvrige registreringer på turen var af Brun Mosaikguldsmed.
Og så slutter jeg denne lille “sæson-beretning” med et par fotos af den allestedsnærværende Stor Kejserguldsmed, som også i den grad sætter sit præg på guldsmede-sommeren. Hunnerne er i gang med æglægning i stor stil, og hannerne bruger mange kræfter på at holde territorium – måske derfor de også behøver mange hvil og ofte er nemme at få fotos af…
Stor Kejserguldsmed han, Lild Strandkær, august 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Stor Kejserguldsmed han, Lild Strandkær, august 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Nogle af de nye søer ved vindmølletestcentret, som jeg har fulgt siden et par år efter de blev anlagt i 2014, fortsætter med at overraske!
Sø i Blovsgårde, juni 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
De søer som jeg har fulgt tættest er tre små søer i Blovsgårde, hvor jeg i 2017 præcist for tre år siden idag fandt Lille Farvevandnymfe (-som stadig er her). Jeg besøgte atter disse søer i går eftermiddags, og havde ikke taget mange skridt ud i den sumpede bredvegetation (af sumpstrå, liden siv og kæruld), før jeg blev slået af, hvor mange store exuvier (tomme larvehuder) af en eller anden stor guldsmedeart, der sad i vegetationen. Der er ikke så mange store guldsmede som flyver endnu, så jeg gættede på at det måtte være Stor Kejserguldsmed. Ganske rigtigt, inden længe lettede jeg den første nyforvandlede af arten, og senere fandt jeg flere – hvoraf nogle dog ikke kunne lette, da de i processen havde fået forkrøblet eller beskadiget deres vinger…
På en hurtig gennemgang af de tre søer fandt jeg ialt 100 exuvier (kun i den vestligste og den østligste sø, hvor der er etableret mange flere vandplanter end i den midterste, som stadig er ret bar).
Exuvier af Stor Kejserguldsmed, Blovsgårde, juni 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Nogle steder sad de virkeligt tæt, og som det ses på billedet visse steder flere sammen på samme strå. Jeg har før oplevet at forundres over hvor få voksne individer man ser i forhold til antallet af exuvier, man kan finde (mest af andre, mindre arter, men eksempelvis også hos Grøn og Blå Mosaikguldsmed). I dette tilfælde så jeg ialt tre sunde voksne individer på typisk kejser-manér “cruise” rundt over søerne – men desværre altså også nogle stykker – ialt 7 – som det ikke var lykkedes for at komme på vingerne.
Stor Kejserguldsmed med beskadigede vinger, Blovsgårde, juni 2020. Bemærk de to exuvier i billedet. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Stor Kejserguldsmed med helt forkrøblede vinger, Blovsgårde, juni 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Det er en nærliggende tanke, at så høj en “fejlprocent” som disse fund antyder, skyldes at dyrene har været henvist til at klatre op på relativt små og svage stængler, som desuden – især for liden siv’s vedkommende – også vokser meget tæt og nærmest danner ugennemtrængelige “tæpper”. Det har derfor været svært for dem at komme fri af anden vegetation, og vingerne har ikke kunnet udfolde sig under forvandlingen. Og når først vingerne er stivnet, er løbet kørt – hvis en guldsmed er uden flyveevne, er den prisgivet.
Den hurtige tælling igår endte som nævnt på præcist 100 exuvier. Jeg tog derud igen idag for om muligt at foretage en mere detaljeret gennemgang, og for at indsamle exuvierne og dermed at kunne tage derud igen om nogle dage og se, om der er kommet nye til. Selv om det ikke kan overraske, at jeg havde overset nogle igår, må jeg sige at jeg alligevel er overrasket – og imponeret – over, at jeg idag nåede op på hele 381 exuvier af Stor Kejserguldsmed i de to små søer (!). Jeg gennemgik søbredderne minutiøst så langt ud jeg kunne gå i almindelige gummistøvler, typisk indtil 3-5 meter fra bredden. I den østligste sø var der 323 exuvier. Denne sø har et areal på ca. 1440 kvadratmeter (målt på Google Maps) og længden af søbredden (omkredsen) er 169 meter. Exuvierne var dog noget ujævnt fordelt, og jeg prøvede at skridte de enkelte afdelinger af for at få nogle beregninger af tætheder. Den største tæthed var i et felt (domineret af sumpstrå) med 131 exuvier på ca. 15 kvadratmeter. Det er jo en helt vild tæthed!
I den anden sø (den vestligste) fandt jeg 58 exuvier. Søen er på ca. 820 kvadratmeter, og længden af søbredden 179 meter.
381 exuvier af Stor Kejserguldsmed fra Blovsgårde, juni 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Jeg har altid haft en stor fascination af, når insekter udviser masse-optræden, som eksempelvis når Fireplettet Libel sværmer i hundredvis i Vejlerne. I dette tilfælde ville jeg gerne have være til stede den/de morgener, hvor de mange kejserguldsmede kravlede op af søerne og gennemgik forvandlingen til det “færdige” insekt! Selv om det som ovenfor beskrevet i adskillige tilfælde slog fejl med at gennemføre forvandlingen, tror jeg dog at det i langt de fleste tilfælde er gået godt. Jeg fandt ganske vist idag flere som var døde i forsøget – men altså også flere perfekte, sunde individer. At jeg trods alt ikke fandt en højere “fejlprocent” kan dog ikke nødvendigvis tages som et godt tegn – det kan jo også være, at nogle fugle (som f.eks. det lokale par af Rødrygget Tornskade) har opdaget, at der var nemme proteiner at hente her, og dermed løbende har “ryddet op”…
Det må formodes at æggene som nu har gennemgået insektets vandlevende stadier og er nået til det sidste, luftbårne stadium, blev lagt i den varme sommer i 2018, eftersom litteraturen siger at det almindeligste er en toårig cyklus hos Stor Kejserguldsmed.
Observationerne fortæller noget om potentialet for erobring af nyt land, en art som Stor Kejserguldsmed besidder. Hvis bare halvdelen eller en tredje-fjerdedel af exuvierne har produceret et levedygtigt voksent individ, er det klart, at de ikke alle kan yngle samme sted – nogle af dem må søge nye steder hen!
Næsten allermest fascinerende ved mine observationer er tanken om, at så nye søer allerede kan tilbyde så meget naturindhold! Som jeg i flere omgange har skrevet om her på bloggen er der allerede tale om en meget rig guldsmedefauna. Denne sommer, hvor jeg ikke har andre større guldsmedeprojekter i gang, er det min hensigt at ofre nogle af disse nye søer ekstra opmærksomhed…
Fireplettet Libel under forvandling på et strå, hvor der i forvejen sidder to exuvier af Stor Kejserguldsmed, Blovsgårde, juni 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Nyforvandlet Stor Kejserguldsmed med beskadigede vinger, Blovsgårde, juni 2020. Denne har måske en chance for at komme ud at flyve… Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
OPDATERING 24/6: Jeg besøgte de to søer i Blovsgårde igen idag, og fandt 151 nye exuvier af Stor Kejserguldsmed (124 i den østlige sø, 27 i den vestlige), således at totalen nu er oppe på 532. Det skal understreges at det er absolut minimumstal, da det har regnet kraftigt i mellemtiden, og en del exuvier kan være skyllet ned af strået. Også idag fandt jeg et ikke-flyvedygtigt individ med beskadigede vinger, men de fleste exuvier jeg fandt var bedre placeret, mere åbent, hvor dyret skulle have bedre mulighed for at få vingerne foldet helt ud…
OPDATERING 14/7: Jeg har nu foretaget syv indsamlinger af exuvier fordelt over en lille måned, som det ses i skemaet her:
Øst
Vest
18-jun
323
58
24-jun
124
27
27-jun
151
18
30-jun
36
3
04-jul
25
3
07-jul
6
0
12-jul
10
1
I alt
675
110
Altså en (foreløbig) sum på 785 exuvier af Stor Kejserguldsmed i disse to små søer. Det giver 0,54 pr. kvadratmeter vandflade i den østlige sø, 0,13 i den vestlige. Jeg har desværre ikke kunnet finde litteratur med angivelser af tætheder for arten, men jeg vil da tro, at der her er tale om høje tætheder.
Og endnu en gang vil jeg understrege: jeg kan umuligt have fundet alle, specielt fordi det de seneste par uger har blæst og regnet meget. Det kunne være spændende et år at foretage en systematisk optælling med daglige (morgen-)besøg igennem hele sæsonen!
For to år siden kørte jeg mit store guldsmede/vandnymfe-projekt i Vejlerne, hvor jeg fandt nogle meget store bestande af en af mine yndlingsarter, Huevandnymfe. Dengang fandt jeg også arten i Blovsgårde/Hjardemål Klit-området i nogle af de nyanlagte søer (“erstatningsnatur” i forbindelse med Østerild Vindmølletestcentret), som omtalt i dette blogindlæg: Om nyskabte søers potentiale for guldsmede og vandnymfer.
Ialt fandt jeg dengang i 2018 Huevandnymfe i seks af de nye søer, med en samlet sum på 14 individer. Jeg betragtede det som “overskud”/spredning fra den store bestand i nærliggende Tømmerby Fjord, og det var et spørgsmål om arten var i stand til at etablere en egentlig bestand i disse nye søer.
Sidste år fik jeg ikke checket op på det (da jeg var optaget af Nationalpark Thy-projektet), men i år har jeg aflagt søerne derude flere besøg. Sæsonen har været langsom om at komme i gang; men endelig igår var der kommet skub i sagerne; i den største af søerne mellem Klitvejen og Harboslettevej talte jeg ialt 11 smukke Huevandnymfer – ni hanner og to hunner.
Huevandnymfe hun, Hjardemål Klitplantage, maj 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk. Hunnerne kan ved første øjekast være bedragerisk lig Stor Farvevandnymfe, da det blå “baglys” har nogenlunde samme størrelse og placering som på den art.Huevandnymfe han, Hjardemål Klitplantage, maj 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk. Hannen er i mine øjne en af de flotteste guldsmede, med den pastelgrønne grundfarve og den markante “gribetang” bagest.
Vegetationen i de stadig meget nyetablerede søer udvikler sig hele tiden; i denne store sø er der efterhånden en stor dækningsgrad af vandplanter, og bredzonen er meget sumpet med store partier med sjapvand mellem græs og siv-tuer.
Ynglelokalitet for Huevandnymfe, Hjardemål Klitplantage, maj 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
På nedenstående kort er det søen med en gul cirkel omkring; prikkerne angiver fund af Huevandnymfe i de nye søer i 2018.
Søer med fund af Huevandnymfe, Blovsgårde/Hjardemål Klitplantage, 2018 og 2020.
Adgang til denne sø er nemmest hvis man parkerer ved den gamle sø ved Klitvejen med borde/bænke-sæt og krydser vejen. Langskaftede støvler er en nødvendighed – bedst er det med skridtstøvler, hvis man gerne vil “gennemtrawle” den sumpede bredzone.
Ialt besøgte jeg igår fem af de nye søer; udover altid fine Huevandnymfer kunne jeg glædes over at den lille bestand af Lille Farvevandnymfe stadig er at finde derude; igår så jeg syv hanner og to hunner – så vidt jeg husker blandt de største forekomster jeg har registreret på stedet.
Lille Farvevandnymfe han, Blovsgårde, maj 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk. En såkaldt teneral (nyforvandlet) han hvor farven stadig er noget bleg på de ikke-sorte dele.Lille Farvevandnymfe hun, Blovsgårde, maj 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk. Nyforvandlede hunner har orange grundfarve hvor de senere på sæsonen bliver grønne.
Også Månevandnymfe så jeg med et enkelt individ; og adskillige Spydvandnymfe inkl. dette par som allerede var i gang med æglægning:
Spydvandnymfe par, Blovsgårde, maj 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk. Øjeblikket efter billedet blev taget søgte de ned til vandoverfladen og hunnen lagde æg.
Der var også andre guldsmede/vandnymfer til stede; Nordisk Kærguldsmed, Fireplettet Libel, Flagermusvandnymfe, Hesteskovandnymfe, Rød Vandnymfe, Almindelig Vandnymfe og Stor Farvevandnymfe.
Herligt at sæsonen for alvor er i gang igen; selv om jeg denne sommer ikke kommer til at arbejde professionelt med guldsmede, skal jeg ikke undlade at dyrke den odonatologiske interesse!
Og dejligt at se at de nye søer i “erstatningsnatur”-tiltagene stadig er i stand til at tiltrække en varieret og rig fauna!
I min søgen efter GULDsmede sker det jo også, at jeg støder på andre insekter, som nok kan vække interesse.
I søndags, hvor jeg havde haft årets første odonata (guldsmede/vandnymfer) hjemme på matriklen i Tømmerby (Flagermus- og Rød Vandnymfe), ville jeg også lige checke situationen ude ved Blovsgårde, hvor nogle af Naturstyrelsens nygravede søer (i forbindelse med vindmølletestcentret) de senere år har været nogle af mine “reference-steder” – lokaliteter jeg opsøger ofte for at følge med i sæsonens udvikling.
Herude var de første Blå Libel fremme i en læ-krog, mens der endnu ingen vandnymfer var at se omkring vandfladerne. Det er jo ved disse søer, at jeg tidligere har fundet Lille Farvevandnymfe (se dette indlæg og dette indlæg), og den skal også nok dukke op i år, når vi lige når lidt længere hen på sæsonen.
I stedet for guldsmede/vandnymfer var der til gengæld et andet markant insekt, som løb (spænede!) rundt i sandet og fangede min opmærksomhed.
Lille Guldløber, Blovsgårde, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Lille Guldløber, Blovsgårde, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Lille Guldløber, Blovsgårde, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Det gik stærkt, og jeg nåede kun at få knipset nogle få hurtige skud – på det sidste foto ses, at den på et tidspunkt prøvede at gemme sig – men jeg tror nu ikke at den gravede sig ned.
Som det fremgår var det en meget flot bille med de changerende kobber-, irgrønne og vinrøde nuancer – så meget kunne jeg se, men jeg havde ingen idé om navnet på dyret. Jeg kom i tanker om Naturbasens app, hvor der er en funktion som hedder “Hvad er det?”, hvor man kan oploade fotos direkte i felten, og hvis man er heldig få en eksperts hjælp til at bestemme dyret. Dyret var jo for længst væk, men så tog jeg med mobilen et foto af skærmen på kameraet – og sendte det af sted i cyberspace…
Få timer senere var der svar – tak til Jens Søgaard Hansen! – og det viste sige at være intet mindre end Lille Guldløber (Carabus nitens), en rødlistet billeart (i kategorien “sårbar”), som i det igangværende Billeatlas hidtil blot var registreret i 11 atlas-kvadrater (ud af ialt 650 10×10 km kvadrater, som dækker hele landet).
Kvadrater med fund af Lille Guldløber i det igangværende Billeatlas 2017-21 (www.billeatlas.dk).
Så det var en stor sjældenhed jeg fandt! – rent GULD! Hvis man går på www.fugleognatur.dk og undersøger, hvad der ligger af tidligere fund, så har den også været registreret på enkelte indlandslokaliteter, men i atlasperioden er fundene udelukkende kystnære. Der står ikke meget at læse om artens biologi, kun at den er knyttet til næringsfattige steder – men jeg kunne have en mistanke om, at de blottede sandflader spiller en rolle for Guldløberen, eftersom den netop ses på sand på flere af de fotos, man kan finde af arten.
Henrik Schjødt Kristensen, som er Naturstyrelsen Thy’s ansvarlige for de nyetablerede søer og vandhuller har fortalt mig, at han netop lægger vægt på at der bliver skabt disse flader med bart sand omkring søerne.
På stedet var iøvrigt også en anden fin bille, Grøn Sandspringer, som ialfald også foretrækker sandede, varme steder – men som åbenbart er mindre krævende end Guldløberen, idet den findes over stort set hele landet… Men den er også fin!
Grøn Sandspringer, Blovsgårde, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Som guirlander på en snor sad Landsvalerne på kreaturhegn i regnvejret i Hjardemål Klit idag…
Landsvaler, Hjardemål Klit, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ganske dekorativt med gule og rosa blomster på marken bagved.
Landsvale, Hjardemål Klit, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Landsvaler, Hjardemål Klit, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Regnen var heftig, og svalerne blev våde.
Landsvale, Hjardemål Klit, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Landsvaler, Hjardemål Klit, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Landsvale, Hjardemål Klit, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Blandt alle klodens fuglearter er Landsvale min absolutte yndlingsfugl – dén jeg ville tage med, hvis jeg blev forflyttet til en øde ø og fik lov til at tage én kær fugleart med mig. Derfor er der altid et stik af vemodighed i hjertet på denne årstid, hvor de samles i flokke – og hvor man ved, at inden længe skal man sige farvel, og så går der et halvt år, før de atter indfinder sig og spreder glæde med deres elegante og livsglade måde at være på.
Jeg kommer altid til at tænke på Villy Sørensens digt: “I dag er de alle borte. Himlen savner dem. En sommers erindringer er pludselig utallige som svalerne på himlen igår.” Digtet er dateret 16. september. Nu er de her jo heldigvis endnu – og der vil være svaler at se langt hen i oktober – men jeg er meget bevidst om at værdsætte dem ekstra meget indtil de forsvinder…