Indvandringshistorien for Stor Kejserguldsmed i Danmark er velbeskrevet. Det er gået med en hastighed, siden de første iagttagelser midt i 1990erne, som kom bag på de fleste som beskæftiger sig med insekter. Idag er der stort set ikke et vandhul som ikke har fastboende Stor Kejser.
Nu ser det ud til at historien skal gentage sig med den mindre art Lille Kejserguldsmed. Mogens Holmen (æret være hans minde) fandt tilbage i 2016, altså for kun ti år siden, de første nymfer af arten i Safirsøen på Bornholm. Arten var måske allerede på det tidspunkt veletableret på stedet, og i 2019 var jeg selv derovre og havde lejlighed til at nyde synet af den smukke art – i mine øjne er det faktisk en flottere guldsmed end den lidt “prangende” Stor Kejser…
Senere er arten fundet spredt på flere lokaliteter på Bornholm, dog med en aftagende tendens de senere år – men det tillægger jeg ikke større vægt, jeg formoder at det blot er fordi at Lille Kejserguldsmed nu er blevet “nem” at få at se – ihvertfald for sjællændere og folk på Sydhavsøerne Lolland/Falster (/Møn). I de første år var der en del odonatologer som decideret rejste til Bornholm for at se arten – det behøver man altså ikke mere. Og der er ikke mange fastboende guldsmede-obs’ere på øen. Lille Kejser har været fast på Lolland/Falster siden 2021, og er samtidig fundet på flere og flere lokaliteter på Sjælland. I starten mest Nordsjælland, men efterhånden er den iagttaget stort set over hele øen, inkl. længst mod vest.
2021 lader til at have været et år hvor arten i det hele taget tog et ordentligt “ryk” fremad, den dukkede således også op på Samsø og i Vestjylland helt ovre ved Esbjerg, hvor Inge Nagstrup fotograferede en fouragerende han over et banelegeme. I 2022 sås arten første gang på Langeland.
Jeg har gennemgået Naturbasens observationer som stort set alle er validerede. Derudover kan jeg se på Arter.dk, at Lille Kejser er blevet rapporteret fra nogle få yderligere lokaliteter, inkl. i Jylland – men jeg holder mig i denne omgang til at kigge på observationerne fra Naturbasen. Siden 2024 er den blevet set flere steder i Nordjylland, og det aktuelle kort over fund fra Naturbasen ser sådan ud:
Fund af Lille Kejserguldsmed i Naturbasen 2016-2026.
Det helt store “ryk” nordpå er først observeret i år, hvor der 25. juni kom den første melding om flere individer – inkl. en parring – fra en lokalitet tæt på Ørslevkloster Sø nær Skive. Observatørens navn er Casper Katborg, og Pia Odgaard var hurtig til at følge op og få forekomsten dokumenteret med fotos. To dage senere sås den også ved selve Ørslevkloster Sø, og i dagene derefter var vi flere af Jyllands “hårde kerne” af guldsmede-aficionados, som opsøgte stedet og fik os nogle fine oplevelser.
Lille Kejserguldsmed han, Ørslevkloster Sø, juni 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fra parkeringspladsen i nordenden kan man gå ned ad stien på både øst- og vestsiden af søen – men i første omgang kom jeg slet ikke så langt, for da jeg ankom til stedet var der en “flok” af store guldsmede som fouragerede over en blomstermark – og det var allesammen Lille Kejserguldsmed! Her var der ialfald mindst seks hanner – og senere så jeg yderligere fire hanner og en enkelt hun. Andre observatører har set både parringer og æglæggende par (Lille Kejser er jo som bekendt en art hvor æglægningen foregår i tandem, ganske spektakulært for så stor en art). Den dag hvor jeg var der – den sidste dag i juni – var det kun ganske lidt jeg så dyrene sidde stille, og når de gjorde var det lavt i vegetationen hvor de var besværlige at fotografere…
Lille Kejserguldsmed han, Ørslevkloster Sø, juni 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
– eller højt oppe i træerne…
Lille Kejserguldsmed hun, Ørslevkloster Sø, juni 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Der var ret få andre større guldsmede, en enkelt Brun Mosaikguldsmed og nogle få Stor Kejserguldsmed.
Stor Kejserguldsmed, Ørslevkloster Sø, juni 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
– her et helt nyforvandlet individ som også var “dumpet ned” i vegetationen. Men Lille Kejserguldsmed var langt den mest talrige guldsmed på stedet den dag! Andre odonatologer har på Naturbasen indtastet op til 15 individer, og da vi har dækket delvist forskellige strækninger er jeg sikker på at det samlede antal dyr er betydeligt større.
Der blev som nævnt også fundet nogle individer lidt væk fra selve søen (lokaliteten Frederiksminde), og senere også et enkelt individ i en mindre sø i Dalgas Plantage små ti kilometer syd for af Kis Boel Guldmann – så der er for mig ingen tvivl om, at Lille Kejserguldsmed for et eller flere år siden har grundlagt en bestand i dette område. Jeg spekulerer på, om den også kunne være etableret ved den nærliggende Hjarbæk Fjord, for ifølge litteraturen skulle den godt kunne tolerere brakvand.
Samtidig er arten først i 2024 og nu igen i år fundet i nogle råstofgrave ved Nørhalne i Vendsyssel – lige syd for Store Vildmose (Svend Erik Mikkelsen). Også her er der set parring og æglægning.
Ørslevkloster Sø, juni 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ørslevkloster Sø er en pænt stor sø med en veludviklet, kraftig rørskov langs store dele af bredden, afbrudt af mindre vige med forskellig sumpvegetation. Det er en meget større lokalitet end Safirsøen på Bornholm hvor jeg ellers kender arten fra, og også i Sverige har jeg mest iagttaget den i forskellige former for råstofgrave – men i øvrigt lader den i meget af sit udbredelsesområde til at være rimeligt bred i sine habitatpræferencer. Så forudsigelserne om, at arten har potentiale til yderligere spredning i Danmark synes jeg virker meget sandsynlige. Det tilskrives klimaforandringerne; men arten synes nu så veletableret – ihvertfald ved Ørslevkloster Sø – at den må være i stand til at klare ret så hårde vinte som den vi havde i 2025/26. Jeg har ihvertfald meget svært ved at tro at den store forekomst lige nu skyldes tilflyvning denne sommer – det må være resultat af en tidligere etablering. Lille Kejser angives at have en 1-2-årig larveudvikling på vore breddegrader.
Til sidst bringer jeg lige et par tabeller som illustration af artens foreløbige indvandringshistorie i Danmark:
Lille Kejserguldsmed: Sum af obs. pr. år fordelt på landsdele. Renset for gengangere på enkeltdage. Data fra Naturbasen.Lille Kejserguldsmed: Antal lokaliteter pr. år fordelt på landsdele. Data fra Naturbasen.
Jeg besøgte i 2022 Mosestien, Knudskær ved Stubbergård Sø og beskrev dengang hvor fin en oplevelse det var, ikke mindst fordi man her har brugt de ressourcer der kræves for at anlægge en sti på en gangbro igennem et fint sumpområde.
Igår var der en lejlighed til at genbesøge stedet da min vej bragte mig forbi Skive, og jeg havde en eftermiddagstime til rådighed. Det gav en bekræftelse af, at denne særdeles velanlagte sti (administreret at Holstebro Kommune) giver en ret unik mulighed for at komme tæt på et væld af guldsmede og vandnymfer, inkl. den eneste bestand af Spidsplettet Libel i Vestjylland.
Spidsplettet Libel han, Mosestiens gangbro, Knudskær ved Stubbergård Sø, juni 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Nu havde jeg sidste sommer den store fornøjelse at stå for et stort guldsmedeprojekt ved Gudenåen mellem Silkeborg og Kongensbro med bl.a. en hidtil uset stor bestand af Spidsplettet Libel, men i Jylland er der ikke mange steder man kan opleve denne fine art når man ikke er i nærheden af Gudenå-systemet.
I det hele taget gav genbesøget på Mosestien næsten for første gang i år et indtryk af mængder af guldsmede og vandnymfer – ellers har maj jo altså været præget af blæst og kølighed og en sæson som var umådelig lang tid om at komme “op i omdrejninger”. Jeg havde slet ikke tid til at gå hele stiens 1,7 kilometer igennem, men en “stikprøve” på en del af strækningen gav bl.a. 13 registreringer af ialt 18 individer af Spidsplettet Libel, inkl. et par i parring…
Spidsplettet Libel hun og han i parring, Mosestiens gangbro, Knudskær ved Stubbergård Sø, juni 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ligesom for fire år siden var der også Kileplet-Mosaikguldsmed til stede på lokaliteten, og i det hele taget var der bare “gang i den”, med arterne Almindelig Vandnymfe, Flagermusvandnymfe, Hesteskovandnymfe, Rød Vandnymfe, Rødøjet Vandnymfe, Stor Farvevandnymfe, Fireplettet Libel og en æglæggende hun af Grøn Smaragdlibel. Samt – selvfølgelig – en masse Blåbåndet Pragtvandnymfe.
Blåbåndet Pragtvandnymfe hanner, Mosestiens gangbro, Knudskær ved Stubbergård Sø, juni 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Blåbåndet Pragtvandnymfe hanner, Mosestiens gangbro, Knudskær ved Stubbergård Sø, juni 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Blåbåndet Pragtvandnymfe hun, Mosestiens gangbro, Knudskær ved Stubbergård Sø, juni 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Blåbåndet Pragtvandnymfe han, Mosestiens gangbro, Knudskær ved Stubbergård Sø, juni 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Blåbåndet Pragtvandnymfe hanner, Mosestiens gangbro, Knudskær ved Stubbergård Sø, juni 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Blåbåndet Pragtvandnymfe to hanner i forsøg på parring, Mosestiens gangbro, Knudskær ved Stubbergård Sø, juni 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Spidsplettet Libel hun og han i parring, Mosestiens gangbro, Knudskær ved Stubbergård Sø, juni 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Spidsplettet Libel han, Mosestiens gangbro, Knudskær ved Stubbergård Sø, juni 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Spidsplettet Libel hanner (og en næsten helt skjult Rødøjet Vandnymfe), Mosestiens gangbro, Knudskær ved Stubbergård Sø, juni 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Spidsplettet Libel hanner (og en halvskjult Rødøjet Vandnymfe), Mosestiens gangbro, Knudskær ved Stubbergård Sø, juni 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Spidsplettet Libel han, Mosestiens gangbro, Knudskær ved Stubbergård Sø, juni 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Spidsplettet Libel han med deform bagkrop, Mosestiens gangbro, Knudskær ved Stubbergård Sø, juni 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
For de fleste naturinteresserede, ikke mindst ornitologer, er maj måned på mange måder et af årets højdepunkter. Der sker så meget derude, så hvis bare man misser en dag eller to føler man sig konstant bagud i forhold til at følge med. Maj er en rigtig dejlig tid med lange dage og genkomst af mange fine fugle og andre “sager” (dyr og planter) – og på samme tid en stressende tid, som nogle gange fører frustrationer med sig… Man føler bl.a. sjældent at der er tid til at få bearbejdet fotos og øvrige indtryk.
Nu hvor 2026-udgaven af maj måned er passeret, har jeg fundet lidt ro til at kigge tilbage. Vejrmæssigt har det her i Nordvestjylland været en noget kølig affære igennem det meste af måneden, selv om DMI’s samlede status over måneden siger at den har været tæt på (endda lidt over) klimanormalen hvad angår temperatur på landsplan. Det har også været temmelig blæsende og meget tørt. Jeg har flere gange tænkt at det var godt, at jeg ikke i år har et stort guldsmedeprojekt, for det ville have været svært at finde gode varme solrige dage at lave registreringer på.
Men her kommer et udpluk af de oplevelser måneden har budt på.
Guldsmede
Grøn Smaragdlibel, Lille Vildmose, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lige som sidste år så jeg årets første odonata allerede i april – en Rød Vandnymfe ved Arnes Sø mellem Øsløs og Bygholm Mølle den 28. april, og det er jo – her nord for fjorden – temmelig tidligt. Og jeg har da efterfølgende set de fleste af de sædvanlige, forventede tidlige arter i løbet af maj – Grøn Smaragdlibel, Fireplettet Libel, Nordisk Kærguldsmed, Håret Mosaikguldsmed, Flagermusvandnymfe, Hesteskovandnymfe, Spydvandnymfe, Almindelig Vandnymfe, Rødøjet Vandnymfe, Blå Libel, Stor Blåpil. Men det har været min oplevelse at mængden af dyr har været meget lav og at de generelt er kommet sent i gang. Blandt andet har jeg flere gange i løbet af sidste halvdel af måneden været ude i Thy og Hjardemål Klit/Blovsgårde-området og kigget efter Huevandnymfe – men med negativt resultat. Huevandnymfe er jo en tidligt-flyvende art med ultra-kort flyvetid, som man skal være på pletten for at se mens tid er, for allerede få uger inde i juni kan det være for sent. Faktisk har jeg været alvorligt bange for, at 2025 skulle blive et år helt uden Huevandnymfer for mig – og hele maj måned gik da også, uden at jeg fik arten at se. Jeg har tænkt at det måske kan have været den hårde vinter, som har været hård ved arten – og måske også ansvarlig for at jeg i øvrigt har oplevet “mangel” på guldsmede og vandnymfer. Men det kan selvfølgelig også bare være en forsinkelse af sæsonen, for efter en kold vinter og uden deciderede varmeperioder i april-maj tager det nok lang tid for vandtemperaturen at komme op – og for de fleste guldsmedearter er det formentlig vandtemperaturen mere end dagslængden, som er afgørende for tidspunktet for forvandling.
Nå, men nu har jeg alligevel fået set Huevandnymfe i år – det skete bare ikke i maj, men på den første dag i juni, hvor jeg var på Bygholmengen for at assistere med kortlægning af ynglefugle. På den femte parcel sydfra var der en sumpet zone tæt på diget til Glombak, hvor jeg uden at foretage en systematisk gennemgang – det var der ikke tid til – hurtigt fandt ca. 20 eksemplarer, heraf flere i parring.
Huevandnymfe par, Bygholmengen, juni 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Det viste sig at der tilmed var en Huevandnymfe helt ovre i den østlige ende af samme parcel, i en lille pande på engen som givetvis har været bundfrosset i vinters. Her var der masser af andre vandnymfer og guldsmede – og hvis de er klækket lokalt og ikke tilflyvere må det vel være vidnesbyrd om, at hårdt vintervejr ikke er et stort problem for guldsmedene her – formentlig gør de som larver det samme som de mange Strandtudser, der også forekommer i de samme områder – søger ned i bundsedimentet, hvor der måske foregår så megen biologisk aktivitet at det forhindrer total dybfrysning.
Fugle – Vejlerne
Jeg var uheldig at misse en Lille Gulben på gæsteoptræden i Vejlernes nye “hit-hotspot” i sydøsthjørnet af Lund Fjord da jeg selv var på vej til Vadehavet. Men ellers har måneden budt på mange fine fugle, først på måneden bl.a. med store flokke af Brushøns på gennemtræk. Særligt nemt at få gode kig på “kamphanerne” var det på Revlsbuske, hvor de optrådte både i rene flokke og sammen med Hjejle og Lille Regnspove…
Brushøns, Revlsbuske, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Brushøne og Lille Regnspove, Revlsbuske, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Brushøne og Lille Regnspove, Revlsbuske, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Brushøns, Revlsbuske, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Brushøns og Hjejler, Revlsbuske, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Brushøns og Hjejler, Revlsbuske, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Brushøns, Revlsbuske, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Brushøns, Revlsbuske, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Brushøns og Hjejler, Revlsbuske, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
En anden vadefugleart som også kommer på besøg under trækket nordpå, ofte lidt senere på måneden, er Pomeransfugl – en art som kan svinge ganske betragteligt i antal fra år til år. Her omkring Vejlerne er det ofte enten Revlsbuske eller Thorup Fjordholme, der kan tiltrække fuglene på nyspirede kornmarker. Sidste år sås kun en enkelt eller to, men i år var der i en længere periode – 11 dage mellem 7. og 17. maj – en eller flere flokke på Thorup Fjordholme, op til 40 blev set, og jeg selv oplevede op til 26 i den største flok. Det er altid en fornøjelse at se de lækre fjeldfugle med de smukke farver!
Pomeransfugle, Thorup Fjordholme, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Jeg må indrømme at jeg selvfølgelig ville foretrække at opleve de kære vadefugle i mere naturlige omgivelser, men man må jo erkende, at når de industrielle landbrugsmarker vælges som Brushønsenes og Pomeransfuglenes opholdssteder, må det være fordi markerne har et eller andet, som fuglene kan lide!
Et andet indslag i Vejlernes fugleliv, som de senere år har været i stigning, er Rovterne. Normalt ser vi dem først i sensommeren, men i år kom et par forbi på éndagsvisit 6. maj. De stod i Vestsøen ud for klydekolonien, og i øvrigt må jeg sige, at forholdene på denne del af Bygholmengen i år ser helt fænomenale ud! Nu er jeg jo ikke længere selv som sådan involveret i overvågningen af ynglefuglene her (bortset fra at jeg blev inviteret til at deltage i en kortlægning forleden) – men det er en fornøjelse at se, at der på trods af et tørt forår kan opretholdes gode vandstandsforhold på Bygholmengen, og bl.a. er der på vestengen en pænt stor hættemågekoloni og altså rigtigt mange par Klyder (ca. 250) – hvis unger netop i disse dage klækker i stort antal.
Klydeunger, Bygholmengen, juni 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Når man som ynglefugletæller færdes i sådan en koloni giver det selvfølgelig forstyrrelse, og forældrefuglene får “brækkede vinger” for at aflede opmærksomheden…
Klyde, Bygholmengen, juni 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Klyde, Bygholmengen, juni 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
– men jeg skal understrege, at enggennemgangen udføres af erfarne folk som gør hvad der er muligt for at minimere forstyrrelsen.
Fugle – Vadehavet
Igen i år er jeg involveret i ynglefugletællinger på Fanø og Mandø. Førstnævnte er et led i det trilaterale samarbejde (DK, Nederlandene, Tyskland) om overvågningen af Vadehavet og det danske NOVANA-program, mens Mandø-tællingerne fokuserer på ynglesuccesen hos udvalgte vadefugle og er et special-projekt som led i et samarbejde mellem aktørerne Den Danske Naturfond, Nationalpark Vadehavet, Naturstyrelsen og Esbjerg Kommune. Det arbejde er det nu syvende år jeg udfører (under en aftale med Amphi Consult), og rapporterne fra de tidligere års tællinger kan læses på Esbjerg Kommunes hjemmeside.
Det er et arbejde som giver en dejlig masse gode oplevelser med fuglene, og da dette blogopslag i forvejen tenderer til at blive “langt i spyttet” vil jeg holde lidt igen med teksten og i højere grad lade billederne tale…
Stor Præstekrave, Grønningen, Fanø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Krumnæbbet Ryle og Stor Præstekrave, Grønningen, Fanø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Havterne, Grønningen, Fanø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Hvid Vipstjert, Fanø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Kobbersneppe, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Præstekrave, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Præstekrave, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Strandskader, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Grå Fluesnapper, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Kobbersneppe, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Brushane, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Kobbersneppe, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Vibeunge, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Kobbersneppe, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Kobbersneppe, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Kobbersneppe, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Kobbersneppe, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Vibeunge, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Klyde, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Dværgterne-par, Grønningen, Fanø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Dværgterne, Grønningen, Fanø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Dværgterne-par, Grønningen, Fanø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Dværgterne-par, Grønningen, Fanø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Odinshøne, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Kobbersneppe, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Kobbersneppe, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stenvender, låningsvejen til Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gul Vipstjert, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Rørhøg, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Jeg har to besøg hvert forår på den fantastiske, kæmpestore strandeng Grønningen på det nordlige Fanø, hvor der igennem en årrække har været et såkaldt rævesikkert hegn som tilbyder kolonirugende fugle en yngleplads med en bedre prognose for ynglesucces. Hegnet har fungeret med varierende tiltrækningskraft på fuglene, men i år ser det ud til at være en magnet, og der er en god koloni af Dværg- og Havterner.
På Mandø – hvor jeg gennemgår alle engene fem gange i løbet af ynglesæsonen – er det som altid en fryd at færdes mellem hundredvis af ynglepar af vadefugle, og specielt er det en stor tilfredsstillelse at se, at mange af dem rent faktisk får unger. Udover ynglefuglene falder der også lidt “krydderier” af; i år har jeg således både fundet seks Pomeransfugle og en Odinshøne på øen.
Krible-krable-dyr
Jeg har jo efterhånden i stigende grad fået øjnene op for mange af de andre dyr der er derude, hvilket giver en udvidet oplevelse af diversiteten i den danske natur. Og selv om jeg i nogen grad har syntes at der “manglede” guldsmede i maj, er det blevet til mange andre iagttagelser af sjove insekter, heraf nogle som jeg aldrig før har set. Så jeg vil slutte dette tilbageblik på måneden med et lille begrænset udpluk af nogle af de fineste/sjældneste.
Bredbåndet Skovsvirreflue, Hjardemål Klitplantage, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Båndet Tandbuk, Lille Vildmose, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Pile-Langhornsmøl, Lille Vildmose, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Marmoreret Kløverugle, Lille Vildmose, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Kort Hvepsesvirreflue, Tranum Klitplantage, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Smalrandet Humlebisværmer, Tranum Klitplantage, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Hedepletvinge, Tranum Klitplantage, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
– og så skulle vi i øvrigt ikke mange dage ind i juni måned, før også en art som Duehale dukkede op (i går på matriklen i Tømmerby).
Jeg har nu skrevet og layoutet en rapport for Silkeborg Kommune – en rapport som opsummerer resultaterne fra den store undersøgelse jeg foretog i sommers i forbindelse med Ådalsprojekt Gudenåen, som omhandler en 18 km lang strækning fra Silkeborg og nordpå (dvs. nedstrøms fra Silkeborg) til Kongensbro.
Jeg kendte i forvejen en smule til denne strækning, som jeg især havde besøgt for at kigge efter Grøn Kølleguldsmed, og ved samme lejlighed bemærkede jeg godt, at der så ud til at være tale om en usædvanligt stor tæthed af Blåbåndet Pragtvandnymfe. Og i atlasundersøgelsen skiller kvadraterne omkring Silkeborg sig ud ved at være nogle af landets artsrigeste. Men jeg kendte mere til Gudenåen længst nede ved Randers, hvor jeg i 2023 for Aage V. Jensen Naturfond foretog en undersøgelse på fondens arealer ved Gudenåengene. Også dér var der nogle meget fine forekomster af bl.a. Almindelig Flodguldsmed, og nogle overraskelser i form af arter som Grøn Mosaikguldsmed og Lille Rødøjet Vandnymfe.
Jeg havde dog ikke forventet at Gudenåen ved Silkeborg skulle vise sig at være SÅ “overlegen” hvad angår antal og tætheder som det skulle vise sig. Rapportens overordnede resultater kan sammenfattes således:
datasættet består af 8179 enkeltposter med et samlet individantal på 54.715, fordelt på 32 arter af guldsmede og vandnymfer.
Den klart dominerende art var Blåbåndet Pragtvandnymfe, hvoraf der alene blev registreret over 43.000 individer.
Rødøjet Vandnymfe og Spidsplettet Libel var også meget talrige, for sidstnævnte er der tale om de største tal registreret på nogen lokalitet i Danmark – og det er ret nyt at arten overhovedet findes her.
To arter på EU’s habitatdirektivs bilag blev registreret: Grøn Mosaikguldsmed og Grøn Kølleguldsmed – sidstnævnte en art med særligt vigtige bestande langs Gudenåen. Det samme gælder for Almindelig Flodguldsmed.
Tætheden af visse karakteristiske vandløbsarter blev vurderet som blandt de højeste i Danmark (og måske Europa?)
Antallet af individer toppede i juli, mens artsrigdommen var højest i august.
Enkelte arter, som normalt er vidt udbredte (f.eks. Stor Blåpil og Fireplettet Libel), forekom overraskende fåtalligt.
Sort Hedelibel blev observeret ret talrigt – en uventet forekomst i denne type habitat.
Jeg kan opfordre til, at alle med interesse for odonata – guldsmede og vandnymfer – klikker på linket og fordyber sig i rapporten (som for æstetikernes skyld er udsmykket med en mængde fotos af de smukke dyr)… 🙂
Blåbåndet Pragtvandnymfe, Svostrup, juli 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
(Syd)flagermus, Tømmerby, september 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.(Syd)flagermus, Tømmerby, september 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
I de 35 år vi har boet her i Tømmerby har vi – som jeg ofte har berettet om her på bloggen – oplevet en stigende diversitet af planter og dyreliv, heraf (især!) insekter. Når der er mange insekter vil der jo også være mange dyr som spiser dem. Vi har således f.eks. haft både Aften- og Lærkefalk til at jage guldsmede over vores kunstige sø, og Sydlig Blåhals og mange andre insektædende spurvefugle har opfostret unger her. Hidtil har det dog været sparsomt med dyr som jager insekter om natten, til trods for at vi af og til finder store natsværmere her.
Der gik nok ti år efter indflytningen før vi overhovedet så de første flagermus, og selv om der siden er sket en løbende stigning i antal iagttagelser, har der indtil nu udelukkende været tale om, at vi nogle få gange i sommerhalvåret har set et enkelt dyr jage over vores naturgrund. Og det er ikke fordi vi ikke er ude i skumringen – i de varme måneder sidder vi meget ofte ude og spiser grillmad og bliver hængende mens det bliver mørkt, og vi er også ude og kigge efter pindsvin, lytte Vagtel osv.
Ved samtaler med de andre naturmennesker på egnen er det blevet tydeligt, at der reelt er sket en fremgang af flagermus generelt – for også i Sønder Øsløs/Vesløs, Skårup og Frøstrup bliver der oftere og oftere lagt mærke til “nattens jægere”…
De seneste ti dage er der dog sket dramatisk nyt hvad angår flagermus på matriklen! Pludselig opdagede vi, at vores grund lader til at være et veritabelt spisebord for flagermus, for der var “show” hver aften med op til fire store dyr (større end vi har set her før) og samtidig mindst tre-fire mindre flagermus (men vi fornemmede at der var to forskellige størrelser involveret). Det faldt sammen med en stribe dage med “indian summer“, ikke specielt varmt men solrigt og ret stille – og den vind som var, var fra øst (hvor vores grund ligger i læ – og i sådanne situationer ser vi altid Landsvale fouragerende over grunden i dagtimerne).
Ovenstående fotos er af den store “type”, optaget en aften sidst i september i timen efter solnedgang. De små dyr kunne jeg ikke fange med kameraet – de bevægede sig alt for hurtigt og med talrige kast frem og tilbage. Det ser ud til at de store har brug for lidt mere “albuerum” omkring sig, for de fouragerer fortrinsvis nede over engen/mosen, mens de små mest holder sig tæt på huset og de høje træer.
Vi har under vore udenlandsophold i Latinamerika mange gange boet tæt på flagermus og har altid værdsat det meget – det er nogle fascinerende skabninger – men som de vest/nordjyder vi er, har vi aldrig tidligere i Danmark haft mulighed for dagligt samliv med dem. Det er jo selvsagt svært at artsbestemme dyrene i mørket alene ud fra størrelse og form, men da vi havde besøg af et par gode venner med større erfaring forleden, sagde de at størrelsen og flyvemåden hos de store kunne passe fint på Sydflagermus.
Nu ligger det sådan at vi her i Thy har en lokal ekspert i flagermus, Jan Durinck fra firmaet Dansk Bioconsult. Jan har igennem de senere år bl.a. kunnet dokumentere en langt større diversitet af flagermus i Thy end det tidligere har været kendt. Jeg ringede til ham og fortalte om situationen, og beredvilligt tilbød han at udlåne en flagermusedetektor til mig.
Flagermusedetektoren har nu stået og optaget i en lille uges tid her i Tømmerby, og da jeg idag afleverede den til Jan igen var det selvfølgelig med stor spænding. Det viste sig, at der er blevet lavet ikke færre end 19.100 optagelser af fem sekunders varighed! Vi har ikke kigget samtlige lydfiler igennem, men har kigget spektogrammer fra nogle repræsentative stikprøver fra forskellige perioder i nattens løb. Jeg havde jo på fornemmelsen at der måtte være tale om mindst to-tre arter, men blev glædeligt overrasket – ikke færre end fem arter har benyttet luftrummet over haven i løbet af fem nætter siden i søndags.
Spektogram af Skimmelflagermus, Tømmerby, september 2025.
Det drejer sig om Sydflagermus, Troldflagermus, Dværgflagermus, Vandflagermus og Skimmelflagermus. Ingen af arterne er sjældne (hver har mellem 1100 og 1700 fund på Naturbasen og mellem 4000 og 7000 på arter.dk, bortset fra Skimmelflagermus som den mindst talrige med henholdsvis 600 og 2400 fund). Når man kigger på udbredelsen af de forskellige arter er den påfaldende ens; med overvægt i Østdanmark og “tyndest” forekomst i vest og nord – men efter indsatsen fra Jan Durinck og andre fra Biologisk Forening for Nordvestjylland (BFN) igennem de senere år er det markant at Thy har mange registreringer i forhold til resten af Nord- og Vestjylland. Så man får fornemmelsen af, at der stadig kan være store huller i vores viden om disse dyr, og at den kendte udbredelse delvist afspejler fordelingen af pattedyrsentusiaster udstyret med detektorer…
Der er enighed om, at det er et nyere fænomen med så mange arter i Thy, og f.eks. i status-bogen om Vejlernes Natur fra 1998 er der kun nævnt tre arter flagermus fra Vejlerne – Vandflagermus, Damflagermus og Dværgflagermus – de to førstnævnte blot med et enkelt fund.
Så jeg er ellevild begejstret over at have oplevet at vores sted kan tiltrække så mange, både individer og antal arter! Jeg tænker ikke at de yngler her – så ville vi vel se nogle flere i løbet af sommerhalvåret. Det drejer sig nok om dyr på vej fra ynglelokaliteterne til overvintringsområderne, som lige har fundet et godt fouragerings-spot. Heldigt for os at de valgte vores sted!
(Syd)flagermus, Tømmerby, september 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Jeg er ikke sikker på at disse fotos vitterligt er af Sydflagermus, men ihvertfald er det dén art som flyver mest talrigt tidligt på aftenen.
Baltisk Mosaikguldsmed han, Han Vejle, juli 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Endelig!
Ligesom så ofte før i juli-august når vejret for alvor indbyder til guldmede (temperatur >25° C) var jeg i dag på gangbroen i Han Vejle med ét bestemt formål.
Og modsat de seneste års mange forsøg skulle det idag lykkes:
der var først to territoriehævdende hanner af Baltisk Mosaikguldsmed, senere et par i parring (i luften), og efterfølgende næsten konstant 1-2-3 fouragerende dyr i “kanalen” i rørskoven foran skjulet.
Det er altid en forløsning når noget man har drømt om visualiserer sig – og selv om det ikke lige i dag lykkedes at få de allerbedste fotos, er det en enorm glæde at konstatere, at arten stadig er til stede her i Vejlerne, og altså på ingen måde uddød! (hvad nogen vist havde frygtet)…
Analyserne overlader jeg til de lange vintermåneder – lige i dag er det bare glæde, der strømmer igennem mig!
Baltisk Mosaikguldsmed han, Han Vejle, juli 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Grøn Kølleguldsmed han, Tvilum Bro, Gudenåen, juli 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
I år giver mit arbejde mig lejlighed til at få et større kendskab til Grøn Kølleguldsmed, da et projekt for Silkeborg Kommune ved Gudenåen på en 22 km strækning mellem Silkeborg og Kongensbro netop er i et kerneområde for denne flotte art. Den som voksen ca. seks cm store grønne og gule guldsmed lever sin to- til fireårige larvetilværelse på bunden af floden, og når den hen på sommeren kommer frem, ser man den ofte sidde på gruset på trækstien – en vane som gør det relativt let at observere dyrene. At fotografere dem er en anden sag – Grøn Kølleguldsmed er kendt for at være “nervøst anlagt” og svær at komme tæt på. Men med lidt tålmodighed lader det sig gøre…
Inden i år har jeg kun én gang tidligere haft en oplevelse med denne art, netop her ved Gudenåen – selv om den jo faktisk findes udbredt i en temmelig stor del af Jylland ved adskillige større å-systemer, og også viser nogle spredningstendenser de seneste år.
Vanen med at sætte sig på grus er jo noget kølleguldsmeden deler med flere andre arter, ikke mindst Stor Blåpil – men lige her på denne strækning af Gudenåen er Stor Blåpil decideret sjælden – indtil nu er det kun blevet til to iagttagelser af arten i dette projekt – mod otte imago (voksne individer) af Grøn Kølleguldsmed, foruden to larver som var kravlet op af vandet og et exuvie (tom larvehud). Og jeg forventer i den kommende tid at få set mange flere!
Der er noget særligt over kølle- og flodguldsmede, som typisk både er kræsne hvad angår biotopen, og som virkelig har noget udstråling! Gudenå-projektet i år har selvfølgelig også leveret en stor mængde obs. af Almindelig Flodguldsmed (en art vi nok burde overveje at give nyt navn, da den jo kun er almindelig på et fåtal lokaliteter)…
Almindelig Flodguldsmed han, Porskær, Gudenåen, juni 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Almindelig Flodguldsmed er jo en ægte Gomphus, slægten som har givet navn til fællesbetegnelsen “gomphider” – på engelsk bruges ihvertfald i vid udstrækning “gomphids”… Vores danske Flodguldsmed er ikke en af de største og mest imponerende, kompakt som den er, men alligevel en art, det altid er fint at se – selvfølgelig bidrager det også til fascinationen, at den er så lokal i sin udbredelse i Danmark – i Jylland handler det om Gudenå-systemet, og derudover er der nogle få faste lokaliteter på Sjælland (hvor den til gengæld kan være meget talrig). Det er en tidligt flyvende art, og for i år må det være ved at være slut nu.
Men så har vi jo også Kongen!
Kongeguldsmed han, Store Klingdal, Faldhøje Plantage, juni 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
På en ny lokalitet for arten ved en lille bæk som løber ud i Holme Å fandt den meget aktive lystfisker og odonatolog Lars Pedersen i år flere eksemplarer af Kongeguldsmed, den otte cm store kandidat til titlen ‘Danmarks flotteste guldsmed’. Da lokaliteten ligger næsten lige på vejen mellem mine arbejdssteder Mandø og Gudenåen ved Silkeborg, var det oplagt at aflægge et besøg. Her var i det hele taget fint med en sphagnummose fyldt med Lille Blåpil og en enkelt Lille Farvevandnymfe – men clouet var selvfølgelig at tilbringe lidt tid med at nyde kongeguldsmedene (mindst en 3-4 stykker så jeg) når de fouragerede langs et skovbryn, eller patruljerede over den lille (<1 meter brede) bæk. I modsætning til kølleguldsmeden er Kongen meget let at have med at gøre for fotografen – den er lige til at gå til, når den hviler.
Kongeguldsmed er efterhånden registreret på ikke så få lokaliteter i Jylland, men det vil nok altid vedblive med at være en art med en særlig “aura” – det er bare et superflot dyr, som jeg altid bliver glad for at se. Og jeg ser den så godt som hvert år – hvis ikke i Danmark så på sommerferie i Sverige, hvor den ikke er svær at finde i mindre åer og elve med lavt vand – gerne på skyggefulde steder.
Også når rejsen går længere væk i verden og interessen samler sig om guldsmede er det noget særligt at se dyr i kategorien kølle/flodguldsmede; det kommer der lige et par eksempler på her til sidst:
Cacoides latro, REGUA, Rio de Janeiro, Brasilien, januar 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Cacoides latro (South American Tigertail) er en af de store “gomphider” – nok tæt på Kongeguldsmed i størrelse – der var meget almindelig omkring søerne med stillestående vand på REGUA-reservatet under guldsmedelejren for 1½ år siden. Mens den lige så flotte Progomphus clendoni (Zebra-striped Sanddragon) er en ret lille sag på ca. 5 cm, der som så mange andre “gomphider” foretrækker hurtigtstrømmende vandløb. Den har jeg både set i Nicaragua og Costa Rica – denne er fra sidstnævnte land da jeg sidst besøgte dette biodiversitets-hotspot i 2022:
Progomphus clandoni, Bribri, Cahuita, Costa Rica, januar 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Europa har også nogle virkeligt fede arter af “gomphider” ved floderne i den sydlige del af vores verdensdel – dem kunne jeg også godt tænke mig at kigge nærmere på (når jeg får tid)… 😉
Kileplet-Mosaikguldsmed han, Tømmerby, juni 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Under en af mine daglige runder idag fik jeg øje på denne rastende Kileplet-Mosaikguldsmed, der i søgen efter ly for blæsten havde slået sig ned på stubben efter det store asketræ, som af sikkerhedshensyn blev fældet (eller kraftigt beskåret, om man vil, for der er stadig liv i den) for et par år siden.
Jeg fandt i 2018 sammen med Jens Frimer de første eksemplarer af denne flotte art nord for Limfjorden i Ringkanalen om Tømmerby Fjord – få hundrede meter fra hvor jeg bor. Og i 2021 fik jeg konstateret, at arten stadig var at finde i Ringkanalen, hvilket jeg tolkede som tegn på, at Kileplet-Mosaikguldsmeds kolonisering af Vejlerne havde bidt sig fast. Lige siden har jeg ofte haft arten i tankerne når jeg har kigget guldsmede herhjemme, og flere gange har jeg set store brune guldsmede som jeg syntes så lyse ud og med klare vinger – dog uden at være blevet helt sikker. Men sidste år i 2024 fandt jeg den adskillige nye steder i Thy – så det har næsten ligget i luften at den også på et tidspunkt måtte dukke op her – og det gjorde den så idag. Det skal nævnes at arten i år også er rapporteret pænt langt nordpå i Vendsyssel, så den ret massive spredning, den har udvist igennem en hel del år, ser ikke ud til at stoppe foreløbig.
Nu tror jeg at “andedammen” på vores egen grund er blevet for tilgroet til at den vil være egnet som ynglested for Kilepletten, men med en fortsat stigende bestand i Vejlerne – hvor man skulle mene at ekspansionsmulighederne er meget store! – er det vel sandsynligt, at det kan blive en art, som man godt kan regne med aflægger visit fra tid til anden. Det må den meget gerne – det er en rigtig fed, stor guldsmed med det raffinerede spil mellem den orangebrune krop og de friskgrønne øjne!
Grøn Smaragdlibel hun, Arnes Sø ved Øsløs, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Det er allerede over en måned siden jeg så de første guldsmede (vandnymfer) i år, idet Rød Vandnymfe viste sig allerede i april. Sæsonen kom meget tidligt i gang, og da maj har været præget af meget solrigt vejr, har det for alvor givet skub i forvandlingen fra larve til voksenstadium hos denne akvatiske insektgruppe – også selv om det egentlig ikke har været voldsomt varmt, og på trods af at mange vandhuller og vådområder har været temmeligt udtørrede. I denne “artikel” vil jeg gennemgå lidt af mine oplevelser fra denne usædvanlige måned…
Der går intet forår uden at jeg lige skal checke op på Huevandnymfe. I år er det dog ikke blevet til voldsomt mange fund; men den 7. maj så jeg de første i Selbjerg Vejle, lige ved reservatlågen yderst på Skårup Odde – en herlig overraskelse for det var et nyt sted for arten – dog ikke så langt fra et af kerneområderne ved Krapdiget.
Huevandnymfe han, Selbjerg Vejle, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Huevandnymfe han, Arnes Sø ved Øsløs, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Jeg har i år også fundet Huevandnymfe ved Arnes Sø mellem Bygholm og Øsløs, hvilket for mig også var nyt, på trods af at jeg har kigget rigtigt meget dér i artens flyveperiode de seneste år – men en anden odonatolog har for nogle år siden rapporteret arten derfra.
Derudover var jeg 12. maj ude ved den store “erstatningsnatur-sø” i Hjardemål Klit, hvor der sidste år var over 80 Huevandnymfer, og stedet skuffede heller ikke denne gang – selv om det kun blev til 12 individer, inkl. æglæggende par.
Huevandnymfe par, Hjardemål Klit, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Indledningsfotoet ovenfor er en Grøn Smaragdlibel fra Arnes Sø; en af de meget tidlige arter som findes spredt på mange lokaliteter, men som af og til optræder i store mængder på enkeltlokaliteter lige efter forvandlingen, og det har jeg set nu flere år i træk på denne lokalitet. Det fotograferede individ her var venlig at sætte sig dekorativt i en blomstrende gyvelbusk.
Maj har selvfølgelig også budt på masser af Rød Vandnymfe, Stor Farvevandnymfe, Flagermusvandnymfe, Hesteskovandnymfe og Almindelig Vandnymfe, og så har jeg til min store glæde fundet en ny art på hjemmematriklen, Månevandnymfe. Samt genfundet Spydvandnymfe, der “ankom” hertil sidste år.
Månevandnymfe han, Tømmerby, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Spydvandnymfe hun, Tømmerby, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
De to arter forekommer mig bekendt ellers ikke på Hannæs; det nærmeste jeg har fundet dem er henholdsvis ved Blovsgårde (vindmølletestcentret) og Tovsig Sø i Østerild Klitplantage. Det er dog nok sandsynligt at de også findes ved Skærpensig vest for Glombak, der bl.a. huser/har huset Siv-Mosaikguldsmed og Lille Kærguldsmed. De foretrækker begge lokaliteter med mose-karakter, og habitaten her hos os har nok først de seneste år for alvor været egnet for Måne- og Spydvandnymfe. Men når der nu ifølge mit kendskab ikke findes egnede lokaliteter indenfor de nærmeste par kilometer er det jo fascinerende at de alligevel finder frem hertil, når de rette betingelser opstår…
Den tidligste af mosaikguldsmedene, Håret Mosaikguldsmed, optræder hvert år i pæne tal her på matriklen, og jeg ser den både fouragerende og i parring, og særligt sidst på dagen kan jeg finde adskillige af dem som soler sig på de vestvendte skovbryn vi har.
Håret Mosaikguldsmed han, Tømmerby, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
En stor del af mit fokus på guldsmede denne sommer kommer til at rette sig mod Gudenåen ved Silkeborg, hvor jeg har en opgave for Silkeborg Kommune med registrering og kortlægning af guldsmede/vandnymfer. Ligesom mit tidligere projekt i 2023 ved Gudenå-engene ved Randers vil det her være de decideret vandløbstilnyttede arter som dominerer. Foreløbig har jeg kunnet konstatere at der er en pæn tæthed af Almindelig Flodguldsmed, og at Blåbåndet Pragtvandnymfe optræder i meget store tal og indtil nu langt overgår Blåvinget Pragtvandnymfe i antal…
Almindelig Flodguldsmed han, Tvilum, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Blåbåndet Pragtvandnymfe han, Tvilum, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Også den lokalt udbredte og pæne Spidsplettet Libel findes her ved Gudenåen, og på mit seneste besøg fandt jeg et par hunner af arten.
Spidsplettet Libel hun, Resenbro, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Det er faktisk første gang at jeg har set den smukke hun af Spidsplettet Libel – i mine øjne en af de absolutte juveler i den danske guldsmedefauna. Det skal blive særdeles spændende de kommende måneder at blive klogere på udbredelse, tætheder og diversitet af guldsmede i disse meget rige habitater.
Jeg fortalte for et par uger siden om en stor oplevelse med en anden libel, Fireplettet Libel i mængder. Fireplettet Libel er selvfølgelig en art som jeg derudover støder på stort set allevegne, og jeg vil slutte med et foto af et individ, jeg som fotograf blev rigtigt glad for – det er sjældent at dyrene vil sætte sig så alle dele ligger i fokusplanet – øjne, vinger, bagkrop – men her var det meget tæt på at lykkes!
Fireplettet Libel hun, Tømmerby, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fireplettet Libel i rå mængder, Krap, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Noget af det Vejlerne kan, er at give plads til store mængder af bestemte organismer. Det være sig Huevandnymfe, Kærfnokurt eller Kortnæbbet Gås – det er altid fascinerende når en lokalitet har kvaliteter som tilfredsstiller en bestemt art i en grad, så den optræder i store antal – hundreder og ofte tusinder.
For Fireplettet Libel (som jo er en ganske almindelig guldsmed over det meste af Danmark) gælder det også, at Vejlerne tilbyder særlige forhold som gør, at arten her bliver opformeret i et omfang man ikke ser mange andre steder. Jeg blev første gang opmærksom på fænomenet helt tilbage i 2011, hvor jeg på en tur på Krap- og Selbjergdiget en tidlig morgen oplevede store mængder af arten siddende dækkede af dug i tagrørene langs diget, hvor de ventede på at blive tørrede og opvarmede af solen.
Senere registrerede jeg under min store guldsmedeundersøgelse i Vejlerne arten med lignende masseoptræden 2/6 2017, hvor mindst 775 individer taltes langs Krapdiget, og 22/5 2018, hvor der på den samme strækning taltes 1445. Det har generelt været ultimo maj som har været kulmination på forekomsten af Fireplettet Libel.
Igår eftermiddags bevægede jeg mig lidt rundt i området Skårup Odde, grusvejen langs Glombak og Arnes Sø mellem Øsløs og Bygholm, og jeg fik indtrykket af, at arten i år er tidligt på færde – ligesom så meget andet, ikke mindst odonata. Her noterede jeg – og indtastede på Naturbasen – i alt mindst 65 individer, og jeg syntes det var mange. Men da jeg om aftenen kom ind i reservatet ved Krap i forbindelse med en opgave for Aage V. Jensen Naturfond blev jeg mødt af et meget spektakulært skue; ikke mindre end MINDST 1500 Fireplettet Libel rastede i tætte flokke på Glombak-siden af Krapdiget, hvor de sad og “slikkede aftensol”. Det var en tæthed og en koncentration af guldsmede som jeg aldrig tidligere har oplevet, og i et enkelt foto (med 200 mm objektiv) kunne jeg have op til ca. 150 individer.
Det har i mange år været et stort ønske for mig at (gen)opleve sådan et “show”, ikke mindst fordi jeg siden de andre tilfælde jeg nævner har fået anskaffet noget betydeligt bedre fotoudstyr, så jeg bedre kan yde den store oplevelse retfærdighed, når jeg prøver at videreformidle det. Så der blev fotograferet løs, både i aftes og igen her til morgen, hvor jeg igen var derinde i samme ærinde. Det får I lige nogle smagsprøver på her:
Fireplettet Libel, Krap, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fireplettet Libel, Krap, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fireplettet Libel, Krap, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fireplettet Libel, Krap, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fireplettet Libel, Krap, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fireplettet Libel, Krap, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fireplettet Libel, Krap, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.