Jeg har nu skrevet og layoutet en rapport for Silkeborg Kommune – en rapport som opsummerer resultaterne fra den store undersøgelse jeg foretog i sommers i forbindelse med Ådalsprojekt Gudenåen, som omhandler en 18 km lang strækning fra Silkeborg og nordpå (dvs. nedstrøms fra Silkeborg) til Kongensbro.
Jeg kendte i forvejen en smule til denne strækning, som jeg især havde besøgt for at kigge efter Grøn Kølleguldsmed, og ved samme lejlighed bemærkede jeg godt, at der så ud til at være tale om en usædvanligt stor tæthed af Blåbåndet Pragtvandnymfe. Og i atlasundersøgelsen skiller kvadraterne omkring Silkeborg sig ud ved at være nogle af landets artsrigeste. Men jeg kendte mere til Gudenåen længst nede ved Randers, hvor jeg i 2023 for Aage V. Jensen Naturfond foretog en undersøgelse på fondens arealer ved Gudenåengene. Også dér var der nogle meget fine forekomster af bl.a. Almindelig Flodguldsmed, og nogle overraskelser i form af arter som Grøn Mosaikguldsmed og Lille Rødøjet Vandnymfe.
Jeg havde dog ikke forventet at Gudenåen ved Silkeborg skulle vise sig at være SÅ “overlegen” hvad angår antal og tætheder som det skulle vise sig. Rapportens overordnede resultater kan sammenfattes således:
datasættet består af 8179 enkeltposter med et samlet individantal på 54.715, fordelt på 32 arter af guldsmede og vandnymfer.
Den klart dominerende art var Blåbåndet Pragtvandnymfe, hvoraf der alene blev registreret over 43.000 individer.
Rødøjet Vandnymfe og Spidsplettet Libel var også meget talrige, for sidstnævnte er der tale om de største tal registreret på nogen lokalitet i Danmark – og det er ret nyt at arten overhovedet findes her.
To arter på EU’s habitatdirektivs bilag blev registreret: Grøn Mosaikguldsmed og Grøn Kølleguldsmed – sidstnævnte en art med særligt vigtige bestande langs Gudenåen. Det samme gælder for Almindelig Flodguldsmed.
Tætheden af visse karakteristiske vandløbsarter blev vurderet som blandt de højeste i Danmark (og måske Europa?)
Antallet af individer toppede i juli, mens artsrigdommen var højest i august.
Enkelte arter, som normalt er vidt udbredte (f.eks. Stor Blåpil og Fireplettet Libel), forekom overraskende fåtalligt.
Sort Hedelibel blev observeret ret talrigt – en uventet forekomst i denne type habitat.
Jeg kan opfordre til, at alle med interesse for odonata – guldsmede og vandnymfer – klikker på linket og fordyber sig i rapporten (som for æstetikernes skyld er udsmykket med en mængde fotos af de smukke dyr)… 🙂
Blåbåndet Pragtvandnymfe, Svostrup, juli 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
(Syd)flagermus, Tømmerby, september 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.(Syd)flagermus, Tømmerby, september 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
I de 35 år vi har boet her i Tømmerby har vi – som jeg ofte har berettet om her på bloggen – oplevet en stigende diversitet af planter og dyreliv, heraf (især!) insekter. Når der er mange insekter vil der jo også være mange dyr som spiser dem. Vi har således f.eks. haft både Aften- og Lærkefalk til at jage guldsmede over vores kunstige sø, og Sydlig Blåhals og mange andre insektædende spurvefugle har opfostret unger her. Hidtil har det dog været sparsomt med dyr som jager insekter om natten, til trods for at vi af og til finder store natsværmere her.
Der gik nok ti år efter indflytningen før vi overhovedet så de første flagermus, og selv om der siden er sket en løbende stigning i antal iagttagelser, har der indtil nu udelukkende været tale om, at vi nogle få gange i sommerhalvåret har set et enkelt dyr jage over vores naturgrund. Og det er ikke fordi vi ikke er ude i skumringen – i de varme måneder sidder vi meget ofte ude og spiser grillmad og bliver hængende mens det bliver mørkt, og vi er også ude og kigge efter pindsvin, lytte Vagtel osv.
Ved samtaler med de andre naturmennesker på egnen er det blevet tydeligt, at der reelt er sket en fremgang af flagermus generelt – for også i Sønder Øsløs/Vesløs, Skårup og Frøstrup bliver der oftere og oftere lagt mærke til “nattens jægere”…
De seneste ti dage er der dog sket dramatisk nyt hvad angår flagermus på matriklen! Pludselig opdagede vi, at vores grund lader til at være et veritabelt spisebord for flagermus, for der var “show” hver aften med op til fire store dyr (større end vi har set her før) og samtidig mindst tre-fire mindre flagermus (men vi fornemmede at der var to forskellige størrelser involveret). Det faldt sammen med en stribe dage med “indian summer“, ikke specielt varmt men solrigt og ret stille – og den vind som var, var fra øst (hvor vores grund ligger i læ – og i sådanne situationer ser vi altid Landsvale fouragerende over grunden i dagtimerne).
Ovenstående fotos er af den store “type”, optaget en aften sidst i september i timen efter solnedgang. De små dyr kunne jeg ikke fange med kameraet – de bevægede sig alt for hurtigt og med talrige kast frem og tilbage. Det ser ud til at de store har brug for lidt mere “albuerum” omkring sig, for de fouragerer fortrinsvis nede over engen/mosen, mens de små mest holder sig tæt på huset og de høje træer.
Vi har under vore udenlandsophold i Latinamerika mange gange boet tæt på flagermus og har altid værdsat det meget – det er nogle fascinerende skabninger – men som de vest/nordjyder vi er, har vi aldrig tidligere i Danmark haft mulighed for dagligt samliv med dem. Det er jo selvsagt svært at artsbestemme dyrene i mørket alene ud fra størrelse og form, men da vi havde besøg af et par gode venner med større erfaring forleden, sagde de at størrelsen og flyvemåden hos de store kunne passe fint på Sydflagermus.
Nu ligger det sådan at vi her i Thy har en lokal ekspert i flagermus, Jan Durinck fra firmaet Dansk Bioconsult. Jan har igennem de senere år bl.a. kunnet dokumentere en langt større diversitet af flagermus i Thy end det tidligere har været kendt. Jeg ringede til ham og fortalte om situationen, og beredvilligt tilbød han at udlåne en flagermusedetektor til mig.
Flagermusedetektoren har nu stået og optaget i en lille uges tid her i Tømmerby, og da jeg idag afleverede den til Jan igen var det selvfølgelig med stor spænding. Det viste sig, at der er blevet lavet ikke færre end 19.100 optagelser af fem sekunders varighed! Vi har ikke kigget samtlige lydfiler igennem, men har kigget spektogrammer fra nogle repræsentative stikprøver fra forskellige perioder i nattens løb. Jeg havde jo på fornemmelsen at der måtte være tale om mindst to-tre arter, men blev glædeligt overrasket – ikke færre end fem arter har benyttet luftrummet over haven i løbet af fem nætter siden i søndags.
Spektogram af Skimmelflagermus, Tømmerby, september 2025.
Det drejer sig om Sydflagermus, Troldflagermus, Dværgflagermus, Vandflagermus og Skimmelflagermus. Ingen af arterne er sjældne (hver har mellem 1100 og 1700 fund på Naturbasen og mellem 4000 og 7000 på arter.dk, bortset fra Skimmelflagermus som den mindst talrige med henholdsvis 600 og 2400 fund). Når man kigger på udbredelsen af de forskellige arter er den påfaldende ens; med overvægt i Østdanmark og “tyndest” forekomst i vest og nord – men efter indsatsen fra Jan Durinck og andre fra Biologisk Forening for Nordvestjylland (BFN) igennem de senere år er det markant at Thy har mange registreringer i forhold til resten af Nord- og Vestjylland. Så man får fornemmelsen af, at der stadig kan være store huller i vores viden om disse dyr, og at den kendte udbredelse delvist afspejler fordelingen af pattedyrsentusiaster udstyret med detektorer…
Der er enighed om, at det er et nyere fænomen med så mange arter i Thy, og f.eks. i status-bogen om Vejlernes Natur fra 1998 er der kun nævnt tre arter flagermus fra Vejlerne – Vandflagermus, Damflagermus og Dværgflagermus – de to førstnævnte blot med et enkelt fund.
Så jeg er ellevild begejstret over at have oplevet at vores sted kan tiltrække så mange, både individer og antal arter! Jeg tænker ikke at de yngler her – så ville vi vel se nogle flere i løbet af sommerhalvåret. Det drejer sig nok om dyr på vej fra ynglelokaliteterne til overvintringsområderne, som lige har fundet et godt fouragerings-spot. Heldigt for os at de valgte vores sted!
(Syd)flagermus, Tømmerby, september 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Jeg er ikke sikker på at disse fotos vitterligt er af Sydflagermus, men ihvertfald er det dén art som flyver mest talrigt tidligt på aftenen.
Baltisk Mosaikguldsmed han, Han Vejle, juli 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Endelig!
Ligesom så ofte før i juli-august når vejret for alvor indbyder til guldmede (temperatur >25° C) var jeg i dag på gangbroen i Han Vejle med ét bestemt formål.
Og modsat de seneste års mange forsøg skulle det idag lykkes:
der var først to territoriehævdende hanner af Baltisk Mosaikguldsmed, senere et par i parring (i luften), og efterfølgende næsten konstant 1-2-3 fouragerende dyr i “kanalen” i rørskoven foran skjulet.
Det er altid en forløsning når noget man har drømt om visualiserer sig – og selv om det ikke lige i dag lykkedes at få de allerbedste fotos, er det en enorm glæde at konstatere, at arten stadig er til stede her i Vejlerne, og altså på ingen måde uddød! (hvad nogen vist havde frygtet)…
Analyserne overlader jeg til de lange vintermåneder – lige i dag er det bare glæde, der strømmer igennem mig!
Baltisk Mosaikguldsmed han, Han Vejle, juli 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Grøn Kølleguldsmed han, Tvilum Bro, Gudenåen, juli 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
I år giver mit arbejde mig lejlighed til at få et større kendskab til Grøn Kølleguldsmed, da et projekt for Silkeborg Kommune ved Gudenåen på en 22 km strækning mellem Silkeborg og Kongensbro netop er i et kerneområde for denne flotte art. Den som voksen ca. seks cm store grønne og gule guldsmed lever sin to- til fireårige larvetilværelse på bunden af floden, og når den hen på sommeren kommer frem, ser man den ofte sidde på gruset på trækstien – en vane som gør det relativt let at observere dyrene. At fotografere dem er en anden sag – Grøn Kølleguldsmed er kendt for at være “nervøst anlagt” og svær at komme tæt på. Men med lidt tålmodighed lader det sig gøre…
Inden i år har jeg kun én gang tidligere haft en oplevelse med denne art, netop her ved Gudenåen – selv om den jo faktisk findes udbredt i en temmelig stor del af Jylland ved adskillige større å-systemer, og også viser nogle spredningstendenser de seneste år.
Vanen med at sætte sig på grus er jo noget kølleguldsmeden deler med flere andre arter, ikke mindst Stor Blåpil – men lige her på denne strækning af Gudenåen er Stor Blåpil decideret sjælden – indtil nu er det kun blevet til to iagttagelser af arten i dette projekt – mod otte imago (voksne individer) af Grøn Kølleguldsmed, foruden to larver som var kravlet op af vandet og et exuvie (tom larvehud). Og jeg forventer i den kommende tid at få set mange flere!
Der er noget særligt over kølle- og flodguldsmede, som typisk både er kræsne hvad angår biotopen, og som virkelig har noget udstråling! Gudenå-projektet i år har selvfølgelig også leveret en stor mængde obs. af Almindelig Flodguldsmed (en art vi nok burde overveje at give nyt navn, da den jo kun er almindelig på et fåtal lokaliteter)…
Almindelig Flodguldsmed han, Porskær, Gudenåen, juni 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Almindelig Flodguldsmed er jo en ægte Gomphus, slægten som har givet navn til fællesbetegnelsen “gomphider” – på engelsk bruges ihvertfald i vid udstrækning “gomphids”… Vores danske Flodguldsmed er ikke en af de største og mest imponerende, kompakt som den er, men alligevel en art, det altid er fint at se – selvfølgelig bidrager det også til fascinationen, at den er så lokal i sin udbredelse i Danmark – i Jylland handler det om Gudenå-systemet, og derudover er der nogle få faste lokaliteter på Sjælland (hvor den til gengæld kan være meget talrig). Det er en tidligt flyvende art, og for i år må det være ved at være slut nu.
Men så har vi jo også Kongen!
Kongeguldsmed han, Store Klingdal, Faldhøje Plantage, juni 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
På en ny lokalitet for arten ved en lille bæk som løber ud i Holme Å fandt den meget aktive lystfisker og odonatolog Lars Pedersen i år flere eksemplarer af Kongeguldsmed, den otte cm store kandidat til titlen ‘Danmarks flotteste guldsmed’. Da lokaliteten ligger næsten lige på vejen mellem mine arbejdssteder Mandø og Gudenåen ved Silkeborg, var det oplagt at aflægge et besøg. Her var i det hele taget fint med en sphagnummose fyldt med Lille Blåpil og en enkelt Lille Farvevandnymfe – men clouet var selvfølgelig at tilbringe lidt tid med at nyde kongeguldsmedene (mindst en 3-4 stykker så jeg) når de fouragerede langs et skovbryn, eller patruljerede over den lille (<1 meter brede) bæk. I modsætning til kølleguldsmeden er Kongen meget let at have med at gøre for fotografen – den er lige til at gå til, når den hviler.
Kongeguldsmed er efterhånden registreret på ikke så få lokaliteter i Jylland, men det vil nok altid vedblive med at være en art med en særlig “aura” – det er bare et superflot dyr, som jeg altid bliver glad for at se. Og jeg ser den så godt som hvert år – hvis ikke i Danmark så på sommerferie i Sverige, hvor den ikke er svær at finde i mindre åer og elve med lavt vand – gerne på skyggefulde steder.
Også når rejsen går længere væk i verden og interessen samler sig om guldsmede er det noget særligt at se dyr i kategorien kølle/flodguldsmede; det kommer der lige et par eksempler på her til sidst:
Cacoides latro, REGUA, Rio de Janeiro, Brasilien, januar 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Cacoides latro (South American Tigertail) er en af de store “gomphider” – nok tæt på Kongeguldsmed i størrelse – der var meget almindelig omkring søerne med stillestående vand på REGUA-reservatet under guldsmedelejren for 1½ år siden. Mens den lige så flotte Progomphus clendoni (Zebra-striped Sanddragon) er en ret lille sag på ca. 5 cm, der som så mange andre “gomphider” foretrækker hurtigtstrømmende vandløb. Den har jeg både set i Nicaragua og Costa Rica – denne er fra sidstnævnte land da jeg sidst besøgte dette biodiversitets-hotspot i 2022:
Progomphus clandoni, Bribri, Cahuita, Costa Rica, januar 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Europa har også nogle virkeligt fede arter af “gomphider” ved floderne i den sydlige del af vores verdensdel – dem kunne jeg også godt tænke mig at kigge nærmere på (når jeg får tid)… 😉
Kileplet-Mosaikguldsmed han, Tømmerby, juni 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Under en af mine daglige runder idag fik jeg øje på denne rastende Kileplet-Mosaikguldsmed, der i søgen efter ly for blæsten havde slået sig ned på stubben efter det store asketræ, som af sikkerhedshensyn blev fældet (eller kraftigt beskåret, om man vil, for der er stadig liv i den) for et par år siden.
Jeg fandt i 2018 sammen med Jens Frimer de første eksemplarer af denne flotte art nord for Limfjorden i Ringkanalen om Tømmerby Fjord – få hundrede meter fra hvor jeg bor. Og i 2021 fik jeg konstateret, at arten stadig var at finde i Ringkanalen, hvilket jeg tolkede som tegn på, at Kileplet-Mosaikguldsmeds kolonisering af Vejlerne havde bidt sig fast. Lige siden har jeg ofte haft arten i tankerne når jeg har kigget guldsmede herhjemme, og flere gange har jeg set store brune guldsmede som jeg syntes så lyse ud og med klare vinger – dog uden at være blevet helt sikker. Men sidste år i 2024 fandt jeg den adskillige nye steder i Thy – så det har næsten ligget i luften at den også på et tidspunkt måtte dukke op her – og det gjorde den så idag. Det skal nævnes at arten i år også er rapporteret pænt langt nordpå i Vendsyssel, så den ret massive spredning, den har udvist igennem en hel del år, ser ikke ud til at stoppe foreløbig.
Nu tror jeg at “andedammen” på vores egen grund er blevet for tilgroet til at den vil være egnet som ynglested for Kilepletten, men med en fortsat stigende bestand i Vejlerne – hvor man skulle mene at ekspansionsmulighederne er meget store! – er det vel sandsynligt, at det kan blive en art, som man godt kan regne med aflægger visit fra tid til anden. Det må den meget gerne – det er en rigtig fed, stor guldsmed med det raffinerede spil mellem den orangebrune krop og de friskgrønne øjne!
Grøn Smaragdlibel hun, Arnes Sø ved Øsløs, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Det er allerede over en måned siden jeg så de første guldsmede (vandnymfer) i år, idet Rød Vandnymfe viste sig allerede i april. Sæsonen kom meget tidligt i gang, og da maj har været præget af meget solrigt vejr, har det for alvor givet skub i forvandlingen fra larve til voksenstadium hos denne akvatiske insektgruppe – også selv om det egentlig ikke har været voldsomt varmt, og på trods af at mange vandhuller og vådområder har været temmeligt udtørrede. I denne “artikel” vil jeg gennemgå lidt af mine oplevelser fra denne usædvanlige måned…
Der går intet forår uden at jeg lige skal checke op på Huevandnymfe. I år er det dog ikke blevet til voldsomt mange fund; men den 7. maj så jeg de første i Selbjerg Vejle, lige ved reservatlågen yderst på Skårup Odde – en herlig overraskelse for det var et nyt sted for arten – dog ikke så langt fra et af kerneområderne ved Krapdiget.
Huevandnymfe han, Selbjerg Vejle, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Huevandnymfe han, Arnes Sø ved Øsløs, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Jeg har i år også fundet Huevandnymfe ved Arnes Sø mellem Bygholm og Øsløs, hvilket for mig også var nyt, på trods af at jeg har kigget rigtigt meget dér i artens flyveperiode de seneste år – men en anden odonatolog har for nogle år siden rapporteret arten derfra.
Derudover var jeg 12. maj ude ved den store “erstatningsnatur-sø” i Hjardemål Klit, hvor der sidste år var over 80 Huevandnymfer, og stedet skuffede heller ikke denne gang – selv om det kun blev til 12 individer, inkl. æglæggende par.
Huevandnymfe par, Hjardemål Klit, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Indledningsfotoet ovenfor er en Grøn Smaragdlibel fra Arnes Sø; en af de meget tidlige arter som findes spredt på mange lokaliteter, men som af og til optræder i store mængder på enkeltlokaliteter lige efter forvandlingen, og det har jeg set nu flere år i træk på denne lokalitet. Det fotograferede individ her var venlig at sætte sig dekorativt i en blomstrende gyvelbusk.
Maj har selvfølgelig også budt på masser af Rød Vandnymfe, Stor Farvevandnymfe, Flagermusvandnymfe, Hesteskovandnymfe og Almindelig Vandnymfe, og så har jeg til min store glæde fundet en ny art på hjemmematriklen, Månevandnymfe. Samt genfundet Spydvandnymfe, der “ankom” hertil sidste år.
Månevandnymfe han, Tømmerby, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Spydvandnymfe hun, Tømmerby, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
De to arter forekommer mig bekendt ellers ikke på Hannæs; det nærmeste jeg har fundet dem er henholdsvis ved Blovsgårde (vindmølletestcentret) og Tovsig Sø i Østerild Klitplantage. Det er dog nok sandsynligt at de også findes ved Skærpensig vest for Glombak, der bl.a. huser/har huset Siv-Mosaikguldsmed og Lille Kærguldsmed. De foretrækker begge lokaliteter med mose-karakter, og habitaten her hos os har nok først de seneste år for alvor været egnet for Måne- og Spydvandnymfe. Men når der nu ifølge mit kendskab ikke findes egnede lokaliteter indenfor de nærmeste par kilometer er det jo fascinerende at de alligevel finder frem hertil, når de rette betingelser opstår…
Den tidligste af mosaikguldsmedene, Håret Mosaikguldsmed, optræder hvert år i pæne tal her på matriklen, og jeg ser den både fouragerende og i parring, og særligt sidst på dagen kan jeg finde adskillige af dem som soler sig på de vestvendte skovbryn vi har.
Håret Mosaikguldsmed han, Tømmerby, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
En stor del af mit fokus på guldsmede denne sommer kommer til at rette sig mod Gudenåen ved Silkeborg, hvor jeg har en opgave for Silkeborg Kommune med registrering og kortlægning af guldsmede/vandnymfer. Ligesom mit tidligere projekt i 2023 ved Gudenå-engene ved Randers vil det her være de decideret vandløbstilnyttede arter som dominerer. Foreløbig har jeg kunnet konstatere at der er en pæn tæthed af Almindelig Flodguldsmed, og at Blåbåndet Pragtvandnymfe optræder i meget store tal og indtil nu langt overgår Blåvinget Pragtvandnymfe i antal…
Almindelig Flodguldsmed han, Tvilum, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Blåbåndet Pragtvandnymfe han, Tvilum, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Også den lokalt udbredte og pæne Spidsplettet Libel findes her ved Gudenåen, og på mit seneste besøg fandt jeg et par hunner af arten.
Spidsplettet Libel hun, Resenbro, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Det er faktisk første gang at jeg har set den smukke hun af Spidsplettet Libel – i mine øjne en af de absolutte juveler i den danske guldsmedefauna. Det skal blive særdeles spændende de kommende måneder at blive klogere på udbredelse, tætheder og diversitet af guldsmede i disse meget rige habitater.
Jeg fortalte for et par uger siden om en stor oplevelse med en anden libel, Fireplettet Libel i mængder. Fireplettet Libel er selvfølgelig en art som jeg derudover støder på stort set allevegne, og jeg vil slutte med et foto af et individ, jeg som fotograf blev rigtigt glad for – det er sjældent at dyrene vil sætte sig så alle dele ligger i fokusplanet – øjne, vinger, bagkrop – men her var det meget tæt på at lykkes!
Fireplettet Libel hun, Tømmerby, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fireplettet Libel i rå mængder, Krap, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Noget af det Vejlerne kan, er at give plads til store mængder af bestemte organismer. Det være sig Huevandnymfe, Kærfnokurt eller Kortnæbbet Gås – det er altid fascinerende når en lokalitet har kvaliteter som tilfredsstiller en bestemt art i en grad, så den optræder i store antal – hundreder og ofte tusinder.
For Fireplettet Libel (som jo er en ganske almindelig guldsmed over det meste af Danmark) gælder det også, at Vejlerne tilbyder særlige forhold som gør, at arten her bliver opformeret i et omfang man ikke ser mange andre steder. Jeg blev første gang opmærksom på fænomenet helt tilbage i 2011, hvor jeg på en tur på Krap- og Selbjergdiget en tidlig morgen oplevede store mængder af arten siddende dækkede af dug i tagrørene langs diget, hvor de ventede på at blive tørrede og opvarmede af solen.
Senere registrerede jeg under min store guldsmedeundersøgelse i Vejlerne arten med lignende masseoptræden 2/6 2017, hvor mindst 775 individer taltes langs Krapdiget, og 22/5 2018, hvor der på den samme strækning taltes 1445. Det har generelt været ultimo maj som har været kulmination på forekomsten af Fireplettet Libel.
Igår eftermiddags bevægede jeg mig lidt rundt i området Skårup Odde, grusvejen langs Glombak og Arnes Sø mellem Øsløs og Bygholm, og jeg fik indtrykket af, at arten i år er tidligt på færde – ligesom så meget andet, ikke mindst odonata. Her noterede jeg – og indtastede på Naturbasen – i alt mindst 65 individer, og jeg syntes det var mange. Men da jeg om aftenen kom ind i reservatet ved Krap i forbindelse med en opgave for Aage V. Jensen Naturfond blev jeg mødt af et meget spektakulært skue; ikke mindre end MINDST 1500 Fireplettet Libel rastede i tætte flokke på Glombak-siden af Krapdiget, hvor de sad og “slikkede aftensol”. Det var en tæthed og en koncentration af guldsmede som jeg aldrig tidligere har oplevet, og i et enkelt foto (med 200 mm objektiv) kunne jeg have op til ca. 150 individer.
Det har i mange år været et stort ønske for mig at (gen)opleve sådan et “show”, ikke mindst fordi jeg siden de andre tilfælde jeg nævner har fået anskaffet noget betydeligt bedre fotoudstyr, så jeg bedre kan yde den store oplevelse retfærdighed, når jeg prøver at videreformidle det. Så der blev fotograferet løs, både i aftes og igen her til morgen, hvor jeg igen var derinde i samme ærinde. Det får I lige nogle smagsprøver på her:
Fireplettet Libel, Krap, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fireplettet Libel, Krap, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fireplettet Libel, Krap, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fireplettet Libel, Krap, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fireplettet Libel, Krap, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fireplettet Libel, Krap, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fireplettet Libel, Krap, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Baltisk Mosaikguldsmed han, Glombak, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dkHuevandnymfe han, Tømmerby Fjord, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Huevandnymfe hun, Tømmerby Fjord, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
I 2017 og 2018 foretog jeg en stor guldsmedeundersøgelse i Vejlerne som jeg ofte berettede om her på bloggen.
Forud for den undersøgelse var kendskabet til Vejlernes guldsmedefauna sporadisk og i vidt omfang baseret på, hvad der kunne iagttages fra offentligt tilgængelige steder som gangbroen i Han Vejle. De store sumpområder, som måtte formodes at kunne huse en rig guldsmedefauna, var ikke blevet undersøgt.
Undersøgelsen i 2017/18 var derfor at betragte som et pionérarbejde; aldrig tidligere var guldsmede og vandnymfer blevet eftersøgt og dokumenteret så grundigt i et specifikt lokalområde i Danmark.
Men arbejdet var ikke systematisk lagt an, der eksisterede ganske enkelt ikke en etableret metodik til den type undersøgelser. Alligevel resulterede projektet i en stribe banebrydende resultater, hvoraf den vigtigste var opdagelsen af meget store bestande af den rødlistede Huevandnymfe, som man få år forinden havde troet var ved helt at uddø i Danmark, og som er forsvundet i store dele af sit tidligere udbredelsesområde i Nordvesteuropa.
Desuden kan især fremhæves Baltisk Mosaikguldsmed med Danmarks eneste kendte bestand, som var blevet opdaget i 2005/06. Andre af de mest spektakulære opdagelser var, at Kileplet-Mosaikguldsmed blev fundet som ny art nord for Limfjorden, samt at en af de største kendte danske bestande af Grøn Mosaikguldsmed findes i krebseklo-sump ved Tømmerby Ringkanal.
Styrken ved undersøgelsen var altså mere kvalitativ end kvantitativ – men den viste trods alt, at der udover de sjældne arter fandtes nogle meget store bestande af mange andre, mere almindelige guldsmedearter.
De efterfølgende store undersøgelser jeg har foretaget – i Nationalpark Thy i 2019, Vilsted Sø i 2021 og Gudenåengene i 2023 – har alle været designet med systematik i fokus, så de vil kunne repeteres i fremtiden.
Da der nu var gået så lang tid siden undersøgelsen i Vejlerne, og fordi levestederne med de tætteste forekomster findes i de lukkede dele af reservatet, gjaldt det for de to arter, hvor Vejlerne på landsplan er af afgørende betydning, at det atter svævede lidt i det uvisse, hvordan det går med disse bestande – altså arterne Huevandnymfe og Baltisk Mosaikguldsmed. Jeg foreslog derfor Aage V. Jensen Naturfond, at jeg i denne sæson, 2024, fik adgangstilladelse og foretog nogle målrettede ”nålestiksoperationer” i de lukkede dele af reservatet for at få en fornemmelse for situationen hos de to arter.
Huevandnymfe bliver stort set hvert år rapporteret med nogle få individer i Han Vejle eller Lund Fjord. Den har en meget kort flyveperiode fra midt i maj til en uge ind i juni, og nogle år (som 2023) hvor flyvetiden er præget af køligt og blæsende vejr kan det være svært at ramme. (Det voldte således stort besvær for mig sidste år, hvor jeg havde lovet at vise arten frem for en guldsmedeentusiast fra Tyskland – men det lykkedes akkurat)… De store bestande jeg fandt i 2017/18 var især i Klaringerne i Tømmerby Fjord og langs Krapdiget, men jeg finder det sandsynligt at arten findes de fleste steder i Vejlerne med dybt, klart vand – således forestiller jeg mig at store dele af Bygholm Nord også må være ”besat”.
Baltisk Mosaikguldsmed flyver i juli/august og var i en årrække ”sikker” ved gangbroen i Han Vejle, men den er tydeligvis blevet meget mere fåtallig – ihvertfald dér – og flere år er der gjort ingen eller kun få iagttagelser af arten. I min undersøgelse 2017/18 fandt jeg flest i kanalen i Glombak – men sagen er nok, at den trives bedst i høj veludviklet rørskov på våd bund, så den burde også eftersøges eksempelvis i søerne langs Selbjergdiget i Bygholm Nord.
Min plan var IKKE at forsøge at få et totalt overblik over bestandene af de to arter i Vejlerne (det ville kræve en væsentligt større undersøgelse), men at genbesøge nogle af kerneområderne fra undersøgelsen i 2017/18 i arternes flyvetid for at vurdere, om de fortsat klarer sig godt.
Som kvittering for tilladelsen til at færdes i reservatet har jeg forfattet et kortfattet notat, som kan læses her (klik for at downloade). Så hvis du er nysgerrig på hvordan det går to af Vejlernes ansvarsarter inviterer jeg hermed til at læse notatet.
Jeg har tidligere skrevet om Rold Skovs rigdomme i form af nogle meget fine skovmoser præget af partier med våd sphagnum, masser af tranebær og i det hele taget spændende botanik.
Jeg har stadig den opfattelse at Rold Skov overvejende er en forstlig drevet produktions”skov” (plantage!) med lange kedelige lige rækker af grantræer – men der eksisterer altså også disse perler, hvor der bl.a. lever den meget eksklusive Arktisk Smaragdlibel, som jeg har skrevet om nogle gange.
Vi er forbi Arktisk Smaragdlibels flyvetid for i år, men jeg besøgte alligevel i forgårs (sidste dag i august) den store himmerlandske skov – igen for at besøge nogle af skovmoserne og kigge på guldsmede. Det var især foranlediget af et ønske om at opleve Højmose-Mosaikguldsmed, som jeg indtil i år kun har en enkelt oplevelse med (fra Kompedal Plantage).
Efter gentagne gange i år forgæves at have søgt efter Baltisk Mosaikguldsmed i Vejlerne fik jeg overtalt mig selv til en lidt længere køretur for i det mindste at få chancen for at se en anden af de mere eksklusive mosaikguldsmede. Denne gang havde jeg udset mig den lille mose Gårdsø Mose, i den privatejede del af skoven Nørlund Skov (som ligger i den vestlige ende af det samlede Rold Skov-kompleks).
Gårdsø Mose, Rold Skov, august 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Mosen blev valgt som hovedmål for ekskursionen fordi jeg på guldsmedeatlas.dk havde orienteret mig og fundet tidligere obs. af Højmose-Mosaikguldsmed – men endnu ikke i denne atlasperiode. Så samtidig var det en mulighed for at bidrage med data til Atlasprojektet Danmarks Guldsmede.
Efter at jeg nåede frem til kanten af mosen gik der ikke mange sekunder, før den første Højmose-Mosaikguldsmed materialiserede sig.
Højmose-Mosaikguldsmed han, Gårdsø Mose, august 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Det var en smuk sensommerdag med stille lun luft, og mosen er meget idyllisk – men kun muligt at færdes på i skridtstøvler og med risiko for at træde igennem den gyngende hængesæk. Det lykkedes mig ikke at komme helt frem til bredden, men stående på nogle tuer mellem skovkanten og den åbne vandflade gav det et rimeligt overblik over hvad der rørte sig. Der var godt gang i mosaikguldsmedene, jeg så ialt fire hanner af Højmose-mosaikken, mest fouragerende i lav flugt, men af og til blev der udkæmpet territorie-stridigheder med op til tre hanner efter hinanden. De gjorde også udfald mod et par Efterårs-Mosaikguldsmede, som også patruljerede i kanten af mosen.
Fordi det ikke rigtigt var muligt at sidde ned og underlaget var lidt ustabilt blev det fotomæssige udbytte ikke helt som jeg havde håbet – men det lykkedes dog at få taget nogle billeder som ialfald dokumenterer arten.
Højmose-Mosaikguldsmed han, Gårdsø Mose, august 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Højmose-Mosaikguldsmed han, Gårdsø Mose, august 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Højmose-Mosaikguldsmed han, Gårdsø Mose, august 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Den mest afgørende karakter som adskiller Højmose- fra Siv-Mosaikguldsmed (det eneste kendetegn som normalt kan iagttages i felten uden at fange eller fotografere dyret) er tegningen på siden af forkroppen, hvor Højmose-M. har nogle større lyse felter mellem de to parallelle lyse striber. Disse lyse felter er meget variable, men vil i langt de fleste tilfælde fylde væsentligt mere end de tilsvarende tegninger hos Siv-Mosaikguldsmed (se senere i dette indlæg).
En anden karakteristisk mose-guldsmed var også talrigt til stede, Sort Hedelibel – mange hanner og et enkelt par under æglægning.
Sort Hedelibel han, Gårdsø Mose, august 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Sort Hedelibel han og hun, Gårdsø Mose, august 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk. Bemærk den meget våde sphagnum hvor de – og mosaikguldsmedene – lægger æg.
Stor Hedelibel var der også.
Stor Hedelibel han, Gårdsø Mose, august 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
En overraskelse var det at finde en lille bestand af Lille Rødøjet Vandnymfe på lokaliteten.
Lille Rødøjet Vandnymfe han, Gårdsø Mose, august 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Det er som sådan ikke overraskende at Lille Rødøjet V. også er her – den findes både nord, syd, øst og vest for Rold Skov og er jo netop dygtig til at finde nye egnede lokaliteter – men at den har fundet sådan en lille vandflade der er omgivet af plantage i mange kilometer i alle retninger er alligevel imponerende.
Ikke kun fine guldsmede var der her – i kanten af mosen var der en forladt Tranerede, og en Krikand rastede på søen.
Krikand, Gårdsø Mose, august 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
På så lille en lokalitet skulle man tro at min tilstedeværelse ville få Krikanden til at fortrække – men den blev liggende under det meste af mit besøg – lige indtil en ung Duehøg viste sig på himlen.
Jeg ville også have besøgt en anden af de små skovmoser i Rold Skov, Hjorth’s Mose sydøst for Skørping, men da det var ved at være sidst på eftermiddagen og jeg fandt ud af at der var en 1½ km gåtur for at komme ind til den lokalitet, valgte jeg i stedet at besøge Bregnesø, der ligger tæt på Skørping-Arden-vejen (hvor jeg tidligere har haft så store oplevelser med bl.a. Arktisk Smaragdlibel). Selv om det også er en fin lokalitet med en god forekomst af våd sphagnum var artssammensætningen her helt anderledes end ved Gårdsø Mose, bl.a. var her rigtigt mange Blodrød Hedelibel og Almindelig Kobbervandnymfe, og så var den store mosaikguldsmed på stedet Siv-Mosaikguldsmed – men den er altså også fin!
Siv-Mosaikguldsmed han, Bregnesø, august 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk. Bemærk den “rene” forkropsside mellem de parallelle lyse striber, sammenlignet med Højmose-mosaikken.
Kileplet-Mosaikguldsmed, Sundby Sø, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Kileplet-Mosaikguldsmed, Sundby Sø, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
For nogle dage siden fandt jeg ved nogle af småsøerne i Glæde (lige øst for Hjardemål Klit) en Kileplet-Mosaikguldsmed, og det er anden gang i år at jeg finder arten på en ny lokalitet nord for Limfjorden – første gang omtalte jeg i dette indlæg. Dyret fouragerede langs en skovvej, og kunne let identificeres på den rødbrune krop, glasklare vinger og grønne hoved. Desværre lykkedes det ikke at tage dokumentationsfotos af det flyvske og urolige individ – men jeg så under alle omstændigheder tilstrækkeligt til at det kunne sikkert artsbestemmes. Både denne obs. og den tidligere fra Hvidbjerg Klitplantage var fra mere nåletræsdominerede habitater end jeg ville have forventet arten – men viser under alle omstændigheder, at der stadig foregår spredning.
Igår fandt jeg den så igen, denne gang ved en langt mere “klassisk” lokalitet, ved en rørskovsvig i den naturgenoprettede Sundby Sø ved Vilsund. Her var der konstant 2-3 individer i luften, jeg opfattede dem som jagende/fouragerende, men i virkeligheden kan det også have været territoriehævdelse – eller en kombination. Indimellem gjorde de udfald mod en Stor Kejserguldsmed, som også benyttede den samme vig til fouragering. Denne gang fik jeg taget fotos af dyret i luften (se ovenfor) – arten er kendt for at være blandt de nemmeste store guldsmede at fotografere, idet den ret ofte står stille og “muser” i luften.
Også Peter Halkier har i år genbesøgt Krægpøt ved Harboslette, hvor han første gang fandt arten i 2021, og bekræftet at den stadig findes på stedet, så (foreløbig) er arten i år konstateret i fire atlaskvadrater i Thy. Det kan man kalde et solidt ryk mod nordvest, og selv om den ikke skulle lykkes med at etablere sig alle stederne, kan man nok godt forudse at Kileplet-Mosaikguldsmed inden der er gået mange år har koloniseret det meste af Jylland…
Jeg har nu skrevet og layoutet en rapport for Silkeborg Kommune – en rapport som opsummerer resultaterne fra den store undersøgelse jeg foretog i sommers i forbindelse med Ådalsprojekt Gudenåen, som omhandler en 18 km lang strækning fra Silkeborg og nordpå (dvs. nedstrøms fra Silkeborg) til Kongensbro.
