Junis udfordringer og glæder

Hedepletvinge, Harboslette, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Hedepletvinge, Harboslette, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I denne juni måned – der kom efter en fantastisk lun og insektrig maj – har vejret givet visse udfordringer. Lavtrykspassager, blæst, kølighed og masser af regn har præget mange dage.

Som det ofte er tilfældet i juni måned! Jeg husker Sankthansaftner hvor temperaturen dårligt har været over 10 grader – så det er såmænd ikke fordi det er usædvanligt på disse breddegrader. Men holder man af at færdes i moser og enge og studere insektlivet kan det altså være ret så frustrerende.

Imellem bygerne – når bare solen har skinnet og man har kunnet finde kroge med lidt læ – har det været med at slå til, når chancen har budt sig.  Det har da også i mit tilfælde bevirket, at jeg har kunnet glæde mig over mange fine oplevelser – på trods af vejret.

Ovenstående foto med den smukke Hedepletvinge fik jeg “i kassen” for nogle dage siden hvor jeg fik det indfald at køre til den kendte lokalitet for arten, Harboslette ved Vullum Sø, i en varm periode midt på dagen inden en ordentlig tordenskylle om eftermiddagen. Det har stået på min ønskeliste i flere år at se denne art, men det har aldrig før “flasket sig”, og selv om vi nu er sidst på flyvetiden var jeg heldig at se 4 eksemplarer, hvoraf de tre var fine og perfekte, mens den sidste var godt “affløjet”. Jeg blev slået af hvor SMÅ de er – men Jens Kristian Kjærgaard, der har fulgt bestanden i mange år, siger at de er ekstraordinært små i år. Det kan man nok kun tolke som en form for “flaskehals” der har presset dem under udviklingen – hvor køligt vejr i april måske er det mest oplagte bud på en forklaring. Det har også været debatteret i guldsmedefolk-kredse at der skulle være mange mørke individer af især vandnymfer i år…

En anden dagsommerfugl som altid vækker glæde er Sortåret Hvidvinge, ikke mindst når den som i år og sidste år indfinder sig på vores egen matrikel.

Sortåret Hvidvinge, Tømmerby, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Sortåret Hvidvinge, Tømmerby, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Apropos afvigelser fra normalen så fotograferede jeg også ved Harboslette dette par Almindelig Vandnymfe, hvor hannen er ret afvigende, med en sort “plamage” på siden af forkroppen:

Almindelig Vandnymfe, Harboslette, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Almindelig Vandnymfe han og hun, Harboslette, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Her i en mere “kunstnerisk” udgave:

Almindelig Vandnymfe, Harboslette, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Almindelig Vandnymfe han og hun, Harboslette, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Jeg kunne desværre ikke komme til at se den anden side af dyret (uden at blive våd, hvad jeg valgte ikke at blive); men det havde været interessant at se om det var et fænomen som var udtrykt symmetrisk…
I “mine” småsøer ved Blovsgårde, som jeg efterhånden har fulgt i mange år, er der igen i år virkeligt gang i tingene. Jeg har ikke systematisk registreret antal på Naturbasen, blot med jævnlige besøg forsøgt at have “fingeren på pulsen” for at følge med i udviklingen derude. Lige nu er der enorme mængder af Hesteskovandnymfer i parring og æglægning.

Hesteskovandnymfe, Blovsgårde, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Hesteskovandnymfe par i parringshjul, Blovsgårde, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Hesteskovandnymfe, Blovsgårde, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Hesteskovandnymfe par under æglægning, Blovsgårde, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Første halvdel af juni er for mig en af de bedste perioder i guldsmedesæsonen, hvor især diversiteten af vandnymfer er allerstørst. Nu hvor vi har passeret midten af måneden begynder det at aftage, og hver gang jeg ser eksempelvis Spydvandnymfe eller Rød Vandnymfe tænker jeg, at det nemt kunne være sidste gang for i år…

 

Rød Vandnymfe, Tømmerby, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Rød Vandnymfe han, Tømmerby, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Og denne æglæggende hun af Håret Mosaikguldsmed fra igår må absolut også kandidere til at blive sæsonens sidste…

Håret Mosaikguldsmed, Kærup Holme, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Håret Mosaikguldsmed hun, Kærup Holme, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

… iøvrigt fra den lille anlagte sø på arealet ved P-pladsen til Kogleaksskjulet, som begynder at vise fine takter, med mange Stor Farvevandnymfe, og igår også (for mig) sæsonens første Almindelig Kobbervandnymfe.

Almindelig Kobbervandnymfe, Kærup Holme, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Almindelig Kobbervandnymfe han, Kærup Holme, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Kobbervandnymfer har været set i landet i et stykke tid, men denne var altså min første i år, et friskt og ret nyforvandlet individ. Sortmærket Kobbervandnymfe har dog nok været i gang lidt længere tid, ihvertfald så dette dyr fra Blovsgårde noget mere “hærdet” ud:

Sortmærket Kobbervandnymfe, Blovsgårde, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Sortmærket Kobbervandnymfe hun, Blovsgårde, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sortmærket Kobbervandnymfe, Blovsgårde, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Sortmærket Kobbervandnymfe hun, Blovsgårde, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sortmærket Kobbervandnymfe og Hesteskovandnymfe, Blovsgårde, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Sortmærket Kobbervandnymfe hun og Hesteskovandnymfe han, Blovsgårde, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Den blev generet af en Hesteskovandnymfe han – jeg fandt ikke ud af om hannen prøvede at parre sig, om den så kobbervandnymfen som et bytte eller bare gerne ville overtage hvilepladsen…

Også ved Blovsgårde er der selvfølgelig som altid mange Fireplettet Libel. Her er et par nyforvandlede individer som ikke har været så heldige med at få foldet vingerne ud:

Fireplettet Libel, Blovsgårde, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Fireplettet Libel hun, Blovsgårde, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fireplettet Libel, Blovsgårde, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Fireplettet Libel hun, Blovsgårde, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det sidste foto viser et individ af formen “praenubila“, hvor vingemærkerne er udvidede med mørke skygger. Den var i stand til at flyve, men så ikke ud til at styre så godt. Den første er helt nyforvandlet og sidder stadig ved siden af den tomme larvehud. Normalt kravler de op og sidder vertikalt på et strå, når larvehuden sprækker i ryggen. Her sidder den lidt “akavet” horisontalt og det kan have været årsagen til at dyret ikke har kunnet manøvrere sig i  en hængende position, og det derfor er gået galt med udfoldningen af vingerne. Den vil være temmelig hæmmet og jeg spår den ikke mange chancer for at føre generne videre…

Én som ihvertfald lykkes med artens reproduktion er denne Stor Kejserguldsmed:

Stor Kejserguldsmed, Blovsgårde, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Stor Kejserguldsmed æglæggende hun, Blovsgårde, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg har tidligere berettet om, hvordan (i sæsonerne 2020 og 2021) Stor Kejserguldsmed optrådte i enorme mængder i disse nye søer i Blovsgårde – se bl.a. indlægget her. I de efterfølgende år har jeg ikke eftersøgt tomme larvehuder lige så intensivt, men det er bestemt ikke mit indtryk at arten optræder nær så talrigt – dengang fandt jeg op til 785 exuvier (tomme larvehuder) på en sæson! Men arten klarer sig ihvertfald fortsat på stedet. En anden art med stor succes er Stor Blåpil, som for tiden optræder virkelig talrigt, overalt på områdets grusveje ses de rastende – og som her på rækværket på gangbroen i Han Vejle:

Stor Blåpil, Han Vejle, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Stor Blåpil han, Han Vejle, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Og her på en stabel tegl-tagsten på vores matrikel:

Stor Blåpil, Tømmerby, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Stor Blåpil, Tømmerby, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

-Men det var allerede i maj måned. Dengang (30. maj) kunne jeg optælle ikke færre end 56 eksemplarer her på vores egen matrikel, og de opholdt sig stadig ret tæt på klækningsstedet (idet jeg går ud fra at de kommer fra vores egen sø). Men her godt tre uger senere ser vi ikke så mange af dem – til gengæld letter de foran bilen hver gang man er ude at køre ad mindre grusveje i stort antal.

Ja (for-)sommeren giver mange glæder med insekter – selv i et år som i år hvor vejret ikke altid er lige venligt. Men nu har jeg brugt nogle regnvejrstimer på at forfatte dette! 😉

Danmarks eneste Gulvingede Hedelibeller

Gulvinget Hedelibel hun, Blovsgårde, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Gulvinget Hedelibel hun, Blovsgårde, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Den 12. juni under et af mine mange besøg ved nogle af de nyanlagte søer i Blovsgårde (i forbindelse med Østerild-Vindmølletestcentret) fandt jeg denne hun af Gulvinget Hedelibel. Det er altid noget særligt at finde denne smukke art, og det var tilmed den allerførste hedelibel jeg så i denne sæson. Gulvinget Hedelibel veksler enormt meget i antal fra år til år, de fleste år ser jeg nogle få stykker i høj-/sensommeren, men jeg tror faktisk at det er første gang jeg har fundet sådan et helt nyforvandlet eksemplar så tidligt på sæsonen.

Gulvinget Hedelibel hun, Blovsgårde, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gulvinget Hedelibel hun, Blovsgårde, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

På det tidspunkt kunne jeg ikke vide hvor stor en sjældenhed mit fund skulle vise sig at være. I “guldsmedefolk-kredse” har der i flere år været en del bekymret snak om, at der tilsyneladende bliver længere og længere imellem fundene – ihvertfald både i Danmark og Sverige – uden at årsagerne helt er klarlagte.

Gulvinget Hedelibel findes mest i varme, lavvandede, gerne vegetationsrige søer og kær, og det betyder åbenbart ikke noget at der ikke er åbne vandflader. Mange sådanne lokaliteter kan tørre ud i højsommeren, hvor æggene bliver lagt, og larveudviklingen går først igang det kommende (tidlige) forår når der er vand nok. Herefter går larvestadierne stærkt, og de nyforvandlede individer kommer på vingerne fra juni måned. Arten dukker af og til op ved helt nye søer, og visse år er der større influx fra kernepopulationer længere sydpå i Europa. Der, hvor jeg har oplevet arten være lettest af finde, er ved store lavvandede søer i Sverige, som eksempelvis Tåkern – her kan den nogle år næsten være den mest talrige af hedelibellerne.

På mit næste besøg ved Blovsgårde-søerne fandt jeg ingen Gulvingede, men så var arten der igen 18. juni, samme sted, hvor der både var en nyforvandlet han og en hun (måske den samme) til stede.

Gulvinget Hedelibel han, Blovsgårde, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Gulvinget Hedelibel han, Blovsgårde, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gulvinget Hedelibel hun, Blovsgårde, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Gulvinget Hedelibel hun, Blovsgårde, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Mine fund viser ganske vist, at der stadig i Danmark finder reproduktion sted af arten – men her længe efter sæsonens afslutning er det gået op for mig, at det faktisk blev de eneste registreringer overhovedet af Gulvinget Hedelibel i Danmark i 2023! Hverken på naturbasen.dk/guldsmedeatlas.dk eller arter.dk foreligger der yderligere fund fra i år. Derfor har jeg nu fundet anledning til at publicere mine ellers næsten glemte fotos som dokumentation.

Jeg kiggede også i år andre steder i Hjardemål Klit-området og ved Lild Strandkær, hvor jeg tidligere år har fundet Gulvinget Hedelibel, men uden held. Og jeg ved at der er blevet kigget på nogle af de traditionelle steder på Sjælland og i Skåne, uden at arten er blevet set i år disse steder.

Så det er vist et stort spørgsmål, hvor længe arten kan “hænge ved” som dansk yngleart uden periodevise tilskud med indflyvning sydfra…? Men jeg kommer til at kigge efter den også til næste år, dét er sikkert!

Solskinshistorie (erstatningsnatur der virker)

Når man selv bidrager til, og følger med i hvordan det går med det igangværende Atlasprojekt Danmarks Guldsmede, kan man ikke lade være med at gøre sig tanker om, hvilke  potentielle nye arter der kunne tænkes at findes i de kvadrater, man følger tættest.

Jeg har igennem nogen tid haft specielt én art i tankerne, Lille Farvevandnymfe, som indtil i dag ikke er fundet ret mange steder nord for Limfjorden, og slet ikke i Thy eller Hanherred. Den siges især at optræde i nyetablerede vandhuller uden megen bredvegetation, og i dag slog det ned i mig, at sådanne søer findes der nogle stykker af i forbindelse med Østerild Vindmølle-testcentret, hvor Naturstyrelsen for ca. 4-5 år siden gravede/skrabede nogle nye lavvandede søer som en form for “erstatningsnatur” som kompensation for etableringen af testcentret.

Jeg checkede disse søer for et par år siden (men senere på sommeren), og på det tidspunkt var der meget lidt liv, jeg husker blot nogle enkelte hedelibeller.

Nyetableret sø i Blovsgårde, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Nyetableret sø i Blovsgårde, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Idag var der til gengæld masser af liv: jagende (efter hinanden) Blå Libel og Fireplettet Libel, en Stor Blåpil, en Kobbervandnymfe sp. og mange Almindelig Vandnymfe. I den første af søerne jeg checkede var der desuden adskillige æglæggende par af Hesteskovandnymfe, og et enkelt par af Månevandnymfe, der vakte glæde! Det var mine første nord for Limfjorden, og selv om arten er fundet i kvadratet af en anden odonatolog for nylig, så er det stadig en art med sparsom forekomst på disse kanter.

Dette par gav iøvrigt  en pudsig oplevelse. De var sammenkoblede i tandem og i færd med æglægning. Det skete under vandet – i helt bogstavelig forstand, altså både hunnen og hannen var under vandskorpen. Første gang jeg så det “hjalp” jeg dem op af vandet, da jeg tænkte de var i knibe, men øjeblikket efter søgte de hen til en ny plante og forsvandt igen ned under vandoverfladen. Det virkede som om det var hunnen, som “trak” parret ned, og et stykke nede (5-8 cm under overfladen) begyndte hun at søge med bagkroppen, og formentlig afsætte æg på vandplantens stængel. Det virkede som lidt af en kamp, og hannen trak dem flere gange opad, men så trak hunnen i modsat retning! Jeg fik ikke taget tid, men jeg vil mene at de var under vandet i mindst 3 minutter, og måske så længe som 4-5 minutter. Pludselig kom de så op igen, og med det samme fløj de i tandem videre – mod den modsatte bred, hvor jeg ikke længere kunne følge dem.
Det var jo et helt andet billede end det sædvanlige hos Coenagrion-arter, hvor hannen “står” op i luften oven på den æglæggende hun.
Der står intet beskrevet om adfærden i Fogh Nielsen’s “De danske guldsmede” eller i artsbeskrivelsen på fugleognatur.dk.

Månevandnymfe par under æglægning (her er hannen stadig oven vande). Blovsgårde, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk">ornit.dk</a>.
Månevandnymfe par under æglægning (her er hannen stadig oven vande). Blovsgårde, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Månevandnymfe par under æglægning (både hannen og hunnen under vandskorpen). Blovsgårde, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk">ornit.dk</a>.
Månevandnymfe par under æglægning (både hannen og hunnen under vandskorpen). Blovsgårde, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det var jo allerede et godt resultat af besøget ved disse søer, men jeg var nok stadig mest interesseret i at checke alle farvevandnymferne – der var nemlig også en del Stor Farvevandnymfe til stede på lokaliteten. Og jeg havde læst mig til, at de to arter ofte optræder sammen – så hvert eneste individ blev checket, ikke mindst placeringen af det blå “baglys” på de yderste bagkropsled…

Og pludselig var der et individ, som var anderledes.

Lille Farvevandnymfe hun, Blovsgårde, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Lille Farvevandnymfe hun, Blovsgårde, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Denne grønne vandnymfe lignede ikke noget jeg havde set før, og selv om jeg ikke havde en felthåndbog ved hånden, havde jeg læst op på kendetegnene for nylig, og mente bestemt at kombinationen af helt mørk ryg på forkroppen, manglende markeringer på siden af brystet og manglende “baglys” betød, at det måtte være hunnen af Lille Farvevandnymfe. Heldigvis gik der ikke længe, før nogle meget karakteristiske hanner materialiserede sig, og jeg blev helt sikker i min sag…

Lille Farvevandnymfe han, Blovsgårde, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Lille Farvevandnymfe han, Blovsgårde, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Så hermed kunne arten plottes i et nyt kvadrat, ret så isoleret fra artens øvrige danske forekomster. Det blev iøvrigt til ialt 8 individer på stedet, heriblandt et par i parringshjul og en æglæggende hun – så det vil sikkert være muligt at finde dem på stedet også i den kommende tid.

For mig betyder forekomsten af to i Nordjylland så sjældne arter som Månevandnymfe og Lille Farvevandnymfe, at etableringen af disse nye søer absolut må udnævnes til at være en succes. (At også andre organismer har glæde af søerne ses bl.a. af mange aftryk af klove af Krondyr i sandet rundt langs bredderne).

Til gengæld kan jeg ikke lade være med at blive slået af forundring over, hvordan disse småbitte dyr på tre centimeter er i stand til at finde frem til de nye steder, hvor der pludselig opstår forhold, som passer i deres krav til levested! ???

Ja jeg synes det er fantastisk. Og jeg kan stadig ikke få hænderne ned efter denne succes-oplevelse…