Danmarks eneste Gulvingede Hedelibeller

Gulvinget Hedelibel hun, Blovsgårde, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Gulvinget Hedelibel hun, Blovsgårde, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Den 12. juni under et af mine mange besøg ved nogle af de nyanlagte søer i Blovsgårde (i forbindelse med Østerild-Vindmølletestcentret) fandt jeg denne hun af Gulvinget Hedelibel. Det er altid noget særligt at finde denne smukke art, og det var tilmed den allerførste hedelibel jeg så i denne sæson. Gulvinget Hedelibel veksler enormt meget i antal fra år til år, de fleste år ser jeg nogle få stykker i høj-/sensommeren, men jeg tror faktisk at det er første gang jeg har fundet sådan et helt nyforvandlet eksemplar så tidligt på sæsonen.

Gulvinget Hedelibel hun, Blovsgårde, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gulvinget Hedelibel hun, Blovsgårde, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

På det tidspunkt kunne jeg ikke vide hvor stor en sjældenhed mit fund skulle vise sig at være. I “guldsmedefolk-kredse” har der i flere år været en del bekymret snak om, at der tilsyneladende bliver længere og længere imellem fundene – ihvertfald både i Danmark og Sverige – uden at årsagerne helt er klarlagte.

Gulvinget Hedelibel findes mest i varme, lavvandede, gerne vegetationsrige søer og kær, og det betyder åbenbart ikke noget at der ikke er åbne vandflader. Mange sådanne lokaliteter kan tørre ud i højsommeren, hvor æggene bliver lagt, og larveudviklingen går først igang det kommende (tidlige) forår når der er vand nok. Herefter går larvestadierne stærkt, og de nyforvandlede individer kommer på vingerne fra juni måned. Arten dukker af og til op ved helt nye søer, og visse år er der større influx fra kernepopulationer længere sydpå i Europa. Der, hvor jeg har oplevet arten være lettest af finde, er ved store lavvandede søer i Sverige, som eksempelvis Tåkern – her kan den nogle år næsten være den mest talrige af hedelibellerne.

På mit næste besøg ved Blovsgårde-søerne fandt jeg ingen Gulvingede, men så var arten der igen 18. juni, samme sted, hvor der både var en nyforvandlet han og en hun (måske den samme) til stede.

Gulvinget Hedelibel han, Blovsgårde, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Gulvinget Hedelibel han, Blovsgårde, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gulvinget Hedelibel hun, Blovsgårde, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Gulvinget Hedelibel hun, Blovsgårde, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Mine fund viser ganske vist, at der stadig i Danmark finder reproduktion sted af arten – men her længe efter sæsonens afslutning er det gået op for mig, at det faktisk blev de eneste registreringer overhovedet af Gulvinget Hedelibel i Danmark i 2023! Hverken på naturbasen.dk/guldsmedeatlas.dk eller arter.dk foreligger der yderligere fund fra i år. Derfor har jeg nu fundet anledning til at publicere mine ellers næsten glemte fotos som dokumentation.

Jeg kiggede også i år andre steder i Hjardemål Klit-området og ved Lild Strandkær, hvor jeg tidligere år har fundet Gulvinget Hedelibel, men uden held. Og jeg ved at der er blevet kigget på nogle af de traditionelle steder på Sjælland og i Skåne, uden at arten er blevet set i år disse steder.

Så det er vist et stort spørgsmål, hvor længe arten kan “hænge ved” som dansk yngleart uden periodevise tilskud med indflyvning sydfra…? Men jeg kommer til at kigge efter den også til næste år, dét er sikkert!

Solskinshistorie (erstatningsnatur der virker)

Når man selv bidrager til, og følger med i hvordan det går med det igangværende Atlasprojekt Danmarks Guldsmede, kan man ikke lade være med at gøre sig tanker om, hvilke  potentielle nye arter der kunne tænkes at findes i de kvadrater, man følger tættest.

Jeg har igennem nogen tid haft specielt én art i tankerne, Lille Farvevandnymfe, som indtil i dag ikke er fundet ret mange steder nord for Limfjorden, og slet ikke i Thy eller Hanherred. Den siges især at optræde i nyetablerede vandhuller uden megen bredvegetation, og i dag slog det ned i mig, at sådanne søer findes der nogle stykker af i forbindelse med Østerild Vindmølle-testcentret, hvor Naturstyrelsen for ca. 4-5 år siden gravede/skrabede nogle nye lavvandede søer som en form for “erstatningsnatur” som kompensation for etableringen af testcentret.

Jeg checkede disse søer for et par år siden (men senere på sommeren), og på det tidspunkt var der meget lidt liv, jeg husker blot nogle enkelte hedelibeller.

Nyetableret sø i Blovsgårde, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Nyetableret sø i Blovsgårde, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Idag var der til gengæld masser af liv: jagende (efter hinanden) Blå Libel og Fireplettet Libel, en Stor Blåpil, en Kobbervandnymfe sp. og mange Almindelig Vandnymfe. I den første af søerne jeg checkede var der desuden adskillige æglæggende par af Hesteskovandnymfe, og et enkelt par af Månevandnymfe, der vakte glæde! Det var mine første nord for Limfjorden, og selv om arten er fundet i kvadratet af en anden odonatolog for nylig, så er det stadig en art med sparsom forekomst på disse kanter.

Dette par gav iøvrigt  en pudsig oplevelse. De var sammenkoblede i tandem og i færd med æglægning. Det skete under vandet – i helt bogstavelig forstand, altså både hunnen og hannen var under vandskorpen. Første gang jeg så det “hjalp” jeg dem op af vandet, da jeg tænkte de var i knibe, men øjeblikket efter søgte de hen til en ny plante og forsvandt igen ned under vandoverfladen. Det virkede som om det var hunnen, som “trak” parret ned, og et stykke nede (5-8 cm under overfladen) begyndte hun at søge med bagkroppen, og formentlig afsætte æg på vandplantens stængel. Det virkede som lidt af en kamp, og hannen trak dem flere gange opad, men så trak hunnen i modsat retning! Jeg fik ikke taget tid, men jeg vil mene at de var under vandet i mindst 3 minutter, og måske så længe som 4-5 minutter. Pludselig kom de så op igen, og med det samme fløj de i tandem videre – mod den modsatte bred, hvor jeg ikke længere kunne følge dem.
Det var jo et helt andet billede end det sædvanlige hos Coenagrion-arter, hvor hannen “står” op i luften oven på den æglæggende hun.
Der står intet beskrevet om adfærden i Fogh Nielsen’s “De danske guldsmede” eller i artsbeskrivelsen på fugleognatur.dk.

Månevandnymfe par under æglægning (her er hannen stadig oven vande). Blovsgårde, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk">ornit.dk</a>.
Månevandnymfe par under æglægning (her er hannen stadig oven vande). Blovsgårde, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Månevandnymfe par under æglægning (både hannen og hunnen under vandskorpen). Blovsgårde, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk">ornit.dk</a>.
Månevandnymfe par under æglægning (både hannen og hunnen under vandskorpen). Blovsgårde, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det var jo allerede et godt resultat af besøget ved disse søer, men jeg var nok stadig mest interesseret i at checke alle farvevandnymferne – der var nemlig også en del Stor Farvevandnymfe til stede på lokaliteten. Og jeg havde læst mig til, at de to arter ofte optræder sammen – så hvert eneste individ blev checket, ikke mindst placeringen af det blå “baglys” på de yderste bagkropsled…

Og pludselig var der et individ, som var anderledes.

Lille Farvevandnymfe hun, Blovsgårde, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Lille Farvevandnymfe hun, Blovsgårde, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Denne grønne vandnymfe lignede ikke noget jeg havde set før, og selv om jeg ikke havde en felthåndbog ved hånden, havde jeg læst op på kendetegnene for nylig, og mente bestemt at kombinationen af helt mørk ryg på forkroppen, manglende markeringer på siden af brystet og manglende “baglys” betød, at det måtte være hunnen af Lille Farvevandnymfe. Heldigvis gik der ikke længe, før nogle meget karakteristiske hanner materialiserede sig, og jeg blev helt sikker i min sag…

Lille Farvevandnymfe han, Blovsgårde, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Lille Farvevandnymfe han, Blovsgårde, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Så hermed kunne arten plottes i et nyt kvadrat, ret så isoleret fra artens øvrige danske forekomster. Det blev iøvrigt til ialt 8 individer på stedet, heriblandt et par i parringshjul og en æglæggende hun – så det vil sikkert være muligt at finde dem på stedet også i den kommende tid.

For mig betyder forekomsten af to i Nordjylland så sjældne arter som Månevandnymfe og Lille Farvevandnymfe, at etableringen af disse nye søer absolut må udnævnes til at være en succes. (At også andre organismer har glæde af søerne ses bl.a. af mange aftryk af klove af Krondyr i sandet rundt langs bredderne).

Til gengæld kan jeg ikke lade være med at blive slået af forundring over, hvordan disse småbitte dyr på tre centimeter er i stand til at finde frem til de nye steder, hvor der pludselig opstår forhold, som passer i deres krav til levested! ???

Ja jeg synes det er fantastisk. Og jeg kan stadig ikke få hænderne ned efter denne succes-oplevelse…