Sommerudflugt til Østhimmerland – med insekter og en bonus-Slangeørn!

Igen i år lokkede den særlige natur i det østlige Himmerland mig til en lille udflugt. I forgårs gjaldt det Rold Skov, hvor sidste års oplevelser med bl.a. Arktisk Smaragdlibel animerede til et genbesøg. De tre skovmoser Bregnesø, Bregnemose og Dragmose, som alle er nemt tilgængelige fra P-pladsen ved Møldrupvej lige syd for Skørping, skulle opleves igen. Formiddagen bød på skyet vejr, så det varede nogen tid inden der kom gang i guldsmede og andre insekter, men ved Bregnesø i solskin om eftermiddagen var mindst tre Arktisk Smaragdlibel hanner meget aktive igennem lang tid. De fouragerede over de vådeste partier af sphagnum-mosen, og flere gange sås to individer sammen, i infight. Det var svært at løsrive sig, for den i dansk sammenhæng meget eksklusive guldsmed var yderst samarbejdsvillig, og sad man stille ved kanten af det foretrukne fourageringsområde bød der sig mange fotomuligheder.

Arktisk Smaragdlibel, Bregnesø, Rold Skov, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Arktisk Smaragdlibel han, Bregnesø, Rold Skov, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Arktisk Smaragdlibel, Bregnesø, Rold Skov, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Arktisk Smaragdlibel to hanner, Bregnesø, Rold Skov, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Arktisk Smaragdlibel, Bregnesø, Rold Skov, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Arktisk Smaragdlibel han i skarpt drej, Bregnesø, Rold Skov, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Arktisk Smaragdlibel, Bregnesø, Rold Skov, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Arktisk Smaragdlibel han, Bregnesø, Rold Skov, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Arktisk Smaragdlibel er på ingen måde den mest prangende af de danske smaragdlibeller, men når man ser den rigtigt godt er den alligevel meget smuk, og de metalgrønne øjne springer – om jeg så må sige – i øjnene. Bagkropsvedhængene udformet som en “ørentvisteklo” er jo også ret spektakulære – men svære at se i farten, så jeg er glad for at dyret på det første foto lige lavede et drej af kroppen så denne karakter fremgår…
Denne gang brugte jeg ikke så meget tid på andre guldsmede, men en Stor Kejserguldsmed på jagt kom flere gange forbi og gjorde udfald mod smaragdlibellen – og omvendt – uden at det desværre lykkedes mig at fange det med kameraet. Ellers er det heldigvis karakteristisk for Arktisk Smaragd at dens flugt er relativt rolig med mange perioder hvor den står stille i luften, så det er bestemt en af de mere taknemmelige guldsmede at få skarpe flugtfotos af. Alligevel skal der mange forsøg til – ovenstående er de bedste forsøg ud af mange hundrede – vi kan være glade for udviklingen i teknikken med digitalfotos, som gør dette muligt!
Fordi lokaliteten Bregnesø viste sig så god brugte jeg ikke meget tid på Bregnemose og Dragmose, hvor sphagnum-mosefladen er mere homogen, og det derfor kan være sværere at lokalisere præcis hvor det bedst kan betale sig at kigge.

Ved Bregnesø var der i øvrigt, efter at solen mere konstant var på himlen, også et mylder af dagsommerfugle, hvor især mængden af den halvsjældne Mose-Perlemorsommerfugl var imponerende – der må være tale om hundreder. Jeg lykkedes ikke med at få gode fotos, men her er rodet billede, hvor den artskarakteristiske brogede underside kan anes på dyret til højre.

Mose-Perlemorsommerfugl, Bregnesø, Rold Skov, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Mose-Perlemorsommerfugl, Bregnesø, Rold Skov, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Også den smukke Foranderlig Blåfugl fløj i store mængder over mosen.

Foranderlig Blåfugl, Bregnesø, Rold Skov, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Foranderlig Blåfugl, Bregnesø, Rold Skov, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Igår var det så Lille Vildmose som stor for tur. Jeg havde håbet på at kunne kigge efter Arktisk Smaragdlibel dér også, men det blev desværre en dag med alt for megen blæst til guldsmedeobs. I stedet brugte jeg noget af formiddagen på at luske efter andre insekter i vegetationen på steder langs bryn og i læ. Det gav bl.a. en overflyvende Iris ved Kaffepletten – for en nordvestjyde et exotisk dyr, men jeg har set den flere gange netop i det østlige Himmerland.

Flere af de andre dyr jeg fandt har jeg ikke kunnet bestemme ved egen hjælp, og det var da også kun efter hjælp fra en bruger af “Insekter og smådyr-gruppen” på Facebook, at jeg fik bestemt denne “klase” bladlus til art:

Sort Pilegrenbladlus, Portlandsmosen, Lille Vildmose, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Sort Pilegrenbladlus (og myrer), Portlandsmosen, Lille Vildmose, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

De sad på en pilegren lige ved parkeringspladsen ud til bræddestien over Portlandsmosen. Sort Pilegrenbladlus er muligvis lidt af et hit, ialfald er arten før igår kun rapporteret til Naturbasen ialt otte gange, og aldrig i nærheden af Lille Vildmose – jeg har dog ingen idé om, hvor mange mennesker som holder øje med den slags specialiteter…

Det var også her – på bræddestien over Portlandsmosen – at turens bonus pludselig viste sig på himlen, den Slangeørn som har holdt til i vildmosen i nogle dage. Den var ikke det mindste generet af vinden, og sammen med mange andre tililende ornitologer og fotografer kunne jeg nyde den musende over mosefladen – og et par gange eller tre slå ned på muligt bytte (formentlig Hugorm, Snog eller evt. firben). Mit usle foto yder ikke oplevelsen retfærdighed!

Slangeørn, Portlandsmosen, Lille Vildmose, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Slangeørn, Portlandsmosen, Lille Vildmose, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Oplevelsen blev jo ikke mindre af, at det faktisk var min første Slangeørn i Danmark. Arten er jo årlig på træk, men det er efterhånden sjældent jeg bruger megen tid på de klassiske forårstræksteder. Nogle somre vælger enkelte fugle at tage ophold i større naturområder hvor der er gode fourageringsmuligheder, som det er tilfældet her – så denne fugl vil sikkert komme til at glæde rigtig mange mennesker i sommerens løb.

Efter dén fine oplevelse var jeg egentlig tilfreds og især på grund af den kraftige vind besluttede jeg at vende næsen hjemad – men slutter lige denne beretning med et par af de mere “kunstneriske” fotos som jeg fik ud af  dette års Himmerlandstur…

Mose-Perlemorsommerfugl, Bregnesø, Rold Skov, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Mose-Perlemorsommerfugl i klokkelyng, Bregnesø, Rold Skov, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Farvevandnymfe, Portlandsmosen, Lille Vildmose, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Stor Farvevandnymfe, Portlandsmosen, Lille Vildmose, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg synes i forvejen at Stor Farvevandnymfe er en af vore smukkeste guldsmede, men dette eksemplar er tæt på at tage prisen som den smukkeste af sin art – det er da helt vildt nogle syrede rosa farvenuancer, den er udstyret med!

Atter en ekskursion til det østhimmerlandske hvor man kom hjem med en stribe fine oplevelser…

Gangbroer er guld værd! Spidspletter og Kilepletter.

Min observationer af guldsmede på Mosestiens gangbro, Knudskær ved Stubbergård Sø, 3. juli 2022.
Min observationer af guldsmede på Mosestiens gangbro, Knudskær ved Stubbergård Sø, 3. juli 2022.

Som det vil være mange bekendt er konstruktionen af gangbroer gennem sumpområder et enormt positivt tiltag i forhold til at give offentligheden adgang til oplevelser sådanne steder. Nu er jeg ikke dén der går af vejen for at iføre mig skridtstøvler eller waders og “sumpe rundt”, men det er selvfølgelig ulige nemmere at færdes tørskoet på en bro – og det giver ikke mindst langt flere muligheden for at få den slags oplevelser.

Gangbroen i Han Vejle opført af Aage V. Jensen Naturfond er én af de fornemste af sådanne gangbroer, som i de senere år har givet mig massevis af oplevelser, ikke mindst med guldsmede og vandnymfer. Og siden den blev udvidet med forlængelsen op til fugletårnet i Lund Fjord er værdien af denne publikumsfacilitet bare blevet endnu større.

Sidste år blev jeg opmærksom på et andet sted med en gangbro ud over en fin, frodig og vegetationsrig lille sø, Knudskær ved Stubbergård Sø. Gangbroen er en del af stiforløbet Mosestien, som Holstebro Kommune står for – et kort over stien kan hentes her. Her blev i 2021 opdaget en bestand af Spidsplettet Libel, og på en af mine ture frem og tilbage mellem Vejlerne og Vadehavet passerede jeg forbi, og fik selv set et enkelt dyr, på en dag med ikke-optimalt guldsmedevejr – på det tidspunkt faktisk en ny art for mig. Det var en ganske betragtelig udvidelse af det kendte udbredelsesområde for denne art, som ellers i Jylland har været stort set begrænset til Søhøjlandet ved Silkeborg-Skanderborg. Men ligesom mange andre arter af guldsmede så har bestandsudviklingen de senere år været positiv, og der er konstateret spredning både på Sjælland og i Jylland – og arten har også etableret en bestand på Fyn. Det er selvfølgelig spørgsmålet hvor længe Spidsplettet har været etableret ved Stubbergård Sø, for den er både sidste år og i år også set ved sydenden af Flyndersø lidt længere mod nord. Mon ikke der er tale om en større bestand i området?

Nå, tilbage til gangbroen, jeg opsøgte stedet igen i går, på vej hjemad fra Vadehavet, og denne gang i fint varmt solskinsvejr. Det første som mødte mig var flere omkringflyvende eksemplarer af Kileplet-Mosaikguldsmed, iøvrigt en anden art under spredning, og også dén er ny her ved Stubbergård Sø, idet den ikke er fundet før denne atlasperiode. Inden længe viste den første Spidsplettet Libel sig også.

Spidsplettet Libel, Knudskær ved Stubbergård Sø, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Spidsplettet Libel, Knudskær ved Stubbergård Sø, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Spidsplettet Libel, Knudskær ved Stubbergård Sø, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Spidsplettet Libel, Knudskær ved Stubbergård Sø, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Spidsplettet Libel, Knudskær ved Stubbergård Sø, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Spidsplettet Libel, Knudskær ved Stubbergård Sø, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Spidsplettet Libel, Knudskær ved Stubbergård Sø, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Spidsplettet Libel, Knudskær ved Stubbergård Sø, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Bemærk på de to øverste fotos “slidmærker” i blåpudringen på bagkroppen – det er en han som har været i parring (hvor det er hunnens greb som slider det blå lag væk). Og som det ses på det sidste foto kan Spidsplettet Libel godt finde på at sætte sig på underlag som i dette tilfælde gangbroen, hvor den ved første øjekast kan være bedragerisk lig Stor Blåpil han (som der var masser af på lokaliteten, og som jo netop ynder at sætte sig den slags steder). Men her er øjenfarven nøgle-karakteren – hos Spidsplettet han er den klar blå – mens den er grønlig hos blåpilen.
Det er på slutningen af flyvetiden hos Spidsplettet Libel, men jeg så igår mindst 4 hanner. Det er meget almindeligt i slutningen af flyvetiden hos de fleste guldsmede og vandnymfer at man ser en overvægt af hanner, som stadig opretholder territorium i håb om at en hun skal finde vej forbi… Jeg kunne tænke mig næste år hvis jeg får tid at komme forbi tidligere på sæsonen og lave en grundig optælling på hele strækningen mellem Flyndersø og Stubbergård Sø. Og dermed også få set nogle hunner – det mangler jeg stadigvæk – og det er jo hunnerne som har givet navn til arten!…
Udover de tre nævnte arter bød lokaliteten igår også på Fireplettet Libel, Stor Kejserguldsmed, Stor Farvevandnymfe, Flagermusvandnymfe, Rødøjet Vandnymfe og Blåbåndet Pragtvandnymfe. Så der var livligt – hvilket det ovenstående screenshot fra Naturbasen forhåbendlig giver indtryk af.

Men jeg slutter lige denne lille beretning med et foto af Kilepletten, selv om det er et arkivfoto og ikke fra igår – men det har ikke været vist før, og det er også en art som gangbroen her gav en unik mulighed for at opleve på tæt hold

Kileplet-Mosaikguldsmed, Jels Midtsø, juni 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Kileplet-Mosaikguldsmed, Jels Midtsø, juni 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Sværmeriske natsværmeres optræden i dagslys

Det blev ret sent i min tilværelse at jeg stiftede bekendtskab med en charmerende gruppe af store natsværmere – nogle af dem som har en levevis næsten som dagsommerfugle, idet de rutinemæssigt afsøger nektarholdige blomster i dagtimerne, i fuld solskin! De flyver dog sammenlignet med dagsommerfuglene med meget hurtigere, svirrende vingeslag, og derfor giver de ofte også associationer til miniature kolibrier – se sidst i dette indlæg.

Første gang jeg mødte sådan en dag-sværmende natsværmer var i 2018 under en ferie i svigersønnens familie-sommerhus i Skåne, hvor vi havde fornøjelsen af dagligt selskab af den talrigste af disse arter på vore breddegrader, Duehale – som jeg tidligere har berettet om i indlægget her. Duehale har jeg siden stødt på flere gange, senest fouragerende på planten Stor Skjaller på Mandø i Vadehavet for en uges tid siden.

Sidste år fandt jeg en flot Snerresværmer under guldsmederegistreringerne ved Vilsted Sø.

Snerresværmer, Vilsted Sø, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Snerresværmer, Vilsted Sø, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Snerresværmer, Vilsted Sø, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Snerresværmer, Vilsted Sø, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Og igår var jeg så så heldig at en Bredrandet Humlebisværmer indfandt sig på matriklen, hvor vi nu i over 30 år har dyrket “vild med vilje”-konceptet, også længe før det blev et kendt og populært begreb. Det betyder at vi på den knap hektarstore grund har et righoldigt staudesamfund med bl.a. mange dejligt nektarholdige tidsler…
Bredrandet Humlebisværmer, Tømmerby, juni 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Bredrandet Humlebisværmer, Tømmerby, juni 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det krævede lige lidt hjælp fra de altid beredvillige eksperter på de sociale medier at få den bestemt sikkert fra den anden lignende sværmer, Smalrandet Humlebisværmer.

Desuden har jeg – vist flere gange – set tilsvarende dagaktive sværmere når jeg har været i troperne – her er ialfald et dyr fra i vinters i Costa Rica:

Sværmer, Finca Ecológica San Luis, Monteverde, Costa Rica, januar 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sværmer, Finca Ecológica San Luis, Monteverde, Costa Rica, januar 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sværmer, Finca Ecológica San Luis, Monteverde, Costa Rica, januar 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sværmer, Finca Ecológica San Luis, Monteverde, Costa Rica, januar 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

 Her kan jeg ikke sætte navn på, men kan bare konstatere, at i lige denne gruppe insekter ser der ikke ud til at være en sammenhæng med, at dyr i troperne er mere farvestrålende en dem på vore breddegrader – nærmest tværtimod. Men sjovt at se, at sværmeren fortrak samme art blomster (Verbena, hedder de vist) som kolibrierne (hvor man jo til gengæld må sige at farver trænger sig på)…

Magenta-throated Woodstar, Monteverde, Costa Rica, januar 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Magenta-throated Woodstar, Monteverde, Costa Rica, januar 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Endnu en guldsmedebog! (anmeldelse)

Boudot, J.-P., G. Doucet & D. Grand 2021: Dragonflies and Damselflies of Britain and Western Europe. A Photographic Guide. 160 sider. Bloomsbury Naturalist. 45 € i Natural History Book Store.
Det er jo altid spændende at stifte bekendtskab med ny litteratur om emner der interesserer én. Og i mit tilfælde er interessen for odonata, guldsmede og vandnymfer, så stor at når der kommer ny litteratur bliver jeg nærmest nødt til at købe bogen. Normalt er jeg mest til bøger som dækker et større område, f.eks. hele Europa, og jeg har afholdt mig fra de mange bøger som begrænser sig til de Britiske Øer. Denne dækker et lidt større område, nemlig Benelux-landene, Frankrig, Schweiz og Corsica – udover de omtalte øer vest for kontinental-Europa. Egentlig kan man godt se det som et lidt “kunstigt” udvalg af lande, specielt at det kun er Corsica af Middelhavs-øerne, der er medtaget. Bogens forfattere er franskmænd, hvilket nok er en del af forklaringen på dette fokus – og den ret nye bog (udgivelsesår 2021) er da også en oversættelse af en oprindelig fransk udgave.

Det begrænsede dækningsområde gør selvfølgelig at bogens volumen bliver mere håndterlig, den medtager 98 arter og fylder 160 sider (mod eksempelvis Dijkstra et al’s Field Guide to the Dragonflies of Britain and Europe som omhandler 163 arter på 336 sider – dog stadig en bog man sagtens kan have med i felten).

Jeg erhvervede bogen straks efter udgivelsen, men nu hvor vi er godt inde i en ny guldsmedesæson må jeg nok erkende, at det ikke bliver denne bog, jeg oftest kommer til at konsultere.

Lidt synd, egentlig, for jeg er faktisk ret begejstret for mange elementer i bogen – ikke mindst at layoutet er ret “friskt og moderne” og generelt opstillet meget overskueligt. Til gengæld finder jeg at selve tilgangen til bestemmelse i felten er en smule “antikvarisk”, for det er langt hen ad vejen baseret på, at man må “nøgle” sig frem til rette art – og ofte er det ved hjælp af karakterer, som er håbløse at se i felten og faktisk kræver indfangelse af dyrene. Det finder jeg helt unødvendigt da det i langt, langt de fleste tilfælde er en meget nemmere tilgang at basere sig på visuelle karakterer fremfor eksempelvis at tælle vingeceller.Boudot&al_eksempelside

En anden ting, som gør anvendeligheden af bogen begrænset, er udvalget af fotos som hos næsten alle arter begrænser sig til to fotos pr. art – ét af en typisk han og ét af en typisk hun. Dvs. der er ikke plads til at vise noget af den store variation, som mange arter udviser. Med op til fire arter pr. side er de enkelte fotos også meget små, så det kan være svært at se detaljer. Til gengæld er opslagene så forsynet med supplerende stregtegninger for at fremhæve nogle af de afgørende karakterer – men igen er der megen fokus på detaljer som kræver nærstudier – ja nærmest brug af lup.

Selv om sidetallet er ret lavt for en bog af denne type har man valgt at bruge 11 sider på store helsides “portrætfotos” som ikke har anden funktion end at være pynt – her ville jeg ialfald have valgt at prioritere færre og gerne større bestemmelsesfotos, når bogen jo skal forestille at være en bestemmelsesguide. Med fokuseringen på “nørdede” detaljer og den klassiske tilgang med at “nøgle” arterne vil bogen imidlertid aldrig blive hvad jeg forstår ved en field guide.

At bogens dækningsområde er, som det nu er, betyder selvfølgelig at bogen ikke dækker alle i Danmark forekommende arter – ialfald kan jeg komme i tanker om én væsentlig mangel, nemlig en af mine yndlingsarter, Huevandnymfe.

For at balancere denne anmeldelse lidt må jeg nævne et par positive elementer – på trods af bogens beskedne sideantal er der blevet plads til en gennemgang af arternes larver (sidste larvestadium) og exuvier (tomme larvehuder). Også her er det opbygget som en klassisk “nøgle”, men det er måske i dette tilfælde også den eneste måde at gå til emnet på. Jeg har endnu til gode selv at dyrke dette felt i guldsmedebestemmelse i større omfang (ud over mine optællinger af exuvier af Stor Kejserguldsmed), men jeg synes det ser ud som om at denne bog kunne være en god indgangsvinkel til emnet. Exuvie-guiden optager 29 sider i bogen.
Boudot&al_eksempelside3

En pudsig feature som jeg ikke har set i andre guider er et afsnit med alle arternes vingemønstre, lavet ved højopløste scanninger af døde individers vinger – hvilket er ganske flot, faktisk – men i mine øjne mere et kunstobjekt end brugbart i bestemmelse – ialfald af langt de fleste arter… “Vingeribbe-guiden” optager 8 sider af bogen.Boudot&al_eksempelside4

Afslutningsvis vil jeg konkludere at Boudot et al’s lille for så vidt fine bog er en bog ialfald jeg sagtens kunne undvære – den tilføjer ikke for alvor noget nyt som man har brug for for at kunne bestemme guldsmede og vandnymfer i vores del af verden. Jeg vil også mene at prisen ligger i den høje ende – ikke mindst hvis man eksempelvis sammenligner med den på mange måder tilsvarende, også foto-baserede bog Europe’s Dragonflies af Smallshire & Swash, som blot dækker hele Europa og har langt flere fotos med af de enkelte arter. Det er en langt mere praktisk anvendelig bog, som kan erhverves for lidt mere end det halve af prisen.

Men nu jeg har købt den, er den da meget hyggelig en gang imellem at hive frem – om ikke andet kan jeg nyde det fine layout, som der virkelig er kælet for – og da jeg selv sysler en del med at få tryksager til at tage sig præsentable ud kan jeg ialfald godt sætte pris på det aspekt ved bogen! Og skulle jeg en dag for alvor komme i gang med at arbejde med larver og exuvier vil jeg helt sikkert hive bogen frem!

Hvis man i øvrigt er interesseret i guldsmedelitteratur kan jeg henvise til denne oversigt over bøger omhandlende Europas odonata.

Rapport udkommet: Guldsmedeundersøgelse Vilsted Sø 2021

Sommeren 2021 brugte jeg bl.a. på en ny guldsmedeundersøgelse – en “opfølger” på mine tidligere undersøgelser i Vejlerne (2017/18) og Nationalpark Thy (2019). Denne gang var det undersøgte område den genskabte Vilsted Sø, 15 år efter at der igen kom vand i søen. Aage V. Jensen Naturfond (som ejer søen) har finansieret undersøgelsen. Rapporten med resultaterne af undersøgelsen [klik her for download] udkom i december måned (som også omtalt i min nytårshilsen). Dermed har endnu et lokalområde i Danmark fået beskrevet sin guldsmedefauna – grundigt.

Rapportens forsideFor at dække alle arters flyvetid blev søen undersøgt ved fem moniteringsrunder fra maj til september. I hver runde var der afsat tre feltdage til gennemgangen, hvor en række faste prøvestrækninger (transekter) blev grundigt gennemgået (fra kajak eller i skridtstøvler/waders). Metodikken er dermed den samme som under Nationalpark-undersøgelsen, bortset fra at antallet af feltdage og prøvestrækninger i den ny undersøgelse var noget lavere, på grund af lokalitetens størrelse. Resultaterne fra Vilsted Sø indgår således også kun i ét atlaskvadrat på 10×10 km (hvor der er adskillige i Nationalpark Thy).
Under­sø­gel­sen resul­te­rede i registreringer af i alt 22 arter vandnymfer og guldsmede. Det er et rela­tivt lavt tal og kan sammenlignes med Vejlerne, hvor jeg har regi­stre­ret 36 arter (ud af det sam­lede tal for Dan­mark som helhed på ca. 50 arter). I Vej­lerne foretog jeg en mål­ret­tet un­der­søgelse af guld­smede­fau­naen i 2017/18 (Kjeld­­sen 2019 – se rapporten her). Det er ikke overraskende at diver­si­te­ten er større i et sump­område med meget længere kon­ti­nu­i­tet end i en ”ny” sø med 15 år på bagen. De fleste af de regi­stre­rede arter ved Vilsted Sø er arter uden meget spe­ci­fikke ha­bi­tat­­krav (såkaldt ”generalister”), men ikke desto mindre er der for fleres vedkommende tale om store bestande og høje tætheder. Ikke mindst påfaldende var det, at jeg her registrerede Nordjyllands største kendte be­stande af de to arter Rødøjet Vand­nymfe og Lille Rød­øjet Vandnymfe, som begge er til­knyt­tet søer og vand­huller med udbredt dække af vand­planter med flyde­blade. Lille Rødøjet Vandnymfe er en ny­ind­van­dret art, som først kom til Danmark efter 2000, men den er efter­hån­den udbredt og almindelig, særligt på øerne og i Øst­jyl­land, mens den stadig er spredt forekommende i Nord- og Vest­jyl­land. Jeg gjorde i øvrigt sidste år flere nye fund af arten i adskillige atlaskvadrater, og genfandt den i Han Vejle (hvor jeg første gang fandt Lille Rødøjet Vandnymfe i 2015, men den har været fraværende i de mellemliggende år).  Det er spændende at være vidne til sådanne markante ”fremrykninger” som i disse år ses for ad­skillige arter guldsmede og vandnymfer (selv om det først og fremmest tilskrives klimaforandringer).

Lille Rødøjet Vandnymfe, Vilsted Sø, august 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Lille Rødøjet Vandnymfe, Vilsted Sø, august 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Og det er en tilfredsstillelse af få mulighed for at bidrage til kendskabet til Danmarks fauna af disse fascinerende dyr ved at foretage sådanne grundige lokalundersøgelser! Tak til Aage V. Jensen Naturfond!

Nytår 2021/2022

Min nytårshilsen med tilbageblik på arbejdsopgaver og projekter i 2021 er netop sendt ud til venner og samarbejdspartnere.

Igen i år fik jeg en enkelt opgave annuleret på grund af Corona-restriktioner, men ellers har firmaet ikke været negativt ramt af pandemien. Året har været præget af et væld af spændende arbejdsopgaver; 2021 var et godt år for mig og mit lille firma…

Som tidligere nytår har jeg forsøgt at layoute en pæn “tryksag” (som kun findes digitalt, ikke på print). Jeg ofrer ikke mange ressourcer på reklame, men her har eventuelle interesserede en mulighed for at se nogle af firmaets arbejdsområder præsenteret på en forhåbentlig indbydende måde. Min nytårshilsen (pdf-filen) må derfor gerne videre-distribueres! Der er altid plads til flere spændende projekter!

Jeg ønsker alle et godt 2022, med tak for samarbejdet vi har haft, og håber fremtiden bringer nye spændende projekter og samarbejdsmuligheder!

Klik her for at downloade hele nytårshilsenen (en lidt “tung” fil, seks sider som pdf).

Efterskrift til guldsmedeundersøgelsen i Nationalpark Thy – Siv-Mosaikguldsmed

Under min store undersøgelse af guldsmedefaunaen i Nationalpark Thy i sommeren 2019 gjorde jeg mange overraskende og interessante fund. Der var masser af positive overraskelser af sjældne og halvsjældne arter med store bestande, men også enkelte arter, som overraskede ved mindre forekomster end forventet.

Noget af det som ialfald undrede mig var det meget lave antal Siv-Mosaikguldsmed som jeg fandt. I alt blev det på de 50 feltdage i nationalparken blot til seks individer af den smukke art – som man netop skulle tro var mere talrig i nogle af Thys mange næringsfattige søer.

Heldigvis er udviklingen efter afslutningen af undersøgelsen gået i den rigtige retning; Erik Dylmer som er i gang med en toårig undersøgelse af dagsommerfugle i nationalparken har gjort adskillige iagttagelser af Siv-Mosaikker, og jeg selv har også i år fundet arten flere nye steder – se kortet.

Fund af Siv-Mosaikguldsmed i Nationalpark Thy 2000-21, data fra Naturbasen. Udover et ældre fund er samtlige registreringer gjort af Erik Dylmer og Jørgen Peter Kjeldsen.
Fund af Siv-Mosaikguldsmed i Nationalpark Thy 2000-21, data fra Naturbasen. Udover et ældre fund er samtlige registreringer gjort af Erik Dylmer og Jørgen Peter Kjeldsen.

Overraskende for mig var det, da jeg den 4. august fandt Siv-Mosaikguldsmed i fire af de nygravede søer i Stenbjerg og Tvorup Klitplantager. Der er tale om søer som for det meste er skabt i fugtige lavninger (som  i de fleste tilfælde tidligere har været forsøgt drænet) indenfor de seneste ti år. På en eftermiddag så jeg på disse lokaliteter ialt seks dyr – lige så mange som under hele min undersøgelse i 2019!

Jeg havde haft den forståelse, at det nærmest var en forudsætning for at en bestand af Siv-Mosaikguldsmed kunne etablere sig, at der var tilstedeværelse af våd sphagnum i kanten af søerne. Det var der absolut ikke i disse nye søer – og der blev oven i købet lagt æg. Så det kan godt være at de foretrækker sphagnum – men det er åbenbart ikke altafgørende.

Æglæggende Siv-Mosaikguldsmed hun, Stenbjerg Klitplantage, august 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Æglæggende Siv-Mosaikguldsmed hun, Stenbjerg Klitplantage, august 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Æglægningen foregik som det ses på meget lavt vand mellem lave vandplanter og flydende “snask” (alger/døde plantedele). Denne hun var iøvrigt lidt bemærkelsesværdig, med nogle meget veludviklede skulderstriber (“antehumeral-striber”) – de plejer at være meget kortere og mere udviskede, på dette individ var det tæt på at de var lige så lange, markante og tydelige som på hannerne.

To af dyrene fandt jeg tilmed i en af de meget små nye vandhuller som er anlagt ved den nord-syd-gående vej gennem Tvorup Klitplantage – disse vandhuller er anlagt så sent som i 2019. Det var sidst på eftermiddagen, hvor et par hanner havde mere travlt med at fouragere end med at holde territorium i forhold til hinanden. Jeg tænker nok ikke det er sandsynligt, at de ligefrem yngler i så små vandhuller – men det er da glædeligt, at arten er i stand til at udnytte disse nyopståede muligheder! Også en af Erik Dylmers observationer er fra en (anden) af disse nye vandhuller ved den gennemgående vej i plantagen.

Siv-Mosaikguldsmed han, Tvorup Klitplantage, august 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Siv-Mosaikguldsmed han, Tvorup Klitplantage, august 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Siv-Mosaikguldsmed han, Tvorup Klitplantage, august 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Siv-Mosaikguldsmed han, Tvorup Klitplantage, august 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Siv-Mosaikguldsmed er en art, hvor der i odonatologiske kredse har været rejst en del bekymring, idet den – ialfald på Sjælland – lader til at være forsvundet eller gået meget tilbage de senere år.

Hvordan udviklingen har været i Thy er vanskeligt at sige, da guldsmedefaunaen her har været meget dårligt kendt – men ialfald ligger der ikke mange ældre iagttagelser, så med de nye fund i 2020-21 ser det lige nu ud til, at arten trives bedre her end vi nogensinde har vidst.

Også i Nordthy udenfor nationalparken har jeg de senere år fundet den flere steder, specielt i Hjardemål Klitplantage.

En art man altid bliver glad for at se, så det glæder mig at kunne præsentere disse nye oplysninger! 🙂

Stor Kejserguldsmed fænologi 2020 + 2021

Som jeg fortalte sidste år opdagede jeg i nogle nygravede søer i Blovsgårde, Hjardemål Klitplantage, at der foregik masseforvandling af Stor Kejserguldsmed. Jeg besøgte to af disse søer syv gange i løbet af sæsonen og indsamlede ialt 785 exuvier (tomme larvehuder) – hvilket jeg anser som et stort tal for så relativt små lokaliteter.

I år har jeg igen indsamlet exuvier i disse to søer, nu 19 gange – dvs. at jeg har forsøgt at få en bedre dækning for at afspejle forløbet af forvandlingen i løbet af den 1½ måneds tid, det finder sted.

Nyforvandlet Stor Kejserguldsmed siddende på sit exuvie, Blovsgårde, juni 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Nyforvandlet Stor Kejserguldsmed siddende på sit exuvie, Blovsgårde, juni 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Sidste år var det slående at en del af de nyforvandlede kejserguldsmede havde problemer med at få foldet vingerne ud inden de tørrede – jeg fandt relativt mange med forkrøblede vinger (som dokumenteret i blogindlægget jeg refererer til ovenfor). Fænomenet skyldes at der i vegetationen omkring disse nye søer mest vokser en tæt og lav vegetation – og nogle larver havde svært ved at finde stængler at kravle op ad, som var tilstrækkeligt langt fra anden vegetation. Det så jeg gentaget i år, dog i mindre omfang…

Stor Kejserguldsmed med delvist beskadigede vinger, Blovsgårde, juni 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Stor Kejserguldsmed med delvist beskadigede vinger, Blovsgårde, juni 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Og naturligt nok har diverse insektspisende fugle igen i år nydt godt af et lettilgængeligt udbud af store indbydende kejserguldsmede, sikkert både nogle med forkrøblede vinger og nogle uden; på morgenen hvor forvandlingen er sket er de nye imago’er (voksne insekter) under alle omstændigheder sårbare. Dette er således et almindeligt syn:

Resterne af en præderet Stor Kejserguldsmed, Blovsgårde, juni 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Resterne af en præderet Stor Kejserguldsmed, Blovsgårde, juni 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Antallet af exuvier (og dermed nyforvandlede Stor Kejserguldsmed) har ikke været så stort i år som sidste år. Ialt fandt jeg i perioden mellem 29. maj og 16. juli “blot” 174 exuvier. Til gengæld fik jeg en bedre beskrivelse af forløbet i forvandlingen i løbet af sæsonen i kraft af de mange besøg – se nedenstående graf.

Stor Kejserguldsmed, forvandlingsfænologi 2020 (lyse søjler) og 2021 (mørke søjler). Gennemsnitlig antal forvandlede pr. dag.
Stor Kejserguldsmed, forvandlingsfænologi 2020 (lyse søjler) og 2021 (mørke søjler). Gennemsnitlig antal forvandlede pr. dag (mellem indsamlingsdagene).

I 2020 blev de første exuvier indsamlede 18. juni, hvor sæsonen var godt i gang. Da første exuvie i 2021 (fundet 29. maj) samtidig var første registrering af forvandling (eller imago) i år i Danmark, regner jeg med at sæsonen sidste år er startet samtidig med de første registreringer i det øvrige land, 21. maj.

På grund af det meget lavere antal besøg sidste år kan forløbet i sæsonen ikke beskrives så detaljeret, der kan således godt have været en udtalt kulmination i perioden 21/5-18/6 som ikke er registreret. Men ialfald ser der ud til at have været en kulmination så sent som i dagene 25-27/6 med næsten 60 nyforvandlede pr. dag.

I år har sæsonen været uden særligt tydelige kulminationer, man kan sige at der det meste af juni har været gang i forvandlingen, blot i langt mindre omfang end sidste år.

Her kommer et par tabeller med forløbet af forvandlingen de to år (for folk som foretrækker rå data fremfor visualiseringer). Samtidig kan man se fordelingen på de to søer (en østlig og en vestlig) hvor exuvierne er indsamlet:

2020 Øst Vest
18/6 323 58
24/6 124 27
27/6 151 18
30/6 36 3
4/7 25 3
7/7 6 0
12/7 10 1
I alt 675 110
2021 Øst Vest
29/5 1 0
3/6 6 0
4/6 9 1
6/6 27 3
8/6 15 2
9/6 7 1
13/6 1 0
15/6 8 2
17/6 3 9
19/6 2 6
21/6 5 2
23/6 1 2
25/6 7 13
27/6 1 5
29/6 3 19
4/7 2 3
6/7 1 3
9/7 1 1
16/7 1 1
I alt 101 73

I forhold til sidste år er det også en ny udvikling at den vestlige af de to søer i slutningen af sæsonen huser størstedelen af de nye kejserguldsmede, hvor den østlige igennem hele sæsonen 2020 var dominerende.

De sidste forvandlinger sås altså for næsten en måned siden; men der er stadig Stor Kejserguldsmed på vingerne. Jeg må indrømme at jeg efter 12. juli (sidste år) og 16. juli (i år) kun har checket søerne nogle få gange, men uden at finde yderligere exuvier. Der vil begge årene være exuvier som er overset eller skyllet væk af regn (men de flyder i al fald i overfladen nogle dage efterfølgende).

Stor Kejserguldsmed lader til at være en art med en langstrakt sæson – både under forvandlingen og som imago. Det er karakteristisk at i hele perioden med forvandling ses der kun ganske få voksne, flyvende individer ved søerne. Siden sidst i juni har de indfundet sig ved søerne igen, og jeg har iagttaget mange hanner og flere æglæggende hunner.

Æglæggende Stor Kejserguldsmed hun, Blovsgårde, juni 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Æglæggende Stor Kejserguldsmed hun, Blovsgårde, juni 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Som nævnt er der stadig enkelte dyr på vingerne, så sent som i dag så jeg dette meget slidte individ i Hjardemål Klitplantage kort afstand fra søerne i Blovsgårde:

Godt brugt Stor Kejserguldsmed, Hjardemål Klitplantage, august 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Godt brugt Stor Kejserguldsmed, Hjardemål Klitplantage, august 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Rold Skovs rigdomme

For tre år siden havde jeg sammen med Erik Dylmer nogle minderige dage i Himmerland med eksklusive oplevelser med guldsmede, andre insekter, fugle og pattedyr. “Target-arterne” dengang var Kongeguldsmed og (især) Arktisk Smaragdlibel – sidstnævnte en art som Erik har arbejdet rigtigt meget med, og han er “hovedansvarlig” for at arten hidtil (før i år) er fundet i otte atlaskvadrater omkring Silkeborg og i Himmerland.

I år er der så kommet endnu et kvadrat til, idet Erik for nogle uger siden fandt arten på yderligere fire lokaliteter, nogle fine skovmoser i Rold Skov syd for Rebild og Skørping. Erik indbød igen til en fælles tur (denne gang i selskab med Erland Refling Nielsen), og igår brugte vi de varme timer midt på dagen i tre af moserne – Bregnesø, Bregnemose og Dragmose – samt ved Stubberupvad. Moserne er alle på Naturstyrelsens areal og med fri adgang, og det samme er den fantastiske lokalitet Stubberupvad blevet i mellemtiden – da vi besøgte den i 2018 var stedet privatejet og det krævede særlig tilladelse af komme der.

Vi havde ikke opholdt os længe på den første af moserne, før Erik opdagede den første Arktisk Smaragd, en han på “patrulje” over våde partier med spaghnum, tranebær, hvid næbfrø, soldug og anden vegetation.

Arktisk Smaragdlibel, Rold Skov, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Arktisk Smaragdlibel, Rold Skov, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Kort efter var der endnu en han i luften, og det var der nærmest konstant i den tid vi opholdt os på disse moser, ialfald de to lokaliteter øst for Møldrupvej og jernbanen; Bregnesø og Bregnemose. Som det var min oplevelse i 2018 er patruljerende hanner rimeligt “taknemmelige” at fotografere, de har en nogenlunde langsom retlinet flugt og står ofte stille nogle sekunder ad gangen.

Arktisk Smaragdlibel, Rold Skov, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Arktisk Smaragdlibel han, Rold Skov, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Arktisk Smaragdlibel, Rold Skov, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Arktisk Smaragdlibel han, Rold Skov, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

På et tidspunkt dukkede også en hun op, formentlig fra æglægning, og den ene han fik travlt med at forsøge at få hende med på en “tandem”. Det så ret voldsomt ud og lykkedes ikke i første omgang. Det foregik nede i græsset og var ikke nemt at fotografere!

Arktisk Smaragdlibel han og hun, Rold Skov, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Arktisk Smaragdlibel han og hun, Rold Skov, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Svært at se hvad der foregår, men det var det eneste billede jeg fik taget, hvor hannens bagkropsvedhæng tydeligt kan ses… Senere så vi iøvrigt et parringshjul af Arktisk Smaragdlibel samme sted, så hannen må have været ihærdig og forsøgt sig igen – eller der var tale om et andet par. Vi så minimum 6 individer ialt på de tre moser (der ligger så tæt at de “funktionsmæssigt” næsten kan betragtes som én lokalitet), men der kan nemt have været flere dyr involveret.

Flere steder så vi også Siv-Mosaikguldsmed, jo også altid en art man glædes over at se. De patruljerende hanner lykkedes det mig ikke at fotografere (også fordi mit kamera-batteri gik dødt!), men jeg fik et hurtigt skud af en æglæggende hun.

Siv-Mosaikguldsmed hun, Rold Skov, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Siv-Mosaikguldsmed hun, Rold Skov, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Ellers var nogle af de talrige arter på moserne Sort Hedelibel og Almindelig Kobbervandnymfe (i “industrielle” mængder)…

Sort Hedelibel hun, Rold Skov, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Sort Hedelibel hun, Rold Skov, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Almindelig Kobbervandnymfe han, Rold Skov, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Almindelig Kobbervandnymfe han, Rold Skov, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Rold Skov er ellers i mine øjne for store deles vedkommende kedelige lige rækker af grantræer – decideret produktions-plantage – men der eksisterer heldigvis også disse perler. Erik Dylmer fortjener stor anerkendelse for at have opdaget deres betydning for den meget eksklusive og “dyre” Arktisk Smaragdlibel.

Efter de tre moser valgte vi at køre til Stubberupvad, der på hidtidige besøg i år har skuffet lidt i forhold til den overdådighed af sårbare og krævende arter, vi fandt der i 2018. Vi genfandt heller ikke i går Arktisk Smaragdlibel (eller for den sags skyld Plettet Smaragdlibel) på lokaliteten, men til gengæld var Kongeguldsmed så venlig at materialisere sig.

Kongeguldsmed han, Stubberupvad, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Kongeguldsmed han, Stubberupvad, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Kongeguldsmed han, Stubberupvad, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Kongeguldsmed han, Stubberupvad, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Forekomsten her er jo meget isoleret fra de øvrige kendte steder for arten, og derfor var det glædeligt at genfinde den, selv om vi kun så to individer i alt (mod mindst 8 i 2018). Erik fandt også en knap centimeterstor larve i går, hvilket jo ialfald tyder på at arten også har en fremtid på stedet.

For tre år siden fandt vi Lille Blåpil som ny art for Stubberupvad, og vi kunne konstatere at den stadig trives på stedet; tre hanner så vi denne gang.

Lille Blåpil han, Stubberupvad, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Lille Blåpil han, Stubberupvad, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det er dog fortfarende en isoleret forekomst; selv om arten stadig spredes og findes på nye lokaliteter hvert år er den ikke fundet flere steder i det nordlige Jylland.

Tak til de to andre deltagere på “ekspeditionen” for en fornøjelig dag i felten!

Midvintertælling på Sjælland med mange fugle og en overraskelse

Prærietrane, Avnø Fjord, januar 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Prærietrane, Avnø Fjord, januar 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg er fascineret af de sydsjællandske fjorde og nor – nærmere betegnet landskaberne mellem Vordingborg og Skælskør, hvor et system af laguner, øer og tanger (herovre kaldes de “fed”) danner en flot dobbeltkyst/barrierekyst. Det er et godslandskab og mange steder går godsernes store skove med brede bøge og ege helt ud til kysten, hvilket jo altid tager sig godt ud. Det ses bl.a. ved Basnæs, men også eksempelvis Glænø har sådanne landskaber, med kig til Ormø og Holsteinsborg. Hvis jeg rigtigt skal være højstemt er jeg ikke bleg for at udnævne området til måske det landskabeligt smukkeste i vort lille kongerige…

De forgangne 3-4 dage har jeg her været på den årlige midvintertælling, en del af NOVANA-programmet, for Aarhus Universitet. Det er en opgave jeg altid ser særligt frem til, for ikke alene er her flot, men fuglene er også MANGE!

Jeg er tilfreds med at jeg valgte netop disse dage, for det var det mest udsøgte flotte vintervejr med temperaturer omkring eller lidt under frysepunktet og svag vind næsten hele tiden.

I torsdags på førstedagen var jeg færdig med tællingen fra “kontroltårnet” på den gamle Avnø flyveplads og på vej rundt til Knudshoved Odde, da jeg efter en hurtig indskydelse lige ville checke vigen ved pumpehuset – her kunne godt ligge nogle fugle gemt som jeg ikke kunne se fra tårnet. Her blev jeg overrasket over en kaglende trane-trompet-lyd, og i samme sekund som jeg hørte lyden slog det ned i mig, at det jo var her i området ved Vordingborg at Danmarks anden Prærietrane nogensinde var blevet set i nytårsdagene. Og ganske rigtigt – det var denne lækre lille trane, der slog sig ned på en mark tæt på – se billedet ovenfor. Jeg har ikke set arten siden for mange år siden i USA, så det var et fint gensyn – den er virkeligt markant mere kompakt end vores egen trane, kort- og tykhalset. Fundet lige før weekenden affødte selvfølgelig at en hel masse mennesker satte sig i bevægelse for at opleve den sjældne gæst (- der iøvrigt opholdt sig i længere tid i Nordsverige i efteråret, inden den dukkede op her – så den må siges at være alvorligt på afveje. Sandsynligheden taler måske mest for, at den er kommet østfra, fremfor over Atlanterhavet). Det er altid dejligt når de hits man finder kan blive delt med og glæde andre, og det må vist siges at være tilfældet her; der må foreløbig have været adskillige hundrede som har “besøgt” fuglen (der dog indimellem har været noget “flyvsk”). Den var tilmed genstand for et indslag i de lokale TV2-nyheder.

De andre dage gik med intens fugletælling i alle de lyse timer, og det blev til ialt godt 51.000 fugle talt – med Bramgås 12420, Blishøne 8042 og Knopsvane 8332 som de mest markante tal. Men også Lille Lappedykker 212 synes jeg er imponerende – op til 65 i de største flokke. Troldand 5753 og Taffeland 699 er tal som ikke kan undgå at imponere en jyde. Også skalleslugere sås i pæne tal, dog ikke Lille Skallesluger, hvor jeg kun fandt 35 (her plejer at være mange flere, specielt i Dybsø Fjord, hvor jeg denne gang havde nul!).

Frostnætterne gjorde at fjordene nåede at blive isdækkede i nogle af bugterne og fuglene mere koncentrerede, men jeg tror ikke at det egentlig har skræmt fugle væk fra området – og idag er det jo slået om til typisk dansk lavtryks-vejr med plusgrader og regn… Ja det var virkeligt nogle velvalgte dage til min tælling.

Der var så travlt med tælleriet at jeg stort set ikke havde tid til af have kameraet fremme… Jeg fik dokumenteret Prærietranen, jo, men derudover blev det ikke til meget. Ved Basnæs Nor var stemningen dog så tyk af Sangsvane-sang at jeg ikke kunne lade være med at skyde en bitte filmsekvens… Tallet for Sangsvane endte i øvrigt på 1215, og det er jo altid en art, som er med til at skabe stemning.