Den 7. maj skrev jeg her på bloggen at jeg snart skulle ud og kigge efter Huevandnymfe. 10. maj – i forgårs – havde jeg de første to hanner ved gangbroen i Han Vejle.
De var ret flyvske og ikke så interesserede i at blive fotograferet og ville gerne gemme sig… Men det gav “blod på tanden”, og igår opsøgte jeg Krapsøen i Selbjerg Vejle, hvor jeg tilbage i 2018 lidt senere i maj måned havde de største tal af arten jeg nogensinde har set. Dengang talte jeg næsten 1800 Huevandnymfer på begge sider af Krapdiget – i Krapsøen og Halds Hul. Jeg tænkte igår ved starten på turen at det egentlig nok var for tidligt til at de var begyndt at optræde i antal, men blev hurtigt klar over, at der også i år er tale om en meget stor bestand på stedet. Ikke så mange som dengang i 2018, men det blev trods alt til 236 individer, hvoraf en hel del allerede var i tandem (“sammenkoblet” han og hun), og enkelte par var æglæggende. Det overraskede mig alligevel, her dagen efter at jeg så arten for første gang i år. Det blev ikke til så mange fotos (det kan være vanskeligt at manøvrere med kameraet mellem dunhammer og tagrør på 30-50 cm vand) – men her kommer lige nogle enkelte…
Som den opmærksomme læser af denne blog vil have bemærket er Huevandnymfe en art, jeg igennem årene har haft en del fokus på. Det er en art hvor Danmark ligger tæt på vestgrænsen for udbredelsen, og den har det svært i Vesteuropa. I England er den helt uddød (men kaldes stadig Norfolk Damselfly!), og det samme troede man i en årrække var tilfældet både i Tyskland og i Nederlandene. Begge steder er den dog blevet genfundet, men findes kun på nogle få lokaliteter. I Danmark er den som bekendt rødlistet som truet, selv om det i vurderingen på rødliste-hjemmesiden hedder “har vist sig at være noget mere udbredt i Jylland end tidligere regnet med“. Man formoder at det “afspejler en øget interesse for guldsmede, og ikke en reel fremgang for arten“, og udbredelsen er under alle omstændigheder meget fragmenteret, og på de fleste lokaliteter bliver der kun rapporteret om få dyr. Derfor er det af allerstørste vigtighed med sunde kernebestande som i Vejlerne, og derfor har jeg i år sat mig for (med tilladelse fra Aage V. Jensen Naturfond) at checke, om der fortsat findes Danmarks største kendte bestande her. Og noget kunne tyde på at det gør der 🙂
At der vitterligt er tale om en unik situation her i Vejlerne understreges af, at Huevandnymfe på lokaliteter som Krapsøen er så talrig, at det i den korte flyvetid er langt den mest talrige vandnymfe/guldsmedeart overhovedet. Rundt om Krapsøen igår så jeg udover de 236 Huevandnymfer således kun Flagermusvandnymfe 4 og Stor Farvevandnymfe 29.
Men der er ellers sket en masse, også med alle andre arter, for Stor Farvevandnymfe var det min første obsdato i år (og jeg har altså været aktiv i felten stort set alle dage med egnede vejrforhold)… Så det hele eksploderer nærmest lige nu. Hele fem nye årsarter blev det til igår – de andre var Nordisk Kærguldsmed, Blå Libel, Rødøjet Vandnymfe og Almindelig Vandnymfe. Og Fireplettet Libel havde jeg forud for igår kun set enkeltindivider af, men med ét optrådte arten i trecifrede antal (selvfølgelig af helt friskforvandlede dyr – i denne fase er det virkeligt en flot guldsmed)… Ikke alt fik jeg fotograferet, men jeg slutter her med en stribe fotos:
2018: 7. maj Grøn Smaragdlibel 2019: 12. maj Blå Libel 2020: 7. maj Grøn Smaragdlibel 2021: 9. maj Fireplettet Libel 2022: 14. maj Fireplettet Libel 2023: 8. maj Rød Vandnymfe 2023: 2. maj Rød Vandnymfe
Ovenstående er de seneste års datoer for mine første-iagttagelser af guldsmede/vandnymfer. Ligesom fuglekiggere hvert år venter på bestemte begivenheder – første paukende Rørdrum, første syngende Sanglærke, første Blåhals, Gøg osv. – har også odonatologer (“guldsmede-nørder”) den indre kalender indstillet på, hvornår de forskellige arter forvandles fra larver til voksne insekter.
I Danmark er der jo en lang vinter uden guldsmede over vandet man skal igennem – og man skal faktisk langt hen på foråret, før der begynder at ske noget. Her må jeg desværre indrømme en vis misundelse, for bornholmerne kan jo i princippet finde vandnymfer stort set hele året, efter at det for få år siden blev opdaget, at der er en bestand af Vintervandnymfe på øen. Det er dog som regel først omkring 20. april at dyrene bliver set, i forbindelse med at de søger mod yngle-vandområderne. Det er nogenlunde samtidig med, at der også begynder at bliver rapporteret Rød Vandnymfe og de andre tidlige arter nævnt i min lille “tabel” ovenfor, foruden Nordisk Kærguldsmed – mest på Sjælland og i den sydlige halvdel af Jylland. Nogle år sker det allerede midt i april.
Jeg mener at huske at jeg én gang, før jeg for alvor begyndte at kigge på guldsmede, så en død vandnymfe på gangbroen i Han Vejle den 30. april – men jeg har ihvertfald ikke indtastet den på Naturbasen. Jeg er heller ikke sikker på hvilken art det var, men jeg fandt vistnok ud af at det var en Almindelig Vandnymfe. Det må have været et tidligt år, for på disse breddegrader er det altså sjældent at møde guldsmede eller vandnymfer i april måned.
Men når rapporterne om fund af Rød Vandnymfe og de andre tidlige arter begynder at dukke op på Naturbasen/Guldsmedeatlas, rykker det selvfølgelig også i mig. Vi havde jo en meget kold periode i april i år lige indtil den sidste uge af måneden, men efter at varmen brød igennem har jeg været utallige gange rundt på matriklen og nogle af mine andre foretrukne lokaliteter i nærområdet. Jeg troede faktisk på at det skulle lykkes at få årets første guldsmedeobs. i april, når det nu var blevet så varmt, men nej – først den anden maj skulle det lykkes, en Rød Vandnymfe ved Blovsgårde/Hjardemål Klit. Det er altid en forløsning når den første materialiserer sig! Og som det ses i “tabellen” ovenfor er det faktisk tidligt her på egnen, og det var således også årets første guldsmedeobs. overhovedet nord for Limfjorden.
En god “sidegevinst” ved at jeg har været meget ude og kigge efter guldsmede er at mange andre insekter har fanget opmærksomheden…
I perioden inden man ser første vandnymfe bliver man ofte snydt af stankelben…
Grøn Busksommerfugl er, ligesom Aurora, en tidligt-flyvende dagsommerfugl som både er smuk og spreder glæde. Dem ser jeg også altid før jeg ser de første guldsmede. Desuden selvfølgelig mange humlebier og andre nektarfouragerende bier og fluer, inkl. denne Hvidbrystet Jordbi.
I år har jeg også dyrket svirrefluerne lidt mere end normalt (efter at jeg har anskaffet mig den fine guide ‘Hoverflies of Britain and North-west Europe‘ af Bot og Van de Meutter), og jeg har fundet nye arter (for mig) på hjemme-matriklen, med sjove navne som Skjold-Bredfodsflue og Mark-snabelsvirreflue.
Et helt særligt kapitel i år er langhornsmøl! Først fandt jeg ved et væltet stort piletræ i blomst her i Tømmerby en masse Pilelanghornsmøl som sværmede omkring pileraklerne. En gang tidligere for en del år siden har her været besøg af Løvskovslanghornsmøl, og ellers er der i lokalområdet også Blåhatlanghornsmøl (som jeg fortalte om i dette indlæg). Begge disse flyver noget senere på sæsonen. Jeg troede egentlig at udbuddet af langhornsmøl var ved at være udtømt, men idag fandt jeg ved Arnes Sø til min overraskelse en lille gruppe Egelanghornsmøl, meget smukke! (De sad nu ikke i egetræer, men vistnok på den indslæbte Glansbladet Hæg)…
Langhornsmøllene er meget elegante, synes jeg, og har en sjov (parrings?)flugt hvor de svirrer omkring hinanden.
Nu tror jeg det er på tide at vende tilbage til guldsmede/vandnymfer, hvis ikke dette indlæg skal blive alt for langt. Siden den første Rød Vandnymfe 2. maj er det mest denne art jeg har set, men i dag gik der for alvor “hul på bylden”, med mange nyforvandlede Grøn Smaragdlibel ved Arnes Sø (ligesom sidste år). Smaragdlibeller er virkeligt nogle juveler (eller smaragder, om man vil) i den danske guldsmedefauna, med de fantastiske chancerende metalfarver. En underlig ting ved Grøn Smaragdlibel er de underligt “døde” øjne, men det opvejes til fulde af farverne og metalglansen på resten af dyret. Læg mærke til hvor forskelligt de tager sig ud i forskellige belysninger og vinkler.
Ved Arnes Sø var der også kommet Flagermusvandnymfe, senere så jeg Fireplettet Libel på Skårup Odde og Håret Mosaikguldsmed hjemme på matriklen. Årslisten er nu på fem arter, allerede her fem dage efter at guldsmedesæsonen startede. Inden længe skal jeg ud og lede efter Huevandnymfe!
Til sidst kommer der lige lidt flere fotos af nogle af “sæson-starterne”…
Billederne af Rød Vandnymfe er fra motorvejsrastepladsen ved Gudenåen, hvor sidste års guldsmedeprojekt udspillede sig – jeg stoppede lige forleden og mindedes de fine oplevelser dér…
For to år siden kørte jeg mit store guldsmede/vandnymfe-projekt i Vejlerne, hvor jeg fandt nogle meget store bestande af en af mine yndlingsarter, Huevandnymfe. Dengang fandt jeg også arten i Blovsgårde/Hjardemål Klit-området i nogle af de nyanlagte søer (“erstatningsnatur” i forbindelse med Østerild Vindmølletestcentret), som omtalt i dette blogindlæg: Om nyskabte søers potentiale for guldsmede og vandnymfer.
Ialt fandt jeg dengang i 2018 Huevandnymfe i seks af de nye søer, med en samlet sum på 14 individer. Jeg betragtede det som “overskud”/spredning fra den store bestand i nærliggende Tømmerby Fjord, og det var et spørgsmål om arten var i stand til at etablere en egentlig bestand i disse nye søer.
Sidste år fik jeg ikke checket op på det (da jeg var optaget af Nationalpark Thy-projektet), men i år har jeg aflagt søerne derude flere besøg. Sæsonen har været langsom om at komme i gang; men endelig igår var der kommet skub i sagerne; i den største af søerne mellem Klitvejen og Harboslettevej talte jeg ialt 11 smukke Huevandnymfer – ni hanner og to hunner.
Vegetationen i de stadig meget nyetablerede søer udvikler sig hele tiden; i denne store sø er der efterhånden en stor dækningsgrad af vandplanter, og bredzonen er meget sumpet med store partier med sjapvand mellem græs og siv-tuer.
På nedenstående kort er det søen med en gul cirkel omkring; prikkerne angiver fund af Huevandnymfe i de nye søer i 2018.
Adgang til denne sø er nemmest hvis man parkerer ved den gamle sø ved Klitvejen med borde/bænke-sæt og krydser vejen. Langskaftede støvler er en nødvendighed – bedst er det med skridtstøvler, hvis man gerne vil “gennemtrawle” den sumpede bredzone.
Ialt besøgte jeg igår fem af de nye søer; udover altid fine Huevandnymfer kunne jeg glædes over at den lille bestand af Lille Farvevandnymfe stadig er at finde derude; igår så jeg syv hanner og to hunner – så vidt jeg husker blandt de største forekomster jeg har registreret på stedet.
Også Månevandnymfe så jeg med et enkelt individ; og adskillige Spydvandnymfe inkl. dette par som allerede var i gang med æglægning:
Der var også andre guldsmede/vandnymfer til stede; Nordisk Kærguldsmed, Fireplettet Libel, Flagermusvandnymfe, Hesteskovandnymfe, Rød Vandnymfe, Almindelig Vandnymfe og Stor Farvevandnymfe.
Herligt at sæsonen for alvor er i gang igen; selv om jeg denne sommer ikke kommer til at arbejde professionelt med guldsmede, skal jeg ikke undlade at dyrke den odonatologiske interesse!
Og dejligt at se at de nye søer i “erstatningsnatur”-tiltagene stadig er i stand til at tiltrække en varieret og rig fauna!
I forgårs var jeg en tur i Lille Vildmose, et af mine favorit-naturområder i Danmark. Ja på mange parametre må man sige at Lille Vildmose er fuldstændig unikt – her er tale om et af de største virkeligt vilde områder i landet med en næringsfattig natur, der leder tankerne hen på vore nabolande mod øst og nord. Og dét, at så store områder er indhegnede, gør at stedet for alvor giver begrebet rewilding mening – her er der plads til vigtige store pattedyr og deres påvirkning af vegetation og landskab.
I første omgang var det nu de mere ydmyge skabninger, som havde lokket mig ud på den lange køretur. Guldsmedesæsonen er så småt startet, og jeg skulle lige checke, hvor langt fremme den var i vildmosen.
Jeg har tidligere oplevet, hvordan Lille Vildmose i maj måned kan være totalt tæt besat med Nordisk Kærguldsmed, og det er i al fald også godt i gang nu; på strækningen fra P-pladsen til “kaffepletten” og lidt ind i Paraplymosen var der mindst 160 af denne fine guldsmed. Jeg havde håbet, at de meget våde tidligere gravebaner i Paraplymosen (fotoet øverst) ville “levere” den tidlige art Huevandnymfe – vegetationsstrukturen med spredt voksende kæruld, starer og siv ser ialfald helt rigtig ud. Og der skulle efter sigende være en meget stor bestand af arten i mosen – men i så fald er det ikke hér, eller de er ikke kommet frem endnu (jeg havde i sidste uge et enkelt individ ved Blovsgårde, og den er også meldt fra Bornholm for nogle dage siden).
Eneste vandnymfe jeg faktisk så var Rød Vandnymfe.
Derudover en enkelt Grøn Smaragdlibel og nogle få Fireplettet Libel.
Så det var såmænd ikke fordi der var så meget gang i guldsmedefaunaen, når man ser bort fra kærguldsmedene. Af andre insekter så jeg bl.a. Grøn Busksommerfugl, Grøn Sandspringer, Aurora og Nældesommerfugl, samt et par svirreflue-arter, som jeg behøver eksperthjælp til at bestemme…
Jeg ofrede ved dette besøg ikke fuglene så meget opmærksomhed, men blev dog glad for et par gange at møde lang- og spidsvingede Lærkefalk i hurtig flugt langs skovbryn. Det er jo en art som optræder ret så sparsomt i den landsdel jeg selv bor i…
Da jeg havde sumpet rundt efter guldsmede i Paraplymosen i nogle timer og var på vej tilbage til P-pladsen stod der pludselig en Elg på stien 15-20 meter fra mig.
Den havde et øje på mig det meste af tiden, men virkede på ingen måde stresset over min tilstedeværelse, bevægede sig roligt rundt og spiste løs af diverse buske og små træer – som det ses i videoen nedenfor. Det var mit første møde med Elg i dansk natur, en dejlig oplevelse at slutte en fin dag i mosen med…
Sidste år i juni fandt jeg Lille Farvevandnymfe i et nyt vandhul (anlagt i 2014) ved Blovsgårde/Hjardemål Klit – som omtalt i dette indlæg. Jeg kiggede netop efter arten ved nogle af disse nyanlagte søer i forbindelse med Østerild-vindmølletestcentret, da arten er kendt for at indfinde sig hurtigt efter at nye søer er blevet skabt.
Idag var jeg ude for at checke, om arten stadig var til stede, og det var den sandelig – syv hanner og en æglæggende hun ved søen fra sidste år, samt en han i den næste sø af tre søer på stribe – hvor den ikke var sidste år.
Det var jo godt at konstatere!
I alle tre søer ved Blovsgårdevej var det tydeligt, at der nu var etableret mere vegetation end sidste år, og der var også kommet endnu flere guldsmede, og især vandnymfer.
Specielt var det også godt at konstatere, at den fåtallige Månevandnymfe atter var til stede – sidste år så jeg et par under æglægning, idag mindst to hanner. Ellers var Spydvandnymfe og Hesteskovandnymfe her mere talrige end Flagermusvandnymfe – i modsætning til i Vejlerne, hvor sidstnævnte dominerer blandt Coenagrion-arterne (-bortset fra i den korte periode, hvor det stedvis er Huevandnymfe, der er den talrigste). Og Almindelig Vandnymfe var der selvfølgelig også mange af, samt enkelte Rød Vandnymfe og lidt flere Stor Farvevandnymfe.
Af større guldsmede var der især mange Blå Libel, inkl. et lille område på et par kvadratmeter, hvor der var mindst 15 tomme nymfehuder af arten, og der sad stadig tre helt nyforvandlede individer og var ved at tørre vinger.
Selvfølgelig var der også mange Fireplettet Libel (hvor er der ikke det?), samt enkelte Grøn Smaragdlibel og Håret Mosaikguldsmed. -Ja faktisk stort set alle de arter, som lige nu er aktive her nord for Limfjorden.
Dagens største overraskelse var alligevel, da jeg også besøgte en større sø (skabt i 2012) mellem Klitvejen og Harboslettevej. Det er en sø, som bærer meget præg af at blive besøgt at store mængder Krondyr, og iøvrigt lige nu står med så meget vand som jeg aldrig har set før på denne årstid – derfor er meget af vegetationen i søen ikke egentlig sumpvegetation/vandplanter, men derimod oversvømmet klithede/eng-vegetation. Det var ved at være sidst på eftermiddagen, så aktiviteten blandt guldsmede og vandnymfer var ikke længere så høj – men der var dog, udover allerede nævnte arter, en del Nordisk Kærguldsmed – og så seks hanner (spredt) af Huevandnymfe!!!
Det var så atter en ny lokalitet for Huevandnymfe – desværre ikke i et nyt kvadrat, så det er ikke synligt på kortet i guldsmedeatlas.dk. MEN det er da fantastisk, synes jeg, at der i disse søer, som var skov indtil for 4-6 år siden, allerede har indfundet sig en lang række, heriblandt flere krævende arter – og nu også en rødlistet art! Det er jo nærliggende at antage, at Huevandnymferne er kommet fra den store bestand i Tømmerby Fjord – men det viser ialfald, at ikke bare Lille Farvevandnymfe, men mange arter af vandnymfer og guldsmede har et stort potentiale for at sprede sig og indtage nye steder, når de rigtige forhold opstår.
Hvad angår denne store sø kan jeg dog ikke lade være med at tænke på, om det er lidt af en fælde for dyrene, for hvis de lægger æg øverst i den vanddækkede vegetation nu, så vil de med stor sandsynlighed tørre ud senere på sommeren. Sidste sommer dækkede vandfladen skønsmæssige mindre end en tredjedel af det nuværende areal. Men det er under alle omstændigheder spændende at følge udviklingen, og jeg bliver nødt til de kommende år at checke, om Huevandnymfe for alvor får etableret sig derude…
Efter tre uger i Norge (en gentagelse af sidste års odyssé, arbejde med Kortnæbbet Gås) – er det på alle måder en omvæltning at komme hjem til et forår, hvor varmen i den grad har sat gang i tingene! I Norge (midt i Norge, Trøndelag) var de eneste Afrika-trækkende fugle, som var ankommet, Land- og Digesvale samt Fiskeørn, og deroppe vil det vare et stykke tid inden der eksempelvis kommer gang i guldsmedene – de fleste søer er stadig delvist isdækkede.
Men her i Vejlerne, hvor jeg idag havde sæsonens første feltdag på guldsmedeprojektet, skal jeg i dén grad love for, at der er gang i sagerne, og det var i al fald ikke en dag for tidligt, at jeg kom igang. Fuglesangen er næsten på sit højeste, og det er stort set kun Gulbug og Kærsanger, der endnu ikke er kommet.
Og der sker ting og sager med insekterne!
En kort eftermiddagstur idag på Krapdiget mellem Glombak og Selbjerg Vejle afslørede nemlig, at den tidligtflyvende smukke og sjældne Huevandnymfe var fremme, og det endda i pænt tal – ikke færre end (mindst) 31 talte jeg idag! Det må siges at være udtryk for en ganske pæn bestand, når det jo under alle omstændigheder kun er en form for stikprøve, man tager ved denne form for undersøgelse. Og meget tilfredsstillende, når denne bestand først blev opdaget sidste år, og dengang kun med fire individer.
I det hele taget er 31 et højt tal for Huevandnymfe i Danmark, og i fugleognatur.dk‘s database er det nord for Limfjorden kun et par gange før truffet lignende antal, nemlig for nogle år siden i Han Vejle. Jeg checkede også Han Vejle idag, men fandt – ligesom sidste år – ingen Huevandnymfer på eller ved gangbroen. Hvor forholdene i det hele taget lader til at være forringede, det klare vand er forsvundet og erstattet af dynd – uvist af hvilken årsag…
Dagens korte tur gav som ventet også de første Fireplettet Libel og Flagermusvandnymfe, og minsandten også over 20 Nordisk Kærguldsmed (en art jeg egentlig ikke havde forventet i større tal i Vejlerne, sidste år fandt jeg den første, men fandt kun den ene hele sæsonen). I går havde jeg en Grøn Smaragdlibel hjemme på matriklen (ny matrikelart, forøvrigt) – så jo, der er gang i guldsmedesommeren – noget man har sukket efter en hel lang vinter…
I nogle år har jeg ikke haft officielle opgaver i Vejlerreservatet (undtagen når jeg har afløst Henrik Haaning/Avifauna Consult på de månedlige totaltællinger eller deltaget i ynglefugletællingerne på Bygholmengen). Men i år og næste år har jeg fået en opgave for Aage V. Jensen Naturfond, som går ud på at kortlægge guldsmede og vandnymfer i reservatet. Man skulle tro, at guldsmedefaunaen i landets største sumpområde var godt undersøgt, men det er ingenlunde tilfældet. Checker man indberetninger på fugleognatur.dk, så er en meget stor del af fundene fra Vejlerne fra gangbroen i Han Vejle – det er dér, de guldsmedeinteresserede tager hen, når de vil kigge på guldsmede i Vejlerne (og stedet rummer da også flere specialiteter som Huevandnymfe og Baltisk Mosaikguldsmed, og det var også hér, jeg fandt Lille Rødøjet Vandnymfe som ny art for Vejlerne i 2015).
Men derudover vides praktisk talt intet om Vejlernes guldsmede og vandnymfer, og artsgruppen er overhovedet ikke omtalt i statusbogen fra 1998.
Med seks månedlige dage i felten i perioden maj-oktober skal jeg nu forsøge at dække reservatet så bredt som muligt, dvs. jeg skal også ud i nogle hjørner, hvor man ellers ikke færdes så ofte. En del af denne færden vil foregå i kano; jeg havde en “jomfrusejlads” forleden i kanalen ved Dykkerslusen, og kan konstatere at det er en fin måde at komme tæt på rørbræmmerne.
Sæsonen i år kom lidt sent igang på grund af kulden i starten af maj, men den seneste uge er der ved at komme skub i tingene. Allerede den første rigtige dag i felten i projektet fandt jeg en ny art for Vejlerne: Nordisk Kærguldsmed. Det er en art, som normalt forbindes med sure og næringsfattige levesteder, og selv om den er almindelig mange steder i Nord- og Vestjylland var den måske ikke helt ventet i Vejlerne. Foreløbig er det da også kun et enkelt eksemplar, jeg har set. Arten flyver tidligt på sæsonen ligesom Rød Vandnymfe, som ganske vist tidligere er registreret i atlaskvadraterne omkring Vejlerne, men faktisk er mine registreringer i den forløbne uge de første fra selve Vejler-reservatet. En anden art som flyver talrigt lige i øjeblikket er Fireplettet Libel, som i Vejlerne har nogle meget store bestande, som givetvis er vigtige for økologien på mange måder; ialfald er både de voksne dyr og larverne vigtige fødeemner for Sortterner og andre fugle.
Ja, resultater af projektet begynder at vise sig, og vil løbende kunne følges på guldsmedeatlas.dk, da alle fundene bliver indtastet løbende, og naturligvis indgår i det igangværende atlasprojekt.