Efterskrift til Vejler-guldsmedeundersøgelsen – Kileplet-Mosaikguldsmed

Kileplet-Mosaikguldsmed, Tømmerby Ringkanal, juni 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Kileplet-Mosaikguldsmed, Tømmerby Ringkanal, juni 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk. (Beklager kvaliteten af billedet – det er ikke nemt at manøvrere kajak og sikre et tørt kamera på samme tid, men jeg er glad for at det lykkedes at tage et dokumentations-foto).

Siden jeg i 2018 sammen med Jens Frimer fandt Kileplet-Mosaikguldsmed som ny art for Nordjylland ved Tømmerby Ringkanal, er det ikke blevet checket om det drejede sig om tilfældig tilflyvning (2-3 individer blev set) eller om der var tale om en mere permanent etablering. Under alle omstændigheder var det dengang en fantastisk “bonus” til min undersøgelse af Vejlernes guldsmedefauna- og iøvrigt på et sted hvor der også yngler arter som Huevandnymfe (tidligere på sæsonen) og Grøn Mosaikguldsmed (senere på sæsonen).

Da jeg i dag havde mulighed for at bruge en eftermiddagstime i det gode vejr (og fik indhentet den behørige tilladelse) satte jeg kajakken i kanalen, med det specifikke formal at få be- eller afkræftet om arten havde “bidt sig fast” (der er ikke siden gjort registreringer af arten nord for Limfjorden).

Strækningen af ringkanalen nord for Maskinhuset er karakteriseret ved nogle store, brede “udvidelser” af kanalen, lavvandede søer som breder sig ind i de tilgrænsende enge med en frodig vegetation af bl.a. krebseklo og åkander. Her er en rig guldsmedefauna, hvor især Rødøjet Vandnymfe dominerer, men der er rigtigt mange arter registreret på stedet (inkl. også Baltisk Mosaikguldsmed).

Tømmerby Ringkanal fra kajak, juni 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Tømmerby Ringkanal fra kajak, juni 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Min glæde var stor da jeg idag igen fandt et eksemplar af Kileplet-Mosaikguldsmed på stedet – denne gang lidt længere mod nordøst end fundene i 2018. Det må helt afgjort betyde, at arten har etableret sig ved Tømmerby Ringkanal. Arten har på vore breddegrader en larveudvikling på mindst to år (måske tre).

Når nye arter dukker op hvor de ikke tidligere var kendt og det drejer sig om mere end ét eksemplar, mistænker jeg altid at det er fordi de tidligere har været overset. Det kunne meget vel være tilfældet her, for Tømmerby Ringkanal er normalt lukket land og besøges derfor yderst sjældent af insektkyndige folk. På den anden side er Kileplet-Mosaikguldsmed en art, som de allerseneste år har udvist en kraftig udvidelse af udbredelsesområdet, og det er meget tænkeligt at ekspansionen netop i 2018 (eller i årene lige inden) nåede Vejlerne. Når jeg nu genfinder arten på samme sted (selv om det kun drejer sig om et enkelt eksemplar) anser jeg det som meget mere sandsynlig at det indikerer at arten er etableret på stedet, end at der er tale om en ny tilflyvning.

 

 

Der yngles! (-på livet løs)

Asketræ med solsorterede, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Asketræ med solsorterede, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I et af vore gamle asketræer har en Solsort fået indrettet sig en hyggelig hule.

Solsort på rede, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Solsort på rede, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I reden er der nyklækkede unger.

Et kuld solsorteunger, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Et kuld solsorteunger, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Hos et andet af matriklens solsortepar må der også være klækket unger, for hunnen bringer føde til reden…

Solsort med føde i næbbet, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Solsort med føde i næbbet, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Også her er ungerne nok stadig små, for hun ligger på reden og varmer dem det meste af tiden.

Også hos andre af havens fugle bliver der slidt og slæbt for at skaffe mad til ungerne. Hos Stærene…

Stær med føde i næbbet, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Stær med føde i næbbet, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Hos Blåmejserne…

Blåmejse med føde i næbbet, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Blåmejse med føde i næbbet, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg har indtrykket af, at for de hulrugende arter er det antallet af tilgængelige redemuligheder, først og fremmest i form af redekasser, der afgør hvor mange der er plads til her på matriklen. Vi har fire kasser som i størrelse er egnet til Stær – alle besat. Jeg har ikke styr på antallet af kasser i mejse/spurve-størrelse, det drejer sig nok om 20-25, foruden tre “halvåbne” som først og fremmest er tiltænkt Rødstjert og Grå Fluesnapper. De er ikke alle beboede, nok mest fordi placeringen af nogen af dem ikke er helt “i skabet” i forhold til fuglenes behov. Men jeg regner med, at her er 3-5 par af både Blåmejse, Musvit og Skovspurv, og desuden har vi  i år for første gang et stationært par Gråspurv – det har vi aldrig haft før. Af andre arter med hang til hulheder er der to territorier af syngende Rødstjert og et par Grå Fluesnapper.

Rødstjert han, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Rødstjert han, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det er sjældent jeg finder ud af hvor de rent faktisk har deres rede, men ialfald det ene par Rødstjert er meget tæt på vores bolig, og hannen skælder ud hver gang vi går ud af døren… Sidste år forsøgte de Grå Fluesnappere sig i en redekasse på huset, men desværre mislykkedes yngleforsøget. Jeg er ikke sikker på at de har etableret en rede endnu i år…

Følger man diverse fuglegrupper på de sociale medier er der megen jammer og klage over at der tilsyneladende mange steder i år “mangler” sangfugle i haverne. Her er der ingen jamren – tværtimod synes jeg at der for hvert år kommer flere ynglende spurvefugle her på vores hektar, som med forsæt bliver vildere og vildere…

Landsvale yngler igen i år – i samme rede fra de sidste par år – en stor glæde. To-tre syngende hanner af Løvsanger har vi – og samme antal Gransanger. Af Munk er der mindst to, Tornsanger to, Gærdesanger en enkelt. En af de få arter som har udvist tilbagegang her er Gulbug – de senere par år har vi blot haft en enkelt syngende – men der er i år et nabo-territorium (hos naboen). Bogfinke, Gulspurv, Grønirisk og Stillits synger her også (og yngler formentlig, ialfald er de meget konsistente). Dompap går stille med dørene, men jeg ser af og til både han og hun besøge foderbrættet – så de må også yngle, om ikke andet så i nabolaget. Derimod ser vi ikke Kernebider i yngletiden – de er her ellers fast hele vinterhalvåret.

Selvfølgelig har vi også både Rødhals og Gærdesmutte, adskillige, uden at jeg helt har styr på antallet. Af Solsort, som jeg indledte med, er der nok mindst fire par, hvor jeg altså kender reden hos de to. Sangdrossel synger i nabolaget, men ikke lige på vores matrikel (de kommer her dog og fouragerer).

Gråsisken har jeg haft i sangflugt over vores lille birke/elle-mose så ofte at de også må være ynglefugle her – det er første gang i de 30 år vi har boet her.

Spætmejse og Stor Flagspætte har vi højlydt territoriehævdende lige uden for vore vinduer gennem hele foråret (de er mere stille lige for tiden), men jeg tror de begge har deres reder inde i naboens lund af gamle løvtræer.

Så kan jeg ikke komme i tanker om flere – vi har ikke ynglende kragefugle hos os, tidligere år har der været Husskade, men dén og Allike yngler i år kun hos naboerne (og besøger os ofte).

Jeg tilskriver en stor del af grunden til vores rige småfuglesamfund den massive randbeplantning med løvtræer på grunden – hvor de fleste træer blev plantet for 30 år siden, og siden har der været stor tilvækst (og mange selvsåede birk, slåen, rødel, ahorn m.fl.). Nu har “skovpræget” nået et niveau så det virkeligt tiltrækker mange fugle. Vi har ingen nåletræer (og der er heller ikke mange i nabolaget), så arter som er tilknyttet gran og fyr ser vi sjældent her.

Omsider lysner det…

Håret Mosaikguldsmed, Lund Fjord, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Nyforvandlet Håret Mosaikguldsmed i regnvejr, Lund Fjord, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det har været koldt, det har blæst, det har regnet. Det meste af denne maj måned har været en stor skuffelse, ialfald hvad angår vejret – ikke mindst hvis man er én af dem der har længtes efter insektvenligt vejr og varme i mange måneder!

Symptomatisk har mange af mine første guldsmede-iagttagelser i år ikke alene været meget forsinkede; det har drejet sig om nyforvandlede dyr – mest Fireplettet Libel og Håret Mosaikguldsmed – der ganske vist havde forladt larvehuden, men i det kolde og våde vejr ikke havde mange chancer for at komme ud og flyve – som dén Håret Mosaik på billedet ovenfor der sad og skuttede sig i regnen. Ved både-ophalingsstedet på Jernbanedæmningen (Lund Fjord) har jeg den seneste uges tid været vidne til regulær masseforvandling af Håret Mosaikguldsmed med mindst 20 exuvier (tomme larvehuder) og adskillige nyforvandlede som forsøgte at blive tørre – men med ringe udsigter til succes.

Seks exuvier af Håret Mosaikguldsmed, Lund Fjord, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Seks exuvier af Håret Mosaikguldsmed, Lund Fjord, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

De seneste 1½ døgn har vi omsider taget hul på en tør periode – det er stadig køligt og det blæser en del, men i det mindste skinner solen nu – til en afveksling. Det har betydet et gennembrud i forvandlingen af guldsmedene, og her på matriklen kom de første Blå Libel til syne igår, og idag har givet Håret Mosaikguldsmed og Grøn Smaragdlibel oveni. Mærkeligt nok har der altså været tre guldsmedearter på banen, uden at jeg indtil nu har set en eneste vandnymfe her i Tømmerby – ikke så meget som en Rød Vandnymfe (der plejer at være de første). Men at vi skulle helt hen til 26. maj før de første odonater viste sig, det er helt uhørt sent!

Blå Libel han, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Blå Libel han, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Ansporet af fremkomsten herhjemme tog jeg sidst på eftermiddagen idag op til Jernbanedæmningen igen, og selv om nordenvinden stod direkte ind i den lille vig, var der sket noget siden sidst: årets første Huevandnymfe, sandelig! Det er altid en begivenhed at se denne smukke sjældenhed, ikke mindst fordi man har bevidstheden om at det er så kort en fornøjelse – den samlede flyvetid for arten strækker sig sjældent længere end en uge ind i juni. Der er tidligere fundet larver af arten netop her i denne lille vig af Lund Fjord (Mogens Holmen), men faktisk er det for mig første iagttagelse på lokaliteten – jeg registrerede således ikke Huevandnymfe i Lund under min store guldsmedeundersøgelse i Vejlerne 2017-18. Men mange i tilgrænsende Han Vejle. Dagens glædeskabende dyr var ikke særligt glad for at blive fotograferet, ville hele tiden sætte sig på bagsiden af stråene – fotoet nedenfor er således mere et billede af skyggen af dyret end af selve dyret! 😉 Også årets første (for mig) Flagermusvandnymfer så jeg på stedet.

Huevandnymfe og Flagermusvandnymfe, Lund Fjord, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Flagermusvandnymfe han og (skyggen af) en Huevandnymfe han, Lund Fjord, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Engkarse og Aurora

Aurora, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Aurora, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

På vores matrikel på ca. en hektar får det meste af arealet lov til at være VILD – og sådan har det været i de godt 30 år vi har boet her, altså længe før nogen opfandt konceptet “Vild med vilje”.

Det meste af grunden er en gammel eng, som nu er under tilgroning – tidligere havde vi får til at græsse her, de seneste mange år er det blevet maskinelt slået med nogle års mellemrum.

Den oprindelige engflora er stadig mere eller mindre intakt, og specielt langs gangstierne og i kanten af dét vi kalder “græsplænen” vokser der en hel del Engkarse. “Plænen” er ret så rustik og lever ikke op til en parcelhushave-standard for græsplæner, den bliver slået langt sjældnere og hvor der står pæne blomster styrer jeg så vidt muligt udenom med plæneklipperen. Og Engkarse hører absolut til i kategorien “pæne blomster”.

Den fine lille blomst er på dette tidspunkt (i dette forsinkede forår) endnu langt fra på sit højeste, mange står stadig i knop, men der er dog også adskillige udsprungne – noget dagsommerfuglen Aurora ikke er sen til at udnytte. Denne smukke sommerfugl har en kort flyvetid i maj, som netop er timet til at passe sammen med blomstringen hos Engkarse. Den har også andre foretrukne planter i samme slægt som Løgkarse og Kalkkarse (læs mere på Naturbasen), men ialfald her på egnen er det i høj grad Engkarse, den går på (og som jeg formoder er foderplante for larverne).

Aurora er udbredt og almindelig i hele Danmark, men er af en eller anden årsag sjælden i Thy, så forekomsterne her omkring Vejlerne markerer nogenlunde vestgrænsen nord for Limfjorden. I Atlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle III er den heller ikke fundet på Læsø og kun sparsomt på vadehavsøerne.

Vi har den her i pænt antal, lige nu, og vi glæder os over den!

Aurora, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Aurora, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Guide til oplevelser i Vejlerne om foråret

På opfordring har jeg – under overskriften “Danske forårsklassikere” skrevet en “artikel” til hjemmesiden club300.dk om fugleoplevelser i Vejlerne om foråret. “Artiklen” er blevet så lang at man faktisk kan kalde det en komplet guide til Vejlerne, opdelt efter lokalitet, og med udførlige beskrivelser af de bedste observationspunkter og -ruter.

Guiden kan findes her: Danske forårsklassikere: Vejlerne.

Henrik Haaning har været så venlig at udlåne fine fotos til illustration af artiklen, som forhåbentlig kan bidrage som inspiration til mange fugleture i det forjættede sumpland i de kommende måneder!

Jeg overvejer at lave en mere interaktiv udgave af lokalitets-guiden selv, men foreløbig kan man ialfald læse ordene og se billederne på ovenstående link.

Min eneste anke til layoutet på club300.dk er, at størrelsen på illustrationerne er lidt rigeligt lille – eksempelvis er det svært at læse det medfølgende kort over Vejlerne, hvorfor jeg lige poster det her (som appetitvækker):

Kort over Vejlerne med stednavne, alle fugletårne indtegnet. Grafik: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kort over Vejlerne med stednavne, alle fugletårne indtegnet. Grafik: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Midvintertælling på Sjælland med mange fugle og en overraskelse

Prærietrane, Avnø Fjord, januar 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Prærietrane, Avnø Fjord, januar 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg er fascineret af de sydsjællandske fjorde og nor – nærmere betegnet landskaberne mellem Vordingborg og Skælskør, hvor et system af laguner, øer og tanger (herovre kaldes de “fed”) danner en flot dobbeltkyst/barrierekyst. Det er et godslandskab og mange steder går godsernes store skove med brede bøge og ege helt ud til kysten, hvilket jo altid tager sig godt ud. Det ses bl.a. ved Basnæs, men også eksempelvis Glænø har sådanne landskaber, med kig til Ormø og Holsteinsborg. Hvis jeg rigtigt skal være højstemt er jeg ikke bleg for at udnævne området til måske det landskabeligt smukkeste i vort lille kongerige…

De forgangne 3-4 dage har jeg her været på den årlige midvintertælling, en del af NOVANA-programmet, for Aarhus Universitet. Det er en opgave jeg altid ser særligt frem til, for ikke alene er her flot, men fuglene er også MANGE!

Jeg er tilfreds med at jeg valgte netop disse dage, for det var det mest udsøgte flotte vintervejr med temperaturer omkring eller lidt under frysepunktet og svag vind næsten hele tiden.

I torsdags på førstedagen var jeg færdig med tællingen fra “kontroltårnet” på den gamle Avnø flyveplads og på vej rundt til Knudshoved Odde, da jeg efter en hurtig indskydelse lige ville checke vigen ved pumpehuset – her kunne godt ligge nogle fugle gemt som jeg ikke kunne se fra tårnet. Her blev jeg overrasket over en kaglende trane-trompet-lyd, og i samme sekund som jeg hørte lyden slog det ned i mig, at det jo var her i området ved Vordingborg at Danmarks anden Prærietrane nogensinde var blevet set i nytårsdagene. Og ganske rigtigt – det var denne lækre lille trane, der slog sig ned på en mark tæt på – se billedet ovenfor. Jeg har ikke set arten siden for mange år siden i USA, så det var et fint gensyn – den er virkeligt markant mere kompakt end vores egen trane, kort- og tykhalset. Fundet lige før weekenden affødte selvfølgelig at en hel masse mennesker satte sig i bevægelse for at opleve den sjældne gæst (- der iøvrigt opholdt sig i længere tid i Nordsverige i efteråret, inden den dukkede op her – så den må siges at være alvorligt på afveje. Sandsynligheden taler måske mest for, at den er kommet østfra, fremfor over Atlanterhavet). Det er altid dejligt når de hits man finder kan blive delt med og glæde andre, og det må vist siges at være tilfældet her; der må foreløbig have været adskillige hundrede som har “besøgt” fuglen (der dog indimellem har været noget “flyvsk”). Den var tilmed genstand for et indslag i de lokale TV2-nyheder.

De andre dage gik med intens fugletælling i alle de lyse timer, og det blev til ialt godt 51.000 fugle talt – med Bramgås 12420, Blishøne 8042 og Knopsvane 8332 som de mest markante tal. Men også Lille Lappedykker 212 synes jeg er imponerende – op til 65 i de største flokke. Troldand 5753 og Taffeland 699 er tal som ikke kan undgå at imponere en jyde. Også skalleslugere sås i pæne tal, dog ikke Lille Skallesluger, hvor jeg kun fandt 35 (her plejer at være mange flere, specielt i Dybsø Fjord, hvor jeg denne gang havde nul!).

Frostnætterne gjorde at fjordene nåede at blive isdækkede i nogle af bugterne og fuglene mere koncentrerede, men jeg tror ikke at det egentlig har skræmt fugle væk fra området – og idag er det jo slået om til typisk dansk lavtryks-vejr med plusgrader og regn… Ja det var virkeligt nogle velvalgte dage til min tælling.

Der var så travlt med tælleriet at jeg stort set ikke havde tid til af have kameraet fremme… Jeg fik dokumenteret Prærietranen, jo, men derudover blev det ikke til meget. Ved Basnæs Nor var stemningen dog så tyk af Sangsvane-sang at jeg ikke kunne lade være med at skyde en bitte filmsekvens… Tallet for Sangsvane endte i øvrigt på 1215, og det er jo altid en art, som er med til at skabe stemning.

Nytårshilsen med tilbageblik på 2020

nytaarshilsen2020.forsideMin nytårshilsen med tilbageblik på det forgangne års projekter er netop sendt ud til alle firmaets samarbejdspartnere. Jeg fik en enkelt opgave annuleret på grund af Corona-restriktioner, men ellers må jeg sige at firmaet foreløbig er sluppet godt igennem pandemien.

Som de tidligere år har jeg forsøgt at layoute en pæn “tryksag” (som kun findes digitalt, ikke på print). Jeg ofrer ikke mange ressourcer på reklame, men her har eventuelle interesserede en mulighed for at se mit lille firma og nogle af firmaets arbejdsområder præsenteret på en forhåbentlig indbydende måde. Den må derfor gerne videre-distribueres! Jeg har ganske vist allerede ordrebogen pænt booket for store dele af det kommende år, men der er stadig plads til flere spændende opgaver!

Jeg ønsker alle et godt 2021!

Klik på forsidebilledet her for at downloade hele nytårshilsenen (tre sider som pdf).

Oversigt over guldsmedelitteratur

I adskillige år har det været "biblen" når det gælder guldsmede-bestemmelse - Dijkstra 2006.
I adskillige år har det været “biblen” når det gælder guldsmede-bestemmelse – Dijkstra 2006.
Biblioteket med guldsmedelitteratur er vokset - specielt de sidste par år...
Biblioteket med guldsmedelitteratur er vokset – specielt de sidste par år…
Det griber om sig, det er blevet til en ordentlig stak guldsmedebøger efterhånden!
Som det ses på min første udgave af Dijkstra’s Field Guide to the Dragonflies of Britain and Europe er det en bog, der har været flittigt brugt i felten – ja den har endda været med i kanoen, når jeg har været udsat for havari, så den har prøvet lidt af hvert. Er det så dén bog jeg vil anbefale andre guldsmedeinteresserede? I det følgende vil jeg gennemgå de bøger som er på markedet om Danmarks/Skandinaviens/Europas guldsmede og vandnymfer, og kommentere deres styrker og svagheder. Bøgerne er nævnt efter udgivelsesår.
Nielsen, O. F. 1998: De danske guldsmede. – Apollo Books. ISBN 9788788757-21-7. En meget grundig gennemgang af de danske arter og deres biologi, ud fra den viden som fandtes på det tidspunkt. Bogen er skrevet, da Stor Kejserguldsmed først for nylig var registreret i Danmark, og flere andre arter er efter årtusindskiftet dukket op i landet (og mangler derfor i bogen), f.eks. Lille Rødøjet Vandnymfe og Grøn Kobbervandnymfe. Men selv om bogen udkom for over tyve år siden og der derfor er sket meget siden, må det stadig betegnes som en milepæl for dansk odonatologi. Trykke- og fototeknisk er der gjort fremskridt siden udgivelsen af denne bog, alligevel er der mange ”hyggelige” fotos af dyrene og habitaterne. Man skal ikke købe den som felthåndbog, det er den ikke tænkt som, og oplysningerne om udbredelse er uaktuelle. Det er først og fremmest en fin indføring i guldsmedenes levevis under danske forhold, og som sådan kan bogen virkelig anbefales. ‘De danske guldsmede’ er tilsyneladende stadig til salg fra forlaget (300 DKK + moms).
Cham, S. 2012: Field Guide to the larvae and exuviae of British Dragonflies. – The British Dragonfly Society. ISBN 978-0-9556471-2-3. Når man på et tidspunkt har kigget på voksne, flyvende guldsmede og vandnymfer i nogle år, opstår et ønske om at lære noget om dyrenes liv i den lange periode af deres liv, hvor de lever som vandlevende insekter i larvestadiet. Her er der ikke så megen hjælp at hente i litteraturen – der findes en meget grundig bog om emnet på hollandsk, men eftersom det er et sprog jeg ikke behersker, er det jo ikke en mulighed. Denne engelske bog er et udmærket sted at starte hvis man gerne vil kunne identificere larverne (og tomme larvehuder/”exuvier”). Her er anvendt fotos, hvilket både kan være en styrke og en svaghed – ofte kan forskelle i udseende lettere tydeliggøres på tegninger. Den største mangel ved bogen er dens geografiske begrænsning, den dækker kun de Britiske øer, og der er derfor en del danske arter som ikke er behandlet, bl.a. Grøn Mosaikguldsmed. Ellers kan nævnes, at Billqvist 2019 medtager fotos af larverne, dog uden at behandle kendetegnene. Bogen kan købes hos NHBS for 12 €.
Boudot, J.-P. & V.J. Kalkman (Red.) 2015: Atlas of the European dragonflies and damselflies. KNNV Publishing. ISBN 978-90-5011-4806. Et imponerende værk som præsenterer et fælleseuropæisk atlas over guldsmedenes udbredelse i 50×50 km kvadrater. Derudover bringes også kort med verdensudbredelsen for de pågældende arter. Det danske materiale stammer fra naturbasen.dk (tidligere fugleognatur.dk), og tilsvarende er der for de andre lande anvendt nationale digitale artportaler/databaser. Fund til og med 2012 er medtaget i behandlingen, derfor er eksempelvis den nyopdagede bestand af Baltisk Mosaikguldsmed fra Vejlerne med. Teksten behandler arternes foretrukne habitater, bestandsudviklingstendenser og beskyttelsesstatus samt flyvetid (ofte vist grafisk for forskellige delområder). De fleste arter har et lille præsentationsfoto, men der er ikke fokus på artsbestemmelse – bogen er først og fremmest for folk som ønsker et detaljeret kendskab til arternes udbredelse i Europa. Bogen kan købes hos forlaget, men da webshoppen er på hollandsk, kan det være besværligt. Det er nemmere at bestille den hos NHBS, hvor den koster 84 €.
Galliani, C., R. Scherini & A. Piglia 2017: Dragonflies and Damselflies of Europe. A scientific approach to the identification of European Odonata without capture. – WBA Handbooks. ISBN 978-8890-3323-6-4. Bogen er forfattet af italienske odonatologer og behandler alle europæiske arter. Som fremhævet i titlen er formålet med bogen at fremhæve FELTkendetegn som kan anvendes uden indfangning af dyrene. Den videnskabelige tilgang (også fremhævet i titlen) er ikke mere fremtrædende end i de andre håndbøger, og giver sig mest udtryk i at der udelukkende anvendes de videnskabelige artsnavne, ikke engelske eller andre landes navne. Hver art behandles på ét opslag (to sider); nogle få sjældnere arter får kun en enkelt side. I langt de fleste tilfælde er der fire fotos pr. art – store pædagogiske fotos – og for en del arters vedkommende er der tilføjet detalje-fotos (eller tegninger), som ”zoomer ind” på særligt afgørende detaljer for bestemmelsen, f.eks. mange vandnymfearters karakteristiske tegninger på andet bagkropssegment hos hannerne. Ligeledes er der anvendt pile for at fremhæve detaljer. Hvert arts-opslag rummer desuden et udbredelseskort (ikke helt opdaterede; har godt nok fået Grøn Kobbervandnymfe med i den sydlige tredjedel af Jylland, men mangler f.eks. Lille Rødøjet Vandnymfe og Baltisk Mosaikguldsmed i Danmark). Teksten er ret kortfattet – bogens styrke er først og fremmest det meget flotte fotomateriale (hvoraf mange af de nordlige arter er fotograferet af Erland Refling Nielsen). Kan købes hos NHBS til en pris af 67,50 €, hvilket synes dyrt sammenlignet med Smallshire’s eller Dijkstra’s bøger.
Billqvist, M., D. Andersson & C. Bergendorff 2019: Nordens Trollsländor. – Avium förlag. ISBN 978-9198-5165-2-4. Bogen har jeg anmeldt mere grundigt her. Her skal blot atter fremhæves, at det er en utroligt grundig guide med mange fotos (15-25) til hver art, og hos de meget variable arter er der vist hele variationsbredden af farver og andre dragtafvigelser, opdelt på køn. Teksten er ligeledes omfattende og en stor hjælp i tvivlstilfælde, mange mere spidsfindige kendetegn er medtaget. Og så er der kælet for layoutet! Regner man kun med at kigge på guldsmede og vandnymfer i Skandinavien, og vil man kun investere i én felthåndbog, må det blive denne. Bogen kan eksempelvis købes i Naturbokhandeln for 299 SEK eller i Naturbutikken for 299 DKK.
Wildermuth, H. & A. Martens 2019: Die Libellen Europas. Alle Arten von den Azoren bis zum Ural im Porträt. – Quelle & Meyer Verlag Wiebelsheim. ISBN 978-3-494-01690-0. En enormt omfattende håndbog på næsten 1000 sider, hvor begrebet ”tysk grundighed” virkelig kommer til sin ret. Ikke en typisk felthåndbog hvor arterne er præsenteret på sammenlignelige pædagogiske plancher, ikke desto mindre er der et tekstafsnit om kendetegn, som er meget detaljeret, og der er mange fotos både af dyrene og habitaterne – de fleste fotos er dog ret små. Håndbogens største styrke er behandlingen af levevis og økologi, hvor det virker som om, at al eksisterende viden om de enkelte arter er samlet op (med behørige litteraturhenvisninger). Litteraturlisten bagest i bogen fylder 70 sider. I en del tilfælde – for arter med begrænsede informationer – påpeger bogen også oplagte huller i den tilgængelige viden. For hver art er der et stort detaljeret udbredelseskort, der dog ikke altid er særligt præcist for danske forhold; f.eks. vises Baltisk Mosaikguldsmed som forekommende på Bornholm (men ikke Lille Kejserguldsmed), og Sydlig og Lille Kobbervandnymfe har fået alt for store udbredelser (i forhold til den kendte meget pletvise forekomst). Men alt i alt vil denne bog tilfredsstille et ønske om mest mulig viden samlet i én bog (forudsat at man kan læse tysk). Det er til gengæld ikke en bog som kan anbefales som egentlig felthåndbog. Man kan købe ‘Die Libellen Europas’ gennem NHBS for 65 € – og man får virkelig meget bog for pengene!
Smallshire, D. & A. Swash 2020: Europe’s dragonflies. A field guide to the damselflies and dragonflies. – Princeton University Press/WILDGuides/British Dragonfly Society. ISBN 978-0-691-16895-1. En nyudgivet guide der i opbygning minder en del om Galliani’s bog med ét opslag (to sider) pr. art. Layoutet er mere moderne og ”friskt”, og alle opslagene er opbygget med tekst, udbredelseskort og et habitat-foto på venstre side, 4-9 bestemmelsesfotos på højre side (ofte med indsatte ”indzoomede” detaljefotos) og med tynde linjer til at fremhæve særligt vigtige detaljer. Som i Galliani’s bog er der for mange arter desuden tegninger som viser specifikke elementer på guldsmedekroppen som det er særligt vigtigt at fokusere på, disse er indsat i den brede margin på venstresiden. Jeg har endnu ikke haft mulighed for at teste bogen som bestemmelsesguide, men den virker umiddelbart ret grundig og ikke mindst meget indbydende/”lækker”! Hvis man foretrækker fotos til feltbestemmelse frem for tegninger (i høj grad en personlig smagssag) vil jeg anbefale at man overvejer denne guide. Den kan købes hos NHBS for 24 €, hvilket må siges at være billigt.
Dijkstra, K.-D. B., A. Schröter & R. Lewington 2020: Field Guide to the Dragonflies of Britain and Europe including western Turkey and north-western Africa, Second Edition. – Bloomsbury Wildlife. ISBN 978-1-4729-4395-8. Ny udgave af min slidte “bibel” fra 2006. Langt hen ad vejen er det den samme bog med de samme meget smukke og detaljerede stregtegninger, men nogle få nye arter er tilføjet, og det meste af layoutet er brudt helt om. Alle fotos er udskiftet. Behandlingen af arterne og layoutet er ikke så ”stringent” opbygget som i flere af foto-guiderne, her er ganske vist mange arter som fylder præcis én eller to sider, men i tilfælde hvor der ikke var plads nok indenfor et opslag, kan behandlingen løbe over flere sider. Bestemmelsesdetaljer er vist på tegningerne, de ledsagende fotos har man mest indtrykket af tjener til at bryde og gøre layoutet mere levende, men den ledsagende billedtekst fremhæver hvis særlige karakterer kan ses på billedet. Teksten er i det hele taget koncis og meget fokuseret på feltbestemmelse, mens afsnit om habitat og forekomst fylder minimalt. Selv om udviklingen indenfor foto- og trykketeknik har gjort at felthåndbøger som anvender fotos er blevet langt mere anvendelige, vil jeg stadig mene at anvendelsen af tegninger giver bedst mulighed for pædagogisk fremhævning af vigtige detaljer – forudsat at der er tale om en dygtig tegner! (og det må man sige der er i dette tilfælde, nemlig Richard Lewington, der har illustreret en lang række insektbøger i denne serie). Altså en bog jeg giver min bedste anbefaling. Bogen kan købes hos NHBS for 24 €, hvilket jeg kun kan betragte som meget billigt (og det må være fordi den trykkes i et stort oplag at det kan lade sig gøre).
Afslutningsvis og som svar på mit indledende spørgsmål: Ja, jeg anbefaler stadig Dijkstra’s bog (nu i den ny udgave), men ville være ked af at lade den stå alene – alle de nævnte bøger har deres styrker. Er man nybegynder (og har man det godt med svensk) vil jeg sige at Billqvist er et godt sted at starte, da artsudvalget begrænser sig til det skandinaviske. Vil man gerne vide mere om dyrenes levevis kan Ole Fogh Nielsens gamle fine bog anbefales, og vil man gerne vide mest muligt er Wildermuth er godt sted at søge til. Det kan forekomme ret overvældende at der i løbet af få år er udkommet SÅ mange gode bøger om Europas guldsmedefauna – blot synd at det samme ikke kan siges at være tilfældet med andre verdensdele.
Som jeg flere gange i ovenstående har bemærket, så skal man ikke forlede sig for meget på udbredelseskortene i flere af bøgerne – men for Danmarks vedkommende er vi jo i den heldige situation, at man blot kan konsultere guldsmedeatlas.dk for at få den mest aktuelle viden om arternes udbredelse her i landet.

Det rigtige vejr til guldsmede

Juli måned 2020 var kølig våd og blæsende, og som én der gerne vil bruge sommeren på oplevelser med bl.a. guldsmede, oplevede jeg det som en meget frustrerende vejr-periode.

Fra månedsskiftet juli/august har vi haft mere end to uger med det helt rigtige vejr; solrigt stille og mange dage med tæt på 30 grader C. Selv om jeg i år ikke har guldsmede-opgaver jeg skal, kan jeg selvfølgelig ikke lade være med at opsøge oplevelser med de fine dyr – den lange periode med dårligt vejr har dog betydet, at flere hus/have-projekter er blevet udskudt, så tiden har måttet prioriteres og fordeles. Men der er heldigvis blevet tid til mange timer i selskab med mine yndlings-sommer-insekter! 🙂

Mine fund af enorme tætheder af Stor Kejserguldsmed har ført til spekulationer om, hvorvidt denne nyindvandrede art kan udkonkurrere eller fortrænge andre større guldsmede som f.eks. Siv-Mosaikguldsmed. Jeg har i år fundet flere områder i Hjardemål-Østerild Klitplantager som så oplagte ud for Siv-Mosaik, med partier domineret af våd sphagnum, og heldigvis har jeg da fundet enkelte dyr af denne smukke art.

Nyforvandlet Siv-Mosaikguldsmed hun, Hjardemål Klitplantage, juli 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Nyforvandlet Siv-Mosaikguldsmed hun, Hjardemål Klitplantage, juli 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Ovenstående eksemplar havde desværre skadet vingerne og kom næppe nogensinde ud af flyve. I samme nygravede sø (der må have været et sumpet parti i skoven i forvejen) var der heldigvis også en æglæggende hun, og i et træ lidt derfra sad en han på stammen og sugede sol.

Siv-Mosaikguldsmed han, Hjardemål Klitplantage, juli 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Siv-Mosaikguldsmed han, Hjardemål Klitplantage, juli 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I samme sø fandt jeg denne Efterårs-Mosaikguldsmed, også et helt nyforvandlet eksemplar (og den første jeg så i år):

Nyforvandlet Efterårs-Mosaikguldsmed, Hjardemål Klitplantage, juli 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Nyforvandlet Efterårs-Mosaikguldsmed, Hjardemål Klitplantage, juli 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

På en tur til Midtjylland checkede jeg først Kompedal Plantage, hvor der tidligere år har været meldt både Grøn Kølleguldsmed, Højmose-Mosaikguldsmed, Lille Blåpil og Arktisk Smaragdlibel – blandt andet. De to førstnævnte ville være nye arter for mig; kølleguldsmeden var dog ikke “hjemme” dén dag, men jeg fik et nyt kryds i form af Højmose-Mosaikguldsmed, hvor jeg så både en hun og en han. Jeg bestemte dyrene fra Siv-Mosaik på grund af, at jeg (i kikkert) kunne se en større gul “plamage” mellem de to diagonale gule striber på siden af forkroppen – som det ses lykkedes det desværre ikke at fotodokumentere på en overbevisende måde…

Højmose-Mosaikguldsmed han, Kompedal Plantage, august 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Højmose-Mosaikguldsmed han, Kompedal Plantage, august 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Igennem denne plantage går en langstrakt lysning som er domineret af store partier med karakterer som minder om højmose (uden dog nok helt at leve op til betegnelsen rent teknisk) – ialfald er der sphagnum-puder udbredt over store områder. Da jeg besøgte lokaliteten i den tørre sommer 2018 var disse partier helt tørret ud, men i år så de meget fine og våde ud. Det er også på grund af denne fine habitat at lokaliteten huser nogle af de andre eksklusive arter; kølleguldsmeden er dog nok tilflyver fra den nærliggende å. Arktisk Smaragdlibel var jeg ikke heldig med, men ialfald fandt jeg en enkelt han af Lille Blåpil på stedet; en art der hos mig altid skaber glæde, da den stort set kun findes i den sydlige halvdel af Jylland og jeg derfor ikke får “hilst på” den så tit…

Lille Blåpil han, Kompedal Plantage, august 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Blåpil han, Kompedal Plantage, august 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Der er ingen tvivl om at også en art som Sort Hedelibel nyder godt af våd tørvemos; de to steder jeg har oplevet denne art i største tætheder er i Lille Vildmose og så her i Kompedal.

Sort Hedelibel han, Kompedal Plantage, august 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sort Hedelibel han, Kompedal Plantage, august 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Efter besøget i Kompedal kørte jeg videre til Gudenåen nedstrøms fra Silkeborg, en af “højborgene” for Grøn Kølleguldsmed, en art jeg i flere år har ønsket mig at få at se. Jeg havde da heller ikke gået mange skridt ad “trækstien” ved Resenbro, før dette flotte dyr viste sig på stien – og til fulde levede op til mine forestillinger om arten:

Grøn Kølleguldsmed hun, Gudenåen ved Resenbro, august 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Grøn Kølleguldsmed hun, Gudenåen ved Resenbro, august 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg har fornylig erhvervet mig en kajak, og et projekt til en kommende sommer må være at gennemsejle en strækning af Gudenåen, Skjern Å eller en af de andre store jyske åer hvor man vil kunne få en chance for flere oplevelser med denne spektakulære art – den eneste danske repræsentant for den gruppe flodguldsmede, som på engelsk kaldes “Snaketails”.

I forbindelse med det store formidlings-tiltag “Vores Natur” var jeg hyret til et par guldsmede-kurser i Nationalpark Thy, begge gange uden optimalt guldsmedevejr, men på turen ved Nors Sø og Bagsø havde vi i det mindste mange samarbejdsvillige vandnymfer og så denne pædagogiske nyforvandlede Glinsende Smaragdlibel, som efter at være blevet vist frem på hånden blev sat “til tørre” i skovbrynet:

Glinsende Smaragdlibel han, Nors Bagsø, august 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Glinsende Smaragdlibel han, Nors Bagsø, august 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg har været fem-seks gange i Han Vejle og Lund Fjord for at kigge efter Baltisk Mosaikguldsmed, Vejlernes “monopolart”, desværre uden held. Henrik Haaning har ellers (samme dag hvor jeg var på mit midtjyske raid) rapporteret hele ti individer de to lettilgængelige steder (gangbroen i Han, ophalerpladsen i Lund). I begyndende desparation, eller i det mindste bekymring, over ikke at få arten at se i år, brugte jeg en eftermiddag på nogle af strandsøerne i Hjardemål Klit og ved Lild Strand, da der tidligere år har været rapporteret Baltisk Mosaik derude. Dér fandt jeg den nu heller ikke, men kunne i stedet fornøje mig over bl.a. tre fede Gulvinget Hedelibel, én af mine yndlingsarter.

Gulvinget Hedelibel han, Hjardemål Klit, august 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gulvinget Hedelibel han, Hjardemål Klit, august 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg havde to territoriehævdende hanner med kort afstand i Hjardemål Klit og én hun ved Lild Strandkær, og det begyndte at minde om en tilflyvning – der har dog ikke andre steder i landet været rapporteret Gulvinget Hedelibel af betydning (kun ganske enkelte eksemplarer), så jeg tænker at der nok snarere er tale om et resultat af lokal ynglen. Der lader til generelt i Nordeuropa at være en tendens til nedgang for denne art – lad os håbe at vi atter kan få nogle år med stor tilflyvning sydfra – det er virkeligt en smuk guldsmed som nødigt skulle forsvinde fra vores fauna.

Strandsøerne derude tæt på Vesterhavet var i det hele taget rigtigt gode for hedelibeller med alle fem “faste” danske arter til stede (invasionen af Rødåret Hedelibel sidste år har jo ikke ført til en egentlig etablering, og der er rapporteret meget få af arten i Nordeuropa i år).

Blodrød Hedelibel han, Hjardemål Klit, august 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Blodrød Hedelibel han, Hjardemål Klit, august 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Almindelig Hedelibel han, Lild Strandkær, august 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Almindelig Hedelibel han, Lild Strandkær, august 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Bemærk i øvrigt de meget kraftige gule langsgående striber på benene hos denne Almindelig Hedelibel, et understøttende kendetegn jeg er blevet mere opmærksom på efter erhvervelsen af “Nordens Trollsländor” (og åbenbart et kendetegn som der bliver lagt mere vægt på i Sverige). Jeg tror ikke det kan bruges alene, men ser man en hedelibel med sådanne kraftige striber er der en meget stor sandsynlighed for at det er en Alm., hvorimod der hos Stor Hedelibel ofte er tale om ultra-tynde gule striber, som det kan være svært at få øje på…

I strandsøerne i Hjardemål Klit og ved Lild Strand – som ellers på mange måder minder om hinanden – oplevede jeg den pudsige forskel, at der i Hjardemål Klit tilsyneladende kun var Sortmærket Kobbervandnymfe, mens jeg ved Lild Strandkær kun fandt Almindelig Kobbervandnymfe. Måske blot en tilfældighed…?

Sortmærket Kobbervandnymfe par i parring, Hjardemål Klit, august 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sortmærket Kobbervandnymfe par i parring, Hjardemål Klit, august 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Som tidligere omtalt har jeg anskaffet en kajak, og det er i høj grad planen at den fremover skal bruges til at give mig adgang til søer og åer og foretage registreringer af guldsmede. En af de første ture gik til Hvidbjerg Å i Thy, strækningen mellem Lyngholm og Ove Sø.

Selfie i kajakken, august 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Selfie i kajakken, august 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Guldsmederegistreringer på Hvidbjerg Å, 13. august 2020 - kort fra Naturbasen.
Guldsmederegistreringer på Hvidbjerg Å, 13. august 2020 – kort fra Naturbasen.

Her var det en fornøjelse at konstatere, at “selvfølgelig” lever der Blåbåndet Pragtvandnymfe ved Hvidbjerg Å – arten har ellers kun været kendt i Thy fra Hansted Mølleå, Klitmøller Å og de to tilløb til Vejlerne Tømmerby Å og Østerild Bæk. Omkring halvdelen af de plottede registreringer på ovenstående kort er af denne smukke art, og jeg så både hanner og hunner, inkl. parringshjul. De fleste øvrige registreringer på turen var af Brun Mosaikguldsmed.

Og så slutter jeg denne lille “sæson-beretning” med et par fotos af den allestedsnærværende Stor Kejserguldsmed, som også i den grad sætter sit præg på guldsmede-sommeren. Hunnerne er i gang med æglægning i stor stil, og hannerne bruger mange kræfter på at holde territorium – måske derfor de også behøver mange hvil og ofte er nemme at få fotos af…

Stor Kejserguldsmed han, Lild Strandkær, august 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Kejserguldsmed han, Lild Strandkær, august 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Kejserguldsmed han, Lild Strandkær, august 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Kejserguldsmed han, Lild Strandkær, august 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

381 Stor Kejserguldsmed på få hundrede kvadratmeter!

Nogle af de nye søer ved vindmølletestcentret, som jeg har fulgt siden et par år efter de blev anlagt i 2014, fortsætter med at overraske!

Sø i Blovgårde, juni 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Sø i Blovsgårde, juni 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

De søer som jeg har fulgt tættest er tre små søer i Blovsgårde, hvor jeg i 2017 præcist for tre år siden idag fandt Lille Farvevandnymfe (-som stadig er her). Jeg besøgte atter disse søer i går eftermiddags, og havde ikke taget mange skridt ud i den sumpede bredvegetation (af sumpstrå, liden siv og kæruld), før jeg blev slået af, hvor mange store exuvier (tomme larvehuder) af en eller anden stor guldsmedeart, der sad i vegetationen. Der er ikke så mange store guldsmede som flyver endnu, så jeg gættede på at det måtte være Stor Kejserguldsmed. Ganske rigtigt, inden længe lettede jeg den første nyforvandlede af arten, og senere fandt jeg flere – hvoraf nogle dog ikke kunne lette, da de i processen havde fået forkrøblet eller beskadiget deres vinger…

På en hurtig gennemgang af de tre søer fandt jeg ialt 100 exuvier (kun i den vestligste og den østligste sø, hvor der er etableret mange flere vandplanter end i den midterste, som stadig er ret bar).

Exuvier af Stor Kejserguldsmed, Blovgårde, juni 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Exuvier af Stor Kejserguldsmed, Blovsgårde, juni 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Nogle steder sad de virkeligt tæt, og som det ses på billedet visse steder flere sammen på samme strå. Jeg har før oplevet at forundres over hvor få voksne individer man ser i forhold til antallet af exuvier, man kan finde (mest af andre, mindre arter, men eksempelvis også hos Grøn og Blå Mosaikguldsmed). I dette tilfælde så jeg ialt tre sunde voksne individer på typisk kejser-manér “cruise” rundt over søerne – men desværre altså også nogle stykker – ialt 7 – som det ikke var lykkedes for at komme på vingerne.

Stor Kejserguldsmed med beskadigede vinger, Blovgårde, juni 2020. Bemærk de to exuvier i billedet. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Stor Kejserguldsmed med beskadigede vinger, Blovsgårde, juni 2020. Bemærk de to exuvier i billedet. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Kejserguldsmed med helt forkrøblede vinger, Blovgårde, juni 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Stor Kejserguldsmed med helt forkrøblede vinger, Blovsgårde, juni 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det er en nærliggende tanke, at så høj en “fejlprocent” som disse fund antyder, skyldes at dyrene har været henvist til at klatre op på relativt små og svage stængler, som desuden – især for liden siv’s vedkommende – også vokser meget tæt og nærmest danner ugennemtrængelige “tæpper”. Det har derfor været svært for dem at komme fri af anden vegetation, og vingerne har ikke kunnet udfolde sig under forvandlingen. Og når først vingerne er stivnet, er løbet kørt – hvis en guldsmed er uden flyveevne, er den prisgivet.

Den hurtige tælling igår endte som nævnt på præcist 100 exuvier. Jeg tog derud igen idag for om muligt at foretage en mere detaljeret gennemgang, og for at indsamle exuvierne og dermed at kunne tage derud igen om nogle dage og se, om der er kommet nye til. Selv om det ikke kan overraske, at jeg havde overset nogle igår, må jeg sige at jeg alligevel er overrasket – og imponeret – over, at jeg idag nåede op på hele 381 exuvier af Stor Kejserguldsmed i de to små søer (!). Jeg gennemgik søbredderne minutiøst så langt ud jeg kunne gå i almindelige gummistøvler, typisk indtil 3-5 meter fra bredden. I den østligste sø var der 323 exuvier. Denne sø har et areal på ca. 1440 kvadratmeter (målt på Google Maps) og længden af søbredden (omkredsen) er 169 meter. Exuvierne var dog noget ujævnt fordelt, og jeg prøvede at skridte de enkelte afdelinger af for at få nogle beregninger af tætheder. Den største tæthed var i et felt (domineret af sumpstrå) med 131 exuvier på ca. 15 kvadratmeter. Det er jo en helt vild tæthed!

I den anden sø (den vestligste) fandt jeg 58 exuvier. Søen er på ca. 820 kvadratmeter, og længden af søbredden 179 meter.

381 exuvier af Stor Kejserguldsmed fra Blovsgårde, juni 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
381 exuvier af Stor Kejserguldsmed fra Blovsgårde, juni 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg har altid haft en stor fascination af, når insekter udviser masse-optræden, som eksempelvis når Fireplettet Libel sværmer i hundredvis i Vejlerne. I dette tilfælde ville jeg gerne have være til stede den/de morgener, hvor de mange kejserguldsmede kravlede op af søerne og gennemgik forvandlingen til det “færdige” insekt! Selv om det som ovenfor beskrevet i adskillige tilfælde slog fejl med at gennemføre forvandlingen, tror jeg dog at det i langt de fleste tilfælde er gået godt. Jeg fandt ganske vist idag flere som var døde i forsøget – men altså også flere perfekte, sunde individer. At jeg trods alt ikke fandt en højere “fejlprocent” kan dog ikke nødvendigvis tages som et godt tegn – det kan jo også være, at nogle fugle (som f.eks. det lokale par af Rødrygget Tornskade) har opdaget, at der var nemme proteiner at hente her, og dermed løbende har “ryddet op”…

Det må formodes at æggene som nu har gennemgået insektets vandlevende stadier og er nået til det sidste, luftbårne stadium, blev lagt i den varme sommer i 2018, eftersom litteraturen siger at det almindeligste er en toårig cyklus hos Stor Kejserguldsmed.

Observationerne fortæller noget om potentialet for erobring af nyt land, en art som Stor Kejserguldsmed besidder. Hvis bare halvdelen eller en tredje-fjerdedel af exuvierne har produceret et levedygtigt voksent individ, er det klart, at de ikke alle kan yngle samme sted – nogle af dem må søge nye steder hen!

Næsten allermest fascinerende ved mine observationer er tanken om, at så nye søer allerede kan tilbyde så meget naturindhold! Som jeg i flere omgange har skrevet om her på bloggen er der allerede tale om en meget rig guldsmedefauna. Denne sommer, hvor jeg ikke har andre større guldsmedeprojekter i gang, er det min hensigt at ofre nogle af disse nye søer ekstra opmærksomhed…

Fireplettet Libel under forvandling på samme strå som hvor der sidder to exuvier af Stor Kejserguldsmed, Blovsgårde, juni 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Fireplettet Libel under forvandling på et strå, hvor der i forvejen sidder to exuvier af Stor Kejserguldsmed, Blovsgårde, juni 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Kejserguldsmed med beskadigede vinger, Blovsgårde, juni 2020. Denne har måske en chance for at komme ud at flyve... Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Nyforvandlet Stor Kejserguldsmed med beskadigede vinger, Blovsgårde, juni 2020. Denne har måske en chance for at komme ud at flyve… Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

OPDATERING 24/6: Jeg besøgte de to søer i Blovsgårde igen idag, og fandt 151 nye exuvier af Stor Kejserguldsmed (124 i den østlige sø, 27 i den vestlige), således at totalen nu er oppe på 532. Det skal understreges at det er absolut minimumstal, da det har regnet kraftigt i mellemtiden, og en del exuvier kan være skyllet ned af strået. Også idag fandt jeg et ikke-flyvedygtigt individ med beskadigede vinger, men de fleste exuvier jeg fandt var bedre placeret, mere åbent, hvor dyret skulle have bedre mulighed for at få vingerne foldet helt ud…

OPDATERING 14/7: Jeg har nu foretaget syv indsamlinger af exuvier fordelt over en lille måned, som det ses i skemaet her:

Øst Vest
18-jun 323 58
24-jun 124 27
27-jun 151 18
30-jun 36 3
04-jul 25 3
07-jul 6 0
12-jul 10 1
I alt 675 110

Altså en (foreløbig) sum på 785 exuvier af Stor Kejserguldsmed i disse to små søer. Det giver 0,54 pr. kvadratmeter vandflade i den østlige sø, 0,13 i den vestlige. Jeg har desværre ikke kunnet finde litteratur med angivelser af tætheder for arten, men jeg vil da tro, at der her er tale om høje tætheder.

Og endnu en gang vil jeg understrege: jeg kan umuligt have fundet alle, specielt fordi det de seneste par uger har blæst og regnet meget. Det kunne være spændende et år at foretage en systematisk optælling med daglige (morgen-)besøg igennem hele sæsonen!