Nostalgi

I den forløbne uge har undertegnede på DMU, Kalø, haft lejlighed til at gennemgå arkiverne fra Vejlernes Feltstation, som i forbindelse med lukningen i 2003 blev fragtet derned. Til alle bekymrede kan jeg sige, at arkivalierne nu er forvaret i sikkerhed i et tørt og aflåst arkivrum. Jeg har haft det hele gennem hænderne, bl.a. alle de gamle notesbøger – på billedet ses de tre første af slagsen, Øst-, Vest- og Midtbogen, taget i brug i 1978. Der er ca. 2½ hyldemeter notesbøger fra hver af de tre “ruter”. Så eventuelle fremtidige forskningsprojekter vil altid have mulighed for at finde tilbage til original-materialet. Alle ynglefuglemapperne med originale feltkort, samt de helt gamle optegnelser fra Vildtbiologisk Stations arbejde i Vejlerne i 1960’erne og 70’erne findes også tilgængeligt i DMU-arkivet.

Fasanføde

Da jeg en gang i sin tid startede med at holde høns, ville en rådgiver udi hønsehold bilde mig ind, at høns var vegetarer, og at jeg derfor ikke skulle ulejlige mig med at give dem animalsk føde. Ved at iagttage hønsenes ligegyldige attitude overfor salat og store interesse, når man smed en regnorm ind til dem, blev jeg imidlertid overbevist om, at høns ikke er vegetarer.

Nu har jeg fundet ud af, at det samme gælder fasaner. Hvis nogen prøver at bilde jer ind, at fasaner er vegetarer – tro ikke på det!

Hugorm, Skårup Odde, oktober 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.
Hugorm, Skårup Odde, oktober 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.

Igen baserer jeg mig på egne iagttagelser, empirisk viden. Idag, da jeg kom kørende ud ad vejen på Skårup Odde i mine egne tanker, brasede pludselig en fasankok fra et tæt buskads ud på vejen foran bilen – vel 25 meter fra mig. Jeg standsede straks. Fasanen havde noget i næbbet, noget som den straks gav sig til at hakke i/på. Og jeg syntes at det bevægede sig, ja ligefrem snoede sig. Da jeg fik kikkerten for øjnene så jeg, at det var en hugorm, den var i færd med at bearbejde. “Desværre” fik mine bevægelser fasanen til at løbe væk – jeg ville ellers gerne have haft et billede af seancen. Men for hugormen var det nærmere heldigvis, for da jeg efter forgæves at have ventet på at fasanen skulle komme tilbage (så jeg kunne få mit billede!) checkede hugormen, så jeg at den stadig var aldeles levende. Men hvis ikke jeg havde været der til at forstyrre, er jeg sikker på at fasanen havde spist hugorm til frokost i dag!…

Hændelsen fik mig til at tænke på noget som skete i min tid i Nicaragua, hvor vi havde besøg af en rigtig giftig slange i vores hønsegård. Den kom hver dag og tog en kylling, men da det havde stået på i en uge, blev det os for meget, og en af vore ansatte fik til opgave at dræbe slangen. Da han havde gjort det, og den døde slange (på en lille meter i længden) blev efterladt på jorden, skete der efterfølgende det, at hønsene gik i gang med at plukke slangen fra hinanden og æde den!

Hønsefugle, ligesom kinesere, spiser altså slanger, vil jeg tillade mig at konkludere…

En god fangst

I går tog det én person (min kone) et par timer at fylde en kurv kantareller i Tved Plantage. Noget tyder på, at det er en god svampesæson – ialfald for denne velsmagende art. Aftensmaden bestod af højt belagt hvedebrød med kantareller i flødesovs – mums!

Kantareller fra Tved Plantage, august 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.
Kantareller fra Tved Plantage, august 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.

Grænseoverskridende Galápagos

Pragtfregatfugl, Galápagos, juli 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.
Pragtfregatfugl, Galápagos, juli 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.
Waved Albatross, Isla Española, Galápagos, juli 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.
Waved Albatross, Isla Española, Galápagos, juli 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.

I sidste uge tilbragte jeg 4 dage på de berømte øer i Stillehavet, 1000 km fra Sydamerikas fastland. Det var en helt overvældende oplevelse! Det overvældende består ikke så meget af antallet af arter. Øgruppen har selvfølgelig ø-fauna, dvs. at diversiteten ikke er så høj som på et tilsvarende landareal på fastlandet. Det illustreres da også af, at Galápagos kun huser ca. 60 fuglearter, mod fastlands-Ecuadors imponerende 1600.
Men overvældende var mængden af fugle, og især at få lov til at opleve fugle (og dyr) som er helt og aldeles fri for frygt for mennesket.
Man går rundt imellem jordrugende Blåfodede– og Maskesuler, og Rødfodede Suler og to arter Fregatfugle, som yngler i lave buske. Mange gange har en sule valgt at bygge sin rede midt på stien, og man må pænt gå udenom – for fuglen flytter sig ikke!
Den mest grænseoverskridende oplevelse var nok, da jeg sad på en strand mellem søløver, havleguaner og badende turister. Et par Svalehalemåger landede et par meter fra mig, og indledte et parringsritual, hvor hannen først præsenterede hunnen for små pinde (-som i virkeligheden var afbrækkede søpindsvinepigge). I løbet af dette indledende ritual havde de bevæget sig hen, så de stod 20 cm fra mine tæer. Derefter fulgte flere indledende øvelser, hvor fuglene snakkede sammen og lavede nakkebøjninger. Nu hoppede hannen op på ryggen af hunnen, og så fulgte flere parringer, langvarige. Det var “sex on the beach” oplevet som tilskuer fra første parket – og det var som om at fuglene selv valgte at jeg skulle have den unikke oplevelse. Det hele blev selvfølgelig foreviget med en lang serie billeder. (Det tog lige et par dages tilvænning at lære at lade være med at montere den store zoom på kameraet – min 55-200 mm viste sig at være en god allround linse til de fleste situationer – og så er de fleste billeder endda taget i den lave ende af zoom-intervallet)… Efter overstået parring blev hunnen stående tilbage og pudsede sig intensivt. Svalehalemågen er absolut en af de smukkeste måger, jeg har set, med den røde øjenring, så jeg var helt høj ovenpå sådan en oplevelse. Arten er iøvrigt også speciel mellem måger ved at den er nataktiv. Fuglene er altså til stede i kolonierne dagen igennem, og jeg så megen kurtiseringsadfærd og flere parringer – men også enkelte store pull. og de smukke ungfugle med skællet ryg og forstærket effekt af det store øje, som er omkranset af en sort plet.
Andre fine fugle var mine første tropikfugle – Rødnæbbet Tropikfugl – som især er smukke, når de flyver over observatøren, og vingerne gennemskinnes. Og så de egentlige havfugle – endemiske arter eller former af én petrel, én skråpe og 3 arter stormsvaler. Især den lille Elliot’s Storm-Petrel gjorde indtryk. Der samledes ofte små flokke af denne art omkring båden, når vi lå opankret, og de fouragerede med “sommerfugleflugt” på svirrende vinger og hængende ben – og ofte “gående på vandet” – meget fascinerende. Vi så dem mellem alle øerne – og det fantastiske er, at der endnu ikke er fundet nogen rede af arten på Galápagos! Jeg fulgte dem flere gange til det blev helt mørkt, men det lykkedes mig ikke at se, hvor de fløj hen, når de forlod fourageringområderne. Imponerende var det også at gå rundt i en koloni af Wedge-rumped Storm-Petrel, hvor 25.000 fugle svirrede om ørerne på én – i øvrigt synes jeg, at deres flugt minder ikke så lidt om Nighthawks’ flyvemåde.
Den lille Galápagos-pingvin fik vi også set rigtig fint, stående på lavakyster mellem havleguaner og søløver. Den flugtløse Galápagos-skarv derimod så vi ikke, da den kun findes på de vestligste af øerne, og det var for lang en sejltur på så kort en tur.
Heller ikke den smukke Waved Albatross har jeg set endnu, men dén får jeg i næste uge, hvor jeg skal i land på den ø, hvor 99,9% af verdensbestanden på 18.000 par yngler. Jeg håber også at der bliver lejlighed til flere besøg i højlandet på øerne, hvor der skulle være chancer for lidt flere af de såkaldte Darwin-finker, som har gjort Galápagos berømt. Indtil videre har jeg set 7 af de 13 arter.
Billeder fra min Galápagos-tur kan ses i galleriet her.

Hilsen fra ækvator

Jørgen Peter

TILFØJELSE 2016 – ti år senere og efter mere end tyve ture til Galápagos: ovnnævnte galleri (egentlig under afvikling) indeholder ikke blot fotos fra den første tur i 2006, men flere af de efterfølgende ture – og fra nogle af de nyeste ture ligger der billeder i dette galleri – men på grund af det overvældende antal fotos, det er muligt at tage på Galápagos, har jeg tusinder af uprocesserede gode fotos liggende, som venter på nogle lange mørke vinteraftener, inden de forhåbentlig også en gang kan præsenteres for offentligheden…

Sidste krampetrækninger!

Elmens frugter, Tømmerby, maj 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.
Elmens frugter, Tømmerby, maj 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.
Døende elmetræ, Tømmerby, maj 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.
Døende elmetræ, Tømmerby, maj 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.

Som alle ved, har elmesygen hærget, og der står efterhånden rundt i det ganske danske land ikke mange store elmetræer tilbage.
Her i Tømmerby ser det ud som alle andre steder. For et par år siden tog jeg en tung beslutning og fældede en række store døende elmetræer i haven. Kun ét træ fik lov at stå tilbage, da det stod lidt isoleret fra de andre, og på det tidspunkt stadig så sundt ud – et stort og flot træ. Vi havde et spinkelt håb om, at det på mirakuløs vis ville overleve.
Men sidste år skete det så, at træets blade midt på sommeren blev brune, og vi vidste, at nu var tiden nok også kommet for dette træ.
Det var derfor overraskende, at træet endnu en gang sprang ud i år – ganske vist kun med få blade, og den ene side af træet er helt sikkert dødt. Til gengæld præsterer træet en frøsætning som aldrig før – det må være de sidste kræfter, der bliver brugt på at prøve at sikre kommende generationer af elmetræer…

Blinkende hvidt i blåt

Sydlig Blåhals, Tøndermarsken, april 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.
Sydlig Blåhals, Tøndermarsken, april 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.

Lige endnu en hilsen fra Tøndermarsken, hvor denne Sydlig Blåhals i fredags oplivede en kold og blæsende morgen med sin kraftfulde sang og sine fantastiske farver.

Som det blev beskrevet i sidste nummer af “Fugle i Felten” er det tydeligt hvordan den hvide plet skifter størrelse under sangen og nærmest blinker!

Hilsen fra marsken

Fra den forgangne uge og et par måneder frem har jeg fået arbejde for DMU i Tøndermarsken, på et projekt, som handler om at undersøge samspillet mellem marskens ynglefugle (især Viberne) og prædatorer som ræv og Ravn. Herligt arbejde i et fantastisk landskab – selv om alting er 100% menneskeskabt – og så giver det mig mulighed for at lære et af Danmarks helt store lokaliteter for engfugle at kende på tæt hold. Efter at have registreret ynglefugle på Tipperne, Tangerne og i Vejlerne er Tøndermarsken det sidste af Vestjyllands store lokaliteter for ynglende engfugle, jeg mangler at opleve på denne måde, og det skal blive et spændende forår.

Marsken er jo ikke kun ynglefugle, lige for tiden er der besøg af enorme mængder gæs af stort set alle danske arter – især imponerer Bramgås-flokkene, der kan fylde flere km i længden og bredden!

Bramgæs, Tøndermarsken april 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Bramgæs, Tøndermarsken april 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Bramgæs, Tøndermarsken april 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Bramgæs, Tøndermarsken april 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Bramgæs, Tøndermarsken april 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Bramgæs, Tøndermarsken april 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

Amerikansk Krikand igen – igen

Her til formiddag fandt brødrene Haaning en Amerikansk Krikand han, som lå fint blandt andre Krikænder i Kogleakssøen.

Det er sjovt med de amerikaner-krikker… Siden jeg fandt den første i 1988 ved Lund Fjord, er der bare blevet set flere og flere, og nu er den jo nærmest årlig. Og ikke bare i Vejlerne – i hele landet, virker det som. Hvad mon det skyldes?

Farvelade

Orange-collared Manakin, Costa Rica, marts 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.
Orange-collared Manakin, Costa Rica, marts 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.
Chestnut-mandibled Toucan, Costa Rica, marts 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.
Chestnut-mandibled Toucan, Costa Rica, marts 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.

I dette grågrumsede vejr kan nogen måske have brug for at drømme sig væk til en tropisk og mere farverig palet? I så fald vil jeg gerne gøre lidt reklame for et andet projekt, jeg er involveret i, nemlig hjemmesiden www.prinzapolka.dk, hvor jeg lige har uploadet en stor stak billeder fra min nyligt overståede tur til “de varme lande” i Mellemamerika. Der er denne gang en hel del fuglebilleder imellem, da jeg i forhold til mine tidligere ophold derovre nu er blevet udstyret med lidt bedre fuglefotogrej. Hjemmesiden indeholder nu ialt 240 fuglebilleder af 125 mellemamerikanske arter. Se fuglebillederne her.

Hvis man er mere til andre dyr med stærke farver, er der f.eks. også 320 sommerfuglebilleder af ca. 200 arter. Find dem her.