fotos og skriblerier af Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Orkideer i overflod på Kreta i april
Italiensk Gøgeurt, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Efter at Mie og jeg for fire år siden besøgte Monte Gargano i Italien, har vi ofte haft lyst til igen at besøge nogle af de fine orkide-lokaliteter i Middelhavsområdet. I år blev det til en familietur til Kreta (Græsk ø, hvis nogen skulle være i tvivl). Her var oplevelserne med en overvældende overflod af orkideer om muligt endnu mere imponerende end på Monte Gargano. De to ture fandt sted på samme tidspunkt: en uge midt i april.
Ligesom på Italiensturen var vi inspireret af en rejserapport fra en gruppe svenske orkide-entusiaster – rapporten kan ses her [klik]. Vi valgte ligesom dem at koncentrere os om et område nær sydkysten ca. midt på øen, godt halvanden times kørsel fra lufthavnen i Chania. Vi boede i den lille landsby Meronas, hvorfra vi nemt kunne gå eller køre ud i landskaber som var fyldt med spændende botanik, inkl. “industrielle” mængder af orkideer. Det var både mængderne (antallet af individer, som skulle tælles – hvis man havde orket det – i tusinder) og antallet af arter, som imponerede – mindst 23 arter fik vi bestemt.
Det var interessant at iagttage forskellene fra Italien, hvor det var Vifte-Gøgeurt (også kaldet Sommerfugle-Gøgeurt) Anacamptis papilionacea, som var den altdominerende art. Her på Kreta var det Italiensk Gøgeurt Orchis italica – som vi kun så få af i Italien – som var langt den mest talrige.
Italiensk Gøgeurt, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Italiensk Gøgeurt, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Italiensk Gøgeurt, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Italiensk Gøgeurt, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Italiensk Gøgeurt, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Italiensk Gøgeurt, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Italiensk Gøgeurt, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Italiensk Gøgeurt, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Italiensk Gøgeurt, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Landskaberne vi bevægede os i var mest “runde” bjerge imellem kysten og det store bjergmassiv Psiloritis (Ida) i højder fra 100 til ca. 800 m.o.h.o. Her er der kun få områder som er dyrkede, og så er det som regel med oliventræer (hvor der ofte også er en rig flora under træerne). Størstedelen af området er åbent og næsten træløst – andre steder i Middelhavsområdet ville jeg have kaldt det maki, men her kaldes naturtypen vist ‘phrygana’ (ialfald de områder som er mest stenede). Langt det meste af denne anvendes til fåre- og gedegræsning, men ikke med større græsningstryk end at der stort set overalt ser ud til at være en sund balance, så blomsterplanter af alle slags trives. Mange af de buskagtige vækster som vokser er tornede, men mellem disse er der – på denne årstid – fyldt med blomster. Jeg vil tro at det må være noget nær det grønneste tidspunkt at besøge øen – for jeg forestiller mig at disse områder senere på foråret og ikke mindst om sommeren vil fremstå temmelige “afsvedne”.
Meronas – byen vi boede i, omgivet af typisk landskab, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Fra vestskråningen af Mount Ida, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Orkide-obsere i aktion. Der gås til yderligheder for at sikre det bedste skud. Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Nogle steder vokser der rester af hvad der må have været oprindelig skov – her fra skråningen af Psiloritis (Mount Ida). Og som nævnt er der godt med blomster i olivenlundene:
Olivenlund med mange Italiensk Gøgeurt og Bladlæber/Serapias (blandt andet), Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Der botaniseres – mange Fjernblomstret Gøgeurt ses på marken, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fjernblomstret Gøgeurt, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Fjernblomstret Gøgeurt Anacamptis laxiflora er visse steder en meget dominerende art og konkurerer næsten med Italiensk Gøgeurt om at være den talrigeste.
På Monte Gargano i Italien så vi ingen Serapias (på dansk: Bladlæber) hvilket dengang undrede os. Det gjorde vi til gengæld på Kreta!
Tunge-Bladlæbe, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Bladlæbe/Serapias, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Bladlæber/Serapias, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Som det ses kan også Serapias visse steder være meget dominerende! Det er en gruppe hvor jeg har svært ved at få helt hold på kendetegnene, men jeg er sikker på at vi så mindst tre arter på turen – Småblomstret, Almindelig og Tunge-Bladlæbe (Serapias parviflora, S. vomeracea & S. lingua) – men har kun vovet at sætte navn på nogle af billederne.
Andre “store” orkideer var bl.a. Vår-Remtunge Himantoglossum robertianum (mange), Tandet Gøgeurt Neotinea tridentata (et enkelt eksemplar) Mælkehvid Gøgeurt Neotinea lactea (få), Horndrager Anacamptis pyramidalis, Tyksporet Gøgeurt Anacamptis collina, Vifte-Gøgeurt Anacamptis papilionacea (fåtallig sammenligned med Monte Gargano), Borys Gøgeurt Anacamptis boryi (få), Sporeløs Gøgeurt Orchis anthropophora, Fireprikket Gøgeurt Orchis quadripunctata (talrig), Abe-Gøgeurt Orchis simia, Fåblomstret Gøgeurt Orchis pauciflora og Sitia-Gøgeurt Orchis sitiaca (få). Jeg viser et lille udvalg af fotos her:
Abegøgeurt, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Borys Gøgeurt (og i baggrunden Bladlæber/Serapias), Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fåblomstret Gøgeurt, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Fireprikket Gøgeurt, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Horndrager, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Mælkehvid Gøgeurt, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Sitia-Gøgeurt, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sporeløs Gøgeurt, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Tandet Gøgeurt, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Tyksporet Gøgeurt, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Vår-Remtunge, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Vifte-gøgeurt, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Vifte-Gøgeurt, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Variationen hos alle arterne er stor, og når man kigger så mange orkideer igennem finder man selvfølgelig også nogle individer, som falder udenfor “standarden”…
Abegøgeurt (?), Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Denne kridhvide gøgeurt er jo klart nok en variant af enten Italiensk eller Abe-Gøgeurt. Jeg tror på sidstnævnte, da blomsternes læbers spidser er relativt afrundede – hos Italiensk er de oftest meget tilspidsede.
Hybrid Fåblomstret x Fireprikket Gøgeurt, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
En enkelt regulær hybrid blev det også til. Fåblomstret x Fireprikket Gøgeurt lader til at være en regelmæssigt opdukkende form – som jo slet ikke ligner hverken den ene eller den anden af “moder”-arterne. Den har fået sit eget navn Orchis × pseudoanatolica (sikkert fordi den mest ligner Tyrkisk Gøgeurt Orchis anatolica).
Indtil nu har jeg kun fortalt om større orkideer, men så var der selvfølgelig også alle flueblomsterne!
Prægtig Flueblomst, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Prægtig Flueblomst Ophrys tenthredinifera – som virkeligt er en smuk blomst så vi hist og her rundtomkring. Arten så vi også på Monte Gargano i Italien, så det var er dejligt gensyn. En anden art som virkelig gjorde sig bemærket var arten med det mærkelige navn Keglelappet Flueblomst Ophrys scolopax, som ligeledes optrådte lidt hist og pist – men de var på det sidste af blomstringen så der kan have været flere tidligere på sæsonen. Også dén art må siges at være variabel, og systematikken omkring den lader til at være lidt af en jungle. Formen på Kreta og det sydlige fastland af Grækenland hedder ssp. heidreichii – hvis altså ikke den (i nogle referencer, bl.a. iNaturalist) er ophøjet til en selvstændig art. Jeg tog en masse fotos af “de keglelappede” for at illustrere hvor forskellige blomsterne tager sig ud…
Keglelappet Flueblomst, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Keglelappet Flueblomst var ny for os, det samme var den fine Furet Flueblomst Ophrys fusca – som desværre ligeledes var på slutningen af blomstringen, men vi fandt da nogle flotte eksemplarer. Særligt dem med en bred gul kant om læben synes jeg var fine!
Furet Flueblomst, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Og der var også en endemisk flueblomst – ihvertfald næsten – Græsk Flueblomst som lige så godt kunne kaldes Kreta-Flueblomst – og det gør den i sit videnskabelige navn Ophrys cretica. Den var selvfølgelig også ny for os.
Kreta-Flueblomst, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Til sidst en “opsamling” med lidt extra flueblomst-fotos:
Prægtig Flueblomst, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Prægtig Flueblomst, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gul Flueblomst og Borys Gøgeurt, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Krybende Flueblomst, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Det var meningen at dette blogopslag også skulle handle om andre oplevelser end orkideer – men det er vist bedst at præsentere dem i en ny historie…
Kreta-Guirlandesommerfugl, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.