Blinkende hvidt i blåt

Sydlig Blåhals, Tøndermarsken, april 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.
Sydlig Blåhals, Tøndermarsken, april 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.

Lige endnu en hilsen fra Tøndermarsken, hvor denne Sydlig Blåhals i fredags oplivede en kold og blæsende morgen med sin kraftfulde sang og sine fantastiske farver.

Som det blev beskrevet i sidste nummer af “Fugle i Felten” er det tydeligt hvordan den hvide plet skifter størrelse under sangen og nærmest blinker!

Hilsen fra marsken

Fra den forgangne uge og et par måneder frem har jeg fået arbejde for DMU i Tøndermarsken, på et projekt, som handler om at undersøge samspillet mellem marskens ynglefugle (især Viberne) og prædatorer som ræv og Ravn. Herligt arbejde i et fantastisk landskab – selv om alting er 100% menneskeskabt – og så giver det mig mulighed for at lære et af Danmarks helt store lokaliteter for engfugle at kende på tæt hold. Efter at have registreret ynglefugle på Tipperne, Tangerne og i Vejlerne er Tøndermarsken det sidste af Vestjyllands store lokaliteter for ynglende engfugle, jeg mangler at opleve på denne måde, og det skal blive et spændende forår.

Marsken er jo ikke kun ynglefugle, lige for tiden er der besøg af enorme mængder gæs af stort set alle danske arter – især imponerer Bramgås-flokkene, der kan fylde flere km i længden og bredden!

Bramgæs, Tøndermarsken april 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Bramgæs, Tøndermarsken april 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Bramgæs, Tøndermarsken april 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Bramgæs, Tøndermarsken april 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Bramgæs, Tøndermarsken april 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Bramgæs, Tøndermarsken april 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

Amerikansk Krikand igen – igen

Her til formiddag fandt brødrene Haaning en Amerikansk Krikand han, som lå fint blandt andre Krikænder i Kogleakssøen.

Det er sjovt med de amerikaner-krikker… Siden jeg fandt den første i 1988 ved Lund Fjord, er der bare blevet set flere og flere, og nu er den jo nærmest årlig. Og ikke bare i Vejlerne – i hele landet, virker det som. Hvad mon det skyldes?