Et par Stylteløbere og andet godt i Lund Fjord

Stylteløber han, Lund Fjord, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Igår indfandt et par Stylteløbere sig i Lund Fjord – på den våde eng i sydøsthjørnet. De opholdt sig meget af tiden tæt på kanalen, så man kunne stå på stien og opleve dem på tæt hold. Til tider fouragerede de ganske langt fra hinanden – herover er det den kontrastrige han.

Og her er den noget brunere hun:

Stylteløber hun, Lund Fjord, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Indimellem mødtes de under fourageringen. Jeg var vidner til et sådant møde, hvor de med små gryntende lyde hilste på hinanden, og hunnen bøjede sig forover og så ud til at invitere til en parring…

Stylteløber hun og han, Lund Fjord, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stylteløber par, Lund Fjord, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det virkede dog ikke til at hannen var interesseret – han passerede uanfægtet forbi hende…

Stylteløber par, Lund Fjord, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

– hvorefter de fortsatte fourageringen hver for sig. Der er dog vist andre som har iagttaget en parring hos dette stylteløberpar – ihvertfald da de dagen forinden gæstede Årslev Engsø (hvis det altså er samme par. Der er tilsyneladende ikke noget i dragtkaraktererne som antyder at det ikke skulle være det)…

Det er jo ikke første gang at vi i Vejlerne har haft besøg af et par af Stylteløber, og det kunne jo være hyggeligt hvis de igen vil slå sig ned. Men ofte er de stylteløberpar som kommer til Danmark om foråret temmelig rastløse og “rakker rundt” mellem adskillige lokaliteter. Man må dog sige at engen ved Lund Fjord er et indbydende sted, så man kan da altid håbe. Engen myldrer lige nu af liv, med diverse svømmeænder, Dobbeltbekkasiner, Brushøns, Tinksmede, Lille Præstekrave, Lille Regnspove og meget andet.

Og som så ofte før, når der bliver set noget sjældent eller halvsjældent, og folk og fæ strømmer til, bliver der opdaget endnu mere “kræs” – igår således en Stribet Ryle, som jo i en årrække har været nærmest årlig i Vejlerne. Jeg mener dog at det er første fund i Lund Fjord – de plejer at blive set på Bygholmengen. Faktisk er jeg ikke helt sikker på rækkefølgen – om det var rylen eller Stylteløberne som blev fundet først. Samtidig kunne folk nyde synet af den Nordisk Lappedykker, som har huseret i Lund Fjord i en periode, og minsanten, mens vi stod og delte vores begejstring, fandt jeg i teleskopet en Amerikansk Krikand han! Det kunne være fuglen som plejer at ligge i Østsøen på Bygholmengen – ellers er der to Amerikansk Krikand i Vejlerne lige nu. Der var desværre ikke tid til at køre ned til Bygholmengen og checke igår…

Men Lund Fjords sydøsthjørne har i de senere år udviklet sig til lidt af et trækplaster, måske afløseren for Kogleakssøen, når det gælder sjældne fugle – der har ihvertfald været lidt stille med hotte hits fra Kogleaks i flere år. Selv om Stribet Ryle er mere sjælden, var det for mig i går de langbenede, lettere groteske men alligevel elegante sydlandske Stylteløbere, som gjorde størst indtyk – ikke mindst fordi de præsenterede sig så flot på kort afstand. Eneste gene var, at det til tider var svært at fotografere dem uden at der kom tagrørsstrå i vejen – men fine var de under alle omstændigheder. Her kommer en lille serie yderligere fotos – det var svært at begrænse sig når nu forholdene var så gode:

Amerikansk Krikand

Sebastian Klein, Klydeungen, er åbenbart på besøg i Vejlerne, for dagens DOFcall lyder således:

12:18 SUB ons amerikansk krikand han rst bygholmengen 400 m Ø for midtsøen. sek 21733963

Nå. Amerikansk Krikand degraderet til SUBhit var det første jeg tænkte. Men dernæst ærgrede jeg mig – for igår var jeg på optælling af de Østlige Vejler, og jeg så samtlige 5665 Krikænder, som lå på Bygholmengen – og de fyldte godt i landskabet, skulle jeg hilse og sige! Så jeg skal nok få på puklen – det var jo mig, som skulle have fundet fuglen.  Men jeg må jo forsvare mig med, at jeg først og fremmest skulle tælle fuglene, og da der var så djævelsk mange af dem, var der altså ikke tid til at dvæle alt for meget ved den enkelte lille Krikand. Starten på tællingen blev forsinket af morgentågen, og det var kun lige akkurat, at de lyse timer slog til til at dække de Østlige Vejler…

Nå, da jeg nu har anbragt mig selv i forsvarsposition, vil jeg ikke undlade at nævne, at det altså var undertegnede, der “opfandt” Amerikansk Krikand i nyere tid: jeg fandt den første fugl i Vejlerne i april 1988, efter at der i hele DK på det tidspunkt kun var kendt et enkelt gammelt fund af en skudt fugl. Men siden er der jo i den grad gået “hul på bylden”, og nu er den jo nærmest årlig i Vejlerne. Dagens fund hører til de tidligste, så vidt jeg lige erindrer…

Amerikansk Krikand igen – igen

Her til formiddag fandt brødrene Haaning en Amerikansk Krikand han, som lå fint blandt andre Krikænder i Kogleakssøen.

Det er sjovt med de amerikaner-krikker… Siden jeg fandt den første i 1988 ved Lund Fjord, er der bare blevet set flere og flere, og nu er den jo nærmest årlig. Og ikke bare i Vejlerne – i hele landet, virker det som. Hvad mon det skyldes?

SU-beskrivelse af Amerikansk Krikand

Til sjældenhedsudvalget:

Beskrivelse af Amerikansk Krikand (Anas crecca carolinensis), Lund Fjord 2.-5.5.1988.

Den 2.5.1988 var jeg på ynglefugletælling (efter Viber især) ved Lund Fjord, da jeg blev afbrudt i mit forehavende dels af regnvejr, dels af fundet af en Amerikansk Krikand.
Jeg var nået til engene i det nordvestlige hjørne af fjorden, her var ikke mange Viber eller andre ynglende vadefugle at finde, til gengæld tjekkede jeg lige et lille “smørhul” af en sump, hvor der næsten altid plejer at være et eller andet værd at kigge på. Denne dag lå her bl.a. et par Atlingænder plus en ekstra hun, et par Skeænder samt en flok på ca. 40 Krikænder. En af Krikande-hannerne adskilte sig udseende-mæssigt lidt fra de andre, og jeg genkendte den straks som Amerikansk Krikand. Det var en lille and på størrelse med de Europæiske Krikænder, som den opholdt sig i selskab med, og med stort set de samme dragtkarakterer og proportioner som de øvrige hanner i flokken: spinkelt næb, rødbrunt hovede med en grøn maske, lyst rødligt, spættet bryst, gråblå kropssider og ryg, en hvidgul “trekant” bagtil (undergumpen), og et synligt grønt vingespejl. Den umiddelbare forskel på den Amerikanske og de Europæiske Krikande-hanner når de lå på vandet var, at i stedet for en vandret hvid stribe på langs ad ryggen eller nærmest som skillelinie mellem ryggen (vingerne) og kropssiderne havde denne en kort lodret hvid stribe foran på kroppen, tæt på skillelinien mellem det rødlige bryst og de blågrå kropssider. Denne hvide stribe tilspidsede nedad. Desuden bemærkedes, at den Amerikanske havde en mindre tydelig (tyndere) hvid stribe som indkrandser den grønne maske i hovedet, og den stribe, som hos de Europæiske fugle forbinder masken og næbbet, var hos den Amerikanske stort set fraværende. Endvidere sås det, når flokken var på vingerne, at den Amerikanske havde et noget smallere hvidt vingebånd end de andre. Fuglene tog ved flere lejligheder nogle små flyverunder, under disse og i det hele taget opførte den “fremmede” sig præcist som de “hjemmehørende”.
Fuglene sås på max. 200 meters afstand i et 20x-forstørrende Kowa-teleskop. Da jeg havde fået set tilstrækkeligt og taget notater til beskrivelsen, kørte jeg straks til Vejlernes Feltstation, og hentede Claus Hornemann, Leo Kortegård og Lars Bo Jacobsen, og på vejen tilbage til hittet samlede vi Bjarne Bertel op i Tømmerby. Alle fik den Amerikanske Krikand at se fint, og den blev set det samme sted i selskab med europæiske artsfæller til og med den 5.5.
Undertegnede har i Amerika set tusindvis af denne race af Krikand, men erfaring spiller vel ikke den store rolle når det er så indlysende afvigende og letbeskrevet en fugl man har med at gøre.
Det kan bemærkes, som krydderi til observationen, at den øgede aktivitet på stedet førte til opdagelsen af både årets første Tinksmed og årets første Dværgryle i Vejlerne, og at det var i præcist samme smørhul, at Olvar Læssø senere på måneden fandt en Damklire.
Iøvrigt jo også pudsigt, at observationen faldt bare 4 dage efter opdagelsen af en anden amerikaner-and, en Blåvinget ved Østerild Fjord den 28.4…

Jørgen Peter Kjeldsen
Vejlernes feltstation
Lyngevej 15
7741 Frøstrup

NB! Medobservatører (bedes nævnt) Claus Hornemann, Leo Kortegård, Bjarne Bertel, Lars Bo Jacobsen.