Badet i rosa

Blodrød Hedelibel, Tømmerby, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Blodrød Hedelibel, Tømmerby, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Blodrød Hedelibel, Tømmerby, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Blodrød Hedelibel, Tømmerby, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Blodrød Hedelibel, Tømmerby, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Blodrød Hedelibel, Tømmerby, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Blodrød Hedelibel, Tømmerby, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Blodrød Hedelibel, Tømmerby, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

På matriklens vildtvoksende staude-eng er farven fra blomstrende Gederams lige nu gennemtrængende, og den udgør en nydelig baggrund for guldsmede-fotos, når ellers dyrene forstår at sætte sig strategisk rigtigt og vinkelret på kameralinsen. Når man så kører stor blændeåbning kan man opnå fine gammelrosa baggrunde som på billederne af en Blodrød Hedelibel han på ovenstående fotos. Her er en hun af samme art som har valgt en blomsterstand af Gederamsen som udkigspunkt:

Blodrød Hedelibel, Tømmerby, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Blodrød Hedelibel, Tømmerby, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det er i øvrigt et år med en usædvanligt stor forekomst af netop Blodrød Hedelibel, der i en periode har kunnet opleves i veritable sværme (næsten som Fireplettet Libel i starten af juni) – både her hos mig selv og andre steder i omegnen, bl.a. i skovlysninger. Det behøver altså ikke at foregå i nærheden af vand, og der er nok tale om at der har været en stor “klækning” af arten i år, og at de i perioden mellem forvandling og reproduktion/æglægning opholder sig steder med gode fourageringsmuligheder, dvs. steder med læ og blomster som tiltrækker insekter i bytte-størrelse. Også andre hedelibeller ses indimellem – dog ikke i tilnærmelsesvis så store antal. Her en Stor Hedelibel hun som også er blevet tiltrukket af vores Gederams-eng:

Stor Hedelibel, Tømmerby, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Stor Hedelibel, Tømmerby, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Praenubila

Fireplettet Libel, Tømmerby, juni 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Fireplettet Libel, Tømmerby, juni 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fireplettet Libel, Glombak, juni 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Fireplettet Libel, Glombak, juni 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fireplettet Libel findes i en form, som kaldes praenubila, hvor der både omkring vingemærkerne og “nodalpletterne” midt på vingen er mørke aftegninger, som kan brede sig som større “plamager” over dele af vingen. Arten er jo en af de talrigeste egentlige guldsmede på vore breddegrader, og jeg har da også i tidens løb indrapporteret arten ikke færre end 1206 gange til Naturbasen. Jeg har kigget meget efter afvigende individer fordi jeg gerne ville se sådan en praenubila-sag, men det har ikke lykkedes før indenfor de seneste par uger, hvor jeg både har set én hjemme på matriklen i Tømmerby og en anden i “badesøen” ved Glombak. De to dyr – som ses på fotos ovenfor – er begge i den “moderate” ende af skalaen for praenubila – nogle dyr kan udvise meget større mørke tegninger i vingerne. De er begge påfaldende ens i udseende, og det er under alle omstændigheder sjovt omsider at stifte bekendtskab med denne variation, som jeg finder ret flot. Fireplettet Libel er i forvejen et smukt dyr, på trods af at farverne ikke er så prangende – men de forstørrede, udflydende vingepletter giver den lige lidt ekstra “pynt”.

Sværmeriske natsværmeres optræden i dagslys

Det blev ret sent i min tilværelse at jeg stiftede bekendtskab med en charmerende gruppe af store natsværmere – nogle af dem som har en levevis næsten som dagsommerfugle, idet de rutinemæssigt afsøger nektarholdige blomster i dagtimerne, i fuld solskin! De flyver dog sammenlignet med dagsommerfuglene med meget hurtigere, svirrende vingeslag, og derfor giver de ofte også associationer til miniature kolibrier – se sidst i dette indlæg.

Første gang jeg mødte sådan en dag-sværmende natsværmer var i 2018 under en ferie i svigersønnens familie-sommerhus i Skåne, hvor vi havde fornøjelsen af dagligt selskab af den talrigste af disse arter på vore breddegrader, Duehale – som jeg tidligere har berettet om i indlægget her. Duehale har jeg siden stødt på flere gange, senest fouragerende på planten Stor Skjaller på Mandø i Vadehavet for en uges tid siden.

Sidste år fandt jeg en flot Snerresværmer under guldsmederegistreringerne ved Vilsted Sø.

Snerresværmer, Vilsted Sø, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Snerresværmer, Vilsted Sø, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Snerresværmer, Vilsted Sø, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Snerresværmer, Vilsted Sø, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Og igår var jeg så så heldig at en Bredrandet Humlebisværmer indfandt sig på matriklen, hvor vi nu i over 30 år har dyrket “vild med vilje”-konceptet, også længe før det blev et kendt og populært begreb. Det betyder at vi på den knap hektarstore grund har et righoldigt staudesamfund med bl.a. mange dejligt nektarholdige tidsler…
Bredrandet Humlebisværmer, Tømmerby, juni 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Bredrandet Humlebisværmer, Tømmerby, juni 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det krævede lige lidt hjælp fra de altid beredvillige eksperter på de sociale medier at få den bestemt sikkert fra den anden lignende sværmer, Smalrandet Humlebisværmer.

Desuden har jeg – vist flere gange – set tilsvarende dagaktive sværmere når jeg har været i troperne – her er ialfald et dyr fra i vinters i Costa Rica:

Sværmer, Finca Ecológica San Luis, Monteverde, Costa Rica, januar 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sværmer, Finca Ecológica San Luis, Monteverde, Costa Rica, januar 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sværmer, Finca Ecológica San Luis, Monteverde, Costa Rica, januar 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sværmer, Finca Ecológica San Luis, Monteverde, Costa Rica, januar 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

 Her kan jeg ikke sætte navn på, men kan bare konstatere, at i lige denne gruppe insekter ser der ikke ud til at være en sammenhæng med, at dyr i troperne er mere farvestrålende en dem på vore breddegrader – nærmest tværtimod. Men sjovt at se, at sværmeren fortrak samme art blomster (Verbena, hedder de vist) som kolibrierne (hvor man jo til gengæld må sige at farver trænger sig på)…

Magenta-throated Woodstar, Monteverde, Costa Rica, januar 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Magenta-throated Woodstar, Monteverde, Costa Rica, januar 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Endnu en guldsmedebog! (anmeldelse)

Boudot, J.-P., G. Doucet & D. Grand 2021: Dragonflies and Damselflies of Britain and Western Europe. A Photographic Guide. 160 sider. Bloomsbury Naturalist. 45 € i Natural History Book Store.
Det er jo altid spændende at stifte bekendtskab med ny litteratur om emner der interesserer én. Og i mit tilfælde er interessen for odonata, guldsmede og vandnymfer, så stor at når der kommer ny litteratur bliver jeg nærmest nødt til at købe bogen. Normalt er jeg mest til bøger som dækker et større område, f.eks. hele Europa, og jeg har afholdt mig fra de mange bøger som begrænser sig til de Britiske Øer. Denne dækker et lidt større område, nemlig Benelux-landene, Frankrig, Schweiz og Corsica – udover de omtalte øer vest for kontinental-Europa. Egentlig kan man godt se det som et lidt “kunstigt” udvalg af lande, specielt at det kun er Corsica af Middelhavs-øerne, der er medtaget. Bogens forfattere er franskmænd, hvilket nok er en del af forklaringen på dette fokus – og den ret nye bog (udgivelsesår 2021) er da også en oversættelse af en oprindelig fransk udgave.

Det begrænsede dækningsområde gør selvfølgelig at bogens volumen bliver mere håndterlig, den medtager 98 arter og fylder 160 sider (mod eksempelvis Dijkstra et al’s Field Guide to the Dragonflies of Britain and Europe som omhandler 163 arter på 336 sider – dog stadig en bog man sagtens kan have med i felten).

Jeg erhvervede bogen straks efter udgivelsen, men nu hvor vi er godt inde i en ny guldsmedesæson må jeg nok erkende, at det ikke bliver denne bog, jeg oftest kommer til at konsultere.

Lidt synd, egentlig, for jeg er faktisk ret begejstret for mange elementer i bogen – ikke mindst at layoutet er ret “friskt og moderne” og generelt opstillet meget overskueligt. Til gengæld finder jeg at selve tilgangen til bestemmelse i felten er en smule “antikvarisk”, for det er langt hen ad vejen baseret på, at man må “nøgle” sig frem til rette art – og ofte er det ved hjælp af karakterer, som er håbløse at se i felten og faktisk kræver indfangelse af dyrene. Det finder jeg helt unødvendigt da det i langt, langt de fleste tilfælde er en meget nemmere tilgang at basere sig på visuelle karakterer fremfor eksempelvis at tælle vingeceller.Boudot&al_eksempelside

En anden ting, som gør anvendeligheden af bogen begrænset, er udvalget af fotos som hos næsten alle arter begrænser sig til to fotos pr. art – ét af en typisk han og ét af en typisk hun. Dvs. der er ikke plads til at vise noget af den store variation, som mange arter udviser. Med op til fire arter pr. side er de enkelte fotos også meget små, så det kan være svært at se detaljer. Til gengæld er opslagene så forsynet med supplerende stregtegninger for at fremhæve nogle af de afgørende karakterer – men igen er der megen fokus på detaljer som kræver nærstudier – ja nærmest brug af lup.

Selv om sidetallet er ret lavt for en bog af denne type har man valgt at bruge 11 sider på store helsides “portrætfotos” som ikke har anden funktion end at være pynt – her ville jeg ialfald have valgt at prioritere færre og gerne større bestemmelsesfotos, når bogen jo skal forestille at være en bestemmelsesguide. Med fokuseringen på “nørdede” detaljer og den klassiske tilgang med at “nøgle” arterne vil bogen imidlertid aldrig blive hvad jeg forstår ved en field guide.

At bogens dækningsområde er, som det nu er, betyder selvfølgelig at bogen ikke dækker alle i Danmark forekommende arter – ialfald kan jeg komme i tanker om én væsentlig mangel, nemlig en af mine yndlingsarter, Huevandnymfe.

For at balancere denne anmeldelse lidt må jeg nævne et par positive elementer – på trods af bogens beskedne sideantal er der blevet plads til en gennemgang af arternes larver (sidste larvestadium) og exuvier (tomme larvehuder). Også her er det opbygget som en klassisk “nøgle”, men det er måske i dette tilfælde også den eneste måde at gå til emnet på. Jeg har endnu til gode selv at dyrke dette felt i guldsmedebestemmelse i større omfang (ud over mine optællinger af exuvier af Stor Kejserguldsmed), men jeg synes det ser ud som om at denne bog kunne være en god indgangsvinkel til emnet. Exuvie-guiden optager 29 sider i bogen.
Boudot&al_eksempelside3

En pudsig feature som jeg ikke har set i andre guider er et afsnit med alle arternes vingemønstre, lavet ved højopløste scanninger af døde individers vinger – hvilket er ganske flot, faktisk – men i mine øjne mere et kunstobjekt end brugbart i bestemmelse – ialfald af langt de fleste arter… “Vingeribbe-guiden” optager 8 sider af bogen.Boudot&al_eksempelside4

Afslutningsvis vil jeg konkludere at Boudot et al’s lille for så vidt fine bog er en bog ialfald jeg sagtens kunne undvære – den tilføjer ikke for alvor noget nyt som man har brug for for at kunne bestemme guldsmede og vandnymfer i vores del af verden. Jeg vil også mene at prisen ligger i den høje ende – ikke mindst hvis man eksempelvis sammenligner med den på mange måder tilsvarende, også foto-baserede bog Europe’s Dragonflies af Smallshire & Swash, som blot dækker hele Europa og har langt flere fotos med af de enkelte arter. Det er en langt mere praktisk anvendelig bog, som kan erhverves for lidt mere end det halve af prisen.

Men nu jeg har købt den, er den da meget hyggelig en gang imellem at hive frem – om ikke andet kan jeg nyde det fine layout, som der virkelig er kælet for – og da jeg selv sysler en del med at få tryksager til at tage sig præsentable ud kan jeg ialfald godt sætte pris på det aspekt ved bogen! Og skulle jeg en dag for alvor komme i gang med at arbejde med larver og exuvier vil jeg helt sikkert hive bogen frem!

Hvis man i øvrigt er interesseret i guldsmedelitteratur kan jeg henvise til denne oversigt over bøger omhandlende Europas odonata.

Han Vejle kan! (igen)

Han Vejle kan (igen)… tilbyde fine forhold til at kigge på guldsmede og vandnymfer!

Tidligere (forud for min store Vejler-guldsmedeundersøgelse 2017-2018) var Han Vejle klart det kendteste og mest tilgængelige sted for guldsmede i Vejlerne, og med rette berømt for forekomster af bl.a. Baltisk Mosaikguldsmed og Huevandnymfe, og tilbage i 2015 fandt jeg også Lille Rødøjet Vandnymfe langs gangbroen der, som det første (og formentlig stadig eneste) sted for arten i Thy.

Siden har der været nogle år, hvor det har været sparsomt med de store guldsmede-oplevelser i Han Vejle, selvom der stadig næsten hvert år bliver set enkelte eksemplarer af Vejlernes “emblem-art” Baltisk Mosaikguldsmed. Sumpen langs gangbroen forandrer sig over tid, og hvor god den er for guldsmede er selvfølgelig først og fremmest afhængig af vandstanden, men også hvor lang tid siden der har været foretaget vedligeholdelsesarbejder på broen, hvor der køres med de store rørhøstervogne med ballonhjul, hvorved vegetationen bliver ryddet i et flere meter bredt bælte langs med broen… Efterfølgende tager det nogle år før sumpvegetationen atter indfinder sig, og det er ofte i overgangen inden at denne zone igen bliver lukket til af tagrør og dunhammere, at der i en periode kan være optimale betingelser for mange arter af odonata (guldsmede og vandnymfer)…

Igår kunne jeg konstatere, at forsommeren 2022 ser ud til at blive et rigtigt godt år for guldsmede – og ialfald vandnymfer – i Han Vejle. Det er jo nu tid for Huevandnymfe, og i frustration over, at jeg i år endnu ikke har fundet arten på nogle af de “faste” lokaliteter i Hjardemål Klit/Blovsgårde-området, opsøgte jeg i går eftermiddags gangbroen i Han Vejle. Fra første øjekast var det tydeligt, at der var godt gang i sagerne, og næsten det første dyr jeg fik øje på var en Huevandnymfe, omgivet af myriader af Flagermusvandnymfer. Hurtigt kom der flere til, bl.a. et æglæggende par.

Huevandnymfe og Flagermusvandnymfe par, trængsel om pladsen, Han Vejle, juni 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Huevandnymfe og Flagermusvandnymfe par, trængsel om pladsen, Han Vejle, juni 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
I alt blev det til mere end 400 Flagermusvandnymfer langs gangbroen, heraf mange i parring/tandem eller æglægning – et antal som minder om hvad man kunne opleve i “gamle dage” for 5-6 år siden. Og der var også pænt med Huevandnymfer, ialt 12 så jeg langs gangbroen (foruden 1 ved både-ophalingspladsen på Jernbanedæmningen i Lund Fjord).
Huevandnymfe han, Han Vejle, juni 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Huevandnymfe han, Han Vejle, juni 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
 Ovenstående billede er af en af adskillige hanner som viste tydelig territorial adfærd, hvor de sad med halvt udbredte vinger og hele tiden var parate til at jage nærgående Flagermusvandnymfer og andre væk.
Udover parret som var i færd med æglægning var der et andet par som ikke var nået helt så langt… Her kommer en lille billedsekvens efter at de lige var landet på et tagrørstrå, sammenkoblede i tandem:
Huevandnymfe par, Han Vejle, juni 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Huevandnymfe par, Han Vejle, juni 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Huevandnymfe par, Han Vejle, juni 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Huevandnymfe par, Han Vejle, juni 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Huevandnymfe par, Han Vejle, juni 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Huevandnymfe par, Han Vejle, juni 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Huevandnymfe par, Han Vejle, juni 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Huevandnymfe par, Han Vejle, juni 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Det var sjovt at iagttage hvordan hannen løftede hunnen op, så hun kunne føre spidsen af sin bagkrop op til hans sekundære kønsorgan, så sæden kunne overføres. Jeg holder aldrig op med at forundres over den sofistikerede sexualadfærd indenfor guldsmedene!

Jeg har faktisk gået og været lidt bange for at jeg slet ikke skulle få denne fine art at se i år, eftersom den ikke er dukket op på flere af de kendte steder, og jeg har haft en bekymring om, at det kunne skyldes udtørring af de relativt nygravede småsøer i området omkring vindmølletestcentret i Østerild. Men et besøg derude i går formiddags fik mig på andre tanker, på trods af lav vandstand var der i forhold til i sidste uge “gået hul på bylden”, og søerne bugnede af liv, med Lille Farvevandnymfe, Spydvandnymfe, Månevandnymfe og Hesteskovandnymfe i pænt store mængder – for de to sidstnævnte tror jeg at det var de største forekomster jeg har registreret derude. Iøvrigt en pudsig iagttagelse: hvor der i Han Vejle udelukkende var  den ene af “søsterarterne” Flagermusvandnymfe og Hesteskovandnymfe, så var der i Blovsgårde stor overvægt af den anden, nemlig Hestesko-. Tidligere kunne man også i Han Vejle og andre steder i Vejlerne iagttage mange Hesteskovandnymfer, men uvist af hvilken årsag er det som om at de er på retur i selve Vejlerne…

Månevandnymfe par, Blovsgårde, juni 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Månevandnymfe par, Blovsgårde, juni 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
To ud af 19 Månevandnymfer set i tre af småsøerne i Blovsgårde igår.
Så når tørken ikke har reduceret mængden af andre vandnymfer er det mest nærliggende at tro, at det bare er det vedvarende kølige vejr i store dele af maj måned som har forsinket forvandlingen i år. Måske vil der derfor kunne ses Huevandnymfer et par uger endnu?

Hængt til tørre

Bortset fra igår har maj i år været en relativt kølig affære, og der har været få dage som har appelleret til T-shirts, korte bukser, sandaler – og insekter.

Guldsmedesæsonen har derfor været lidt langsom om at komme i gang – uden at være helt lige så forsinket som sidste år… Den seneste uge er det dog gået stærkt, og særligt igår med temperaturer et pænt stykke over 20 grader var der mange guldsmede og vandnymfer i luften.

Idag – og ifølge vejrudsigten det meste af den kommende uge – er vi bare tilbage i lavtryks-vestenvinds-vejret, og den kølige temperatur og nogle solide regnbyger fik slået aktiviteten blandt insekter kraftigt tilbage. På en runde på vores hektar-store matrikel idag fandt jeg alligevel adskillige Håret Mosaikguldsmed, men de havde “hængt sig selv til tørre” på de af vore skovbryn, som ligger i læ.

Håret Mosaikguldsmed hun, Tømmerby, maj 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Håret Mosaikguldsmed hun, Tømmerby, maj 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Håret Mosaikguldsmed han, Tømmerby, maj 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Håret Mosaikguldsmed han, Tømmerby, maj 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

De fleste af dyrene sad – som hunnen på fotoet herover – med vingerne foldet sammen over ryggen – en stilling guldsmede efter forvandlingen kun indtager, når der ikke er udsigt til at komme ud at flyve lige med det første. Nogle af dyrene sad dog med udfoldede vinger og varmede vinge-muskulaturen op – men da der senere kom flere byger tror jeg ikke at det blev til meget mere flyvning i dag. På en runde her for lidt siden kl. 22 fandt jeg stadig et par stykker siddende på de yderste grene i brynet – jeg ville ellers tro at de fandt mere beskyttede hvilepladser om natten.

Den dam som den forrige ejer af stedet her fik anlagt sidst i 1980erne er vel hovedårsagen til at vi altid i sæsonen har masser af guldsmede og vandnymfer omkring os, til megen glæde – inklusive forårets første store mosaikguldsmed, Håret Mosaikguldsmed, der ligesom flere andre arter har en forkærlighed for at sætte sig i øjenhøjde eller lavere på de skovbryn, der er rundt om det meste af grunden.

Nytår 2021/2022

Min nytårshilsen med tilbageblik på arbejdsopgaver og projekter i 2021 er netop sendt ud til venner og samarbejdspartnere.

Igen i år fik jeg en enkelt opgave annuleret på grund af Corona-restriktioner, men ellers har firmaet ikke været negativt ramt af pandemien. Året har været præget af et væld af spændende arbejdsopgaver; 2021 var et godt år for mig og mit lille firma…

Som tidligere nytår har jeg forsøgt at layoute en pæn “tryksag” (som kun findes digitalt, ikke på print). Jeg ofrer ikke mange ressourcer på reklame, men her har eventuelle interesserede en mulighed for at se nogle af firmaets arbejdsområder præsenteret på en forhåbentlig indbydende måde. Min nytårshilsen (pdf-filen) må derfor gerne videre-distribueres! Der er altid plads til flere spændende projekter!

Jeg ønsker alle et godt 2022, med tak for samarbejdet vi har haft, og håber fremtiden bringer nye spændende projekter og samarbejdsmuligheder!

Klik her for at downloade hele nytårshilsenen (en lidt “tung” fil, seks sider som pdf).

Fortryllet verden

I onsdags blev vores landsdel hærget af en massiv snestorm, og i går vågnede vi op til en fortryllet verden…

Han Vejle, december 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Han Vejle, december 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Vintervejret har ikke været ledsaget af så megen frost endnu, så Vejlernes vandflader er stadig isfri – men de kommende dage skulle ifølge YR byde på ned til 5 minusgrader om natten, så det vil sikkert slå igennem som islagte søer. Nye lavtrykspassager er dog “programsat” i næste uge, og så får det hurtigt en ende med det vinterlige…

Hjemme i haven er det tydeligt at snedækket (5-20 cm) har gjort dagligdagen sværere for fuglene, og vores lille “restaurant” udenfor køkkenvinduet er endnu mere velbesøgt end ellers…

Skovspurv og Kernebider, Tømmerby, december 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Skovspurv og Kernebider, Tømmerby, december 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Blåmejse, Tømmerby, december 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Blåmejse, Tømmerby, december 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Mie har fabrikeret hjemmelavede “fuglekopper” fyldt med fedt og andre gode sager…


Spætmejse, Tømmerby, december 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Spætmejse, Tømmerby, december 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Når Spætmejserne har hentet en godbid på foderbrættet, flyver de næsten altid op i en gammel død træstamme, hvor eksempelvis solsikkekernen bliver bearbejdet…


Kvækerfinke, Tømmerby, december 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Kvækerfinke, Tømmerby, december 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
De resterende fotos får lov til at stå ukommenterede…
Grønirisk, Tømmerby, december 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Grønirisk, Tømmerby, december 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Musvit, Tømmerby, december 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Musvit, Tømmerby, december 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Skovspurv, Tømmerby, december 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Skovspurv, Tømmerby, december 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Rødhals, Tømmerby, december 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Rødhals, Tømmerby, december 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Rødhals, Tømmerby, december 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Rødhals, Tømmerby, december 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Rødhals er en af de arter, som virkeligt “svulmer op” når det er koldt og bliver til en kuglefugl!
Vores ydmyge hjem tager sig også ganske fortryllet ud, indsvøbt i sne:
Tømmerby, december 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Tømmerby, december 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Ørnen, gåsen, falken

Havørn, Bramgæs og Vandrefalk, Bygholmengen, november 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Havørn, Bramgæs og Vandrefalk, Bygholmengen, november 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

En scene udspillede sig på Bygholmengen igår som brændte sig ind på nethinden…

Som altid var de tusindtallige gåseflokke nervøse, da adskillige Havørne (som altid) huserede i baggrunden. På et tidspunkt gik en stor flok Bramgæs og Kortnæbbede Gæs på vingerne, da en adult Havørn nærmede sig. En ung Vandrefalk kom til (måske ansporet af postyret, som ørnen forårsagede)…

Havørn, Bramgæs og Vandrefalk, Bygholmengen, november 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Havørn, Bramgæs og Vandrefalk, Bygholmengen, november 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Ørnen udså sig en gås. Falken holdt sig i nærheden.

Havørn, Bramgæs og Vandrefalk, Bygholmengen, november 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Havørn, Bramgæs og Vandrefalk, Bygholmengen, november 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Havørn, Bramgæs og Vandrefalk, Bygholmengen, november 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Havørn, Bramgæs og Vandrefalk, Bygholmengen, november 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I løbet af ingen tid slog ørnen fangerne i gåsen – det så fuldstændig ubesværet ud.

Havørn, Bramgæs og Vandrefalk, Bygholmengen, november 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Havørn, Bramgæs og Vandrefalk, Bygholmengen, november 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Havørn, Bramgæs og Vandrefalk, Bygholmengen, november 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Havørn, Bramgæs og Vandrefalk, Bygholmengen, november 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Mens ørnen dalede mod jorden med sit bytte holdt falken sig hele tiden i nærheden – havde måske håbet at opstandelsen havde afsløret en and eller gås som viste svaghedstegn – men den fik vist ikke noget ud af det.

Havørn, Bramgæs og Vandrefalk, Bygholmengen, november 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Havørn og Bramgæs, Bygholmengen, november 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

14 sekunder efter at ørnen havde slået gåsen (info fra EXIF i billedfilerne) landede den på engen med byttet og gav sig straks til at flå den…

Det ser næsten alt for nemt ud at være Havørn! Og det var ikke fordi at den uheldige gås på nogen måde så svækket ud – den befandt sig bare i udkanten af flokken og ørnen havde tilsyneladende let ved at isolere den. Spektakulært drama at overvære…

Reprise for Lille Rødøjet Vandnymfe i Han Vejle

Lille Rødøjet Vandnymfe, Han Vejle, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Lille Rødøjet Vandnymfe, Han Vejle, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Ansporet af, at jeg forleden fandt en ny lokalitet for Lille Rødøjet Vandnymfe ved Vildbjerg i Vestjylland, opsøgte jeg igår gangbroen i Han Vejle med denne art i baghovedet (-og Baltisk Mosaikguldsmed). Jeg var klar over at det nok var lidt tidligt for mosaikguldsmeden – og så den da heller ikke – men i forhold til vandnymfen var det ikke noget jeg egentlig regnede for særligt realistisk.

Jeg fandt tilbage i 2015 arten på stedet, som det første – og stadig eneste – sted den er fundet i Thy. Og jeg har kigget efter den, mange gange, hvert eneste år siden i juli-august. Men den har ikke været der. Før nu!

Igår var det første jeg bemærkede, at den østligste del af “kanalen” langs gangbroen så bedre ud end den har gjort i adskillige år – i forhold til vandstand, flydeplanter osv. – og der var da også pænt med gang i guldsmede og vandnymfer, bl.a. Fireplettet LibelStor Kejserguldsmed, Brun Mosaikguldsmed og mange Stor Farvevandnymfe og Flagermusvandnymfe. Han Vejle var tidligere meget rig på guldsmedeliv, men i nogle år har der været påfaldende stille. Jeg har tænkt at det kan hænge sammen med det vedligeholdelsesarbejde på gangbroen, der foregår indimellem, hvor personalet fra Vejlerne kører med de store ballonhjul gennem “kanalen”.

Ialfald var der meget at kigge på igår, og jeg havde da heller ikke gået langt, før jeg fik øje på den første Lille Rødøjet Vandnymfe. Inden længe havde jeg talt ialt 12 individer – 3 par i æglægning og 6 enlige hanner. Tilbage i 2015 var det lidt højere tal, der blev set af mig og andre – op til 20 (foruden 2 i Kogleakssøen), men det var senere, i perioden 13.-30. august.

Det var et glædeligt gensyn, som også satte tanker i gang omkring guldsmede og vandnymfers kolonisering af nye områder – jævnfør Kileplet-Mosaikguldsmed i Tømmerby Ringkanal. Når jeg siden 2015 trods ihærdig eftersøgning ikke har fundet Lille Rødøjet Vandnymfe her ved gangbroen, og den så dukker op igen i år, kan det jo skyldes forskellige faktorer:

  1. jeg har overset den
  2. den har været væk, men har reproduceret sig et sted i nærheden – måske bare lidt væk fra gangbroen i Han Vejle eller i Kogleakssøen/Bygholm Nord Rørskov (hvor egnede steder også må kunne findes)
  3. den forsvandt efter 2015, men er indvandret påny

At jeg skulle have overset den trods mange ture på gangbroen har jeg lidt svært ved at tro på – på den anden side er det før set, f.eks. med Huevandnymfe, at et års fravær ikke nødvendigvis betyder at arten er væk.

Jeg hælder nok mest til, at det jeg så i 2015 måske var resultatet af en etablering et andet sted i området måske nogle år i forvejen, og at den har været til stede alle årene – ikke ved gangbroen men sikkert i nærheden.

At den skulle være indvandret, uddød og nu genindvandret tænker jeg er mindre sandsynligt!

Under alle omstændigheder var det glædeligt at konstatere, at Lille Rødøjet igen/stadig er at finde i Han Vejle – et dejligt tilskud til den i forvejen høje diversitet af odonata i Vejlerne.

Lille Rødøjet Vandnymfe, Han Vejle, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Lille Rødøjet Vandnymfe, Han Vejle, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det sidste foto her er taget ovenfra, så man bedre ser de vandplanter, æggene bliver lagt i.

(Til sidst, i parentes: jeg så også den “store” Rødøjet Vandnymfe på stedet i går – og det er jo helt efter bogen, de to arter optræder meget ofte sammen)…