I går eftermiddags tilbragte jeg en times tid i skjulet i Kogleakssøen, bl.a. lokket af, om Sortternerne lod sig se – efter hvad jeg har hørt skulle de have etableret en koloni lidt syd for pumpehuset. Der var Sortterner at se, men kun forbiflyvende/fouragerende enkeltindivider – jeg så ingen opflyvninger, og fik dermed ikke styr på hvor kolonien måtte befinde sig. Ellers bød obs.’en på lidt af det sædvanlige/forventede: et Rørhøg-par tæt på i Han Vejle (og flere i luften over Bygholm Nord), Sølvhejrer, Hættemåge-kolonien (som ikke ser særligt stor ud i år), Rørspurve i toppen af tagrørene osv.
Jeg var egentlig på vej til at pakke sammen da jeg blev opmærksom på en halvstor, blågrå fugl i rørskoven få meter foran skjulet. Først tænkte jeg at det måtte være en eller anden vandhøne, men da jeg fik stillet skarpt viste det sig overraskende nok at være en Gøg! Den opholdt sig det meste af tiden godt skjult og ret lavt i rørene, men flyttede sig hele tiden lidt rundt, og indimellem fik man et bedre kig på den…
De stikkende gule øje og orange ben går man jo ikke fejl af. Det blev hurtigt klart, at det måtte dreje sig om sådan en blågrå type hun-Gøg, for hvad skulle den være på udkig efter mellem tagrørene hvis ikke det var en rede?
På et tidspunkt fløj den hen i et mirabelletræ på diget, hvorfra den måske bedre kunne få overblik og spotte en egnet rede…
Også her forsøgte den dog at holde sig skjult (den må have været opmærksom på min tilstedeværelse, og forsøgte nok også at undgå at påkalde sig opmærksomhed fra eventuelle forældrefugle ved den udsete rede)…
Da den efterfølgende påny fløj hen til rørskoven lige foran vinduerne i skjulet, nåede jeg igen at få et par skud med kameraet, inden den blev helt væk nede i tagrørene…
Nu var der ingen tvivl om, at “tampen brændte” for Gøgen, for et par Rørsangere blev grundigt ophidsede og skældte voldsom ud. Der gik nogle øjeblikke, måske et halvt minut – og det sidste jeg så ske var at Gøgen lettede med et rørsangeræg i næbbet og fløj langt væk op over Han Vejle og Lund Fjord.
Desværre var det kun få brudstykker fra hændelsesforløbet jeg kunne foto-dokumentere, men det var en speciel oplevelse at være vidne til sådan et hverdags-drama. For det er jo en almindelig foreteelse, der er en stor bestand af Gøg i Vejlerne, og hunnerne må givetvis lægge mange æg i andre fugles reder hver dag i denne tid. Det er blot ikke så almindeligt at få lov til at overvære fænomenet – ialfald var det for mig første gang.
Det er også specielt at vide at Rørsanger-parret som har rede lige foran Kogleaks-skjulet i den kommende tid kommer til at opfodre en stor tyk gøgeunge… 😉