Sommerfugle i engen, 2

Engrandøje, Tømmerby, juni 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Engrandøje, Tømmerby, juni 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Græsrandøje, Tømmerby, juni 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Græsrandøje, Tømmerby, juni 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Bredpande, Tømmerby, juni 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Bredpande, Tømmerby, juni 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Bredpande, Tømmerby, juni 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Bredpande, Tømmerby, juni 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Opfølgning på indlægget Sommerfugle i engen fra maj i år…

De sommerfugle der dominerer lige nu ved midsommer her på matriklen er randøjer og bredpander, der opsøger engfloraen. Engrandøje har fløjet i en uges tid, og i går så jeg den første Græsrandøje. Samtidig er der godt med bredpander – jeg tror at begge de fotograferede dyr er Stor Bredpande (han og hun) – men ekspert er jeg ikke!

Musvågeungen i rødellen

Musvågeunge i rede, Tømmerby, juni 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Musvågeunge i rede, Tømmerby, juni 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Så er “min” Musvågeunge snart stor nok til at den forlader reden.

Det er nu tredje eller fjerde år i træk, at et lokalt Musvåge-par har rede i et gammelt hegn af rødel, plantet for en 25-30 år siden, som nu er vokset sammen med en selvsået lund af birketræer. Som nævnt i aktuelt-artiklen “Musvågers fornemmelse for mennesker” af Peter & Peter (Sunde & Odderskær) i det nye nummer af DOFT, er Musvåger stadig sky – selv om de i princippet har været beskyttet i en lang årrække. Det er også min oplevelse. Således forlader de gamle fugle altid reden, skrigende, længe inden jeg kommer i nærheden af den. Reden ligger godt 100 meter fra vort hus og lidt tættere på naboens hus, men fordi det er et “stille” hjørne af grunden næsten uden færdsel, hvor naturen stort set får lov til at passe sig selv, har fuglenes krav til redelokalitet alligevel kunnet honoreres.

Det er jeg selvfølgelig glad for – og lidt stolt over – det er dejligt at have en stor rovfugl så tæt på, det giver mange fine oplevelser (på trods af deres skyhed).

Og nu venter jeg spændt på, hvornår den ny unge tager mod til sig og forlader den trygge rede…

Styr på ynglefuglene

Tørre forhold på Bygholmengen, juni 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Tørre forhold på Bygholmengen, juni 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Engryle, Bygholmengen, juni 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Engryle, Bygholmengen, juni 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Grundlovsdagsmorgen/formiddag tilbragte fem personer på Bygholmengen, med formålet at få styr på ynglefuglene. Arterne i fokus var især Rødben, Engryle og ungevarslende Stor Kobbersneppe (-kobbersnepperne blev også kortlagt i maj, som territoriehævdende, men vi ville gerne have data for ynglesuccesen, derfor to kortlægninger af denne art).

Normalt kortlægger vi også Brushøner i juni, men vi var godt klar over, at datoen var for tidlig. Vi så enkelte Brushaner på danseplads, en hun tilknyttet en danseplads, og en “løs” hun, som ikke på nogen måde optrådte yngleurolig. Men de er altså til stede, og vi vil forsøge at organisere en ekstra tur senere i juni – altså en tredje kortlægningsrunde lige som sidste år – for at også få registreret eventuelle Brushøner med klækningssucces.

Resultatet for fokusarterne var:
274 par Rødben, hvilket er bedre end 2010 (230), og et ret “normalt” antal (dog stadig i den lave ende af skalaen).
29 territorier af Engryle, og sammenholdt med kortlægningen fra maj giver det ialt 45 territorier på Bygholmengen. I 2010 var der 60 territorier, men 45 er på niveau med bestanden 2005-09.
69 ungevarslende par af Stor Kobbersneppe (ud af de 111 territorier som blev kortlagt i maj). Det kan sammenlignes med 2010, hvor der i juni var 43 ungevarslende par (ud af 94 territorier i maj). Men over en længere årrække er tallet i den lave ende.

Relativ fremgang for både Rødben og Stor Kobbersneppe er i nogen grad overraskende, ikke mindst i betragtning af de særdeles tørre forhold på engen i år. Til gengæld ser engens vegetationsstruktur bedre ud end i mange år, selv om der i flere områder igen i år bør sættes ind med slåning for at tilgroningen ikke skal tage overhånd.

For Engryles vedkommende skal det bemærkes, at der udover de kortlagte par var en flok på 9 fouragerende fugle, altså fugle som har opgivet ynglen for i år.

I øvrigt var der på Bygholmengen også allerede store flokke af adulte Viber, ialt mere end 400, som har opgivet deres yngleforsøg. Vi kortlagde ikke de ungevarslende Viber på Bygholmengen, men det er mit indtryk, at kun få har opgivet, ialfald var der masser af kraftigt ungevarslende fugle i luften – så det er formentlig især Viber fra agerlandet, der har fået yngleforsøget ødelagt (af markbearbejdning m.v.)…

På Bygholmengen virker en anden trussel stærkere i kombination med udtørringen, nemlig fra rovdyrene; vi fandt to beboede rævegrave på engen (-og ræv og andre rovdyr har lettere ved at “operere” på engene, jo lavere vandstanden er)…

Kreaturerne kommer sent ud i år – i løbet af den kommende uge – så der vil næppe blive ødelagt særligt mange reder pga. kreaturnedtrampning i år.

Den nye generation

Fireplettet Libel, Bygholm Vejle, juni 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fireplettet Libel, Bygholm Vejle, juni 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fireplettet Libel, Bygholm Vejle, juni 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fireplettet Libel, Bygholm Vejle, juni 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fireplettet Libel, Bygholm Vejle, juni 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fireplettet Libel, Bygholm Vejle, juni 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fireplettet Libel, Bygholm Vejle, juni 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fireplettet Libel, Bygholm Vejle, juni 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fireplettet Libel, Bygholm Vejle, juni 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fireplettet Libel, Bygholm Vejle, juni 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Skægmejse, Bygholm Vejle, juni 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Skægmejse, Bygholm Vejle, juni 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Tusindvis, eller titusindvis, af nyforvandlede Fireplettet Libel, er klar til at flyve ud og indtage Vejlerne i disse dage.

(Det samme er iøvrigt hundredvis af nyklækkede Skægmejser).

Det danske ord libel går igen i artens videnskabelige navn, Libellula quadrimaculata – og libélula betyder på spansk ganske simpelt guldsmed.

(PS hvis jeg skulle have taget fejl med hensyn til guldsmedenes art, vil jeg meget gerne rettes. Jeg er ornitolog, ikke entomolog, og har kun internettet til hjælp, når jeg bestemmer kræene… Jeg er dog ikke i tvivl om, at det er libeller!)

Mikkel på jagt

Ræv, Arup Vejle, juni 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ræv, Arup Vejle, juni 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Denne flotte røde ræv er den ene af de to, jeg traf under morgenens ynglefugletælling af engene på vestsiden af Arup Vejle. Meget få ynglefugle varslede over rovdyrene – det er jo ikke et godt tegn. En af de sjældne Engryler skældte dog ud tæt på det fotograferede dyr.

Nu er det svært at foretage en statistisk holdbar sammenligning med tidligere tider, eftersom der ikke foretages tællinger med samme frekvens som i feltstationens tid, men det er mit bestemte indtryk, at bestanden af ræv igen er oppe på “fuld størrelse”, svarende til forholdene før ræveskaben hærgede Vejlernes rævebestand i årene omkring år 2000. Og det kan alt andet lige ikke undgå at have en vis negativ konsekvens for ynglefuglene…

Traner på udflugt

Traner og Gravænder, Thorup Fjordholme, juni 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Traner og Gravænder, Thorup Fjordholme, juni 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I formiddags gik 24 Traner klos op ad hovedvej 11 mellem Gøttrup og Fjerritslev og fik mere end én bilist til at stoppe op. Det er det østligste, jeg har set flokken af Traner fra Vejlerne gå og fouragere – ellers ser vi dem jo ofte på de dele af Thorup Fjordholme, der ligger lidt tættere på overnatningspladsen på Bygholm Vejle. Alle individer i flokken var yngre fugle helt uden rødt i hovedet.

Kornmarken de gik på var iøvrigt ualmindeligt levende, der var mange Viber, fouragerende Rørhøg, Hættemåger, mudder-samlende Landsvaler, skogrende Fasan og – som det ses – en bande Gravænder. Hyggeligt sted – monstro økologisk?

Ynglefuglerapport med forsinkelse

Ynglefuglerapport 2010

Firmaet ornit.dk har de seneste år haft kontrakt med DMU om overvågning af de vigtigste af Vejlernes ynglefugle. Overvågningen får økonomisk støtte fra Aage V. Jensen Naturfond, som ejer Vejlerne.

Hvert år publiceres en ynglefuglerapport, som præsenterer resultaterne af overvågningen. Målsætningen er, at rapporten skal “på gaden” samme år som den behandlede sæson, men i tilfældet 2010-ynglefuglerapporten må vi desværre konstatere, at publiceringen er blevet meget forsinket. Det er lige før, at man kan kalde rapporten uaktuel, for den nye sæson 2011 er jo på nuværende tidspunkt godt i gang…

Nuvel, nu er rapporten ialfald tilgængelig. Den kan downloades her fra DMU’s hjemmeside: Ynglefugle i Vejlerne 2010 som pdf-fil. DMU’s arbejdsrapporter udgives ikke længere på papir, så man må til computeren, hvis man vil læse disse rapporter…

Læserne må selv studere publikationen for at få at vide i detaljer, hvordan det gik ynglefuglebestandene. Jeg kan dog kort summere, at der i 2010 især var fokus på Engryle, Brushøne og Sortterne. Der blev kortlagt 64 par Engryler, hvilket er det største antal siden 2003. Der blev endvidere kortlagt 5 yngleurolige Brushøner, hvilket er på niveau med de seneste år. Med 24-33 par steg Sortternerne en anelse i antal i forhold til 2009. Desværre fik de ingen unger på vingerne.

Desuden kan af markante udviklinger i 2010 nævnes, at Rørdrum-bestanden fik et alvorligt knæk efter isvinteren (fra 114 til 61 paukende fugle), og både Klyde og Havterne opgav stort set at yngle på Bygholmengen. For begge arter var der tale om det laveste niveau siden tællingernes start i 1978. Vandstanden var sidst på foråret ikke optimal for kolonirugende arter på Bygholmengen, men det kan næppe alene forklare den drastiske tilbagegang for disse arter. Det er måske nærliggende at antage, at isvinteren kan have fjernet en stor del af fødegrundlaget, invertebrater og småfisk?

Rapporten behandler særligt grundigt nogle af forholdene omkring Engryle’s glædelige fremgang. Der blev fundet 34 territorier i maj og 38 i juni, hvoraf 12 var kortlagt også i maj. Det kan ikke udelukkes, at nogle af territorierne kortlagt i juni drejer sig om par, der er vandret med ungerne. Især er det parrene fra Bygholmengens sydligste parceller, der kun er blevet registreret på maj-tællingen, hvorimod der på de nordligste parceller er en overvægt af territorier, som først er registreret i juni. Det kunne antyde, at der sker en vandring mod nord med ungerne, ligesom det er kendt for Stor Kobbersneppe. Man må dog formode, at Engryle har noget sværere ved at vandre langt og krydse de mange kanaler med ungerne. Juni-tallet må under alle omstændigheder betragtes som et minimumstal, og delvist et udtryk for fugle med ynglesucces – alle yngleaktive fugle under kortlægningen i juni er nået langt i ynglecyklus. Og sammenlignes med de foregående år, er stigningen markant for både maj- og juni-tællingerne. Vejlerne (læs: Bygholmengen) er i disse år den eneste store ynglelokalitet for Engryle, hvor bestanden er stabil og endda udviser en lille fremgang, i en tid, hvor arten ellers går tilbage på stort set alle kendte lokaliteter.

Rapporten indeholder naturligvis også de sædvanlige afsnit om driftsforhold og vandstand, der jo som bekendt kan være ganske afgørende for ynglefuglenes muligheder. Her bemærkes især, at vandstanden i Bygholm Nord, på trods af at lokaliteten er omkranset af diger på alle sider, de seneste år er faldet betragteligt. Efter at Krapdiget blev retableret i 1994 måltes i årene 1997-2003 meget høje vandstande. Dette faldt sammen med de hidtil største bestande af en lang række rørskovstilknyttede arter, bl.a. Grågås, Rørdrum, Rørhøg og Vandrikse, som kulminerede i årene omkring og lige efter 2000. Også Sortterne, som har sin vigtigste yngleplads i Danmark i Kogleakssøen, en del af Bygholm Nord, er afhængig af en høj vandstand på ynglepladsen. I 2010 var vandstanden på lokaliteten tilbage på niveauet før Krapdigets retablering, og der sker tilsyneladende et fortsat fald. Der findes kun én reguleringsmulighed der kan påvirke vandstanden i Bygholm Nord, idet der ved Kogleakssøen findes et stem i diget mod Selbjerg Vejle. Det er konstateret, at dette stem igennem vinterhalvåret har stået åbent, men uvist, om det har nogen større effekt på vandstanden. Hvis ikke det skyldes udledning via dette stem, kan den stadigt lavere vandstand de seneste år skyldes, at Selbjergdiget gradvist nedbrydes ved, at vand fra Bygholm Nord løber over diget ind i Selbjerg Vejle, hvor diget er svagest. Når digekronen flere steder nedbrydes, kan bassinet holde på mindre vand. Det er formentlig nødvendigt at forstærke diget for at sikre, at der fortsat holdes en høj vandstand i rørskoven i Bygholm Vejle nord for Krapdiget, og dermed gives betingelser for store bestande af rørskovsfugle (og Sortterner) – det er ialfald rapportens anbefaling. Hvis en passende høj vandstand skal opretholdes må stemmet i diget enten fjernes helt eller administreres konservativt, så det f.eks. kun åbnes hvis de målte vandstandsværdier overstiger værdierne, der blev målt i 1997-2003.

DMU’s arbejdsrapport-serie har sorthvide omslag, så Henriks flotte sortternefoto fremstår desværre lidt farveløst…

På trods af den lange forsinkelse ønsker jeg god fornøjelse med læsningen!