Det smukkeste sted i Vejlerne. 864 Huevandnymfer!

Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: <a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: <a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: <a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Hvis jeg skulle udpege ét sted som det landskabeligt smukkeste i Vejlerne, er det helt sikkert, at Klaringerne i Tømmerby Fjord ville være en af top-kandidaterne – måske det allersmukkeste?

Stedet ligger afsondret i den brede rørskov nedenfor Høbjerget på østsiden af søen – og så alligevel ikke mere afsondret – faktisk er det i luftlinie blot 900 meter fra hvor jeg bor. Men det er et sted, som MEGET SJÆLDENT besøges af mennesker, jeg vil tro det ikke en gang sker årligt – selv har jeg i de 30 år jeg har boet og arbejdet her, kun én gang tidligere været der. Det er besværligt at komme derud, Tømmerby Fjords rørskov er dyb – og der er normalt heller ingen anledning til at opsøge stedet.

Men det har hele tiden været min plan i forbindelse med det igangværende guldsmedeprojekt også at besøge Klaringerne – og mange andre af søerne i Vejlernes rørskove – for det er netop dén slags steder, der kan byde på gode betingelser for nogle af de mere krævende guldsmede og vandnymfer.

Så igår fik jeg indkøbt et par waders, og så begav jeg mig derud. Jeg gik på diget fra Maskinhuset, og hele “ekspeditionen” varede i næsten 8 timer – fra kl. 10 til sidst på eftermiddagen.

Det smukke ved Klaringerne er, at rørbræmmen ikke blot er en markant “afskåret” rørbræmme – her går rørskoven over i en kantzone domineret af startuer, vandskræppe, gul iris og ikke mindst store “tæpper” af bukkeblad – sidstnævnte former også runde holme ude i vandet – så det danner en meget smuk mosaik. Horisonten udgøres bl.a. af Mommer-skrænten, Høbjerget, Østerild Plantage (og testcentret).

“Bagtanken” med at opsøge netop Klaringerne var, at jeg på forhånd vurderede, at det kunne være et godt sted for den rødlistede og sjældne HuevandnymfeSidste år fandt jeg på en strækning af Tømmerby Ringkanal netop ud for Klaringerne en pæn bestand af denne vandnymfe, og det var nærliggende at tro, at den også måtte findes inde i Klaringerne.

Og det skal jeg love for at den gjorde!!!

Huevandnymfe, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: <a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Huevandnymfe han, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Huevandnymfe, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: <a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Huevandnymfe han og hun, æglæggende i bukkeblad, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Så snart jeg nåede frem til zonen med “tæpper” af bukkeblad, blev det klart, at her var en habitat, som var ideel for Huevandnymfe. Overalt hvor man lod blikket vandre flintrede de små, bevægelige, grønblå vandnymfer rundt mellem bukkebladene – som iøvrigt var i blomst, så det var nogle fine synsindtryk. Huevandnymfes adfærd virker ret anderledes end de andre vandnymfer i Coenagrion-slægten – dyrene er utroligt aktive, og vimser rundt lavt over vandet (1-20 cm) i en sjov “hoppende” flugt – og de sidder sjældent stille i mange sekunder ad gangen.

De fleste individer jeg så var hanner, ialfald af enkeltindividerne – men der var også mange dyr sammenkoblede i par, og nogle i færd med æglægning. Huevandnymfe er en art med en meget kort flyvetid – litteraturen siger så kort som to-tre uger på den enkelte lokalitet.

Jeg måtte jo i gang med at tælle – men måtte sande at det var en større opgave end jeg i min vildeste fantasi havde forestillet mig! Dyrene optrådte i industrielle mængder, det VRIMLEDE med dem. Jeg benytter jo Naturbasens app på mobiltelefon til indtastning under arbejdet, og ved at inddele “bukkeblad-zonen” i sektioner, fik jeg løbende indtastet de dyr, jeg registrerede. Jeg gennemgik kun (det meste af) østbredden af Klaringerne, men der er ingen grund til at tro, at der ikke skulle være lige så mange Huevandnymfer langs vestbredden, samt ude i “øerne” af bukkeblad.

Jeg nåede frem til svimlende 864 Huevandnymfer på denne tælling, og da det under alle omstændigheder kun er en form for stikprøve, må bestanden i dette område af Tømmerby Fjord tælle tusinder af individer. Langt de fleste af dyrene blev fundet i bredzonen langs Klaringerne, men faktisk så var der også dyr inde i rørskoven, specielt i områder med mere spredt vegetation af dunhammer.

"Trekant" af Huevandnymfe (to hanner, én hun), Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
“Trekant” af Huevandnymfe (to hanner, én hun) i bukkeblads-blomst, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fund af guldsmede og vandnymfer, Klaringerne i Tømmerby Fjord, 14. maj 2018. Fra <a href="http://naturbasen.dk/">naturbasen.dk</a>.
Mine fund af guldsmede og vandnymfer, Klaringerne i Tømmerby Fjord, 14. maj 2018. Fra naturbasen.dk.

Kortet ovenfor viser min rute gennem de kortlægninger af guldsmede/vandnymfer, jeg foretog undervejs. Langt de fleste af fundene var af Huevandnymfe, men der var også Flagermusvandnymfe, Stor Farvevandnymfe, Almindelig Vandnymfe, Fireplettet Libel, en enkelt nyforvandlet Grøn Smaragdlibel og – langs diget – enkelte Rød Vandnymfe og Rødøjet Vandnymfe.

Flagermusvandnymfe han, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Flagermusvandnymfe han, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

864 Huevandnymfer er en mangedobling af de hidtil største tal fra Vejlerne, og ifølge hvad jeg ellers har kunnet finde af oplysninger fra artens øvrige danske levesteder er det også en klar Danmarksrekord – kun Lille Vildmose kommer i nærheden med flere registreringer af 200-350 individer.

Når der er tale om en så sjælden og sårbar art er det dejligt at opleve, at der trods alt findes steder, hvor arten virkelig trives!

Jeg har ikke i litteraturen set nævnt, at der skulle være en særlig kobling mellem Huevandnymfe og bukkeblad – og Vejlernes øvrige små bestande findes også på steder uden bukkeblad – men mine iagttagelser igår tyder på, at sådan en åben bukkeblads-sump er en habitat der passer arten godt.

Til sidst lidt andre indtryk fra turen:

Knopsvanerede bygget af bukkeblad og gul iris, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Knopsvanerede bygget af bukkeblad og gul iris, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Knopsvane, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Knopsvane og “bukkeblad-tæppet”, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ikke alt var ren idyl: præderet grågåserede, Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Ikke alt var ren idyl: præderet grågåserede, Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Og uden fotos kan jeg tilføje, at oplevelsen suppleredes på fineste vis af lyden af Trane og Rørdrum (i mængder!) fra rørskoven, en Fiskeørn passerede indover og vendte en enkelt gang, men gjorde alligevel ingen forsøg på fangst, og tre Sortterner var lige henne ved mig og skælde ud kortvarigt, men virkede ikke etablerede – ellers spændende, for Klaringerne i Tømmerby Fjord har tidligere været yngleplads for arten.

 

Krebseklo-sumpen

I Litauen i maj oplevede jeg, hvordan sumpområder domineret af planten krebseklo var rigtig god habitat for mange arter, og bl.a. diverse padder og Sortterner ynglede i sumpene.

Grøn Frø/Latterfrø, Nemunas-deltaet, Litauen, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Grøn Frø/Latterfrø i krebseklo-sump, Nemunas-deltaet, Litauen, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sortterner i krebseklo-sump, Nemunas-deltaet, Litauen, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Sortterner i krebseklo-sump, Nemunas-deltaet, Litauen, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

For Sortternernes vedkommende fandt jeg bl.a. en koloni i en afsnøret flodarm, hvor hele vandoverfladen var dækket af et tæppe af krebseklo. Kolonien talte formentlig over 150 par (250 fugle i luften på én gang, da en Rørhøg passerede), og strakte sig over mange hundrede meter langs det gamle flodløb.

I maj/juni på mine indledende kanoture i forbindelse med guldsmedeundersøgelsen blev jeg klar over (jeg anede det ikke i forvejen!), at der visse steder i Vejlerne også findes sumpe, hvor krebseklo danner sådanne tæpper, ialfald i Tømmerby Ringkanal. Det giver god mening, for tidligere ynglede nogle af Vejlernes Sortterner netop den slags steder, hvor kanalen udvider sig og danner lavvandede søer i kanten af de tilstødende enge. Krebseklo er en kraftig plante, som nemt kan bære eksempelvis en sortternerede.

Sump med krebseklo, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Sump med krebseklo, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Der er dog også anden biodiversitet knyttet til disse sumpe, og besøger man sumpene i Litauen på dette tidspunkt af sommeren, er jeg overbevist om, at der må være en rig guldsmedefauna tilknyttet.

Ialfald kunne jeg i tirsdags, hvor jeg gennemsejlede ca. tre fjerdedele af hele ringkanalen sammen med en god ven, konstatere at der som forudset var godt med aktivitet af den flotte Grøn Mosaikguldsmed, der er helt afhængig af krebseklo i sin ynglecyklus. Ialt 13 individer så vi, heraf mindst 6 æglæggende hunner i den største af sumpene umiddelbart nord for Maskinhuset. Samtidig satte observationerne guldsmedenes korte liv som “imago” (betegnelsen for insekters voksens-stadium) i relief.  Der var kommet mange til, siden jeg gennemsejlede samme strækning i sidste uge, og jeg fandt også et “exuvie” (tom, afskudt nymfehud), som sandsynligvis stammer fra en Grøn Mosaikguldsmed.

Tom nymfehud i krebseklo, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Bemærk edderkoppen, som gemmer sig under huden. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Tom nymfehud i krebseklo, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Bemærk edderkoppen, som gemmer sig under huden. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Og allerede så kort tid efter at de selv har forladt nymfestadiet, er de nye guldsmede i færd med at føre slægten videre… Flere hanner sås flyve lavt over krebseklo-sumpen, sikkert i jagten på en parringsvillig hun.

Vi samlede denne han op af vandet, som måske havde været forsøgt fanget af en fugl – ialfald manglede halvdelen af forvingerne…

Grøn Mosaikguldsmed han, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Grøn Mosaikguldsmed han, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Efter at have sundet sig lidt, var han dog i stand til at flyve videre, og kunne måske stadig nå at bidrage til at føre arten videre…

Også andre arter af store guldsmede havde travlt…

Æglæggende Stor Kejserguldsmed, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Æglæggende Stor Kejserguldsmed, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Ialt sås 12 Stor Kejserguldsmed på turen i tirsdags, heraf også flere over krebseklo-sump (men æglægningen foregik ikke i krebseklo). Der sås også 45 Brun Mosaikguldsmed, her, dér og allevegne – dén art er på ingen måde specialiseret på habitat, men er tilsyneladende en ægte “generalist”…

Æglæggende Brun Mosaikguldsmed, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Æglæggende Brun Mosaikguldsmed, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg fik desværre ikke billeder af de æglæggende Grøn Mosaikguldsmed, da de “forsvandt” mellem krebseklo-planterne (-men det skal være en ambition på de kommende ture på ringkanalen)…

Ind i Vejlerne – i kano (efter guldsmede)

Med kano i kanalen ved Dykkerslusen. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk">ornit.dk</a>
Med kano i kanalen ved Dykkerslusen. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

I nogle år har jeg ikke haft officielle opgaver i Vejlerreservatet (undtagen når jeg har afløst Henrik Haaning/Avifauna Consult på de månedlige totaltællinger eller deltaget i ynglefugletællingerne på Bygholmengen). Men i år og næste år har jeg fået en opgave for Aage V. Jensen Naturfond, som går ud på at kortlægge  guldsmede og vandnymfer i reservatet. Man skulle tro, at guldsmedefaunaen i landets største sumpområde var godt undersøgt, men det er ingenlunde tilfældet. Checker man indberetninger på fugleognatur.dk, så er en meget stor del af fundene fra Vejlerne fra gangbroen i Han Vejle – det er dér, de guldsmedeinteresserede tager hen, når de vil kigge på guldsmede i Vejlerne (og stedet rummer da også flere specialiteter som Huevandnymfe og Baltisk Mosaikguldsmed, og det var også hér, jeg fandt Lille Rødøjet Vandnymfe som ny art for Vejlerne i 2015).

Men derudover vides praktisk talt intet om Vejlernes guldsmede og vandnymfer, og artsgruppen er overhovedet ikke omtalt i statusbogen fra 1998.

Med seks månedlige dage i felten i perioden maj-oktober skal jeg nu forsøge at dække reservatet så bredt som muligt, dvs. jeg skal også ud i nogle hjørner, hvor  man ellers ikke færdes så ofte. En del af denne færden vil foregå i kano; jeg havde en “jomfrusejlads” forleden i kanalen ved Dykkerslusen, og kan konstatere at det er en fin måde at komme tæt på rørbræmmerne.

Sæsonen i år kom lidt sent igang på grund af kulden i starten af maj, men den seneste uge er der ved at komme skub i tingene.  Allerede den første rigtige dag i felten i projektet fandt jeg en ny art for Vejlerne: Nordisk Kærguldsmed. Det er en art, som normalt forbindes med sure og næringsfattige levesteder, og selv om den er almindelig mange steder i Nord- og Vestjylland var den måske ikke helt ventet i Vejlerne. Foreløbig er det da også kun et enkelt eksemplar, jeg har set. Arten flyver tidligt på sæsonen ligesom Rød Vandnymfe, som ganske vist tidligere er registreret i atlaskvadraterne omkring Vejlerne, men faktisk er mine registreringer i den forløbne uge de første fra selve Vejler-reservatet. En anden art som flyver talrigt lige i øjeblikket er Fireplettet Libel, som i Vejlerne har nogle meget store bestande, som givetvis er vigtige for økologien på mange måder; ialfald er både de voksne dyr og larverne vigtige fødeemner for Sortterner og andre fugle.

Nordisk Kærguldsmed. Arkivbillede fra Lille Vildmose 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href=
Nordisk Kærguldsmed. Arkivbillede fra Lille Vildmose 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Rød Vandnymfe. Arkivbillede fra Tømmerby 2015. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

Ja, resultater af projektet begynder at vise sig, og vil løbende kunne følges på guldsmedeatlas.dk, da alle fundene bliver indtastet løbende, og naturligvis indgår i det igangværende atlasprojekt.

Sump og højmose i Litauen

Ynglende Hjejle på højmosen Aukstumala i Litauen. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ynglende Hjejle på højmosen Aukstumala i Litauen. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I starten af juni  havde jeg et fire-dages ophold i det sydvestlige Litauen, i forbindelse med en opgave med registrering af ynglefugle i Aukstumala-højmosen. Her har man i forbindelse med et EU-LIFE-projekt sat ind med forskellige tiltag for at gavne naturtilstanden, først og fremmest ved at tilstoppe drænkanaler, så mosen ikke tørrer ud. Fokusarterne var Tinksmed og Hjejle – jeg fandt ingen af førstnævnte, men som det ses, var der enkelte spredte par af Hjejle på den 20 km2 store moseflade. Desuden godt med Dobbeltbekkasiner, selvfølgelig Traner, pæne bestande af både Stor og Rødrygget Tornskade samt som en overraskelse Stor Kobbersneppe som ynglefugl på højmosen – specielt at se denne Vejlerfugl i disse omgivelser! I spredte trægrupper i kanten af mosen var Pirol et markant indslag, som især fyldte godt i lydbilledet.

Jeg var på mosen hver dag fra solopgang og til efter frokost, men da omgivelserne også var spændende brugtes resten af dagen på forskellige lokaliteter i Nemunas-deltaet/Rusné-øen, hvor habitaterne er ekstensivt drevne våde enge og sumpe i forbindelse med flodarmene. Her var associationerne til Vejlerne endnu større, Sortterne og Dværgmåge var karakterfugle,  og engene havde de tætteste bestande af Gul Vipstjert og Bynkefugl jeg har oplevet. Og så var der de mere eksotiske indslag som Hærfugl, Karmindompap og Drosselrørsanger – fugle der godt kan opleves  i Vejlerne, men  derovre østpå i Baltikum er de bare tæske-almindelige. På hver eneste gårdsplads var der en pæl til Hvid Stork – ja helt ind i parcelhushaverne i byen Silute ynglede der storke!

Ikke mindst insektfaunaen var også yderst eksotisk, især bemærkede jeg at guldsmede som Stor, Østlig og Åkande-kærguldsmed var almindelige, ligesom Kileplet-Mosaikguldsmed og Almindelig Flodguldsmed (der i Danmark slet ikke er almindelig) – og så fandt jeg i en enkelt lille sø på højmosen en fin bestand af Dværgvandnymfe – den mindste vandnymfe jeg har set, så fin!  For de ikke-indviede kan jeg fortælle, at disse arter i Danmark enten har en meget østlig udbredelse på få lokaliteter eller er helt forsvundne fra landet…

Det var for kort tid på nogle fantastiske lokaliteter, men naturen var rig og mangfoldig, og jeg nåede at få lidt fotos med hjem,  hvoraf et udvalg kan ses i galleriet her.

De kære Sortterner (hjertebørn/smertensbørn)

Bedømt efter antallet af indlæg på vejlerne.dk, som bekymret beskæftiger sig med situationen hos de ynglende Sortterner, er det nok én af de arter, som i fuglekiggersamfundet omkring Vejlerne fylder mest i bevidstheden. Vejlernes Sortterner er blandt de nordligst ynglende i Europa, og det er efterhånden næsten den eneste sunde bestand i Danmark – som dog enkelte år har været så få i antal, at der virkeligt har været grund til bekymring (omkring 20 par, som det var tilfældet sidste år). At de mange år ikke har været i stand til at producere flyvefærdigt afkom i tilstrækkeligt omfang til, at bestanden kan holdes ved lige, gør jo ikke situationen mindre urovækkende…
Samtidig er Sortternen i dén grad indbegrebet af sommer i sumpen, så det vil føles som et gigantisk savn, hvis den en dag ikke længere er at finde mellem Vejlernes ynglefugle.
For de fleste besøgende ornitologer er den bedste chance for at opleve Sortternerne de fleste år fra skjulet i Kogleaks, hvor man har mulighed for at se fuglene svirre over én eller flere kolonier, ofte i kanten af Hættemåge-kolonien – og ofte på ganske stor afstand. Fuglene fouragerer både i selve Kogleakssøen og i de tilstødende vandområder Læssø, Gollum, Selbjerg Vejle samt Han Vejle og Lund Fjord. De tre førstnævnte områder er også på stor afstand for beskueren, mens der, hvis fuglene flyver mod nord til Han Vejle og Lund Fjord, til tider kan være mulighed for at opleve Sortternerne tættere på, når de fouragere langs rørbræmmerne, eller når de krydser jernbanedæmningen i lav flugt.
I lørdags var der sådan en lejlighed, hvor der var en livlig trafik fra Kogleaks til Han Vejle, og retur til rederne med småfisk eller guldsmedelarver.
For adskillige fugle var det foretrukne fourageringsområde de små vige langs nordsiden af Han Vejle, og man fik derfor mulighed for på relativt nært hold at kunne følge – og fotografere – de fødesøgende terner, især hvis man brugte bilen som skjul (på jernbanedæmningen).

Sortterne, Han Vejle, juni 2014. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sortterne, Han Vejle, juni 2014. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sortterne, Han Vejle, juni 2014. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sortterne, Han Vejle, juni 2014. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sortterne, Han Vejle, juni 2014. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sortterne, Han Vejle, juni 2014. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Som det ses på billederne, er Sortternerne i øjeblikket ved at miste noget af den sorte pragt – et typisk billede, fældningen af kropsfjer finder sted, mens forældrefuglene stadig fodrer unger.
Flere fotos af Sortterner kan ses her: Sortterner på ornitfoto.dk.
Overvågningen af et udvalg af Vejlernes ynglefugle er fra i år overgået til Henrik Haanings firma Avifauna Consult, og ifølge dette blogindlæg ser situationen i år foreløbigt væsentligt bedre ud for Sortternerne (end i 2013), idet 36 par er blevet kortlagt. Min oplevelse i lørdags var også, at der konstant var 30-35 fouragerende fugle at se, og at der var en livlig trafik med føde til rederne. Så nu er det bare at håbe, at vi i denne sæson undgår de værste “alvorlige vejr-hændelser” som f.eks. en juni-regnstorm – og at prædatorerne holder sig i skindet!
I 2012 foretog vi i ornit.dk som bekendt (?) en ekstraordinært grundig overvågning af Sortterne-kolonien i Kogleakssøen, for særligt interesserede kan rapporten som resulterede af dette arbejde læses her: Sortterner i Vejlerne. Rapport 2012.

Sortternestatus

Sortterne, Hættemåger og Skestork, Kogleakssøen, juli 2013. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sortterne, Hættemåger og Skestork, Kogleakssøen, juli 2013. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Efter sidste års fremgang for Sortternerne i Kogleakssøen – men med en deprimerende lav ynglesucces – har det været lidt trist at opleve en markant nedgang i bestanden i år.

Der var i starten af sæsonen to mindre kolonier, og det var svært at få helt styr på antallet, da der forekom meget få opflyvninger. Men mindst 8 par var der i den sydlige del, meget synlige fra “sortternetårnet” (som vi har fået lov til at få rejst igen i år, selv om der ikke kører et specielt overvågningsprogram ligesom sidste år. Det skal understreges, at der ikke er offentlig adgang til dette tårn – det er udelukkende for at få et bedre overblik over lokaliteten og dermed større sikkerhed i bestandsopgørelsen). Desuden var der en koloni med et tilsvarende eller muligvis lidt større antal i lave tagrør på overgangen mellem Kogleaks og Store Gollum. Jeg har ikke lige nu adgang til kompagnon Henriks tal, men jeg tror næppe, at der har været flere end 20 par på noget tidspunkt.

Fra disse første yngleforsøg er der tilsyneladende kun kommet tre unger på vingerne, og det ser lige nu ud til, at størstedelen af fuglene er i færd med et nyt yngleforsøg – denne gang i én samlet koloni i den sydlige del af Kogleakssøen. Op til mindst 35 fugle er set i opflyvning fra denne koloni.

Heller ikke i år er det lykkedes at fastslå en konkret årsag til det fejlslagne første yngleforsøg – men køligt og regnfuldt vejr under ungeperioden i juni er igen den “hovedmistænkte”.

Men der er altså – i princippet! – stadig håb om et større antal flyvefærdige unger, selv om der er lang vej igen, og odds er imod, da de fleste hættemågeunger er flyvefærdige, og derfor vil denne fødekilde for prædatorerne inden længe ikke være der som “buffer” for Sortternerne.

Men vi vil selvfølgelig følge situationen!

I øvrigt er der godt med liv at kigge på i Kogleakssøen i denne tid – mange lappedykker- og andekuld, op til 27 Skestorke, 45 Dværgmåger osv. – og for et par dage siden så gæstende ornitter en Braksvale – som jeg dog først fik nys om længe efter at den var forduftet, øv…

OPDATERING  17. juli: De bekymrede forudanelser viste sig at holde stik… Ved besøgene i sortternetårnet efter ovenstående status er der hver gang blevet færre aktive, synlige reder, og antallet af varslende fugle omkring kolonien er også blevet mindre. Og igår kunne jeg så konstatere, at ynglesæson 2013 var slut – ingen Sortterner til stede i Kogleaks, og iøvrigt heller ingen Hættemåger eller Fjordterner. Så der var meget stille! Sortternerne havde holdt flyttedag til Han Vejle og især Lund Fjord, hvor ialt 17 adulte og 3 1K fugle (årets ungeproduktion) fouragerede lavt over vandfladen sammen med et større antal Dværgmåger. Inden længe forsvinder de nok helt fra Vejlerne for i år. Kogleakssøen har set helt fantastisk god ud i år og tiltrukket store mængder af ynglefugle – men det halter gevaldigt med ynglesuccesen hos måger og terner (tilsyneladende ingen unger fra de 40 par Fjordterner!) – mens det ser helt anderledes positivt ud for lappedykkerne. Det er svært at forestille sig, at problemerne skyldes fødemangel – så vi står igen tilbage med at måtte forklare den manglende ynglesucces med 1) dårligt vejr i ungeperioden 2) prædation fra rørhøg og store måger 3) prædation fra nataktive rovdyr – i ikke prioriteret rækkefølge! Så når ellers habitaten er i orden er de andre faktorer i spil jo stort set udenfor vores (menneskers) påvirkning – ud over at der naturligvis bør gøres en indsats for at holde mårhunden væk fra Vejlerne…

Ynglefuglerapport 2011 på gaden!

Ynglefugle i Vejlerne 2011.

Som det har været tilfældet siden 2007, har firmaet ornit.dk haft ansvaret for et overvågningsprogram for et udvalg af Vejlernes ynglefugle. Overvågningen får økonomisk støtte fra Aage V. Jensen Naturfond, som ejer Vejlerne.

Overvågningen udføres for den institution, vi plejer at kalde DMU, men strukturændringer i universitetsverdenen gør, at vi i fremtiden skal vænne os til, at det hedder DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. Det føles endnu ikke helt mundret, men det kommer vel…

Hvert år publiceres en ynglefuglerapport med resultaterne af overvågningen. Det tilstræbes, at rapporten kommer “på gaden” samme år som den behandlede sæson, og i år lykkedes det! (-i modsætning til 2010-rapporten, der først udkom i juni i år).

Rapporten er tilgængelig for download her – stadig fra DMU’s hjemmeside!: Ynglefugle i Vejlerne 2011 som pdf-fil. Rapporten indgår i en ny serie af tekniske rapporter fra DCE, og har et farvebillede på forsiden! (i modsætning til DMU’s arbejdsrapporter, der udkom i sorthvid). Det er stadig sådan, at rapporterne ikke udgives på papir, men udelukkende i digitalt format.

Samtidig med udgivelsen har DCE lagt en presseomtale af rapporten på nettet. Her fokuseres på vandstandens betydning for ynglefuglenes succes, idet områdets ræve har lettere ved at komme frem til de ynglende fugle ved lav vandstand. Fra 2000 og nogle år frem var bestanden af ræve markant reduceret som følge af sygdommen skab, og netop i disse år ynglede arter som Klyde, Rødben og Vibe i stort antal.

Da overvågningen er “hængt op” på det nationale NOVANA-program, har der i 2011 været særlig fokus på arterne Plettet Rørvagtel, Trane og Sortterne. Der blev kortlagt i alt 13 territoriehævdende Plettet Rørvagtel, det største antal siden 2007. De fleste ankom i juli. Bestanden af Trane var på seks stedfaste par kortlagt ved gentagne lejligheder i løbet af ynglesæsonen. Det er den største bestand, som hidtil er registreret i Vejlerne. Der blev registreret 26-36 ynglepar af Sortterne i en koloni i Kogleakssøen. De fik i alt 11 flyvedygtige unger, et bedre resultat end i 2010, hvor ingen unger blev produceret.

Af øvrige markante udviklinger i 2011 kan nævnes, at Rørhøg og Rørdrum har taget meget vel imod naturgenopretningen i Tømmerby Fjord, hvor diget er udbedret og vandstanden markant forhøjet.

Skestork genindvandrede i 2011 til Vejlerne, og for første gang siden 1996 blev lokaliteten Melsig i Arup Vejle taget i anvendelse. Otte rugende fugle blev iagttaget fra land.

Kun 25 par Klyder og 24 par Havterner på Bygholmengen er en fortsættelse af tendensen fra 2010 med meget lave tal af disse kolonirugende arter, der er afhængige af en høj vandstand. Der var stort set ingen ynglesucces hos Klyde, og slet ingen hos Havterne.

Med 52 territorier af Engryle er der tale om en lille tilbagegang i forhold til 2010, mens en anden af engenes meget fåtallige arter, Brushøne, havde en lille fremgang til syv yngleurolige høner. Samme dag som denne tælling blev gennemført sidst i juni sås i alt 11 Brushaner på spillepladser, og sammen med dem yderligere tre høner (som nok næppe har nået at yngle i år; men kan være udtryk for mislykkede yngleforsøg). Det er en fremgang fra fem ynglehøner i 2010 til samme niveau som i 2008-2009, men i et længere perspektiv er bestandsniveauet meget lavt.

Stor Kobbersneppe ynglede i år med 116 par, 10 par flere end i 2010.

I afsnittet om driftsforhold omtales i år et hidtil upåagtet problem i Vejlerne: at ynglefugle kolliderer med hegnstrådene. Et konkret, fotodokumenteret tilfælde af en nyudfløjen Engryle med såret vinge kan formentlig tilskrives, at fuglen var fløjet ind i den hegnstråd, der krydser engen tæt på iagttagelsesstedet. På Tipperne, hvor man i en årrække har været opmærksom på dette problem, har man helt kunnet afhjælpe det ved at føre en hvid snor langs med hegnstråden (viklet om tråden). Rapporten anbefaler, at der også i Vejlerne indføres en form for afværgeforanstaltning for at minimere risikoen for kollisioner med hegnstråd i de vigtigste områder for engfugle.

I sommeren 2011 græssede 300 kreaturer på Bygholmengen, heraf 100 med kalve, hvilket giver en kapacitet svarende til 330-350 voksne kreaturer. Det kan konstateres, at det lave antal i kombination med en relativt kort græsningssæson har bevirket, at opvæksten af tagrør ikke har kunnet holdes nede, især på de fire nordligste parceller. En markant opvækst af tagrør her kan medvirke til en forringelse af forholdene for engfuglene i den kommende ynglesæson.

I øvrigt kan jeg kun opfordre til, at man selv læser rapporten og tilegner sig flere detaljer om, hvordan og hvorfor det er gået med ynglefuglene, som det er! God fornøjelse med læsningen!

Ynglefuglerapport med forsinkelse

Ynglefuglerapport 2010

Firmaet ornit.dk har de seneste år haft kontrakt med DMU om overvågning af de vigtigste af Vejlernes ynglefugle. Overvågningen får økonomisk støtte fra Aage V. Jensen Naturfond, som ejer Vejlerne.

Hvert år publiceres en ynglefuglerapport, som præsenterer resultaterne af overvågningen. Målsætningen er, at rapporten skal “på gaden” samme år som den behandlede sæson, men i tilfældet 2010-ynglefuglerapporten må vi desværre konstatere, at publiceringen er blevet meget forsinket. Det er lige før, at man kan kalde rapporten uaktuel, for den nye sæson 2011 er jo på nuværende tidspunkt godt i gang…

Nuvel, nu er rapporten ialfald tilgængelig. Den kan downloades her fra DMU’s hjemmeside: Ynglefugle i Vejlerne 2010 som pdf-fil. DMU’s arbejdsrapporter udgives ikke længere på papir, så man må til computeren, hvis man vil læse disse rapporter…

Læserne må selv studere publikationen for at få at vide i detaljer, hvordan det gik ynglefuglebestandene. Jeg kan dog kort summere, at der i 2010 især var fokus på Engryle, Brushøne og Sortterne. Der blev kortlagt 64 par Engryler, hvilket er det største antal siden 2003. Der blev endvidere kortlagt 5 yngleurolige Brushøner, hvilket er på niveau med de seneste år. Med 24-33 par steg Sortternerne en anelse i antal i forhold til 2009. Desværre fik de ingen unger på vingerne.

Desuden kan af markante udviklinger i 2010 nævnes, at Rørdrum-bestanden fik et alvorligt knæk efter isvinteren (fra 114 til 61 paukende fugle), og både Klyde og Havterne opgav stort set at yngle på Bygholmengen. For begge arter var der tale om det laveste niveau siden tællingernes start i 1978. Vandstanden var sidst på foråret ikke optimal for kolonirugende arter på Bygholmengen, men det kan næppe alene forklare den drastiske tilbagegang for disse arter. Det er måske nærliggende at antage, at isvinteren kan have fjernet en stor del af fødegrundlaget, invertebrater og småfisk?

Rapporten behandler særligt grundigt nogle af forholdene omkring Engryle’s glædelige fremgang. Der blev fundet 34 territorier i maj og 38 i juni, hvoraf 12 var kortlagt også i maj. Det kan ikke udelukkes, at nogle af territorierne kortlagt i juni drejer sig om par, der er vandret med ungerne. Især er det parrene fra Bygholmengens sydligste parceller, der kun er blevet registreret på maj-tællingen, hvorimod der på de nordligste parceller er en overvægt af territorier, som først er registreret i juni. Det kunne antyde, at der sker en vandring mod nord med ungerne, ligesom det er kendt for Stor Kobbersneppe. Man må dog formode, at Engryle har noget sværere ved at vandre langt og krydse de mange kanaler med ungerne. Juni-tallet må under alle omstændigheder betragtes som et minimumstal, og delvist et udtryk for fugle med ynglesucces – alle yngleaktive fugle under kortlægningen i juni er nået langt i ynglecyklus. Og sammenlignes med de foregående år, er stigningen markant for både maj- og juni-tællingerne. Vejlerne (læs: Bygholmengen) er i disse år den eneste store ynglelokalitet for Engryle, hvor bestanden er stabil og endda udviser en lille fremgang, i en tid, hvor arten ellers går tilbage på stort set alle kendte lokaliteter.

Rapporten indeholder naturligvis også de sædvanlige afsnit om driftsforhold og vandstand, der jo som bekendt kan være ganske afgørende for ynglefuglenes muligheder. Her bemærkes især, at vandstanden i Bygholm Nord, på trods af at lokaliteten er omkranset af diger på alle sider, de seneste år er faldet betragteligt. Efter at Krapdiget blev retableret i 1994 måltes i årene 1997-2003 meget høje vandstande. Dette faldt sammen med de hidtil største bestande af en lang række rørskovstilknyttede arter, bl.a. Grågås, Rørdrum, Rørhøg og Vandrikse, som kulminerede i årene omkring og lige efter 2000. Også Sortterne, som har sin vigtigste yngleplads i Danmark i Kogleakssøen, en del af Bygholm Nord, er afhængig af en høj vandstand på ynglepladsen. I 2010 var vandstanden på lokaliteten tilbage på niveauet før Krapdigets retablering, og der sker tilsyneladende et fortsat fald. Der findes kun én reguleringsmulighed der kan påvirke vandstanden i Bygholm Nord, idet der ved Kogleakssøen findes et stem i diget mod Selbjerg Vejle. Det er konstateret, at dette stem igennem vinterhalvåret har stået åbent, men uvist, om det har nogen større effekt på vandstanden. Hvis ikke det skyldes udledning via dette stem, kan den stadigt lavere vandstand de seneste år skyldes, at Selbjergdiget gradvist nedbrydes ved, at vand fra Bygholm Nord løber over diget ind i Selbjerg Vejle, hvor diget er svagest. Når digekronen flere steder nedbrydes, kan bassinet holde på mindre vand. Det er formentlig nødvendigt at forstærke diget for at sikre, at der fortsat holdes en høj vandstand i rørskoven i Bygholm Vejle nord for Krapdiget, og dermed gives betingelser for store bestande af rørskovsfugle (og Sortterner) – det er ialfald rapportens anbefaling. Hvis en passende høj vandstand skal opretholdes må stemmet i diget enten fjernes helt eller administreres konservativt, så det f.eks. kun åbnes hvis de målte vandstandsværdier overstiger værdierne, der blev målt i 1997-2003.

DMU’s arbejdsrapport-serie har sorthvide omslag, så Henriks flotte sortternefoto fremstår desværre lidt farveløst…

På trods af den lange forsinkelse ønsker jeg god fornøjelse med læsningen!

Første maj med Sortterner og hit i Kogleaks

De sidste dage er Kogleakssøen og vandfladerne i Han Vejle, Lund Fjord og Selbjerg Vejle blevet checket indtil flere gange dagligt, i håb om at Vejlernes Sortterner skulle være vendt tilbage til deres faste – og næsten eneste danske – yngleplads.

Men i år nåede de ikke at ankomme i april, der var ingen Sortterner at se, da jeg checkede i aftes.

Til gengæld havde jeg idag det held at opleve selve ankomsten af de første fugle, da en flok på 12 “dumpede ned fra himlen” ved 7:30-tiden, og pludselig fyldte den velkendte spæde terneskratten luften. Flokken cirklede et par gange over Hættemåge-kolonien, hvorefter de forsvandt, for et kvarter senere at vende tilbage; nu var der mindst 15 fugle. -Jeg går ud fra, at det var den samme flok, men der kan selvfølgelig også være tale om to flokkes ankomst… Under alle omstændigheder et dejligt gensyn. Også i anden omgang var det kun et hurtigt vend over lokaliteten, før de drog videre. Jeg formoder at de nyankomne ynglefugle lige skal rundt og checke, at alt står vel til i resten af Vejlerne…

Kogleakssøen er iøvrigt godt fyldt op med fugle, diverse svømme- og dykænder i mængder, 4 par Sorthalsede Lappedykkere, begyndende etablering af Fjordterner i kanten af Hættemåge-kolonien, osv. Der har også flere gange i den sidste uges tid været besøg af Dværgmåger, de sås dog ikke i dag.

Til gengæld fandt jeg et regulært HIT, sammen med nogle Troldænder lå en adult han Hvidøjet And, som dermed kom på min liste over ædelarter i DK. Jeg så fuglen fra pumpehuset, og desværre svømmede den længere op i hjørnet mod Store Gollum. Da jeg senere checkede fra Kogleaks-skjulet, var den ikke til at finde igen, og under alle omstændigheder ville det have været i et elendigt lys.

Men til aften igen, måske, i medlys fra skjulet?

Men for at ingen skal tro at jeg bluffer, lægger jeg lige et par dogme-doku-fotos online…

Hvidøjet And, Kogleakssøen, maj 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Hvidøjet And, Kogleakssøen, maj 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Hvidøjet And, Kogleakssøen, maj 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Hvidøjet And, Kogleakssøen, maj 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Eksklusive ungfugle

Dværgmåge og Sortterne, Ulvedybet, august 2010. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Dværgmåge og Sortterne, Ulvedybet, august 2010. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Der blev jo IKKE produceret unger i år hos to af Vejlernes mest eksklusive ynglefuglearter, Sortterne og Dværgmåge.

Men det blev der andre steder; idag fløj en 1K-fugl af begge arter rundt sammen i “Perlen” i Ulvedybet, hvor de gav glæde under Nibe Bredning-tællingen.

Hvor mon de så er klækket? Utvivlsomt kommer de jo nok fra populationer længere østpå, så Finland kunne være et bud…