Aparte Sortmejser

Sortmejse, Tømmerby, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Sortmejse ankommer med mad i næbbet til ungerne, Tømmerby, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Ifølge den gængse litteratur skulle Sortmejse først være indvandret til Danmark i nyere tid, efter at landet blev tilplantet med nåletræsplantager. Arten er nemlig kendt for at være strengt tilknyttet nåletræer, særligt grantræer.

På vores matrikel på en lille hektar, hvoraf det meste henligger som natur, findes ikke ét eneste nåletræ (men derimod nogle hundrede løvtræer, selvfølgelig udelukkende hjemmehørende arter). Derfor har det ikke været underligt, at vi i de snart 34 år vi har boet her kun helt undtagelsesvist har mødt Sortmejse på grunden (jeg husker faktisk kun et enkelt besøg på foderbrættet om vinteren). Det nærmeste sted hvor arten er fast er i “Martins skov” (tidligere feltstationens) på hjørnet af Lyngevej en halv kilometer herfra – en plantage domineret af fyr- og grantræer med også med indslag af løvtræer.

Stor var min overraskelse derfor, da jeg for et par uger siden blev opmærksom på et par Sortmejser, der smuttede ud og ind af en af matriklens ca. 40 redekasser! Ikke alene er det overraskende at de vælger at være her omgivet af løvskov (inkl. naboen Bundgårds gamle parkagtige lund) – men at de så lige præcis vælger denne kasse på gavlen af annekset, som tidligere har været beboet af Grå Fluesnapper, en halvåben kassetype – dét er næsten endnu mere mindblowing! Jeg var sikker på at Sortmejser ville foretrække en lukket redekasse – og dem er der altså et rigeligt udbud af her hos os.

Det fordelagtige – for os – er at kassen er placeret, så vi kan sidde og holde øje med den, når vi spiser aftensmad – i drivhuset eller på terassen. Jeg tror ikke ungerne er så store endnu, der kan godt gå fem minutter imellem fodringerne. Men at der er unger i kassen er uomtvisteligt – forældrefuglene har en lille ekskrementsæk med i næbbet hver gang de flyver derfra…

Sortmejse, Tømmerby, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Sortmejse forlader redekassen med ekskrementsæk i næbbet, Tømmerby, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Fra feltstationens dagbog – 9. oktober 1991

Tæt dis, ja for at være helt præcis tåge prægede dagens første timer. Vi var ellers lige ved at tro at det klarede op ved ½8-tiden, hvor solen kom igennem en kort stund, men så lukkede det hele til igen. Terje var ellers parat til at tage på total med madpakke og alting! Men dét måtte aflyses. Først ved 10-tiden begyndte det for alvor at klare, og fra middag blev det en rigtig smuk dag med masser af sol – godt nok stadig filtreret gennem en diset himmel, men lun og lækker – sjældent oktobervejr! Vindretningen hele døgnet forresten østlig, og ret svag.

Ja, da vi ikke kunne komme på total måtte vi jo finde på noget andet at foretage os.

Albert ringmærkede som sædvanligt i haven, hvor den største begivenhed var, at han missede en Skovskade, som næsten røg i nettet. Der var også Skovsneppe i havekrattet, efterårets første – men den var slet ikke i nærheden af nettene. Det havde ellers været et par fine fangster. I stedet blev det kun til en Jernspurv og en Sangdrossel.

Undertegnede var hos tandlægen for gud ved hvilken gang for at få lavet en rodbehandling – muntert siger jeg jer!

Sune og Terje var på Bulbjerg, animeret af hitrygter og vejret, der bestemt også får en til at tænke i de baner. Der var dog ikke mange fugle, kun vimsede en lille flok Sortmejser rundt derude. Til gengæld fangede de en stor portion svampe – den flotte og velsmagende stor parasolhat. Og så gjorde de en spændende observation i nordvesthjørnet af Lund – en flok på 8 af “vores” Skægmejser i “højflugt” på vej mod Bulbjerg – og Skagen, og en ringaflæsning???!…

Om eftermiddagen tog Albert og undertegnede på Bygholmengen, for at få kortlagt rørslåningen fra i sommers. Vi startede med at gå ud til Krap og hochstand’en, og derfra skiltes vi – Albert tog de sydligste parceller og jeg parcellerne op til nord for halvkanalen. Det er faktisk et pænt stykke, der er blevet lagt ned!, mellem en tredjedel og en fjerdedel af hele Engen. Det bliver spændende at sammenligne kortet med kommende års ynglefugletællinger! Vi sluttede af med turen op ad Ør. Landkanal – jomfrutur for den nye dyt. Den er bare meget bedre affjedret end den gamle, en drøm at køre i på de bumlede grusveje! Anledningen var nu især, at Albert havde sin prøvetagnings-ramme liggende på diget – den er for tung og uhåndterlig at transportere hjem på knallert. Der var selvfølgelig også fugle at se på Engen. Mens vi gik derude så vi Vandrefalken (ad.) på ret tæt hold, samt en Blå Kærhøg og en Fjeldvåge – efterårets første. Og ikke nok med det – på vej op ad landkanalen fulgtes vi med en Duehøg – den samme, som jeg har set derovre to gange før. Nu så vi den så godt, at den kan bestemmes til en imm. – når den sidder ser den helt brun ud, men i flugten afslører den en flot blå ryg. En fed fugl, og sjældent at se den så godt – vi havde den foran os hele vejen op. De 7 Traner var her selvfølgelig også endnu.

Ved Krap mødtes vi iøvrigt med Sune og Terje, som sad på broen og talte dykænder til overnatning. Det blev ikke til ret mange; selvom de sad der til det blev mørkt, kom kun 240 TopSkalleslugere ind til Selbjerg. De trak ind i løbet af en kort periode, hvor trækket var ret intensivt, så man kunne have forventet et stort tal, men det ebbede hurtigt ud igen. Senere trak de 150 af den retur fra Selbjerg til Glombak!

Efter fælles svampemiddag tog hele stationen til fjernsyns-fodboldlandskamp (DK-Østrig), som blev indtaget omme hos undertegnede – Bjarne har taget sig den ubeskrivelige frækhed at fjerne sit fjernsyn i Stenhuset. Til alles glæde var det os, der vandt – bjergbønderne blev jordet 3-0!