Juni-vejr, Dværgmåger og Sortterner

Jeg var en tur i Kogleaks til aften for at kigge efter Helges Hvidskæggede Terne – som ikke var der – og selvfølgelig ikke mindst for at se, hvordan vore kære fåtallige ynglefugle Dværgmågerne og Sortternerne havde klaret den regn-kuling af nærmest tropisk intensitet, der hærgede Vejlerne i forgårs.

Det er jo set adskillige gange før, at Sortternerne har haft svært ved at klare juni-vejret, når det har været for uvenligt. Men nu faldt uvejret jo sent på måneden, og fuglene har været der stabilt siden ialfald midt i maj, så jeg havde en forhåbning om, at ungerne var nået at blive så store og med udvoksede fjer, at de havde klaret den.
Lige ved første øjekast så det ikke for godt ud. Da hele Hættemåge-kolonien var på vingerne, 300 fugle varslende over et eller andet rovdyr, eller en rovfugl, var der kun 5 Sortterner, som varslede med dem. Men heldigvis, da tingene var faldet til ro igen, var der mere eller mindre konstant 15-20 Sortterner omkring kolonien, og flere gik ned og fodrede på de skjulte reder. Og SANDELIG – pludselig var der også flyvende ny unger imellem – ialfald 3, måske 4. De to var helt rundvingede og holdt til sammen et bestemt sted, sikkert fra samme rede. Den/de tredje/fjerde juvenile var mere spidsvinget og havde formentlig fløjet i nogle dage. Så alt i alt må man gå ud fra, at de elegante sorte terner, som i den grad er forbundet med sommer i Vejlerne, klarede den denne gang…

Derimod var det tydeligt, at det rugende Dværgmåge-par havde opgivet. Ganske vist opholdt de sig stadig ved reden, men uden at lægge sig på den. Reden ligger også meget lavt og ser meget våd ud – jeg tror også, at Hættemåger har været oppe at trampe i den. Men de småvarslede stadig overfor Hættemågerne! De synlige Fjordterne-reder på samme lille stribe mudder var også opgivet; et par nussede med at lave en ny rede, så det ud til…

Iøvrigt, hvad angår Hættemåger, så ser det rigtigt fint ud. Jeg talte ikke færre end 310 nye flyvefærdige ungfugle i Kogleaks, som nævnt samtidig med, at der stadig var mindst 300 voksne fugle, som forsvarede reder. Og Hættemågerne er jo ligesom forudsætningen for alle (eller mange af, ialfald!) de andre ynglefugle på lokaliteten.

Men ærgerligt med Dværgmågerne… Til gengæld fik jeg idag at vide af Poul Hald, at han for nogle dage siden havde et andet Dværgmåge-par, varslende, i kanten af den store Hættemågekoloni nord for Krapdiget – men over mod Selbjergdiget, og sikkert derfor, at parret ikke er blevet rapporteret – det er langt væk fra Østre Landkanal og Kraptårnet. I Kogleaks har der hele tiden været 2-3 par – Helge havde også 6 adulte deroppe idag – og med yderligere et par i Bygholm Nord kan den samlede Vejler-bestand i år måske opgøres til 3-4 par…

Det lokale fugleblad

HJEJLEN, lokalbladet for det, der stadig hedder DOF-Viborg Amt (!), er netop udkommet, ialfald på internettet. Der vil gå endnu en uges tid, inden det dumper ind ad medlemmernes og abbonnenternes brevsprækker, men indtil da kan det læses i en digital udgave her.
Bladet er forsynet med en flot forside med mindre drosselfugle, leveret af vores allesammens Jens Frimer, og en anden lokal kraft involveret er – naturligvis – Carsten, som udover redaktørhvervet har leveret en artikel om Bysvaler i Frøstrup. Derudover har han en redaktionel kommentar omkring den politiske proces vedrørende Nationalpark Thy, delvist enslydende med den han for nogle dage siden afleverede her på webben.
Web-udgaven af bladet er i sorthvid og nedsat kvalitet, men for de utålmodige er der ialfald mulighed for at læse bladet!

Amerikaner-drum på retræte

Nordamerikas største naturbeskyttelsesorganisation, National Audobon Society, har netop udsendt en stor rapport om “State of the Birds – Common Birds in Decline” – altså tilstanden hos de almindelige fuglearter i landskabet. Rapporten analyserer data fra de sidste 40 år, som er samlet ind i forbindelse med såkaldte “Breeding Bird Surveys” og “Christmas Bird Counts” efter metoder, som minder meget om DOFs punkttællingsprogrammer (sommer- og vinter-tællinger).
Og det ser skræmmende skidt ud! For de tyve arter med størst tilbagegang er der i alle tilfælde tale om mere end 50% bestandstilbagegang – størst hos Northern Bobwhite, en lille hønsefugl, som er gået tilbage med over 80%. En af fuglene på listen har en særlig Vejler-tilknytning, nemlig Amerikansk Rørdrum, som er gået tilbage med lige knap 60%, og befinder sig som nr. 15 på listen over arter med størst tilbagegang. Man kan så sige, at tilbagegangen er sket fra et højt niveau, idet beregningerne siger, at der i 1967 var 7,3 mio. Amerikanske Rørdrummer i Nordamerika. Men idag er der altså “kun” 3 mio. tilbage.
Arten er udbredt i et bredt bælte over hele bredden af kontinentet, fortrinsvis den sydlige halvdel af Canada og de nordligste stater i USA – incl. Newfoundland, og det er vel fugle fra disse østligste områder, som en gang imellem bliver blæst over Atlanterhavet og kommer til Europa. De fleste overvintrer i USAs sydstater og et stykke ned i Mexico.
Det er bestemt alarmerende med så stor en bestandstilbagegang hos denne karismatiske art – men med tre millioner indiver skulle der stadigvæk være basis for, at en desorienteret fugl kan dukke op på disse længde/breddegrader – potentialet er der, ialfald…

En historisk Pungmejse-historie

Jeg fik fornylig en interessant henvendelse. Det var en nordmand, Geir Olav Toft, som skrev følgende:

Jeg har en etterlysning på en pungmeis som ble kontrollert i Vejle 19.07.1989. Denne fuglen hadde Østtysk ring 91330577 og var blitt merket som 1K 14.10.1988 i Beeskow i daværende Øst Tyskland.
22.06.1990 ble denne hunnen konstatert hekkende på Jæren, det første norske hekkefunnet av denne arten.
Jeg er svært interessert i flere opplysninger rundt kontrollen i Vejle, jeg tror dette dreier seg om en opprinnelig dansk fugl. Og håper på at den hekket i Vejle i 1989!!

Jeg husker godt den østtysk ringmærkede fugl. Da den blev fanget i juli, er det – som Geir skriver – sandsynligt, at den kan have ynglet i Vejlerne det år. Men ringmærkningsområdet – i den østlige del af Han Vejle – ligger ikke i forbindelse med et kendt ynglested. Der har dog ynglet Pungmejser i Han Vejle, men i en anden del af lokaliteten, som er på ca. 90 hektar. Men det er umuligt med sikkerhed at konstatere, hvor den ynglede. Vi (feltstationen) har aldrig fanget fuglene på/i rederne.
Det er nyt for mig, at fuglen året efter flyttede til Norge og ynglede, oven i købet som Norges første sikre ynglefund – meget spændende! Underligt, at denne information ikke nåede frem til feltstationen via ZM… Den er heller ikke nævnt i Dansk Trækfugleatlas.
Det har altid forekommet mig, at Pungmejse er en nomade. Jeg tror, at en del Pungmejser flytter ynglelokalitet fra år til år. Vi fangede ialt omkring 100 Pungmejser mellem 1988 og 1996 i Han Vejle, og der var mange aflæsninger imellem. Det er helt klart den spurvefugleart, som gav flest aflæsninger, forholdsmæssigt.
Jeg har sendt besked tilbage til Geir (baseret på hukommelsen) – og fortalt ham om forskellen på Vejle og Vejlerne! – og selv om jeg ikke med sikkerhed kan sige, om fuglen har ynglet her, håber jeg at oplysningerne kan være nordmændene til hjælp. Jeg glæder mig til at se artiklen om Pungmejsens indvandring til Norge, når den bliver publiceret.

Ranunkelrige

Østerild Fjord, juni 2007. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Østerild Fjord, juni 2007. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Østerild Fjord, juni 2007. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Østerild Fjord, juni 2007. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

På ynglefugletælling på engene i den østlige del af Østerild Fjord i går morges – det vi kalder “Engelstoften” samt stykket mellem Dykkerslusen og Røde Bro – var der måske nok ikke særligt mange fugle, men så var der det botaniske, man kunne gå og glædes over.
I Engelstoften fandt jeg et lille vandhul med klatter af vandranukler samt en anden opretstående plante. Nu er jeg ikke nogen stor botaniker, men jeg mener at den ranke plante er tigger-ranunkel.
Og på stykket mellem Dykkerslusen og Røde Bro var der kæmpestore lavvandede partier med tæpper af vandranunkel – meget, meget flot. (Ja, jeg ved godt at der findes forskellige arter vandranunkel, men jeg nøjes med at konstatere, at det var vandranunkel, det er jeg godt tilfreds med).
En fin morgen var det.