… og her kommer et lille udpluk af fotos fra en rundtur i området igår. Samtidig er det en test af integrationen med mit nye fotogalleri…
Kortnæbbet Gås er virkelig ankommet til Vejlerne nu – de kom til sædvanlig tid midt i september, men det er først de sidste dage at tallet har passeret 10.000. Pibeand græsser både på det lave vand og på engen. Skeand er der også mange af, og når de lægger sig lige foran skjulet på Bygholmengen kan man virkeligt opleve hvor sjov en skabning det er. Som laver sjove spejlinger i vandet! (-nyd lige ovenstående med tre øjne 😉 )… Hjejle dominerer engene med tusindtallige skarer. Havørn og Sølvhejre er arter som – selv om de ikke antalsmæssigt er så mange – man altid lægger mærke til. Og begge sætter de et markant præg på Vejlerne.Flere oktober-fotos fra Vejlerne kan ses i ornitfoto-galleriet her [klik].
