Søren Skov har lige lagt et billede med 72 flyvende Skestorke fra Bygholmengen i august på Netfugls galleri. Billedet ligger her.
Det er vist den største flok, jeg har set fotograferet i Danmark. Findes der billeder med alle fuglene på samme billede? (-der er talt op til 87 i år, men jeg ved ikke, om de alle har stået samlet på noget tidspunkt)…
Måned: november 2005
Farvel til Tranerne…
Jeg har ikke været ude og kigge efter Tranerne på Bygholmengen den sidste tid, men der er indtil for få dage siden rapporteret om 65 fugle ifølge DOFbasen.
Men i går, søndag den 13. november, havde Jens Kristian Kjærgård en flok på 37 (inkl. 1 1K), der trak sydpå over Thisted – og han har oven i købet fotodokumenteret det flot – se galleriet på Netfugl. De har sikkert haft kurs mod Spanien, og vi ser dem sikkert ikke før i marts måned igen…
Amerikansk hit-genganger
Ifølge Netfugl så Peter Kristensen igår torsdag eftermiddag en Amerikansk Pibeand 1K han i Østsøen på Bygholmengen. Jeg har ikke tal på, hvor mange “amerikaner-brunnakker”, der har været i Vejlerne, men min fornemmelse siger, at det er ikke så få, efterhånden…