Endnu en guldsmedebog! (anmeldelse)

Boudot, J.-P., G. Doucet & D. Grand 2021: Dragonflies and Damselflies of Britain and Western Europe. A Photographic Guide. 160 sider. Bloomsbury Naturalist. 45 € i Natural History Book Store.
Det er jo altid spændende at stifte bekendtskab med ny litteratur om emner der interesserer én. Og i mit tilfælde er interessen for odonata, guldsmede og vandnymfer, så stor at når der kommer ny litteratur bliver jeg nærmest nødt til at købe bogen. Normalt er jeg mest til bøger som dækker et større område, f.eks. hele Europa, og jeg har afholdt mig fra de mange bøger som begrænser sig til de Britiske Øer. Denne dækker et lidt større område, nemlig Benelux-landene, Frankrig, Schweiz og Corsica – udover de omtalte øer vest for kontinental-Europa. Egentlig kan man godt se det som et lidt “kunstigt” udvalg af lande, specielt at det kun er Corsica af Middelhavs-øerne, der er medtaget. Bogens forfattere er franskmænd, hvilket nok er en del af forklaringen på dette fokus – og den ret nye bog (udgivelsesår 2021) er da også en oversættelse af en oprindelig fransk udgave.

Det begrænsede dækningsområde gør selvfølgelig at bogens volumen bliver mere håndterlig, den medtager 98 arter og fylder 160 sider (mod eksempelvis Dijkstra et al’s Field Guide to the Dragonflies of Britain and Europe som omhandler 163 arter på 336 sider – dog stadig en bog man sagtens kan have med i felten).

Jeg erhvervede bogen straks efter udgivelsen, men nu hvor vi er godt inde i en ny guldsmedesæson må jeg nok erkende, at det ikke bliver denne bog, jeg oftest kommer til at konsultere.

Lidt synd, egentlig, for jeg er faktisk ret begejstret for mange elementer i bogen – ikke mindst at layoutet er ret “friskt og moderne” og generelt opstillet meget overskueligt. Til gengæld finder jeg at selve tilgangen til bestemmelse i felten er en smule “antikvarisk”, for det er langt hen ad vejen baseret på, at man må “nøgle” sig frem til rette art – og ofte er det ved hjælp af karakterer, som er håbløse at se i felten og faktisk kræver indfangelse af dyrene. Det finder jeg helt unødvendigt da det i langt, langt de fleste tilfælde er en meget nemmere tilgang at basere sig på visuelle karakterer fremfor eksempelvis at tælle vingeceller.Boudot&al_eksempelside

En anden ting, som gør anvendeligheden af bogen begrænset, er udvalget af fotos som hos næsten alle arter begrænser sig til to fotos pr. art – ét af en typisk han og ét af en typisk hun. Dvs. der er ikke plads til at vise noget af den store variation, som mange arter udviser. Med op til fire arter pr. side er de enkelte fotos også meget små, så det kan være svært at se detaljer. Til gengæld er opslagene så forsynet med supplerende stregtegninger for at fremhæve nogle af de afgørende karakterer – men igen er der megen fokus på detaljer som kræver nærstudier – ja nærmest brug af lup.

Selv om sidetallet er ret lavt for en bog af denne type har man valgt at bruge 11 sider på store helsides “portrætfotos” som ikke har anden funktion end at være pynt – her ville jeg ialfald have valgt at prioritere færre og gerne større bestemmelsesfotos, når bogen jo skal forestille at være en bestemmelsesguide. Med fokuseringen på “nørdede” detaljer og den klassiske tilgang med at “nøgle” arterne vil bogen imidlertid aldrig blive hvad jeg forstår ved en field guide.

At bogens dækningsområde er, som det nu er, betyder selvfølgelig at bogen ikke dækker alle i Danmark forekommende arter – ialfald kan jeg komme i tanker om én væsentlig mangel, nemlig en af mine yndlingsarter, Huevandnymfe.

For at balancere denne anmeldelse lidt må jeg nævne et par positive elementer – på trods af bogens beskedne sideantal er der blevet plads til en gennemgang af arternes larver (sidste larvestadium) og exuvier (tomme larvehuder). Også her er det opbygget som en klassisk “nøgle”, men det er måske i dette tilfælde også den eneste måde at gå til emnet på. Jeg har endnu til gode selv at dyrke dette felt i guldsmedebestemmelse i større omfang (ud over mine optællinger af exuvier af Stor Kejserguldsmed), men jeg synes det ser ud som om at denne bog kunne være en god indgangsvinkel til emnet. Exuvie-guiden optager 29 sider i bogen.
Boudot&al_eksempelside3

En pudsig feature som jeg ikke har set i andre guider er et afsnit med alle arternes vingemønstre, lavet ved højopløste scanninger af døde individers vinger – hvilket er ganske flot, faktisk – men i mine øjne mere et kunstobjekt end brugbart i bestemmelse – ialfald af langt de fleste arter… “Vingeribbe-guiden” optager 8 sider af bogen.Boudot&al_eksempelside4

Afslutningsvis vil jeg konkludere at Boudot et al’s lille for så vidt fine bog er en bog ialfald jeg sagtens kunne undvære – den tilføjer ikke for alvor noget nyt som man har brug for for at kunne bestemme guldsmede og vandnymfer i vores del af verden. Jeg vil også mene at prisen ligger i den høje ende – ikke mindst hvis man eksempelvis sammenligner med den på mange måder tilsvarende, også foto-baserede bog Europe’s Dragonflies af Smallshire & Swash, som blot dækker hele Europa og har langt flere fotos med af de enkelte arter. Det er en langt mere praktisk anvendelig bog, som kan erhverves for lidt mere end det halve af prisen.

Men nu jeg har købt den, er den da meget hyggelig en gang imellem at hive frem – om ikke andet kan jeg nyde det fine layout, som der virkelig er kælet for – og da jeg selv sysler en del med at få tryksager til at tage sig præsentable ud kan jeg ialfald godt sætte pris på det aspekt ved bogen! Og skulle jeg en dag for alvor komme i gang med at arbejde med larver og exuvier vil jeg helt sikkert hive bogen frem!

Hvis man i øvrigt er interesseret i guldsmedelitteratur kan jeg henvise til denne oversigt over bøger omhandlende Europas odonata.

Oversigt over guldsmedelitteratur

I adskillige år har det været "biblen" når det gælder guldsmede-bestemmelse - Dijkstra 2006.
I adskillige år har det været “biblen” når det gælder guldsmede-bestemmelse – Dijkstra 2006.
Biblioteket med guldsmedelitteratur er vokset - specielt de sidste par år...
Biblioteket med guldsmedelitteratur er vokset – specielt de sidste par år…
Det griber om sig, det er blevet til en ordentlig stak guldsmedebøger efterhånden!
Som det ses på min første udgave af Dijkstra’s Field Guide to the Dragonflies of Britain and Europe er det en bog, der har været flittigt brugt i felten – ja den har endda været med i kanoen, når jeg har været udsat for havari, så den har prøvet lidt af hvert. Er det så dén bog jeg vil anbefale andre guldsmedeinteresserede? I det følgende vil jeg gennemgå de bøger som er på markedet om Danmarks/Skandinaviens/Europas guldsmede og vandnymfer, og kommentere deres styrker og svagheder. Bøgerne er nævnt efter udgivelsesår.
Nielsen, O. F. 1998: De danske guldsmede. – Apollo Books. ISBN 9788788757-21-7. En meget grundig gennemgang af de danske arter og deres biologi, ud fra den viden som fandtes på det tidspunkt. Bogen er skrevet, da Stor Kejserguldsmed først for nylig var registreret i Danmark, og flere andre arter er efter årtusindskiftet dukket op i landet (og mangler derfor i bogen), f.eks. Lille Rødøjet Vandnymfe og Grøn Kobbervandnymfe. Men selv om bogen udkom for over tyve år siden og der derfor er sket meget siden, må det stadig betegnes som en milepæl for dansk odonatologi. Trykke- og fototeknisk er der gjort fremskridt siden udgivelsen af denne bog, alligevel er der mange ”hyggelige” fotos af dyrene og habitaterne. Man skal ikke købe den som felthåndbog, det er den ikke tænkt som, og oplysningerne om udbredelse er uaktuelle. Det er først og fremmest en fin indføring i guldsmedenes levevis under danske forhold, og som sådan kan bogen virkelig anbefales. ‘De danske guldsmede’ er tilsyneladende stadig til salg fra forlaget (300 DKK + moms).
Cham, S. 2012: Field Guide to the larvae and exuviae of British Dragonflies. – The British Dragonfly Society. ISBN 978-0-9556471-2-3. Når man på et tidspunkt har kigget på voksne, flyvende guldsmede og vandnymfer i nogle år, opstår et ønske om at lære noget om dyrenes liv i den lange periode af deres liv, hvor de lever som vandlevende insekter i larvestadiet. Her er der ikke så megen hjælp at hente i litteraturen – der findes en meget grundig bog om emnet på hollandsk, men eftersom det er et sprog jeg ikke behersker, er det jo ikke en mulighed. Denne engelske bog er et udmærket sted at starte hvis man gerne vil kunne identificere larverne (og tomme larvehuder/”exuvier”). Her er anvendt fotos, hvilket både kan være en styrke og en svaghed – ofte kan forskelle i udseende lettere tydeliggøres på tegninger. Den største mangel ved bogen er dens geografiske begrænsning, den dækker kun de Britiske øer, og der er derfor en del danske arter som ikke er behandlet, bl.a. Grøn Mosaikguldsmed. Ellers kan nævnes, at Billqvist 2019 medtager fotos af larverne, dog uden at behandle kendetegnene. Bogen kan købes hos NHBS for 12 €.
Boudot, J.-P. & V.J. Kalkman (Red.) 2015: Atlas of the European dragonflies and damselflies. KNNV Publishing. ISBN 978-90-5011-4806. Et imponerende værk som præsenterer et fælleseuropæisk atlas over guldsmedenes udbredelse i 50×50 km kvadrater. Derudover bringes også kort med verdensudbredelsen for de pågældende arter. Det danske materiale stammer fra naturbasen.dk (tidligere fugleognatur.dk), og tilsvarende er der for de andre lande anvendt nationale digitale artportaler/databaser. Fund til og med 2012 er medtaget i behandlingen, derfor er eksempelvis den nyopdagede bestand af Baltisk Mosaikguldsmed fra Vejlerne med. Teksten behandler arternes foretrukne habitater, bestandsudviklingstendenser og beskyttelsesstatus samt flyvetid (ofte vist grafisk for forskellige delområder). De fleste arter har et lille præsentationsfoto, men der er ikke fokus på artsbestemmelse – bogen er først og fremmest for folk som ønsker et detaljeret kendskab til arternes udbredelse i Europa. Bogen kan købes hos forlaget, men da webshoppen er på hollandsk, kan det være besværligt. Det er nemmere at bestille den hos NHBS, hvor den koster 84 €.
Galliani, C., R. Scherini & A. Piglia 2017: Dragonflies and Damselflies of Europe. A scientific approach to the identification of European Odonata without capture. – WBA Handbooks. ISBN 978-8890-3323-6-4. Bogen er forfattet af italienske odonatologer og behandler alle europæiske arter. Som fremhævet i titlen er formålet med bogen at fremhæve FELTkendetegn som kan anvendes uden indfangning af dyrene. Den videnskabelige tilgang (også fremhævet i titlen) er ikke mere fremtrædende end i de andre håndbøger, og giver sig mest udtryk i at der udelukkende anvendes de videnskabelige artsnavne, ikke engelske eller andre landes navne. Hver art behandles på ét opslag (to sider); nogle få sjældnere arter får kun en enkelt side. I langt de fleste tilfælde er der fire fotos pr. art – store pædagogiske fotos – og for en del arters vedkommende er der tilføjet detalje-fotos (eller tegninger), som ”zoomer ind” på særligt afgørende detaljer for bestemmelsen, f.eks. mange vandnymfearters karakteristiske tegninger på andet bagkropssegment hos hannerne. Ligeledes er der anvendt pile for at fremhæve detaljer. Hvert arts-opslag rummer desuden et udbredelseskort (ikke helt opdaterede; har godt nok fået Grøn Kobbervandnymfe med i den sydlige tredjedel af Jylland, men mangler f.eks. Lille Rødøjet Vandnymfe og Baltisk Mosaikguldsmed i Danmark). Teksten er ret kortfattet – bogens styrke er først og fremmest det meget flotte fotomateriale (hvoraf mange af de nordlige arter er fotograferet af Erland Refling Nielsen). Kan købes hos NHBS til en pris af 67,50 €, hvilket synes dyrt sammenlignet med Smallshire’s eller Dijkstra’s bøger.
Billqvist, M., D. Andersson & C. Bergendorff 2019: Nordens Trollsländor. – Avium förlag. ISBN 978-9198-5165-2-4. Bogen har jeg anmeldt mere grundigt her. Her skal blot atter fremhæves, at det er en utroligt grundig guide med mange fotos (15-25) til hver art, og hos de meget variable arter er der vist hele variationsbredden af farver og andre dragtafvigelser, opdelt på køn. Teksten er ligeledes omfattende og en stor hjælp i tvivlstilfælde, mange mere spidsfindige kendetegn er medtaget. Og så er der kælet for layoutet! Regner man kun med at kigge på guldsmede og vandnymfer i Skandinavien, og vil man kun investere i én felthåndbog, må det blive denne. Bogen kan eksempelvis købes i Naturbokhandeln for 299 SEK eller i Naturbutikken for 299 DKK.
Wildermuth, H. & A. Martens 2019: Die Libellen Europas. Alle Arten von den Azoren bis zum Ural im Porträt. – Quelle & Meyer Verlag Wiebelsheim. ISBN 978-3-494-01690-0. En enormt omfattende håndbog på næsten 1000 sider, hvor begrebet ”tysk grundighed” virkelig kommer til sin ret. Ikke en typisk felthåndbog hvor arterne er præsenteret på sammenlignelige pædagogiske plancher, ikke desto mindre er der et tekstafsnit om kendetegn, som er meget detaljeret, og der er mange fotos både af dyrene og habitaterne – de fleste fotos er dog ret små. Håndbogens største styrke er behandlingen af levevis og økologi, hvor det virker som om, at al eksisterende viden om de enkelte arter er samlet op (med behørige litteraturhenvisninger). Litteraturlisten bagest i bogen fylder 70 sider. I en del tilfælde – for arter med begrænsede informationer – påpeger bogen også oplagte huller i den tilgængelige viden. For hver art er der et stort detaljeret udbredelseskort, der dog ikke altid er særligt præcist for danske forhold; f.eks. vises Baltisk Mosaikguldsmed som forekommende på Bornholm (men ikke Lille Kejserguldsmed), og Sydlig og Lille Kobbervandnymfe har fået alt for store udbredelser (i forhold til den kendte meget pletvise forekomst). Men alt i alt vil denne bog tilfredsstille et ønske om mest mulig viden samlet i én bog (forudsat at man kan læse tysk). Det er til gengæld ikke en bog som kan anbefales som egentlig felthåndbog. Man kan købe ‘Die Libellen Europas’ gennem NHBS for 65 € – og man får virkelig meget bog for pengene!
Smallshire, D. & A. Swash 2020: Europe’s dragonflies. A field guide to the damselflies and dragonflies. – Princeton University Press/WILDGuides/British Dragonfly Society. ISBN 978-0-691-16895-1. En nyudgivet guide der i opbygning minder en del om Galliani’s bog med ét opslag (to sider) pr. art. Layoutet er mere moderne og ”friskt”, og alle opslagene er opbygget med tekst, udbredelseskort og et habitat-foto på venstre side, 4-9 bestemmelsesfotos på højre side (ofte med indsatte ”indzoomede” detaljefotos) og med tynde linjer til at fremhæve særligt vigtige detaljer. Som i Galliani’s bog er der for mange arter desuden tegninger som viser specifikke elementer på guldsmedekroppen som det er særligt vigtigt at fokusere på, disse er indsat i den brede margin på venstresiden. Jeg har endnu ikke haft mulighed for at teste bogen som bestemmelsesguide, men den virker umiddelbart ret grundig og ikke mindst meget indbydende/”lækker”! Hvis man foretrækker fotos til feltbestemmelse frem for tegninger (i høj grad en personlig smagssag) vil jeg anbefale at man overvejer denne guide. Den kan købes hos NHBS for 24 €, hvilket må siges at være billigt.
Dijkstra, K.-D. B., A. Schröter & R. Lewington 2020: Field Guide to the Dragonflies of Britain and Europe including western Turkey and north-western Africa, Second Edition. – Bloomsbury Wildlife. ISBN 978-1-4729-4395-8. Ny udgave af min slidte “bibel” fra 2006. Langt hen ad vejen er det den samme bog med de samme meget smukke og detaljerede stregtegninger, men nogle få nye arter er tilføjet, og det meste af layoutet er brudt helt om. Alle fotos er udskiftet. Behandlingen af arterne og layoutet er ikke så ”stringent” opbygget som i flere af foto-guiderne, her er ganske vist mange arter som fylder præcis én eller to sider, men i tilfælde hvor der ikke var plads nok indenfor et opslag, kan behandlingen løbe over flere sider. Bestemmelsesdetaljer er vist på tegningerne, de ledsagende fotos har man mest indtrykket af tjener til at bryde og gøre layoutet mere levende, men den ledsagende billedtekst fremhæver hvis særlige karakterer kan ses på billedet. Teksten er i det hele taget koncis og meget fokuseret på feltbestemmelse, mens afsnit om habitat og forekomst fylder minimalt. Selv om udviklingen indenfor foto- og trykketeknik har gjort at felthåndbøger som anvender fotos er blevet langt mere anvendelige, vil jeg stadig mene at anvendelsen af tegninger giver bedst mulighed for pædagogisk fremhævning af vigtige detaljer – forudsat at der er tale om en dygtig tegner! (og det må man sige der er i dette tilfælde, nemlig Richard Lewington, der har illustreret en lang række insektbøger i denne serie). Altså en bog jeg giver min bedste anbefaling. Bogen kan købes hos NHBS for 24 €, hvilket jeg kun kan betragte som meget billigt (og det må være fordi den trykkes i et stort oplag at det kan lade sig gøre).
Boudot, J.-P., G. Doucet & D. Grand 2021: Dragonflies and Damselflies of Britain and Western Europe. A Photographic Guide. – Bloomsbury Naturalist. ISBN: 978-1-4729-8222-3. Normalt køber jeg først og fremmest bøger som dækker et større geografisk område; denne dækker de Britiske Øer foruden Frankrig, Nederlandene, Belgien, Luxembourg, Schweiz og Corsica – et lidt pudsigt valg af dækningsområde (som formentlig afspejler at forfatterne er franskmænd). Jeg har skrevet en egentlig anmeldelse af bogen, her skal blot nævnes at det er en smal bog på blot 160 sider baseret på en klassisk(/”antikveret”) tilgang til bestemmelse hvor man “nøgler” sig frem til rette art. Bogen præsenterer to til fire arter pr. opslag, og der er i de fleste tilfælde kun to fotos (en typisk han og en typisk hun) pr. art. Man får altså ikke præsenteret et stort udvalg af variationer – til gengæld er der mange “hjælpetegninger” som viser detaljer – ofte detaljer man kun kan se, hvis man indfanger dyrene. Bogen er således IKKE tænkt som hvad man normalt forstår ved en field guide. Positivt er der til gengæld en stor sektion af bogen tilegnet bestemmelse af larver i sidste larvestadium og exuvier – og uden at have efterprøvet denne nøgle i praksis ser den i mine øjne både grundig og relativt tilgængelig ud. Bogen dækker dog (pga. af det valgte regionale fokus) ikke alle arter som kan træffes i Danmark. Det er en dyr bog (prisen er 45 € i NHBS), hvilket selvfølgelig må afspejle at dens målgruppe er meget mere begrænset end de bøger som dækker hele Europa.
Afslutningsvis og som svar på mit indledende spørgsmål: Ja, jeg anbefaler stadig Dijkstra’s bog (nu i den ny udgave), men ville være ked af at lade den stå alene – alle de nævnte bøger har deres styrker. Er man nybegynder (og har man det godt med svensk) vil jeg sige at Billqvist er et godt sted at starte, da artsudvalget begrænser sig til det skandinaviske. Vil man gerne vide mere om dyrenes levevis kan Ole Fogh Nielsens gamle fine bog anbefales, og vil man gerne vide mest muligt er Wildermuth er godt sted at søge til. Det kan forekomme ret overvældende at der i løbet af få år er udkommet SÅ mange gode bøger om Europas guldsmedefauna – blot synd at det samme ikke kan siges at være tilfældet med andre verdensdele.
Som jeg flere gange i ovenstående har bemærket, så skal man ikke forlede sig for meget på udbredelseskortene i flere af bøgerne – men for Danmarks vedkommende er vi jo i den heldige situation, at man blot kan konsultere guldsmedeatlas.dk for at få den mest aktuelle viden om arternes udbredelse her i landet.

Jule/nytårshilsen fra ornit.dk

Jeg forsøger hvert år at få tid til at skrive og layoute en lille nytårshilsen, som summerer lidt af årets aktiviteter i ornit.dk, ledsaget af udvalgte fotos.

I år er nogle af overskrifterne Kortnæbbet Gås, guldsmede, ynglefugle i Vadehavet og Litauen – projekter jeg også har omtalt her på bloggen.

Det er ellers ikke mange ressourcer, jeg ofrer på reklame, men her har eventuelle interesserede en mulighed for at se mit lille firma og nogle af firmaets arbejdsområder præsenteret på en ‘lækker’ måde.

Nytårshilsnen kan læses her: [klik for download].

Nytårshilsen 2017 fra ornit.dk
Må gerne videre-distribueres!

Krebseklo-sumpen

I Litauen i maj oplevede jeg, hvordan sumpområder domineret af planten krebseklo var rigtig god habitat for mange arter, og bl.a. diverse padder og Sortterner ynglede i sumpene.

Grøn Frø/Latterfrø, Nemunas-deltaet, Litauen, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Grøn Frø/Latterfrø i krebseklo-sump, Nemunas-deltaet, Litauen, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sortterner i krebseklo-sump, Nemunas-deltaet, Litauen, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Sortterner i krebseklo-sump, Nemunas-deltaet, Litauen, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

For Sortternernes vedkommende fandt jeg bl.a. en koloni i en afsnøret flodarm, hvor hele vandoverfladen var dækket af et tæppe af krebseklo. Kolonien talte formentlig over 150 par (250 fugle i luften på én gang, da en Rørhøg passerede), og strakte sig over mange hundrede meter langs det gamle flodløb.

I maj/juni på mine indledende kanoture i forbindelse med guldsmedeundersøgelsen blev jeg klar over (jeg anede det ikke i forvejen!), at der visse steder i Vejlerne også findes sumpe, hvor krebseklo danner sådanne tæpper, ialfald i Tømmerby Ringkanal. Det giver god mening, for tidligere ynglede nogle af Vejlernes Sortterner netop den slags steder, hvor kanalen udvider sig og danner lavvandede søer i kanten af de tilstødende enge. Krebseklo er en kraftig plante, som nemt kan bære eksempelvis en sortternerede.

Sump med krebseklo, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Sump med krebseklo, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Der er dog også anden biodiversitet knyttet til disse sumpe, og besøger man sumpene i Litauen på dette tidspunkt af sommeren, er jeg overbevist om, at der må være en rig guldsmedefauna tilknyttet.

Ialfald kunne jeg i tirsdags, hvor jeg gennemsejlede ca. tre fjerdedele af hele ringkanalen sammen med en god ven, konstatere at der som forudset var godt med aktivitet af den flotte Grøn Mosaikguldsmed, der er helt afhængig af krebseklo i sin ynglecyklus. Ialt 13 individer så vi, heraf mindst 6 æglæggende hunner i den største af sumpene umiddelbart nord for Maskinhuset. Samtidig satte observationerne guldsmedenes korte liv som “imago” (betegnelsen for insekters voksens-stadium) i relief.  Der var kommet mange til, siden jeg gennemsejlede samme strækning i sidste uge, og jeg fandt også et “exuvie” (tom, afskudt nymfehud), som sandsynligvis stammer fra en Grøn Mosaikguldsmed.

Tom nymfehud i krebseklo, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Bemærk edderkoppen, som gemmer sig under huden. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Tom nymfehud i krebseklo, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Bemærk edderkoppen, som gemmer sig under huden. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Og allerede så kort tid efter at de selv har forladt nymfestadiet, er de nye guldsmede i færd med at føre slægten videre… Flere hanner sås flyve lavt over krebseklo-sumpen, sikkert i jagten på en parringsvillig hun.

Vi samlede denne han op af vandet, som måske havde været forsøgt fanget af en fugl – ialfald manglede halvdelen af forvingerne…

Grøn Mosaikguldsmed han, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Grøn Mosaikguldsmed han, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Efter at have sundet sig lidt, var han dog i stand til at flyve videre, og kunne måske stadig nå at bidrage til at føre arten videre…

Også andre arter af store guldsmede havde travlt…

Æglæggende Stor Kejserguldsmed, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Æglæggende Stor Kejserguldsmed, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Ialt sås 12 Stor Kejserguldsmed på turen i tirsdags, heraf også flere over krebseklo-sump (men æglægningen foregik ikke i krebseklo). Der sås også 45 Brun Mosaikguldsmed, her, dér og allevegne – dén art er på ingen måde specialiseret på habitat, men er tilsyneladende en ægte “generalist”…

Æglæggende Brun Mosaikguldsmed, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Æglæggende Brun Mosaikguldsmed, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg fik desværre ikke billeder af de æglæggende Grøn Mosaikguldsmed, da de “forsvandt” mellem krebseklo-planterne (-men det skal være en ambition på de kommende ture på ringkanalen)…

Sump og højmose i Litauen

Ynglende Hjejle på højmosen Aukstumala i Litauen. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ynglende Hjejle på højmosen Aukstumala i Litauen. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I starten af juni  havde jeg et fire-dages ophold i det sydvestlige Litauen, i forbindelse med en opgave med registrering af ynglefugle i Aukstumala-højmosen. Her har man i forbindelse med et EU-LIFE-projekt sat ind med forskellige tiltag for at gavne naturtilstanden, først og fremmest ved at tilstoppe drænkanaler, så mosen ikke tørrer ud. Fokusarterne var Tinksmed og Hjejle – jeg fandt ingen af førstnævnte, men som det ses, var der enkelte spredte par af Hjejle på den 20 km2 store moseflade. Desuden godt med Dobbeltbekkasiner, selvfølgelig Traner, pæne bestande af både Stor og Rødrygget Tornskade samt som en overraskelse Stor Kobbersneppe som ynglefugl på højmosen – specielt at se denne Vejlerfugl i disse omgivelser! I spredte trægrupper i kanten af mosen var Pirol et markant indslag, som især fyldte godt i lydbilledet.

Jeg var på mosen hver dag fra solopgang og til efter frokost, men da omgivelserne også var spændende brugtes resten af dagen på forskellige lokaliteter i Nemunas-deltaet/Rusné-øen, hvor habitaterne er ekstensivt drevne våde enge og sumpe i forbindelse med flodarmene. Her var associationerne til Vejlerne endnu større, Sortterne og Dværgmåge var karakterfugle,  og engene havde de tætteste bestande af Gul Vipstjert og Bynkefugl jeg har oplevet. Og så var der de mere eksotiske indslag som Hærfugl, Karmindompap og Drosselrørsanger – fugle der godt kan opleves  i Vejlerne, men  derovre østpå i Baltikum er de bare tæske-almindelige. På hver eneste gårdsplads var der en pæl til Hvid Stork – ja helt ind i parcelhushaverne i byen Silute ynglede der storke!

Ikke mindst insektfaunaen var også yderst eksotisk, især bemærkede jeg at guldsmede som Stor, Østlig og Åkande-kærguldsmed var almindelige, ligesom Kileplet-Mosaikguldsmed og Almindelig Flodguldsmed (der i Danmark slet ikke er almindelig) – og så fandt jeg i en enkelt lille sø på højmosen en fin bestand af Dværgvandnymfe – den mindste vandnymfe jeg har set, så fin!  For de ikke-indviede kan jeg fortælle, at disse arter i Danmark enten har en meget østlig udbredelse på få lokaliteter eller er helt forsvundne fra landet…

Det var for kort tid på nogle fantastiske lokaliteter, men naturen var rig og mangfoldig, og jeg nåede at få lidt fotos med hjem,  hvoraf et udvalg kan ses i galleriet her.

Dagligliv i rørdrumreden

Når regnen trommer mod ruden i denne kølige og blæsende maj måned og lysten til at komme ud måske ikke altid er så stor, er det let at lade sig underholde af nogle af tilbuddene på internettet…

Jeg har i flere år med mellemrum besøgt nogle baltiske hjemmesider som viste webcams (live transmissioner) fra reder af Fiskeørne, Sorte Storke, Små Skrigeørne med mere – og har bl.a. flere gange været heldig at være “på”, mens en brun bjørn besøgte en foderplads i en stor dyb skov derovre… Derudover (på foderpladsen) skræmmende mængder af mårhunde…

Der er vel at mærke tale om webcams med en væsentligt højere kvalitet end de lidt “forkølede” tilbud DOF stiller til rådighed i disse år (de meget berømte Havørn- og Stor Hornugle-reder)…

Forleden blev jeg opmærksom på, at der i år også transmitteres fra reden af en rigtig Vejler-fugl, nemlig en rørdrumrede i Letland. Jeg har de seneste dage med mellemrum været inde og kigge på livet i reden med to unger, som jeg vil tro er ca. 14 dage gamle. De er så småt begyndt at udvikle dækfjer, og tilbringer meget tid på reden alene. Når en forældrefugl ankommer til reden (de gange jeg har set det altid vandrende gennem rørskoven), bliver den “overfaldet” af de små, som ofte bider om næbbet på den gamle fugl, hvilket ser ud til at genere den ret meget. Men det er åbenbart sådan det foregår – som hos alle spidsnæbbede fugle kan det godt se ud til at være med fare for at få stukket et øje ud…

Screendump fra rørdrumrede-webcam i Letland
Screendump fra rørdrumrede-webcam i Letland

Føden de får bragt, som forældrefuglen gylper op, er hele, store fisk, og de to små er i stand til at sluge dem hele! Jeg så én gang en sjov situation, hvor der blev lagt en ål på reden, men ålen gled ned i vandet – og fisket op igen af den gamle fugl, slugt – og lidt senere gylpet op igen. Det gentog sig to gange, inden det lykkedes en af ungerne at få gaflet ålen og slugt den!

Lydbilledet omkring reden minder om Vejlernes med paukende drummer, Vandrikser osv., men der er tydeligvis flere Drosselrørsangere i Letland!

Hvis man ikke passer på kan det godt være ret vanedannende at følge med i disse webcams! Nogle af de andre baltiske webcams i år kan findes via dette link.