Mere om måger

Sølvmåge, Hanstholm Havn, oktober 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sølvmåge, Hanstholm Havn, oktober 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Udover den farveringmærkede måge omtalt i sidste indlæg var der i fredags også en Sølvmåge, som blot var ringmærket med en metalring – en dansk ring (indgraveret med “Zool.Mus. Copenhagen”).

Det lykkedes mig i teleskopet at aflæse de sidste 6 cifre i det 7-cifrede ringnummer, og fotos bekræftede, at jeg havde aflæst rigtigt. Ifølge svaret fra ZM var de 6 cifre åbenbart nok til at fastslå, at det var en 25 år gammel måge, ringmærket som redeunge på Stenklipperne ved Agerø i juni 1987.

Denne fugl havde altså ikke bevæget sig så langt (i luftlinje er der 45 km mellem Agerø og Hanstholm); til gengæld var jeg lidt benovet over dens “høje” alder. Men et hurtigt opslag i litteraturen afslører, at 25 år slet ikke er nok til at kvalificere til at være en gammel Sølvmåge – de bliver åbenbart let 35-40 år…

Jeg har nu spurgt Zoologisk Museum, om der skulle foreligge flere aflæsninger af denne måge – den har næppe tilbragt alle 25 år i Hanstholm… Men det er nok heller ikke mange fugle med metalring (uden farvering), der bliver aflæst i felten…

Hanstholm Havn fungerer som mødested for måger med vidt forskellig historie og baggrund, kan man ialfald konstatere.

Fancy farvering

Sølvmåge, Hanstholm Havn, oktober 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sølvmåge, Hanstholm Havn, oktober 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

På en runde i Hanstholm Havn i fredags sprang noget orange på foden af en Sølvmåge i øjnene – sjov benfarve, tænkte jeg…

Det viste sig – selvfølgelig – at være en farvering, en klar orange farvering med inskriptionen “GJ9T.”.

Nu har jeg tidligere aflæst masser af farvemærkede store måger i Hanstholm Havn, både Sølvmåger og Svartbage, men de har normalt båret sorte eller blå – mere diskrete – farveringe. Og de har alle været fra mærkningsprojekter i Norge eller Nordjylland.

Så denne Sølvmåge måtte sikkert komme et andet sted fra, men hvor? Den var tæt nok på til at jeg kunne se, at metalringen var fra England (ialfald stod der London), hvilket jo gav en del af svaret.

Ved hjælp af hjemmesiden European colour-ring Birding fandt jeg frem til et projekt i England med orange ringe, nemlig North Thames Gull Group. Jeg sendte aflæsningen af sted fredag eftermiddag, og inden weekenden var omme havde jeg modtaget svar. Stedet hvor fuglen er mærket antydes i undertitlen på ringmærkningsgruppens hjemmeside, “Studying the Gulls of Essex Landfill Tips” – det drejer sig altså om en lossepladsmåge!

Smart nok sendte de mig et link til mågens mærkedata, som kan deles med andre: Recovery Map for Herring Gull GN87180.

Den er altså mærket – på en losseplads, ja! – nær Themsens munding i Essex den 6. februar 2010 som “Euring code 8I (fourth calendar year or older, but with some immature plumage). Siden er den blot aflæst én gang inden jeg så den i Hanstholm; ved Traslovslage på den svenske vestkyst.

Man kan undre sig over, at en måge med en så iøjnespringende farvering er aflæst så få gange, når man tænker på, hvor mange aflæsninger der typisk er af måger i havnene.

Men når man ser, hvorfra andre af Themsens-gruppens Sølvmåger kommer (følg linket “All Herring Gulls ringed on 06 Feb 2010” på ovennævnte side) kan en del af forklaringen måske være, at det er ynglefugle fra Ishavet, som om vinteren besøger disse breddegrader. (Ved Varangerfjorden og den slags steder er tætheden af ornitologer nok alligevel lavere end omkring Nordsøen)…

Alligevel burde der vel komme flere genmeldinger ind, da mågerne jo typisk om vinteren opholder sig netop i havnene, som ofte bliver checket af ornitologer.

De norske og jyske farveringmærkede store måger er nemme at rapportere via den norske side om farveringmærkningsprojekter, det kræver blot at man opretter sig som bruger – så får man til gengæld fuglens mærkedata med det samme man har tastet dem ind.

Så jeg tænker, at der måske kan være en anden grund til de få genmeldinger af de engelskmærkede fugle – at det kræver lidt mere at finde frem til projektet, og at man er henvist til at indrapportere via email…

Men hvis dette lille indlæg om en måge med en fancy farvering kan lede andre på sporet, kan jeg kun opfordre flere til at dyrke mågeaflæsninger – så er man stort set sikker på at få udbytte af ethvert havnebesøg, også selv om Topskarven eller Sabinemågen ikke lige er på plads den pågældende dag…

Terrorregime

Havørn og svømmeænder, Bygholmengen, oktober 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Havørn og svømmeænder, Bygholmengen, oktober 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Havørne og Kortnæbbede Gæs, Bygholmengen, oktober 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Havørne og Kortnæbbede Gæs, Bygholmengen, oktober 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Havørn og svømmeænder, Bygholmengen, oktober 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Havørn og svømmeænder, Bygholmengen, oktober 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Havørn med Tømmerby kirke i baggrunden, Bygholmengen, oktober 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Havørn med Tømmerby kirke i baggrunden, Bygholmengen, oktober 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Når ørnens silhouet viser sig over Bygholmengen, skaber det frygt og panik hos tusinder af vandfugle.

Nogle gange har man indtrykket af, at ørnene flyver en runde blot for at nyde den effekt, de har på de andre fugle, bruset af vinger når de letter…

For tiden er der ialfald mindst tre Havørne, der udøver deres regime på engen – to yngre fugle og en adult. Der er således rige muligheder for at opleve synet af flokke af svømmeænder og gæs, der får den daglige motion, når de prøver at undgå at blive udset som bytte af en af ørnene.

Når ørnene jager for alvor, sker det ofte at de jager i team – jeg har flere gange set to fugle jage sammen, hver gang den gamle sammen med en af de immature.

Jeg har ikke selv oplevet at komme så tæt på fuglene, at jeg ville kunne se eventuelle ringe på benene, og aflæse dem. Men jeg har modtaget rapporter om, at begge de yngre fugle er ringmærket – den ene med blå farveringe og den anden med en rød og en gul farvering. Inskriptionerne på farveringene er vist ikke aflæst med sikkerhed, men det er værd at være opmærksom på, hvis man får en chance med fuglene tæt nok på til aflæsning… Det ville være interessant at vide, hvor “Vejlernes” Havørne er klækket!