Mere om måger

Sølvmåge, Hanstholm Havn, oktober 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sølvmåge, Hanstholm Havn, oktober 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Udover den farveringmærkede måge omtalt i sidste indlæg var der i fredags også en Sølvmåge, som blot var ringmærket med en metalring – en dansk ring (indgraveret med “Zool.Mus. Copenhagen”).

Det lykkedes mig i teleskopet at aflæse de sidste 6 cifre i det 7-cifrede ringnummer, og fotos bekræftede, at jeg havde aflæst rigtigt. Ifølge svaret fra ZM var de 6 cifre åbenbart nok til at fastslå, at det var en 25 år gammel måge, ringmærket som redeunge på Stenklipperne ved Agerø i juni 1987.

Denne fugl havde altså ikke bevæget sig så langt (i luftlinje er der 45 km mellem Agerø og Hanstholm); til gengæld var jeg lidt benovet over dens “høje” alder. Men et hurtigt opslag i litteraturen afslører, at 25 år slet ikke er nok til at kvalificere til at være en gammel Sølvmåge – de bliver åbenbart let 35-40 år…

Jeg har nu spurgt Zoologisk Museum, om der skulle foreligge flere aflæsninger af denne måge – den har næppe tilbragt alle 25 år i Hanstholm… Men det er nok heller ikke mange fugle med metalring (uden farvering), der bliver aflæst i felten…

Hanstholm Havn fungerer som mødested for måger med vidt forskellig historie og baggrund, kan man ialfald konstatere.

Fancy farvering

Sølvmåge, Hanstholm Havn, oktober 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sølvmåge, Hanstholm Havn, oktober 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

På en runde i Hanstholm Havn i fredags sprang noget orange på foden af en Sølvmåge i øjnene – sjov benfarve, tænkte jeg…

Det viste sig – selvfølgelig – at være en farvering, en klar orange farvering med inskriptionen “GJ9T.”.

Nu har jeg tidligere aflæst masser af farvemærkede store måger i Hanstholm Havn, både Sølvmåger og Svartbage, men de har normalt båret sorte eller blå – mere diskrete – farveringe. Og de har alle været fra mærkningsprojekter i Norge eller Nordjylland.

Så denne Sølvmåge måtte sikkert komme et andet sted fra, men hvor? Den var tæt nok på til at jeg kunne se, at metalringen var fra England (ialfald stod der London), hvilket jo gav en del af svaret.

Ved hjælp af hjemmesiden European colour-ring Birding fandt jeg frem til et projekt i England med orange ringe, nemlig North Thames Gull Group. Jeg sendte aflæsningen af sted fredag eftermiddag, og inden weekenden var omme havde jeg modtaget svar. Stedet hvor fuglen er mærket antydes i undertitlen på ringmærkningsgruppens hjemmeside, “Studying the Gulls of Essex Landfill Tips” – det drejer sig altså om en lossepladsmåge!

Smart nok sendte de mig et link til mågens mærkedata, som kan deles med andre: Recovery Map for Herring Gull GN87180.

Den er altså mærket – på en losseplads, ja! – nær Themsens munding i Essex den 6. februar 2010 som “Euring code 8I (fourth calendar year or older, but with some immature plumage). Siden er den blot aflæst én gang inden jeg så den i Hanstholm; ved Traslovslage på den svenske vestkyst.

Man kan undre sig over, at en måge med en så iøjnespringende farvering er aflæst så få gange, når man tænker på, hvor mange aflæsninger der typisk er af måger i havnene.

Men når man ser, hvorfra andre af Themsens-gruppens Sølvmåger kommer (følg linket “All Herring Gulls ringed on 06 Feb 2010” på ovennævnte side) kan en del af forklaringen måske være, at det er ynglefugle fra Ishavet, som om vinteren besøger disse breddegrader. (Ved Varangerfjorden og den slags steder er tætheden af ornitologer nok alligevel lavere end omkring Nordsøen)…

Alligevel burde der vel komme flere genmeldinger ind, da mågerne jo typisk om vinteren opholder sig netop i havnene, som ofte bliver checket af ornitologer.

De norske og jyske farveringmærkede store måger er nemme at rapportere via den norske side om farveringmærkningsprojekter, det kræver blot at man opretter sig som bruger – så får man til gengæld fuglens mærkedata med det samme man har tastet dem ind.

Så jeg tænker, at der måske kan være en anden grund til de få genmeldinger af de engelskmærkede fugle – at det kræver lidt mere at finde frem til projektet, og at man er henvist til at indrapportere via email…

Men hvis dette lille indlæg om en måge med en fancy farvering kan lede andre på sporet, kan jeg kun opfordre flere til at dyrke mågeaflæsninger – så er man stort set sikker på at få udbytte af ethvert havnebesøg, også selv om Topskarven eller Sabinemågen ikke lige er på plads den pågældende dag…

Fra feltstationens dagbog – 9. oktober 1998

På den lavvandede Limfjord ud for Bygholmdæmningen fouragerede 8 Knortegæs og de 12 Kanadagæs, der har været her et stykke tid.

Der var igen en Duehøg hun, der rastede i Bos Buske og forskrækkede observatøren, da den brasede ud! Som sædvanligt på totalerne nåede vi 3 Vandrefalke – en ungfugl i Arup Vejle og på Bygholm en ad. han og en ung hun, som på et tidspunkt sås sammen, efter at ungfuglen havde vovet sig for tæt på den gamles territorium i dens jagt på Pibeænder

Fuldmånen bringer igen samling på brokfuglene, dog ikke særligt store Hjejle-tal, men 1955 Viber taltes. Og 99 Strandhjejler på fjorden. Mest bøvlet på Limfjorden var en “helvedes” masse måger der skulle tælles, især 2600 dumme Sølvmåger!

Dagens sjældneste obs. stod Thomas for: en trækkende Bjergvipstjert ved Arupskrænten.

Fra feltstationens dagbog – 23. september 1998

Jeg kørte Thomas på Fjordholmtax, som blev gået ved en optimal vandstand på -16, så den kunne gås i gummistøvler! Taxen gav ikke vildt meget, men bl.a. 116 Strandhjejler, 1236 Almindelige Ryler og 182 Storspover var nogle af de pænere vadefugletal. En af rylerne var skamskudt, og i det hele taget medfører det en hel del frustrationer at gå langs Fjordholmene i september – bl.a. fandt han lige udenfor et skydeskjul en skudt Skarv samt en skudt Sølvmåge (og to tomme patronhylstre)… (!) På Borreholm sad en Vandrefalk, og på Bygholmengen yderligere 2. Samme sted sås ligeledes 12 særdeles uønskede Kanadagæs. Flyv ned på Fjordholmene og dø af blyforgiftning, skal mit fromme ønske for alle Danmarks Kanadagæs være!…

Ellers var det ikke det vilde der skete idag, men Thomas var ude til aften for at følge svaleovernatningen – og kunne konstatere, at det er slut, ikke en eneste Landsvale ankom til Bygholm Nord om aftenen. Det gjorde i stedet 5500 Stære, så lidt fik han da ud af det (udover den negative konstatering, som jo også er en værdifuld information!)… 2 sete Rørdrummer må da også have bødet lidt på fraværet af svaler…

Fra feltstationens dagbog – 20. december 1991

Heller ikke feltvejr idag, så igen var det skrivebordsprojekterne, man beskæftigede sig med på stationen. Albert var dog i rastløs rejsestemning, han brugte dagen på at pakke sine grejer sammen, da det er i morgen han forlader os endeligt for denne gang. Men der blev da også tid til at få rørt stationsdytten lidt, Terje og Albert rundede Bygholmengen og Thorup Fjordholme, og kunne konstatere, at fjordvandstanden var oppe på +100! Lidt obs. kom da også i bogen, bl.a. en hulens masse stor-måger, der hvilede vingerne på Bygholmengen, 130 Svartbage og 180 Sølvmåger. Desuden 97 Sædgæs med 8 Grå– og 1 Kortnæbbet imellem, og på Thorup Fjordholme var der 130 Sædgæs. Samme sted 20 Pibe– og 36 Sangsvaner. I Han Vejle en Sortand. Ialt 6 Blå Kærhøge blev noteret, heraf 2 blå hanner på THF.

Fra feltstationens dagbog – 8. december 1991

Jeg benyttede Terjes weekend-fravær til en aktivitet som kun omfatter mig selv, nemlig den månedlige agerlands-punkttælling ved Østerild/Hunstrup. Som sædvanligt fik jeg talt præcis 20 punkter – de er der endnu! NÅ, spøg til side, det er jo FUGLE det her handler om, og dem der er i sådant et landskab på denne årstid er vinter-flokfuglene måger, kragefugle, Ringduer og Bomlærker, og så ikke ret meget andet. Tallene var 208 måger (ca. 1/3 af hver Sølv/Storm/Hætte), 273 krager (99 Grå-, 174 Alliker), 124 Ringduer og 99 Bomlærker. En del af dem selvfølgelig gengangere. Derudover var der ingen arter i antal over 14 (!). Så som sædvanligt var det en ret kedelig affære, der bare skulle overstås.

Om eftermiddagen stod den på skrivebord for mit vedkommende. Alberts dag gik med lidt netrunder om formiddagen (gav kun en enkelt aflæsning), computer-finpudsning af sin vegetationsanalyse-rapport, og så var han om eftermiddagen på en knallerttur ud i det blå (grå), til Arupdæmningen, hvor han så Vandrefalken og den Blå Kærhøg han på Østerild-siden – det er sikkert den samme, man tit ser i området omkring Bruuns Hul. 50 Bjergirisker vimsede omkring på Hovsør Indtørring.

Helge indtelefonerede Silkehaleflokke fra byerne: 15 i Øsløs og 10 i Vesløs – det er dog uklart, om det var i går eller i dag han så dem. Det får vi opklaret!

Fra feltstationens dagbog – 19. november 1991

Vinden kommer fra vore skandinaviske nabolande mod nordøst, hvor der er seriøse minusgrader – altså er det også koldt her. Terje, der jo bor i det med denne vindretning kolde gavlværelse i stenhuset, sov længe idag – helt til klokken næsten 8! – han sagde at vindens piben i skorstensvimplen holdt ham under dynen. Så jeg mødte på arbejde før Terje idag. Dét er sjældent! Da han så kom op varede det ikke længe før han ville af sted på sin Fjordtax (lige en morgenmads, en kop kaffes og en smøgs tid), og så kørte han og Albert i den grønne TOYOTA. Undertegnede tog en knallert til Kogleaks og gik min Seltax – nordfra mest af hensyn til vinden, som jeg så fik i ryggen! -og ved Krap fandt jeg en knallert, som Albert og Terje havde stillet til mig. Albert endte så, efter at have sat Terje af i Aggersund, med at køre ad Ør. Landkanal og så samle knallerten ved Kogleaks op. -Vistnok en ny variant i knallert/bil-taxeringstransport.

På vejen mødte de iøvrigt Mogens ved centralslusen, han var ved at hive stemmebrædderne op, så vandet fra engen kunne løbe ud nu hvor der er lav fjordvandstand (-30). Han kunne fortælle, at de var gået igang med denne vinters rørhøst i Glombak igår, og idag kunne vi se dem arbejde i den sydlige del af Selbjerg. Ved centralslusen mødte de også en Isfugl, der sad på en af sluseportene, blev skræmt hen ad Ør. Landkanal og ind på engen. Det er første gang vi ser den lille blå dér denne vinter – men stedet var jo fast Isfugle-tilholdssted sidste vinter. Af andet noterbart på Engen var der de efterhånden meget trofaste 45 Sædgæs, 4 Brune Blå Kærhøge og en VandreBørve – denne gang var det en klar gammel fugl, en ny – men den sad samme sted som den unge plejer, på pælene bag Midtsøen, indtil den lettede og forsvandt mod Glombak. På Alberts Landkanaltur stødte han igen på den Store Tornskade, og han kunne fortælle detaljeret om dens jagtteknik, hvor den skiftevis musede og strøg lavt over jorden.

MEN NU til selve TAXerne, først FJORDHOLM, som bød på bl.a. 327 Gråænder, 2 Spidsænder og 208 Pibeænder – næsten alle i vildtreservatet. Gravanden var også ret talrig med 247 fugle, og der lå 5 Knortegæs (ikke-racebestemte) og fouragerede på fjorden. Stadig pænt med vadefugleri ved denne lave vandstand: 1 Strandskade, 184 Viber, (0 Hjejler), 68 Strandhjejler, 21 Storspover, 29 Rødben og 1630 Almindelige Ryler. Idag var Sølvmågen den talrigste måge med næsten 1000, efterfulgt af 410 Hættemåger, 54 Svartbage og 35 Stormmåger. Ikke de mest spændende fugle at bruge sin ungdom på at tælle op (!), ligesom heller ikke Gråkragen, som der var 213 af – men hva’, det hører jo med til jobbet… De “sjovere” spurvefugle var 1 Råge, 1 Sanglærke, 11 Bjerglærker, 6 Stillitser, 59 Bjergirisker og 1 Lapværling. Kun en enkelt Snespurv kunne det blive til denne gang…

Min SELBJERGdigetur var noget af det kedeligste; vandfugle var indskrænket til 33 Sangsvaner, 14 Knops. og 4 Gråænder i Læssø – men så var der jo heldigvis Skægmejserne, en ca. 25 stykker fik jeg styr på i adskillige småflokke. De var meget fine, runde og oppustede i fjerdragten, og havde meget travlt med at pille tagrørsfrø. DEJLIGE fugle!

Fra feltstationens dagbog – 17. november 1991

Tre mand klemte sig sammen på forsædet af TOYOTAen og kørte til Tangerne, den midtmånedlige tælling. Det var 2 folk “udefra”, nemlig Bjarne P. fra Vust og observatøraspirant Ejnar fra Sindal, og feltstationen stillede så med Terje Seidenfaden. Undertegnede havde bedt om frisøndag, da der var noget familie, der skulle plejes…

Så det var ikke den store aktivitet her omkring Hannæs/Vejlerne, Albert sagde farvel til sine besøgende og havde så havenettene åbne – men det gav af nye fugle kun en Solsort og en Blåmejse. Tangemandskabet obs.’ede et par pattedyr – ræv og hare – her ved Selbjerg.

TANGEtællingen forløb fint nok, der var ikke de store overvældende fuglemængder, så der var tid til at snakke lidt om feltbestemmelse og optællingsteknik med den nye. Men en del fugle får man selvfølgelig altid med hjem, og følgende udpluk kan nævnes: 48 Knortegæs ved færgehavnen Agger (44 Lysbugede, 4 Mørke) samt 35 Lysbugede på fjordsiden. Alle de gulnæbbede svaner befandt sig på Plet Enge, hvor frokosten blev indtaget – 30 Sang– og 123 Pibesvaner. Svømmeænder var det ret småt med, og dem der var, var stort set alle på Harboøre – ialt 590 Gravænder, 233 Grå-, 32 Krik-, 33 Spids-, 339 Pibe– samt 2 Skeænder. Jo ikke store sager! Også de fleste Hvinænder, nemlig 300, var at finde på Harboøre Tange, og lidt andre “dykkere” blandede sig, 6 Bjergænder og 6 Havlitter (-også 4 Havlitter på fjorden). Der var tyndt med rovfugle bortset fra Fjeldvåger, som der taltes ialt 7 af – 2 på Agger, 5 på Harboøre. Vadefuglene er dén artsgruppe, hvor Tangerne er mest anderledes end Vejlerne, her var tallene 166 Strandskader, 15 Strandhjejler, 1080 Hjejler (- som næsten alle stod og rastede på sandbankerne på fjordsiden), Stor Regnspove 23, Lille Kobbersneppe 82, Rødben 141 og Almindelig Ryle 1729 – de 1000 på fjorden. Og så var der jo alle mågerne – bl.a. over 1700 Sølvmåger (!). De fandt ingen Bjerglærker idag, men et par småflokke af Bjergirisker (50) og Snespurve (40). Derudover kan nævnes 391 Sjaggere, men mest markante spurvefugle var nu Silkehalerne, ikke just en typisk tangefugl, men idag havde de ialt 59 i 3 flokke, der myldrede sydpå. Efter at vi selv havde et par stykker på Vejlerne for et par dage siden er der kommet meldinger om mange rundtomkring i landet, så der skal åbenbart være invasion også denne vinter – JUHU!, Silkehalen er en dejlig fugl! Til sidst fra Tangerne at nævne en Ride på Limfjorden samt kun sølle 2 sæler dennegang.

Til aften fik Terje et lift med Ejnar til Ålborg – så var der kun Albert helt mutters tilbage på stationen, han fornøjede sig med diverse mere eller mindre seriøse programmer på computeren.

Fra feltstationens dagbog – 10. november 1991

Denne flotte dag blev udnyttet til om formiddagen månedens agerlands-punkttælling, om eftermiddagen pentadens Selbjergtax. Disse aktiviteter stod undertegnede for. Her på hjemmefronten ringmærkede Albert, altimens han sled ved computeren – han er nu ved at inddrage diverse litteraturhenvisninger i sit projekt. Og for at starte med ringmærkningen, så var den igen idag beskeden, 9 fugle røg i nettene – men heraf havde vi i forvejen puttet ring på de 7! De to nye var en Solsort og en Dompap – nr. 14 her fra efteråret! Så helt forgæves var det da ikke.

PUNKTTÆLLINGEN var lige så kedelig som den plejer at være, mågerne var de mest dominerende fugle i landskabet, med 50 Sølvmåger, 518 Storm– og 285 Hættemåger – en hel del dog gengangere. Af kragefugle var der 30 Gråkrager, 41 Alliker og 13 Husskader – også hér en del som blev registreret flere gange. Ellers var Sjaggeren den eneste spurvefugl, som optrådte i flok – ialt fik jeg noteret 213. Og de eneste vandfugle var 20 Viber og 5 (overflyvende) Sangsvaner, så det var ret tyndt… På vejen hjem noterede jeg 6 Skovskader langs A11 gennem Læsvig.

SELBJERGTAXen ville også have været en ret kedelig affære, hvis ikke det havde været for Skægmejserne, som jeg så og hørte omkring en 30 stykker af – taxens talrigste fugl. Denne gang var de meget medgørlige og sad ofte i toppen af rørene helt tæt på. Alle er nu helt udfarvede. Ingen af dem jeg kunne se var ringmærkede. Det er bare typisk, at de er nemme at få at se, når man ikke har kameraet med! Ellers så jeg bl.a. Bygholmengens 45 Sædgæs, som græssede et stykke inde på Krapdiget – jeg fik talt dem præcist, da de fløj op; det er givetvist de samme, der har figureret som 40 på en del tællinger. Derudover var 14 Sangsvaner og 8 Knopsvaner i Læssø de eneste vandfugle jeg så – ikke en eneste and!!… Der var 3 Blå Kærhøge over den nordlige del af Bygholmengen – heraf var de 2 rigtige blå hanner.

Det var Albert, der fragtede mig til Krap, han fortsatte så videre omkring Bygholmdæmningen og op langs Ør. Landkanal, og det passede med, at han var ved Kogleaks da jeg var færdig med taxen. På vejen så han Vandrefalken på Bygholmengen, igen omkring 40 Sangsvaner øst for Ør. Landkanal, og på det sidste stykke igennem BNR fulgtes han med en Stor Tornskade, som først “undslap” ham oppe ved Han – det er ganske sikkert den samme som er set i Han/Kogleaks/Ør. Landkanal-området mange gange efterhånden. De kan jo have ret store territorier på vinteropholdsstederne.

Fra feltstationens dagbog – 24. april 1991

Jeg satte Palle af ved Aggersund kl. 6, midt i en tæt tågebanke, hvilket naturligvis var ret frustrerende, men vi havde hele tiden på fornemmelsen, at den ville lette og solen bryde igennem. Det blev dog til adskillige smøger og kopper kaffe uden lysning, så han startede ud på taxen ved 8-tiden, selvom han stadig intet kunne se – først ved starten af den ”gamle” del af Fjordholmtaxen klarede det op.

Så betød det mindre med den ringe sigt på min SELBJERGtax – ja faktisk kunne man godt se det som en fordel, fordi man så slap for at notere alle de hysterisk skrigende Grågæs. Dvs. jeg noterede dog, ”hvor mange jeg syntes det lød som”, men dét tal er naturligvis usikkert og sikkert alt for lille – først fra piletræet kunne jeg tælle dyrene, og jeg fik kun noteret 105 fugle i BNR, mod det 2-3-dobbelte på de sidste par Sel-taxer. Men ellers var det en meget hyggelig tax, med godt med gang i Drummerne, knapt så meget i Rørspurvene – sikkert fordi det stadig var koldt, rim i rørene… Jeg havde regnet med at høre en Sivs-dyttelyt, men må nok vente med det et par dage endnu.

Knopsvanen [HY75] lå og så ud som en han, der har en hun liggende og ruge inde i rørene – meget på vagt! – og så var der en Bramgås, som opholdt sig sammen med nogle af de koleriske Grågæs – dét så mærkeligt ud, en rørskovssø er et meget u-Bramgåseagtigt sted! Men det er jo nok samme aberrante individ, der har huseret her de seneste år. Taxens fedeste oplevelser kom oppe omkring Læssø/Kogleaks. Først var der 3 Rørdrummer, der kom flyvende efter hinanden, langt nede fra midten af BNR, tydeligvis 2 hanner efter en hun – der er faktisk temmelig stor størrelsesforskel! De endte med at cirkle trekvart omgang lige over hovedet på mig, højlydt gokkende – men det var vist mest hunnen, der sagde lyde. Til sidst spredtes de og fløj hver til sit – det virkede næsten, som om det hele bare var en opvisning til ære for mig. Under hele seancen var der masser af gang i paukeriet fra de nærmeste paukeposter, ligesom under de obs. af ”gruppeflyvninger”, vi gjorde sidste år. Men Cramp & Simmons fortæller også, at de fugle der deltager i disse ”gruppeflyvninger” kan komme fra territorier op til 5 km fra hinanden. Lige efter så jeg en fugl jeg aldrig har set før – en HVID VÆRLING med sortbrune tegninger på struben, issen, nakken, vingespidserne, ryggen og halen – det har jo nok været en albinistisk Rørspurv (fuglen opholdt sig sammen med Rørspurve, og havde samme størrelse og kropsform), men tegningerne mindede overhovedet ikke om Rørspurve-tegninger. Og så sluttede jeg af med at skræmme Vandrefalken (den gamle fugl) op fra sin overnatningsmast i Kogleaks – den sad der igen om eftermiddagen.

Palle kom hjem fra sin FJORDHOLMtax og havde set en masse fugle, men var ærgerlig over at han ikke kom ud på Borreholm (på grund af tågen i morges), så da han havde fået frokost startede han Toyota’en igen og kørte mod Aggersund for at få denne manglende del af taxen med. Det var nu ikke så meget han var gået glip af derude, mest selvfølgelig Stormmågerne, som han kunne tælle 1400 af, 40 Havterner (ialt for taxen 85), og så var Pibeandetallet skrumpet til 150 på Borreholm (over 600 sidst). Der var mange redeskrab af Stormmåger, og han fandt én Sølvmågerede med 1 æg i. Ellers blev det ikke til de store fuglemængder på fjorden, selvom der godt nok var perfekt vadefugle-vandstand, men der var mange arter, bl.a. (nye årsarter) Lille Regnspove 2 og Strandhjejle 2. Andre vadefugle: 95 Rødben (halvdelen på engene, halvdelen på fjorden), 110 Storspover, 50 Præstekraver, 35 Ryler – ikke imponerende – men så var der en flok på 3900 Hjejler (mange!) der lettede som en tæt sky inde fra den sydlige del af Sletten og fløj østover – han troede første det var Stære!!… 2 Splitterner kom også i notesbogen – det er først anden gang i år. Men det næsten mest hyggelige var, at der stadig var Bjerglærker ved Langholm, 14 styks idag – dem har vi haft megen glæde af det forløbne vinterhalvår! – og så var der 2 Laplandsværlinger, den ene en flot han i yngledragt, som kunne nydes på få meters afstand! Det var faktisk første obs. af Lapværling i 1991, det er en af de arter som svinger utroligt meget i sin forekomst fra år til år… Der var ingen Knortegæs på Borreholm eller Skarver i kolonien idag.

Til aften ankom Terje med sin bror Børge fra Kbh., og de var lige en tur ved Han for at checke Savisummeren, der selvfølgelig var på plads – ny art til brormand!