Eventyret fortsætter. Det bliver vildere og vildere. 1792 Huevandnymfer!

Idag var turen kommet til søerne ved Krapdiget – Krapsøen og Halds Hul.

Dunhammer- og tagrør-bræmme, Krapsøen, Selbjerg Vejle (Kraphytten i baggrunden). Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Dunhammer- og tagrør-bræmme, Krapsøen, Selbjerg Vejle (Kraphytten i baggrunden). Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg har jo tidligere fundet Huevandnymfe langs Krapdiget – bl.a. omtalt her – og havde nok tænkt, at der sikkert også ville vise sig flere, når man bevægede sig ud i rørbræmmerne langs søerne. Men jeg havde trods alt ikke ventet, at dagens resultat ville blive mere end en fordobling af gårsdagens rekord fra Klaringerne, Tømmerby. Jeg startede ud på vestsiden af Krapsøen, en zone som de seneste år er blevet høstet/slået, og der er også åbnet for kreaturgræsning. I denne åbne habitat med spredte stubbe af tagrør og dunhammer var tætheden af Huevandnymfe kolossal, og om muligt endnu højere end i Klaringerne igår. Overalt hvor man kiggede var der 20-30-40 Huevandnymfer i synsfeltet. Det var dog en ret begrænset del af søbredden, der på denne måde var åbnet, og jeg tænkte så, at det nok var slut, når jeg tog hul på den egentlige rørbræmme. Men det viste sig, at her var næsten lige så stor en tæthed – og formentlig er det kun fordi det er sværere at registrere alle dyrene i den højere vegetation, at tætheden tilsyneladende er lavere. Ialfald var der bare MANGE – og ligesom igår var Huevandnymfe langt, langt den mest dominerende art.

Det skal nævnes, at rørbræmmen i disse søer har et stort indslag af dunhammer, og tagrør vokser mere spredt. Tilstedeværelsen af dunhammer gør “automatisk”, at habitaten bliver mere åben. Jeg vil tro, at der i søer med en massiv bræmme af tagrør vil vise sig en lavere tæthed af guldsmede/vandnymfer i det hele taget – og også af Huevandnymfe.

Men alligevel er jeg højst overrasket. Dagens samlede resultat, da jeg kom hjem og fik det talt sammen, lyder på fuldstændigt vanvittige 1792 Huevandnymfer! Jeg har den opfattelse, at Huevandnymfe normalt er en art der træffes i små antal på små lokaliteter – lige med undtagelse af Lille Vildmose – og det viser sig ialfald nu, at i Vejlerne er den – de rette steder og på det helt rette tidspunkt – en meget abundant art! Men mon ikke at 2018 også byder på exceptionelt gode betingelser for arten, med det varme vejr der har præget første halvdel af maj?…

Der blev selvfølgelig også fotograferet under dagens felttur, nogle eksempler kommer her:

Portræt af Huevandnymfe han, Krapsøen, Selbjerg Vejle. Bemærk, at de store bagkropsvedhæng hos denne art bliver "blåpudrede". Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Portræt af Huevandnymfe han, Krapsøen, Selbjerg Vejle, maj 2018. Bemærk, at de store bagkropsvedhæng hos denne art bliver “blåpudrede”. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Han og hun af Huevandnymfe i "tandem", Krapsøen, Selbjerg Vejle. Bemærk larvehylstret på stænglen bag hunnen - formentlig er en Huevandnymfe kravlet ud af den. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Han og hun af Huevandnymfe i “tandem”, Krapsøen, Selbjerg Vejle, maj 2018. Bemærk larvehylstret på stænglen bag hunnen – formentlig er en Huevandnymfe kravlet ud af den. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Han og hun af Huevandnymfe under æglægning, Krapsøen, Selbjerg Vejle. Som hos alle Coenagrion-arter forbliver parret sammenkoblede under æglægningen. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Han og hun af Huevandnymfe under æglægning, Krapsøen, Selbjerg Vejle, maj 2018. Som hos alle Coenagrion-arter forbliver parret sammenkoblede under æglægningen. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Med så mange Huevandnymfer, heraf en stor dominans af hanner, er det måske ikke så mærkeligt, at flere af hannerne havde “fanget” dyr af en anden art (med henblik på parring – som dog næppe kan finde sted?)…

Huevandnymfe i "tandem" med Flagermusvandnymfe hun, Krapsøen, Selbjerg Vejle. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Huevandnymfe i “tandem” med Flagermusvandnymfe hun, Krapsøen, Selbjerg Vejle, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Huevandnymfe i "tandem" med Flagermusvandnymfe han, Krapsøen, Selbjerg Vejle. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Huevandnymfe i “tandem” med Flagermusvandnymfe han, Krapsøen, Selbjerg Vejle, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Ja beklager ovenstående dårlige foto, men jeg synes det viser noget interessant – ialfald overraskende for mig, at Huevandnymfe-hannen kunne tage fejl ikke alene af art, men også af køn (!)…

Udover de mange, mange Huevandnymfer var der jo også lidt andre “krydderier”, hvor jeg fik fotos af nogle af dem:

Flagermusvandnymfe han og hun i parring, Krapsøen, Selbjerg Vejle. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Flagermusvandnymfe han og hun i parring, Krapsøen, Selbjerg Vejle, maj 2018. Ofte den almindeligste vandnymfe i Vejlerne, men idag reduceret til den næstmest almindelige. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Farvevandnymfe, Krapsøen, Selbjerg Vejle. Ses endnu relativt sparsomt, men bliver senere på sæsonen meget talrig i Vejlerne. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Stor Farvevandnymfe, Krapsøen, Selbjerg Vejle, maj 2018. Ses endnu relativt sparsomt, men bliver senere på sæsonen meget talrig i Vejlerne. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fireplettet Libel, Halds Hul, Glombak. Er kommet meget tidligt igang i år, der ses allerede store flokke af arten. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Fireplettet Libel, Halds Hul, Glombak, maj 2018. Er kommet meget tidligt igang i år, der ses allerede store flokke af arten. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Til sidst, for lige at vise at jeg også har øjnene åbne for andet end guldsmede:

Sølvhejre letter fra Halds Hul, Glombak, maj 2018. En af ynglefuglene fra den lille koloni. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Sølvhejre letter fra Halds Hul, Glombak, maj 2018. En af ynglefuglene fra den lille koloni. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Guldsmedesommeren er godt i gang!

Efter tre uger i Norge (en gentagelse af sidste års odyssé, arbejde med Kortnæbbet Gås) – er det på alle måder en omvæltning at komme hjem til et forår, hvor varmen i den grad har sat gang i tingene! I Norge (midt i Norge, Trøndelag) var de eneste Afrika-trækkende fugle, som var ankommet, Land- og Digesvale samt Fiskeørn, og deroppe vil det vare et stykke tid inden der eksempelvis kommer gang i guldsmedene – de fleste søer er stadig delvist isdækkede.

Men her i Vejlerne, hvor jeg idag havde sæsonens første feltdag på guldsmedeprojektet, skal jeg i dén grad love for, at der er gang i sagerne, og det var i al fald ikke en dag for tidligt, at jeg kom igang. Fuglesangen er næsten på sit højeste, og det er stort set kun Gulbug og Kærsanger, der endnu ikke er kommet.

Og der sker ting og sager med insekterne!

Huevandnymfe, Glombak, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Huevandnymfe, Glombak, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

En kort eftermiddagstur idag på Krapdiget mellem Glombak og Selbjerg Vejle afslørede nemlig, at den tidligtflyvende smukke og sjældne Huevandnymfe var fremme, og det endda i pænt tal – ikke færre end (mindst) 31 talte jeg idag! Det må siges at være udtryk for en ganske pæn bestand, når det jo under alle omstændigheder kun er en form for stikprøve, man tager ved denne form for undersøgelse. Og meget tilfredsstillende, når denne bestand først blev opdaget sidste år, og dengang kun med fire individer.

I det hele taget er 31 et højt tal for Huevandnymfe i Danmark, og i fugleognatur.dk‘s database er det nord for Limfjorden kun et par gange før truffet lignende antal, nemlig for nogle år siden i Han Vejle. Jeg checkede også Han Vejle idag, men fandt – ligesom sidste år – ingen Huevandnymfer på eller ved gangbroen. Hvor forholdene i det hele taget lader til at være forringede, det klare vand er forsvundet og erstattet af dynd – uvist af hvilken årsag…

Dagens korte tur gav som ventet også de første Fireplettet Libel og Flagermusvandnymfe, og minsandten også over 20 Nordisk Kærguldsmed (en art jeg egentlig ikke havde forventet i større tal i Vejlerne, sidste år fandt jeg den første, men fandt kun den ene hele sæsonen). I går havde jeg en Grøn Smaragdlibel hjemme på matriklen (ny matrikelart, forøvrigt) – så jo, der er gang i guldsmedesommeren – noget man har sukket efter en hel lang vinter…

Fra feltstationens dagbog – 26. november 1998

Stefan Pihl, Ehlers og Borglykke mødtes i dag på stationen til bygningssyn. Det kom frem, at Skov- og Naturstyrelsen har besluttet, at udstillingen på feltstationen skal nedlægges, når det nye besøgscenter på Bygholmdæmningen åbner (-måske i 1999??!). Det glæder jeg mig til, så vil det være oplagt at indrette den del af bygningen, der nu er udstilling, til kontor. I øvrigt gav mødet også et indblik i, hvor dyrt det er at holde sådan en bygning ved lige; bl.a. skal der i løbet af det kommende år nyt stråtag på stenhuset, og der skal skiftes flere udvendige bræddevægge på træhuset. Det blev også besluttet, at det lille fritstående skur i haven skal rives ned.

Efter mødet var Stefan en tur med Thomas på div. obs. på Krapdiget, hvor Stefan fik Bjergpiber som ny art, og så en art, som han ikke ser så tit (men som er hverdagskost her): endnu en Rørdrum… De var også i de Vestlige Vejler, talte lidt gulnæbbede svaner ved Østerild og 4 Små Lappedykkere i Lønnerup Fjord.

Bagefter og om aftenen gik snakken med gode fuglehistorier fra hele verden.

Fra feltstationens dagbog – 22. september 1988

Synd at man (=jeg) var nødt til at sidde inde ved computeren sådan en dag! Men jeg havde en opgave der skulle udføres – ikke for DMU, men for DOF (redigering af medlemsbladet “HJEJLEN” for Viborg Amt, bl.a. en artikel om Tranerne i Vejlerne). Men Thomas var lidt i felten, og apropos min Trane-artikel fik han lige en ny rekord på “tasken”! Om aftenen, hvor han var ude med kameraet ved Krapdiget, talte han ikke færre end 39 (niogtredive!!!) fugle, og der er nu tilkommet en ny ungefamilie til flokken, således at der er ialt 7 unger, fordelt på 3×2 plus en enlig. Det er jo fantastisk med alle de Traner, og mon ikke vi når at runde de 40 i år?

Fra feltstationens dagbog – 30. august 1998

En fin tælling med mange fugle, som det tog lang tid at tælle. Undertegnede (østruten) tilbragte 14 timer i felten, mens Thomas også brugte lang tid på vest, især fordi han punkterede ved Røde Bro… Heldigt for ham blev jeg på et tidspunkt nødt til at være i nærheden af en telefon, så han kunne få fat i mig og jeg kunne komme til undsætning. Der er s’gu for langt at køre hjem på et fladt baghjul fra Røde Bro. Nå, men nu til nogle af dagens mange fugle:

Lund Fjord står for tiden for over halvdelen af områdets rastende Skarver, idag sad 150 og fyldte godt på bundgarnene deroppe! Storke-familien i Vesløs holder stand (mon de bliver til ind i september i år?), og det samme gør de sidste 4 Skestorke, som sjovt nok er 3 2K’ere og en enkelt 1K. De 3 af fuglene gik på et tidspunkt idag i Østsøen på Bygholm, hvor jeg med lethed kunne aflæse de store iøjnefaldende grønne ringe, som den ene af dem er forsynet med, og dermed få bekræftet aflæsningen, som “en eller anden” har foretaget fra Kraptårnet; [HX] – eller evt. [XH]? – men mon ikke ringene skal aflæses ovenfra og ned?… Det er sjovt, at det er en 2K-fugl, der er ringmærket – det vil altså sige, at den er fulgt med de danske ynglefugle op fra Holland i år!

Der er rigtig mange Grågæs i området her før jagtstarten – 3140 kom vi op på idag. Imellem dem fandt jeg ved Lund Fjord den underlige gås med farver lidt som en “Blå Snegås” (som vi har kaldt den indtil nu) – men da jeg havde den på klods hold kunne jeg se, at det er det nu nok ikke – bl.a. fordi næbbet er meget lille og fint Branta-agtigt og helt sort. Og nu jeg er igang med de underlige fugle, så fandt jeg i Midtsøen på Bygholmengen mellem de mange Pibeænder både en ren Amerikansk Pibeand og en tilsyneladende hybrid – det bestemte Haaning den ialfald til senere på dagen. Den rene fugl havde det karakteristiske, skarpt afskårne hvidgule hoved med små sorte “nister” og markant mørkegrøn maske, mens “hybriden” havde blis og var lidt rødlig i nakken – men godtnok også havde en temmelig tydelig maske. Jeg affærdigede den i første omgang som en almindelig Pibeand med et afvigende fældningsmønster – de er jo meget variable i deres eclipse-dragter – men Haaning mener altså, at det er en hybrid, bl.a. p.g.a. farven på vingeundersiden. Så spidsfindig var jeg altså ikke. Desuden fik jeg ikke kigget særligt længe på nogen af fuglene, da en af de mange Rørhøge skræmte flokken på vingerne – og da de landede igen i Midtsøen var netop de to interessanteste af fuglene væk – men der var nok forsvundet ialt 100. (I parentes kan jeg lige bemærke, at det var p.g.a. denne fugl, at jeg hos Poul Hald lånte en telefon for at ringe til Thomas).
Men der var i det hele taget mange ænder idag, især på den dejligt våde Bygholmeng og i Østerild Fjord – totalerne beløber sig til: 2185 Pibeænder, 5 Knarænder, 3948 Krikænder, 2271 Gråænder, 264 Spidsænder, 74 Atlingænder og 237 Skeænder – ialt ca. 9000 svømmeænder.
Dykænder er der til gengæld ikke mange af, men det hører lidt med til historien (om fourageringsmuligheder for mange vandplantespisere), at vi også talte hele 3786 Blishøns.

Blandt rovfuglene var det imponerende med hele 2 Duehøge (det er ikke mange dage med obs. af mere end en af de store høge) – den ene var den Thomas havde igår på Selbjergtax, den var gået til rast i Bos Buske, og jeg fik en gevaldig forskrækkelse, da den buldrede ud og væk! Desuden 3 Fiskeørne og en enkelt Vandrefalk.
Jeg så kun 20 Traner på totalen – man ser dem jo ikke så meget om dagen – men igen var der opvisning på første parket for folk i Kraptårnet; på et tidspunkt stod der 15 fugle og vaskede sig og baskede med vingerne i kanalerne langs Krapdiget, tæt på Østre Landkanal!

Blandt vadefuglene kan jeg bl.a. nævne, at det er ved at være slut med Klyde og Stor Kobbersneppe, men de er her dog endnu med nogle få stykker. Store, fircifrede tal var der af Hjejle, 3695, Vibe, 1348, og Dobbeltbekkasin, 1062 – heraf sad overraskende hele 170 i opskylszonen langs med Bygholmdæmningen – altså på ydersiden!!! – jeg kørte hele vejen langsomt på betonskråningen og talte dem, efterhånden som de røg op! Ellers kan bl.a. nævnes 68 Islandske, 54 Dværg-, 2 Temmincks- og 34 Krumnæbbede Ryler, samt 451 Almindelige (-heraf de 375 langt inde på Bygholmengen – så der kan godt have været flere af de “sjove” ryler imellem…). 631 Brushøns er også et pænt højt efterårstal. Så var det også idag at vi så årets første 1-2 ungfugle af Dværgmåger, en i Kogleaks og senere en i Lund Fjord. Det er jo ikke så mange spurvefugle, vi tæller nu, men Thomas talte svalerne fra overnatning i Tømmerby Fjord: 3500 Digesvaler og 3100 Landsvaler – Digesvale-tallet kan nemt blive års-maksimum. Det var en lang smøre – nu gider jeg heller ikke mere

Fra feltstationens dagbog – 19. august 1998

Undertegnede tog på Selbjergtax i det ikke særligt velegnede vejr. Så der var heller ikke særligt mange fugle, men 2 Dværgmåger i den stive vind over Læssøs krappe bølger livede en smule op. Andre (mest Thomas) stod for obs. af bl.a. 10 Traner, 8 Skestorke og 14 Sortterner – alt fra området omkring Krapdiget, der er godt fyldt med fugle for tiden. Bare synd at vegetationen i BNA/BNB er så høj – måske Mogens kan formås til at få sommerhøstet? – men han vil jo nok hævde at der er for meget vand, og der er da ganske rigtigt mere vand end nogensinde før i august måned…

Fra feltstationens dagbog – 16. august 1998

Denne totaltælling var bl.a. præget af følgende arter: Skestork mindst 9, måske 13, deraf hele 5 ungfugle. Atlingand igen mange: 96 er tæt på 100, og de ligger alle omkring Krapdiget, de fleste nord for. Rørhøg 43 er ikke så mange som rekorden i juli, men det er stadig det andet-højeste tal nogensinde! Fiskeørnen sidder fast på sin pæl i Selbjerg. Kun 6 Traner på Bygholmengen skyldes nok mest tidspunktet (morgen/formiddag), hvor man tæller der; om aftenen plejer der altid at komme flere ind til overnatning… 4146 Hjejler står næsten alle i de Vestlige Vejler, især på fjordlokaliteterne. Vi kører nu fast ud og checker Arup Holm, hvilket også “gav pote” idag. Tallet er pænt, men de tætte flokke fylder ikke så meget i landskabet, når de står skulder ved skulder. Så er Viberne mere spredt fordelt, og der skal arbejdes med tælle-“pilleriet” for at nå et tal så stort som 1869. P.g.a. høj vandstand ses der ikke mange ryler for tiden, men pænt mange Dobbeltbekkasiner, 408, letter i store flokke fra de våde enge. Spover og klirer præger også billedet, men i rimeligt moderate antal, måske bortset fra Hvidklire med 156.
Fra resten af sumskemaet er der ikke rigtigt noget der inspirerer til kommentarer…

Fra feltstationens dagbog – 10. november 1991

Denne flotte dag blev udnyttet til om formiddagen månedens agerlands-punkttælling, om eftermiddagen pentadens Selbjergtax. Disse aktiviteter stod undertegnede for. Her på hjemmefronten ringmærkede Albert, altimens han sled ved computeren – han er nu ved at inddrage diverse litteraturhenvisninger i sit projekt. Og for at starte med ringmærkningen, så var den igen idag beskeden, 9 fugle røg i nettene – men heraf havde vi i forvejen puttet ring på de 7! De to nye var en Solsort og en Dompap – nr. 14 her fra efteråret! Så helt forgæves var det da ikke.

PUNKTTÆLLINGEN var lige så kedelig som den plejer at være, mågerne var de mest dominerende fugle i landskabet, med 50 Sølvmåger, 518 Storm– og 285 Hættemåger – en hel del dog gengangere. Af kragefugle var der 30 Gråkrager, 41 Alliker og 13 Husskader – også hér en del som blev registreret flere gange. Ellers var Sjaggeren den eneste spurvefugl, som optrådte i flok – ialt fik jeg noteret 213. Og de eneste vandfugle var 20 Viber og 5 (overflyvende) Sangsvaner, så det var ret tyndt… På vejen hjem noterede jeg 6 Skovskader langs A11 gennem Læsvig.

SELBJERGTAXen ville også have været en ret kedelig affære, hvis ikke det havde været for Skægmejserne, som jeg så og hørte omkring en 30 stykker af – taxens talrigste fugl. Denne gang var de meget medgørlige og sad ofte i toppen af rørene helt tæt på. Alle er nu helt udfarvede. Ingen af dem jeg kunne se var ringmærkede. Det er bare typisk, at de er nemme at få at se, når man ikke har kameraet med! Ellers så jeg bl.a. Bygholmengens 45 Sædgæs, som græssede et stykke inde på Krapdiget – jeg fik talt dem præcist, da de fløj op; det er givetvist de samme, der har figureret som 40 på en del tællinger. Derudover var 14 Sangsvaner og 8 Knopsvaner i Læssø de eneste vandfugle jeg så – ikke en eneste and!!… Der var 3 Blå Kærhøge over den nordlige del af Bygholmengen – heraf var de 2 rigtige blå hanner.

Det var Albert, der fragtede mig til Krap, han fortsatte så videre omkring Bygholmdæmningen og op langs Ør. Landkanal, og det passede med, at han var ved Kogleaks da jeg var færdig med taxen. På vejen så han Vandrefalken på Bygholmengen, igen omkring 40 Sangsvaner øst for Ør. Landkanal, og på det sidste stykke igennem BNR fulgtes han med en Stor Tornskade, som først “undslap” ham oppe ved Han – det er ganske sikkert den samme som er set i Han/Kogleaks/Ør. Landkanal-området mange gange efterhånden. De kan jo have ret store territorier på vinteropholdsstederne.

Fra feltstationens dagbog – 26. april 1990

Spiseseddel: Natlyt med DK-rekord af Vandrikser og Nordjyllands tidligste Savisanger, Fjordholmtax, Lomviflokke (!) og Rørdrumflugt!

Dagens feltaktiviteter startede lige før midnat, hvor Rolf og undertegnede begav os ud på hver sit dige – han på Selbjergdiget, jeg på Ør. Landkanaldiget – en såkaldt simultantælling (!). Det var (som de sidste par nætter) en perfekt nat til natlyt, og der var et mylder af rikselyd og drumlyd at få plottet på kort – ja hvad Vandrikserne angår så sad de så tæt, at det var meget svært (læs=umuligt) at adskille de enkelte fugle. Jeg har aldrig hørt noget lignende, men var godt klar over, at den var ”gal” i år – mit erfaringsgrundlag og mine fornemmelser siger mig, at der var pænt med rikser i 1988, sidste år var der rigtigt mange og i år er der altså bare helt enormt mange! Og det er et reelt problem at kortlægge dem – bagved dem som sidder tæt på digerne ligger der bare ”kager” af gypgypgyp. Hvor det de andre år har været sådan, at når man gik sådan en nattelyttetur på nogle timer, så blussede riksernes lydaktivitet op på et tidspunkt, mens der på store dele af turen var stille, så har der i år bare været gang i den hele tiden. Og så er det endda kun en brøkdel af dem, der faktisk er, som vi registrerer – hvis man står stille på ét sted dukker der hele tiden flere fugle op. Vi havde ialt 146 Vandrikser i nat (!!!), hvilket jeg ikke tror kan være nogen overdrivelse at kalde Danmarksrekord! Til gengæld er der ikke endnu videre megen gang i Pletvagtlerne, vi hørte kun 3 styks – vi har godtnok fået nogen tidlige aprilfugle også i år, men slet ikke så mange som i ’87 eller ’88. Af Rørdrummer fik vi kortlagt så mange som 16 plus nogle usikre – heraf var der 3 nye i BNR. Desuden hørte Rolf en Savisynger ved Finn’s Krat – det er ikke hvert år at Savis. kommer før Græshoppes., og det skulle da også ifølge tilgængelige oplysninger i ”Nordjyllands Fugle” samt NOK-rapporterne være den tidligste ever. Så det må siges at have været en ganske givtig nat!

Iøvrigt blev min del af turen ufrivilligt noget længere end beregnet. Det var meningen at jeg skulle gå fra Ør. Landkanal over Krapdiget til den ventende knallert ved Kraphytten, men jeg kunne ikke finde diget i mørket og turde ikke bare gå over engen med fare for at plumpe i diverse kanaler og uden at have noget at sigte efter på den anden side, så jeg vadede hele den lange vej til Bygholmdæmningen, uden om hele Bygholmengen, op langs vestsiden af Glombak og nåede endelig ved 5-tiden i morges frem til Krap. 18 km målte jeg hele min rute fra Kogleaks til Krap til at være på kortet, og turen resulterede da også i ømme ben og vablebefængte fødder!!

Så var vi et par stykker der følte trang til at ligge på langs nogle timer og sove, sove…

Imens var Lars (fragtet af Terje, som var returneret) på en FJORDHOLMtax – på vaden, men på stigende vand, som følge af vejr- og vindomslaget. Fjorden stod på -10 ved starten af taxen. Han nåede næsten igennem inden regnen startede, og havde en udmærket tax dog uden markant store tal – mest bemærkelsesværdige indslag var 568 Hjejler på engen, 46 på fjorden, 84 Almindelige Ryler, 2 Små Kobbersnepper og 1 Hvidklire, mens mågetallene var langt fra Rolfs gigantstore for et par dage siden (-men nu er ham Rolf jo også noget af en rekordtripper og en sportsmand)…

Ellers stod den på indendørskoks en stor del af dagen. Under opklaringen til aften var der igen folk i felten – Frimer tog en tur på det smukke Holmkær, hvor han foruden et flot solgennembrudsaftenslys havde flere fine oplevelser, som årets første Splitterner, Gråstrubet Lappedykker hørt fra samme sø som sidste år samt noget af en erkendelsesmæssig revolution: 17 Lomvier (!!!) som trak vestpå i 3 flokke – 7 + 8 + 2. Han så dem helt ude fra spidsen af Holmkær, og de gik så langt ude, at de sikkert ikke ville kunne ses, endsige artsbestemmes, fra Bygholmdæmningen. Så med det samme rejser spørgsmålet sig: mon det er et regelmæssigt, hidtil overset fænomen med Lomvi-træk i Limfjorden??!!?

Terje brugte denne fine aftentime ved Kogleaks/Han, og også han kom hjem en sjælden og usædvanlig oplevelse rigere; over det nordlige BNR så han først 3, senere 4 Rørdrummer flyve rundt sammen i lang tid, ialt ca. 25 minutter, skrigende lidt en gang imellem, men ellers bare baskende tilsyneladende målbevidst rundt efter hinanden. De 3 af fuglene var klart mørkere end den fjerde (forreste), som ydermere havde svagere og mindre markeret skægstribe – Terje mener, at det måske var 3 hanner efter en hun!! De slog sig til sidst ned i området mellem pumpehuset og Store Gollum, hvorfra der kort tid efter lød en meget kraftig pauken. De er godt nok gådefulde de Drummer, hva’ fa’en er det der foregår?! Han så også lidt overnatningssvaler, 3 Land– og 2 Digesvaler sværmende over Kogleaks, samt noget flere Vipstjerter, som kom trækkende til enkeltvis til overnatning i Han: 47 Hvide og 1 Gul.

Efter aftensmaden (pandekager med hvidløg!!) var det Terjes plan med en natlyt ved Tømmerby, men det satte blæsten en stopper for – han havde endda startet en knallert og iført sig varmedragt, men da han først stod derovre måtte han erkende, at det simpelthen var for vindomsust en affære!

Og så kan jeg jo lige afslutningsvis bemærke, at jeg nu her i løbet af den sidste uge er vendt tilbage blandt de feltaktive – efter 3½ måned bag skrivebord og computer, hvor jeg har fået trykket 1½ ynglerapport ud, længtes jeg efterhånden efter at komme ud og få noget græs under gummistøvlerne! Så må arbejdet med yngl-89 midlertidigt ligge stille – men der kommer jo nok nogle regnvejrsdage, kan man da håbe – også for ynglefuglenes skyld, for Vejlernes enge er godt nok tørrede kraftigt ud med den sidste uges østen-tørke!