
Det betyder tilfrosne vandflader med kun nogle få åbne våger, men kildevældet ved Lønnerup Fjord er selvfølgelig altid garant for nogle bekkasiner i sådant et vejr…

Der var flere Dobbeltbekkasiner til stede idag; men den lille fætter Enkeltbek. fandt jeg ingen af…
Havørn overser man jo sjældent, men i mørkt vejr som idag kunne dette par på Hovsør Røn godt være forblevet usete, hvis ikke det var fordi at sneen satte fokus på dem…

Og selvsagt står også flokkene af gæs og svaner på markerne tydeligt frem i denne slags vintervejr.




Iøvrigt må jeg som fotograf (endnu en gang) forundres over, hvor meget der skal overeksponeres, når man fotograferer mod en baggrund af sne. Samtlige disse billeder er i felten overeksponeret med mindst tre hele blændetrin, alligevel har det været nødvendigt at lysne dem yderligere i billedbehandlingen!