Endnu en perle i Rold Skov

Jeg har tidligere skrevet om Rold Skovs rigdomme i form af nogle meget fine skovmoser præget af partier med våd sphagnum, masser af tranebær og i det hele taget spændende botanik.
Jeg har stadig den opfattelse at Rold Skov overvejende er en forstlig drevet produktions”skov” (plantage!) med lange kedelige lige rækker af grantræer  – men der eksisterer altså også disse perler, hvor der bl.a. lever den meget eksklusive Arktisk Smaragdlibel, som jeg har skrevet om nogle gange.
Vi er forbi Arktisk Smaragdlibels flyvetid for i år, men jeg besøgte alligevel i forgårs (sidste dag i august) den store himmerlandske skov – igen for at besøge nogle af skovmoserne og kigge på guldsmede. Det var især foranlediget af et ønske om at opleve Højmose-Mosaikguldsmed, som jeg indtil i år kun har en enkelt oplevelse med (fra Kompedal Plantage).
Efter gentagne gange i år forgæves at have søgt efter Baltisk Mosaikguldsmed i Vejlerne fik jeg overtalt mig selv til en lidt længere køretur for i det mindste at få chancen for at se en anden af de mere eksklusive mosaikguldsmede. Denne gang havde jeg udset mig den lille mose Gårdsø Mose, i den privatejede del af skoven Nørlund Skov (som ligger i den vestlige ende af det samlede Rold Skov-kompleks).

Gårdsø Mose, Rold Skov, august 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Gårdsø Mose, Rold Skov, august 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Mosen blev valgt som hovedmål for ekskursionen fordi jeg på guldsmedeatlas.dk havde orienteret mig og fundet tidligere obs. af Højmose-Mosaikguldsmed – men endnu ikke i denne atlasperiode. Så samtidig var det en mulighed for at bidrage med data til Atlasprojektet Danmarks Guldsmede.
Efter at jeg nåede frem til kanten af mosen gik der ikke mange sekunder, før den første Højmose-Mosaikguldsmed materialiserede sig.

Højmose-Mosaikguldsmed, Gårdsø Mose, august 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Højmose-Mosaikguldsmed han, Gårdsø Mose, august 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det var en smuk sensommerdag med stille lun luft, og mosen er meget idyllisk – men kun muligt at færdes på i skridtstøvler og med risiko for at træde igennem den gyngende hængesæk. Det lykkedes mig ikke at komme helt frem til bredden, men stående på nogle tuer mellem skovkanten og den åbne vandflade gav det et rimeligt overblik over hvad der rørte sig. Der var godt gang i mosaikguldsmedene, jeg så ialt fire hanner af Højmose-mosaikken, mest fouragerende i lav flugt, men af og til blev der udkæmpet territorie-stridigheder med op til tre hanner efter hinanden. De gjorde også udfald mod et par Efterårs-Mosaikguldsmede, som også patruljerede i kanten af mosen.
Fordi det ikke rigtigt var muligt at sidde ned og underlaget var lidt ustabilt blev det fotomæssige udbytte ikke helt som jeg havde håbet – men det lykkedes dog at få taget nogle billeder som ialfald dokumenterer arten.

Højmose-Mosaikguldsmed, Gårdsø Mose, august 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Højmose-Mosaikguldsmed han, Gårdsø Mose, august 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Højmose-Mosaikguldsmed, Gårdsø Mose, august 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Højmose-Mosaikguldsmed han, Gårdsø Mose, august 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Højmose-Mosaikguldsmed, Gårdsø Mose, august 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Højmose-Mosaikguldsmed han, Gårdsø Mose, august 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Den mest afgørende karakter som adskiller Højmose- fra Siv-Mosaikguldsmed (det eneste kendetegn som normalt kan iagttages i felten uden at fange eller fotografere dyret) er tegningen på siden af forkroppen, hvor Højmose-M. har nogle større lyse felter mellem de to parallelle lyse striber. Disse lyse felter er meget variable, men vil i langt de fleste tilfælde fylde væsentligt mere end de tilsvarende tegninger hos Siv-Mosaikguldsmed (se senere i dette indlæg).
En anden karakteristisk mose-guldsmed var også talrigt til stede, Sort Hedelibel – mange hanner og et enkelt par under æglægning.

Sort Hedelibel, Gårdsø Mose, august 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Sort Hedelibel han, Gårdsø Mose, august 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sort Hedelibel han og hun, Gårdsø Mose, august 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Sort Hedelibel han og hun, Gårdsø Mose, august 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk. Bemærk den meget våde sphagnum hvor de – og mosaikguldsmedene – lægger æg.

Stor Hedelibel var der også.

Stor Hedelibel han, Gårdsø Mose, august 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Hedelibel han, Gårdsø Mose, august 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

En overraskelse var det at finde en lille bestand af Lille Rødøjet Vandnymfe på lokaliteten.

Lille Rødøjet Vandnymfe han, Gårdsø Mose, august 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Rødøjet Vandnymfe han, Gårdsø Mose, august 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det er som sådan ikke overraskende at Lille Rødøjet V. også er her – den findes både nord, syd, øst og vest for Rold Skov og er jo netop dygtig til at finde nye egnede lokaliteter – men at den har fundet sådan en lille vandflade der er omgivet af plantage i mange kilometer i alle retninger er alligevel imponerende.

Ikke kun fine guldsmede var der her – i kanten af mosen var der en forladt Tranerede, og en Krikand rastede på søen.

Krikand, Gårdsø Mose, august 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Krikand, Gårdsø Mose, august 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

På så lille en lokalitet skulle man tro at min tilstedeværelse ville få Krikanden til at fortrække – men den blev liggende under det meste af mit besøg – lige indtil en ung Duehøg viste sig på himlen.

Jeg ville også have besøgt en anden af de små skovmoser i Rold Skov, Hjorth’s Mose sydøst for Skørping, men da det var ved at være sidst på eftermiddagen og jeg fandt ud af at der var en 1½ km gåtur for at komme ind til den lokalitet, valgte jeg i stedet at besøge Bregnesø, der ligger tæt på Skørping-Arden-vejen (hvor jeg tidligere har haft så store oplevelser med bl.a. Arktisk Smaragdlibel). Selv om det også er en fin lokalitet med en god forekomst af våd sphagnum var artssammensætningen her helt anderledes end ved Gårdsø Mose, bl.a. var her rigtigt mange Blodrød Hedelibel og Almindelig Kobbervandnymfe, og så var den store mosaikguldsmed på stedet Siv-Mosaikguldsmed – men den er altså også fin!

Siv-Mosaikguldsmed han, Bregnesø, august 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Siv-Mosaikguldsmed han, Bregnesø, august 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk. Bemærk den “rene” forkropsside mellem de parallelle lyse striber, sammenlignet med Højmose-mosaikken.

Terrorregime

Havørn og svømmeænder, Bygholmengen, oktober 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Havørn og svømmeænder, Bygholmengen, oktober 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Havørne og Kortnæbbede Gæs, Bygholmengen, oktober 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Havørne og Kortnæbbede Gæs, Bygholmengen, oktober 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Havørn og svømmeænder, Bygholmengen, oktober 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Havørn og svømmeænder, Bygholmengen, oktober 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Havørn med Tømmerby kirke i baggrunden, Bygholmengen, oktober 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Havørn med Tømmerby kirke i baggrunden, Bygholmengen, oktober 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Når ørnens silhouet viser sig over Bygholmengen, skaber det frygt og panik hos tusinder af vandfugle.

Nogle gange har man indtrykket af, at ørnene flyver en runde blot for at nyde den effekt, de har på de andre fugle, bruset af vinger når de letter…

For tiden er der ialfald mindst tre Havørne, der udøver deres regime på engen – to yngre fugle og en adult. Der er således rige muligheder for at opleve synet af flokke af svømmeænder og gæs, der får den daglige motion, når de prøver at undgå at blive udset som bytte af en af ørnene.

Når ørnene jager for alvor, sker det ofte at de jager i team – jeg har flere gange set to fugle jage sammen, hver gang den gamle sammen med en af de immature.

Jeg har ikke selv oplevet at komme så tæt på fuglene, at jeg ville kunne se eventuelle ringe på benene, og aflæse dem. Men jeg har modtaget rapporter om, at begge de yngre fugle er ringmærket – den ene med blå farveringe og den anden med en rød og en gul farvering. Inskriptionerne på farveringene er vist ikke aflæst med sikkerhed, men det er værd at være opmærksom på, hvis man får en chance med fuglene tæt nok på til aflæsning… Det ville være interessant at vide, hvor “Vejlernes” Havørne er klækket!

Når falke flokkes

-ved fangefolden…

Vandrefalke, Bygholmengen, september 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Vandrefalke, Bygholmengen, september 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Vandrefalke, Bygholmengen, september 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Vandrefalke, Bygholmengen, september 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Vandrefalke, Bygholmengen, september 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Vandrefalke, Bygholmengen, september 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Når det har regnet og mudderet ved fangefolden på Bygholmengen er godt blødt op, er det et sted, som virker tiltrækkende på diverse vadefugle, vipstjerter, pibere osv. Jeg holder meget af at holde ved lågen, drikke en kop kaffe og se, hvad der er blevet lokket til – som f.eks. denne morgen i august sidste år. Jeg mindes også med nostalgi en majdag for nogle år siden, hvor vi stod en flok i regnvejr og iagttog en Prærieløber på dette sted…

Jeg gjorde også holdt ved fangefolden i dag undervejs på en totaltælling af de Østlige Vejler.

Der var nogle hyggelige Dobbeltbekkasiner, lidt Store Præstekraver, en enkelt Almindelig Ryle, Gule og Hvide Vipstjerter, samt et par Krikænder, som snadrede i mudderet. I baggrunden sad en Vandrefalk og flænsede i et bytte. Nå, det var jo ikke det helt vilde, og da kaffen var drukket, var jeg ved at gøre klar til at tage videre.

Men jeg blev opholdt, da jeg blev opmærksom på et gennemtrængende skrigeri lige i nærheden. Det lød som falke, og det var falke – nærmere bestemt Vandrefalke. Først var der bare et par, og det virkede som sådan nogle territorial-stridigheder, man en gang imellem ser. Men snart dukkede en tredje fugl op, og så en fjerde – og alle fire fugle var vildt optagede af hinanden, der var stor ståhej og megen flyven rundt under højlydt skrigen, de gjorde udfald på skrømt efter hinanden, jagede i “hælene” på hinanden osv…

Det er svært at fotografere hurtige Vandrefalke i flugt, ikke mindst når man sidder inde i en bil og ikke ønsker at stå ud for ikke at gøre fuglene vagtsomme – så det lykkedes mig ikke at få fotos med mere end to fugle. Men adskillige gange jagede tre fugle rundt efter hinanden, og flere gange var alle fire fugle i luften i samme kikkertfelt.

Forestillingen varede et pænt stykke tid, måske 10 minutter, og flere gange kom to eller tre af fuglene lige hen over hovedet på mig – på tre-fire meters afstand. Jeg er sikker på, at de ikke registrerede mig som en trussel – de var kun optaget af deres indbyrdes sociale interageren.

På et tidspunkt slog én af fuglene den ene af Krikænderne lige foran mig – men den slap den med det samme igen. Bagefter så Krikanden temmelig rystet ud, og den fløj ikke videre, så den var sikkert blevet skadet…

Krikand, Bygholmengen, september 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Krikand, Bygholmengen, september 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Vandrefalkene var to gamle og to unge, og i betragtning af så meget socialt, de havde for med hinanden, kan jeg ikke lade være med at få den tanke, at det kunne dreje sig om det “lokale” ynglepar, hvorom der vist ikke foreligger anden officiel viden, end at der har ynglet et par et sted ved Limfjorden i år…

Det er første gang jeg har set, hvad der forekom at være en familie af Vandrefalke – og det var ganske underholdende!

Underholdning på engen

Det kan godt være, at de Kortnæbbede Gæs ankom sent i år, men til gengæld har det da været en massiv ankomst! De seneste dage har småflokke kunnet høres stort set konstant i luften over Hannæs (jeg skriver “høres”, fordi jeg det meste af tiden har siddet foran min PC på kontoret).

Men jeg var i Kraptårnet sammen med en gruppe gæster i aftes, og på den nordlige del af Bygholmengen var der nogle meget store flokke Kortnæbbede Gæs – ikke talt, men der var i al fald minimum i størrelsesordenen 4500-5000 fugle. I flokkene var der også en Snegås og en mærkelig “kanelgås”, på størrelse med en Kanadagås, hvidlig med beige anstrøg, stort orange næb og nogle Indisk Gås-agtige tegninger ned ad nakken. Jeg har aldrig set noget der ligner før…

Samtidig gik 100 Traner spredt ud over engen, en Sølvhejre sås tæt på Glombak-diget på stor afstand, og en Vandrefalk jagede Krikænder lige foran tårnet. Nogen havde set en Havørn få minutter før vi ankom.

Så der er mange fugle at kigge på fra Kraptårnet for tiden, det kan anbefales!

Amerikansk Krikand

Sebastian Klein, Klydeungen, er åbenbart på besøg i Vejlerne, for dagens DOFcall lyder således:

12:18 SUB ons amerikansk krikand han rst bygholmengen 400 m Ø for midtsøen. sek 21733963

Nå. Amerikansk Krikand degraderet til SUBhit var det første jeg tænkte. Men dernæst ærgrede jeg mig – for igår var jeg på optælling af de Østlige Vejler, og jeg så samtlige 5665 Krikænder, som lå på Bygholmengen – og de fyldte godt i landskabet, skulle jeg hilse og sige! Så jeg skal nok få på puklen – det var jo mig, som skulle have fundet fuglen.  Men jeg må jo forsvare mig med, at jeg først og fremmest skulle tælle fuglene, og da der var så djævelsk mange af dem, var der altså ikke tid til at dvæle alt for meget ved den enkelte lille Krikand. Starten på tællingen blev forsinket af morgentågen, og det var kun lige akkurat, at de lyse timer slog til til at dække de Østlige Vejler…

Nå, da jeg nu har anbragt mig selv i forsvarsposition, vil jeg ikke undlade at nævne, at det altså var undertegnede, der “opfandt” Amerikansk Krikand i nyere tid: jeg fandt den første fugl i Vejlerne i april 1988, efter at der i hele DK på det tidspunkt kun var kendt et enkelt gammelt fund af en skudt fugl. Men siden er der jo i den grad gået “hul på bylden”, og nu er den jo nærmest årlig i Vejlerne. Dagens fund hører til de tidligste, så vidt jeg lige erindrer…

Tranerekord, underholdning med Vandrefalke, stadig moseterne

I eftermiddags checkede jeg op på den moseterne, jeg så i Tømmerby Fjord i går. Den er der stadig, og idag kunne jeg se den igennem længere tid. Men med mit gamle grå Kowa-rør med et 20 x okular var den simpelthen på for stor afstand til at jeg kunne gøre mere ved den. Jeg kunne dog konstatere at den har en lysende hvid overgump, hvilket burde udelukke Sortterne. Og p.g.a. proportionerne hælder jeg mest til Hvidvinget Terne – men vil dog ikke lægge hovedet på blokken – det kan også have været en Hvidskægget… Der var også stadig 2-3 Fjordterner i Tømmerby, fouragerende over vandfladen nærmest tårnet.
På Bygholmengen til aften var der stor aktivitet blandt rovfuglene – 3 unge Vandrefalke havde travlt med mange (forgæves) jagter på Krikænder, og en ung Rørhøg bidrog også til at skabe liv blandt byttefuglene. Der er efterhånden også ved at være pænt med Blå Kærhøge, så igen idag en han jage ved Vesløs Vejle. Så ser man pludselig alle de bekkasiner, der skjuler sig ude i engene – de flygter for kærhøgen.
Sluttede dagen af i Kraptårnet, hvor jeg var kl. 17:45. På det tidspunkt var de eneste Traner på engen to ungefamilier med 1 unge hver. Klokken 18 kom 112 fugle flyvende til overnatning fordelt på 2 store flokke og 1 mindre – de kom alle fra nordvest (men sikkert fra lokal fouragering, det er ikke tiltræk nordfra). Ialt bliver det 118, hvilket er ny rekord for Vejlerne.
De danske Traner har haft en dårlig ynglesæson i år. Der er omkring det samme antal par som sidste år, godt 40, men der er ikke ret mange af parrene som har haft ynglesucces. Her i Vejlerne tyder alt dog på, at et par i Bygholm Vejles nordlige rørskov har fået en unge. Men selv uden en stor ungeproduktion stiger efterårsflokken i Vejlerne støt år for år – sidste år var max-tallet 113, og der kan stadig godt nå at komme lidt flere i år.

Eftermiddag i de Vestlige Vejler, moseterne

I eftermiddags var jeg en tur ved Arup Vejle, og i Tømmerbytårnet. Det var en nydelse at stå i Arupskjulet foran en spejlblank vandflade fyldt med Pibeænder og Krikænder, der sammen med Grågæs, Hjejler og Viber også fyldte godt i lydbilledet. Der var en del aktive rovfugle, der baskede omkring, heraf en enkelt smuk gammel Blå Kærhøg han. Den kom i lav jagtflugt langs Arup Vejles vestside, og skræmte Dobbeltbekkasiner op på sin vej. De fleste af rovfuglene var Musvåger, og en af dem sad i Arup Vejles sydøsthjørne og flåede i en halvstor fugl – ande/spove-størrelse – og engen omkring slagtepladsen var helt hvid af dun. Et par sultne Gråkrager sad og ventede på, at Musvågen skulle blive færdig med at spise.

Fra Tømmerbytårnet kunne jeg se et par Fjordterner som fouragerede over vandfladen. På et tidspunkt var der også en mindre terne i dansende flugt, en moseterne – formentlig en Sortterne, eller en sen efterårs-Hvidvinget Terne, som Vejlerne også tidligere har budt på. Den forsvandt desværre alt for hurtigt, og jeg fik den aldrig bestemt.

DMI har lovet godt vejr søndag, og fuglen skal ialfald checkes igen.

Fra feltstationens dagbog – 20. november 1998

Man fryser tæerne, men det glemmer man, når det er så smukt vejr.

Jeg skal love for, at der er “ommøbleret” på fuglene i forhold til sidste totaltælling – der er nu isdække på store dele af vandfladerne (kun Tømmerby og Lund havde over 50% fri vandflade, de øvrige vandområder var alle stort set lukkede, og hele Bygholm Vejle var så godt som tilfrosset). En del ænder og svaner har allerede lagt sig rastende på iskanter rundtomkring, med hovedet under vingen. Mange fugle lå på fjorden, der er lavvandet. Der er forsvundet rigtigt mange Grågæs, Pibeænder og Krikænder, til gengæld er der kommet flere Gråænder, 5348, heraf knapt 2000 på fjordsiden. Kun en enkelt Spidsand og 2 Skeænder holder stand, og det er selvfølgelig også svundet drastisk ind i vadefuglene – bl.a. sås 0 Hjejler og kun 147 Viber – alle i øvrigt i de Vestlige Vejler.

En overraskelse var det, at der pludselig stod 32 Traner på engen midt på dagen! – og samtidig havde Thomas en flyvende flok på 10 over Tømmerby, mod vest. Tilsammen giver det 42, samme antal som på sidste tælling, inden vi troede de var forsvundet. Så vi fik dem sendt sydpå lidt for tidligt! Om aftenen sås fra Lynge hele flokken (eller mindst 38) gå ned på Bygholmengen.

Og så var det i øvrigt i dag, at Thomas fik sine odder-billeder tilbage fra fremkaldelse! Og selv om han beskedent underdriver deres værdi, er det altså nogle meget, meget flotte billeder – og synd at de ikke nåede at komme med i Vejlerbogen!

Fra feltstationens dagbog – 2. november 1998

Stille og kold nat, og det var første morgen i år med udbredt rim og tyndis på vandfladerne. Solen var på himlen hele dagen. Det stille vejr holdt sig, men der blæste dog en lille østlig brise om eftermiddagen – og den var kold!

Med det vejr ville det have været en forbrydelse ikke at tage på tælling, så selvom det var førstedagen, fik vi totalen i hus i dag. Det var koldt for fingre, tæer og andre ekstremiteter, men det var alligevel en fornøjelse!

Fordelingen i dag var Thomas på Vestruten, undertegnede på Øst. Dertil kom lidt supplerende obs. fra Haaning’s og Albert. Der var meget tællearbejde på Østruten, men ikke mange fugle i de Vestlige Vejler for tiden. Vandstanden er faldet en hel del i randområderne, men stadig høj. Og den er faldet meget på fjorden, men der er den også stadig pænt høj!

Tallene blev bl.a. sådan noget som 5 Blisgæs på Bygholmengen (er set tidligere), 1796 Grågæs (mange så sent), 11202 Pibeænder (9930 på Bygholmengen!!), 4033 Krik-, 3499 Grå-, 15 Spids– og 275 Skeænder. Alle Skeænderne på den oversvømmede, vestlige del af Bygholmengen – det er årets maximumstælling, og det er sent! Til gengæld er der som det har været tilfældet hele efteråret stort set ingen dykænder til stede i Vejlerne. Dog lidt i den “sjove” kategori: 3 Bjergænder, 1 Havlit og 1 Sortand på Bygholmengen.
I dag var der flere Viber end Hjejler, 2887 mod 2130. Bl.a. hele 1270 Viber på Bygholmengen; de fyldte godt i landskabet! Sortklirerne, som vi har haft mange af i hele oktober, fortsætter med at hænge ved; 19 styks sås i dag.
Dagens sjovere iagttagelser var en Mosehornugle på Holmkær (Albert) samt en Stor Flagspætte, jeg så forlade Krap-krattet langs diget mod øst. Da den nåede Bos Buske, og der ikke var flere buske at lande i, tog den højde og forsvandt videre i en stik østlig retning – idet den dog holdt sig over Krapdiget, så den var sikker på, at der var noget at lande på, hvis den skulle blive træt…

Fra feltstationens dagbog – 31. oktober 1998

Nu er Bygholmengen stort set enerådende med hensyn til svømmeænder, for Pibeand og Krikand husede denne lokalitet omkring eller mere end 90% af de 7817, henholdsvis 3673, som taltes. Og alle totalens 99 Skeænder lå også på Bygholmengen. En Stor Skallesluger i Tømmerby er en af efterårets første, til gengæld kunne en Rørhøg i Bygholm Nord nemt blive den sidste… Af 6652 Hjejler var de 5250 koncentrerede ved Østerild, mens de 1521 Viber var fordelt meget spredt i landskabet.

Og så er her stadig Hvidvinget Terne – nu er den godtnok ved at være sen! Jeg havde den om morgenen fouragerende over de oversvømmede enge mellem Mommer og hovedvejen, senere sås den igen over Vesløs Vejle-engen.

Og mange andre fugle, men disse var dem, jeg syntes det var værd at fremhæve idag…