Det har jo egentlig været endnu en grøn vinter – ialfald indtil en gang i februar… Men senvinteren blev streng, og vi har ventet LÆNGE på at der skulle komme gang i fugle-foråret!
Knopsvaner venter på isen. Vesløs Vejle, februar 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Mange småfugle har haft det lidt hårdt…
Solsort i sneen, Stavn, Vesthimmerland, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Mangefarvede Stære i sneen, Nibe, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Gærdesmutte putter sig i rørskoven. Vesløs Vejle, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Selv om der stadig er nattefrost hver nat og der hidtil kun har været kortvarige mildninger, er der dog alligevel visse tegn på, at det går den rigtige vej… Rørdrummerne pauker, de sidste 14 dage har der været Skestorke i Vejlerne – og Hvid Vipstjert har snart indfundet sig overalt…
Skestorke i modvind – del af en flok på 15. Bygholmengen, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Hvid Vipstjert, Jernbanedæmningen Han Vejle/Lund Fjord, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
En af vinterens store overraskelser har været Tranerne – de har overvintret i hidtil usete antal, og selv igennem de hårdeste frostperioder har der stået flokke rundt omkring i Thy. Nu er de fleste efterhånden udparrede, og der lyder trompeteren mange steder…
Trompeterende Trane-par, Svankær, Thy, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Idag mødte jeg flere fugle, som viste at der er ved at være trækbevægelser i gang – først en fin Sortstrubet Bynkefugl ved Vust, som desværre ikke ville fotograferes. Det er sjovt nok anden gang, at jeg i marts møder en Sortstrubet Bynk nær Lund Fjord – første gang var denne: [klik her]. Ellers er det jo mest nær kysten, at man træffer dem. Og så havde jeg en Sort Glente ved Bjerget – tiltrukket af en pløjende traktor – og sikkert bragt hertil af den stabile sydøstenvind, der herskede idag. Det er første gang jeg har set arten i/ved Vejlerne, så den gav glæde – også selvom billederne jeg fik af den ikke var så gode…
Sort Glente dogmefoto, Bjerget, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Så konklusionen må være: ja, det bliver alligevel også forår i 2018. Den kurrende Tyrkerdue udenfor vinduet lader til at være enig… 🙂
Tyrkerdue, Tømmerby, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
MEN nu hvor kalenderen siger april om få timer, så savner jeg stadig lidt mere skub i sagerne – f.eks. kan jeg ikke huske hvornår jeg sidst IKKE har hørt Gransanger i marts måned. Og det kan godt – når man mærker temperaturen – være svært at forestille sig, at Blåhalsen synger i nærmeste fremtid – de sidste mange år har den jo faktisk været i gang nogle dage på dette tidspunkt.
Jeg tror de fleste, som har tilbragt juli måned 2017 i Danmark, har et lidt anstrengt forhold til dette års næsten historisk kolde og regnfulde sommer. Som varmtvejrs-elsker gælder det også mig.
Ikke desto mindre har det også været en måned som har givet mange glæder. Mange timer og dage er tilbragt i felten, og én af måderne at vurdere “resultaterne” af feltindsatsen er jo de billeder, man får med hjem derudefra.
Jeg har netop lagt et mindre “bombardement” af nye fotos på min foto-hjemmeside ornitfoto.dk – klik gerne for at kigge!
Fotoglæden har været ekstra stor denne måned, fordi jeg har foretaget “systemskifte”!
Fra Canon til Olympus. Systemskifte juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Uden at gå i en masse tekniske detaljer handler det om et skifte fra et spejlrefleks-kamera til et mindre, lettere (men mindst lige så sofistikeret) spej-løst kamera.
Jeg har ellers været trofast Canon-fotograf i mange år, men efter at jeg fik stjålet min gamle 400 mm F/5.6 og den lige så knivskarpe zoom 70-300 mm, har det været så som så med tilfredsheden over de fotos, jeg har taget. Jeg kunne selvfølgelig for forsikringspengene have købt samme system igen, men valgte så at “opgradere” (på papiret) til zoomen 100-400 mm (markII) – som vel at mærke har fået tårnhøje karakterer i alle reviews – men det valg har jeg aldrig rigtigt været tilfreds med. Den er rigtig fin til makro-billeder af insekter, men på 400 mm på større afstande har jeg ikke kunnet opnå tilstrækkelig skarphed.
Så da Henrik Haaning skiftede til Olympus, da deres E-M1II kom frem sidste år, og jeg kunne se, hvilke fantastiske billeder man kunne opnå med dette kamera påmonteret den også nye 300 mm F/4.0, blev jeg meget fristet til systemskifte, og nu er jeg altså sprunget ud i det.
Og jeg må sige, at jeg er meget tilfreds med springet! De fotos der har været bragt her på siden den sidste måneds tid er næsten alle taget med Olympus’en, og her kommer lige et par eksempler mere…
Almindelig Kobbervandnymfe, Tømmerby, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Da en større og større del af min fotografering går på insektlivet, særligt guldsmedene, var ikke mindst kameraets evner i dén henseende (nærgrænse og dybdeskarphed) afgørende for mig, og med en nærgrænse på 140 cm med hvad der på grund af cropfaktoren svarer til en 600 mm, kan man opnå nogle ret fantastiske nær-studier – faktisk endnu bedre end med min nu “aflagte” 100-400 mm Canon…
Rødøjet Vandnymfe, Tømmerby, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Et andet argument i mit skifte til det fysisk mindre kamera har været vægten – jeg har gennem de seneste år også “flirtet” med at tage springet til Full Frame-system, men jeg har fundet det mere og mere belastende at rende rundt og slæbe på tungt udstyr, så “håndterbarheden” har været vigtig for mig. Og når så Olympus har fået proppet et imponerende effektivt billedstabilerings-system ind i et mindre og lettere kamerahus, betyder det, at man kan fotografere håndholdt i stort set alle tænkelige situationer, og glemme alt om stativ. Selv filmoptagelser har jeg været i stand til at lave håndholdt med det nye kamera – se evt. nogle eksempler på min Vimeo-konto. Den del af kameraets præstationer er helt sikkert noget, jeg kommer til at dyrke mere i fremtiden.
Og så tager det iøvrigt også skarpe skud af fugle, som jo helt sikkert også er en motivverden, der betyder meget for mig.
Hvid Vipstjert, Han Vejle, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Rørhøg, Han Vejle, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Grønlandsk Jagtfalk, Glombak, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Noget af det, som kræver mest tilvænning, er at søgeren er elektronisk – dvs. det er et digitalt billede, man kigger på under optagelsen af billederne. Lige dén detalje kunne jeg godt have undværet, og specielt ved fotografering af flyvende fugle er det meget anderledes end en optisk søger. Men jeg er imponeret over kameraets evner, og allerede efter at have fotograferet med det i få dage var jeg i stand til at få skarpe fotos, da jeg pludselig stod med en hvid Grønlandsk Jagtfalk over hovedet på mig (selvfølgelig en undsluppet fangenskabsfugl, men alligevel var det da rart at kunne dokumentere det flotte syn).
Og så synes jeg at Olympus altid leverer gode farver, også i vanskeligt, hårdt lys (hvilket ofte har givet anledning til frustrationer med mine Canon-kameraer). Det er som om, at kameraet simpelthen er bedre til at håndtere stor “dynamisk spredning” i billederne – sikkert ikke lige så godt som et Full Frame-kamera, men ialfald væsentligt bedre end hvad jeg har været vant til.
Så jeg er en meget meget tilfreds ny Olympus-bruger, og ser frem til at blive endnu mere fortrolig med det nye legetøj – men foreløbig er I meget velkomne til at besøge min fotoside og se, hvad det indtil nu er blevet til…
Vandrefalke, Bygholmengen, september 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Vandrefalke, Bygholmengen, september 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Vandrefalke, Bygholmengen, september 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Når det har regnet og mudderet ved fangefolden på Bygholmengen er godt blødt op, er det et sted, som virker tiltrækkende på diverse vadefugle, vipstjerter, pibere osv. Jeg holder meget af at holde ved lågen, drikke en kop kaffe og se, hvad der er blevet lokket til – som f.eks. denne morgen i august sidste år. Jeg mindes også med nostalgi en majdag for nogle år siden, hvor vi stod en flok i regnvejr og iagttog en Prærieløber på dette sted…
Jeg gjorde også holdt ved fangefolden i dag undervejs på en totaltælling af de Østlige Vejler.
Der var nogle hyggelige Dobbeltbekkasiner, lidt Store Præstekraver, en enkelt Almindelig Ryle, Gule og Hvide Vipstjerter, samt et par Krikænder, som snadrede i mudderet. I baggrunden sad en Vandrefalk og flænsede i et bytte. Nå, det var jo ikke det helt vilde, og da kaffen var drukket, var jeg ved at gøre klar til at tage videre.
Men jeg blev opholdt, da jeg blev opmærksom på et gennemtrængende skrigeri lige i nærheden. Det lød som falke, og det var falke – nærmere bestemt Vandrefalke. Først var der bare et par, og det virkede som sådan nogle territorial-stridigheder, man en gang imellem ser. Men snart dukkede en tredje fugl op, og så en fjerde – og alle fire fugle var vildt optagede af hinanden, der var stor ståhej og megen flyven rundt under højlydt skrigen, de gjorde udfald på skrømt efter hinanden, jagede i “hælene” på hinanden osv…
Det er svært at fotografere hurtige Vandrefalke i flugt, ikke mindst når man sidder inde i en bil og ikke ønsker at stå ud for ikke at gøre fuglene vagtsomme – så det lykkedes mig ikke at få fotos med mere end to fugle. Men adskillige gange jagede tre fugle rundt efter hinanden, og flere gange var alle fire fugle i luften i samme kikkertfelt.
Forestillingen varede et pænt stykke tid, måske 10 minutter, og flere gange kom to eller tre af fuglene lige hen over hovedet på mig – på tre-fire meters afstand. Jeg er sikker på, at de ikke registrerede mig som en trussel – de var kun optaget af deres indbyrdes sociale interageren.
På et tidspunkt slog én af fuglene den ene af Krikænderne lige foran mig – men den slap den med det samme igen. Bagefter så Krikanden temmelig rystet ud, og den fløj ikke videre, så den var sikkert blevet skadet…
Krikand, Bygholmengen, september 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Vandrefalkene var to gamle og to unge, og i betragtning af så meget socialt, de havde for med hinanden, kan jeg ikke lade være med at få den tanke, at det kunne dreje sig om det “lokale” ynglepar, hvorom der vist ikke foreligger anden officiel viden, end at der har ynglet et par et sted ved Limfjorden i år…
Det er første gang jeg har set, hvad der forekom at være en familie af Vandrefalke – og det var ganske underholdende!
Svaleklire, Bygholmengen, august 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Tinksmed, Bygholmengen, august 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Temmincksryle, Bygholmengen, august 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Lille Præstekrave, Bygholmengen, august 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Den megen regn og kreaturernes trampen har rigtigt æltet rundt i jorden ved fangefolden på Bygholmengen, et sted som under sådanne forhold ofte tiltrækker mange fugle.
Således også til morgen, hvor der ud over de afbildede arter Temmincksryle, Tinksmed, Svaleklire og Lille Præstekrave også var fouragerende Dobbeltbekkasin, Stor Præstekrave, Gul og Hvid Vipstjert, Stenpikker, Engpiber, Stær og Landsvale. Se flere fotos fra fangefolden idag i galleriet her.
En fin morgen fik sat prikken over i’et med en Tredækker – det var dog længere oppe langs Østre Landkanal.
Fødselaren Albert tillod sig ikke at sove længe, han var oppe og åbne nettene allerede før solopgang, og de havde ikke været åbne mere end en times tid, før fødselsdagsgaven sad der: 5 små søde duntrolde med lange haler strittende til alle sider, med andre ord HALEMEJSER!!! Tillykke med dem, Albert, dét er en ringmærkningsart der vækker misundelse! Terje var taget af sted på total, undertegnede kørte nogle venner til Bulbjerg, hvorfra de skulle vandre til Agger her i efterårsferien, og Sune er jo på Sjælland – så han stod helt alene med de søde små, Albert. De er jo små som Fuglekonger i kropsstørrelse, så de fik fuglekongeringe på, og blev aldersbestemt til én sikker ungfugl og 4 ubestemmelige. Ialfald to af dem var af den nordlige, hvidhovede race – så det har de nok alle været, det har formentlig drejet sig om en familieflok. Og helt overraskende, iøvrigt, at en sådan flok skulle komme forbi hér på Lynge – så vidt Terje og jeg kan huske, er det første gang dét sker!…
NÅ MEN Terje og jeg var jo på TOTAL idag, tomandstotal, så det var en længerevarende affære. Heldigvis viste det sig rigtigt at satse på at vente til idag, da sigten var blevet så god, at kun fugle i de allerfjerneste kroge af Selbjerg og Østerild vanskeligt kunne bestemmes. Til gengæld var blæsten så noget generende. Terje startede tidligt, mens det endnu var temmelig tæt tågediset, men tog så hele turen omkring Tømmerby, hvor sigten jo ikke betyder så meget. Undertegnede kom først i gang ved 9-tiden, efter at have ageret taxa-chauffør, men da var sigten allerede anvendelig til fugletælleri. Som det fremgår var fordelingen Terje på Vest, undertegnede på Øst.
Og dagens fugle var bl.a. følgende:
Lille Lappedykker 19, alle i Lønnerup! Ingen voldsomt store andetal idag, således Krikand 1447, Gråand 1891, Spidsand 88, Pibeand 1980 og Skeand 17. Næsten lige mange Trold– og Taffelænder, henholdsvis 385 og 395, hvoraf de henholdsvis 280 og 220 befandt sig i Lønnerup. Grågæs fandt vi 516 af spredt, og af Kortnæbbede kun 10, som stod på Bygholmengen. Vi havde én Vandrefalk hver, på Bygholmengen og i Arup, men ellers var der ikke så mange rovfugle denne gang. Tranerne stadig at finde på Bygholmengen. Dagens største fugletal står Blishønen for, 5080 blev klikket af og kom i notesbøgerne. Traditionel fordeling; de største lokaliteter er Østerild, Lønnerup og Selbjerg. Blandt vadefuglene var der flest Viber (1724), Hjejler (3039)og Almindelige Ryler (464). Iøvrigt 3 Præstekraver (stadig!), 41 Strandhjejler, 33 Dobbeltbekkasiner, 3 Storspover, 50 Rødben og næsten samme antal Sortklirer, nemlig 49 (de 41 i Vesløs/Arup). Endelig 9 Hvidklirer, en enkelt Islandsk Ryle – den sidste? -, 24 Brushøns og KlydeN på Bygholmengen. Terje havde en sen (østenvinds-)Mursejler ved Tømmerby, og en anden sjov ting var en Isfugl ved Rødebro. Der var ikke specielt store spurvefugletal, i betragtning af at vi har oktober med østenvind og det hele. Men nævnes kan dog 94 Sanglærker, 22 Sjaggere, 8 Sangdrosler, 56 Vindrosler, 26 Fuglekonger, 77 Engpibere, 25 Bjergirisker, 306 Bogfinker og en Kvækerfinke. Og nogle af de sidste; 11 Svaler og 10 Vipstjerter.
Om aftenen fejrede vi så Alberts runde fødselsdag (et ”skarpt hjørne”, 40 år!), med deltagelse af Bjarne, Bjarne, Irene, Tue og Mie udefra. Mie agerede kok, så det blev noget af et ædeorgie; med rejecocktail, oksefilet med sauce bernaise, og romfromage til dessert.
Flere af stationens beboere havde af en eller anden uforklarlig grund siddet vågen den ganske nat, og da de kunne se det ville blive en fin morgen, sluttede de af med et par timers ophold i Han Vejle inden de gik i seng. Det drejer sig om Sune og Terje. Albert stødte til senere, nåede lige derop som de var ved at lukke!… De nåede at have nettene åbne i 2½ timer inden vejret blev for vådt, i den tid fangede de 17 fugle, siger og skriver sytten! -Ja, det er jo til at overse, men det er vel ikke helt overraskende, at der ikke er så mange fugle i rørene længere. De fangede fugle var 2 Gærdesmutter, 1 Jernspurv, 1 Munk, 4 Rørsangere, 3 Blåmejser, 1 Gulspurv og 5 Rørspurve. Skægmejser fangede de ingen af, kun hørtes nogle få stykker i baggrunden. Men der var da så til gengæld andre fugle at kigge på: 2 ”whau’ende” (som Terje kalder det) Rørdrummer fløj rundt, og der var stadig vadefugle på lavvandet; 120 Viber, 5 Hvidklirer, 14 Sorte og 20 Almindelige Ryler. Og luften fyldtes af spurvefugle på træk, bl.a. 140 Bogfinker (med 3 Kvækere), 1 Misteldrossel, 6 Hvide Vipstjerter og 160 Engpibere.
SÅ blev der sovet, og efterhånden som folk dukkede op til overfladen kom også lidt papirnus af vejen, med en smøg i kæften og en kop kaffe indenfor rækkevidde…
Albert var flyttemand for Bjarne, de var i Midtjylland et eller andet sted og hente en brændeovn.
Eneste obs. udover dem fra Han-morgenen var 40 Landsvaler her fra Lynge.
Oktober = EFTERÅR! Før fanden fik sko på var Sune, Terje og u.t. på vej ud på vores respektive skudtællingspunkter – Sune tog Han, Terje Dykkerslusen og undertegnede befandt sig ved fangefolden Ør. Landkanal. Selv om det fra starten syntes ret surt at skulle ud i “uvejret”, så viste det sig faktisk at blive en fin morgen, hvor bygerne blev færre (så få at man næsten ikke blev våd), vinden stilnede af, og der var fugle i luften. Til gengæld ikke så mange skud: Dykkerslusen 60, Han 63 og Ør. Landkanal/Fjordholmene 79. Flest jægere sås fra Ør. Landkanal: 4 øst for Landkanalen, 12 på Fjordholmene og 4 i hvide anorakker og hvide skydepramme mellem deres lokkeænder på fjorden.
Mens vi var af sted ringmærkede Albert i haven – sølle to fugle udgør dagens fangst, den ene en Solsort – men den anden til gengæld en Spurvehøg! Det er ikke så tit de bliver hængende i nettene. Første her på Lynge siden ’87.
Der blev ikke gået nogen taxeringer idag (-dvs. slet ingen i denne pentade, for i morgen er sidste dag, og da skal vi på total), vi havde ellers allieret os med en taxa, men da regnvejret blev ved hele eftermiddagen blev det opgivet. Der ville ellers givetvist have været mange fugle at tælle! Men alligevel kom der mange fugle i midtbogen, især over Dykkerslusen og Han svirrede det med fugle om ørerne på observatørerne. Nævnes kan fra Dykkerslusen: 800 forskræmte Grågæs i Arup, 30 Kortnæbbede, 2 Hvidklirer, 60 Engpibere, 1 Gul Vipstjert og rovfugle kom der som altid forbi: 1 Rørhøg, 1 Blå Kærhøg og så en Vandrefalk. Samme 3 rovfuglearter så jeg fra Dykkerslusen sidst jeg var på Vesttotal. I kanalen lå en Lille Lappedykker (usædvanligt sted), og 1 hvinende blå Isfugl smuttede forbi. Senere på dagen så Rasmussen en Isfugl komme ud fra inde under broen ved de nyrenoverede sluseporte ved 26’eren – jo nok den samme. Det var jo her, at en af sidste vinters faste Isfugle opholdt sig – kan det være den samme, der er kommet tilbage? På vej hjem havde Terje en anden Vandrefalk, i Tømmerby. Der var 250 Ringduer i flok ved Arup (-og 70 her på Lynge), og endnu 105 overtrækkende Kortnæbsgæs ved Tømmerby.
Også Han bød på træk-Kortnæbbede, ialt 391 mod SW – mærkeligt nok kom ingen af dem ned omkring fangefolden. Iøvrigt kunne Han/Kogleaks byde på 1 Rørdrum, 4 Rørhøge, 1 Blå Kærhøg han, 1 Dværgfalk, 4 Vandrikser, 73 SW-trækkende Strandhjejler (jævnfør Fjordholmtaxen den 27/9), 3 Hvidklirer, helt overraskende 2 Sortterner, ungfugle som også trak sydvestpå, 8 Hvide Vipstjerter og 1 Gul-, 2 Laplandsværlinger (efterårets første), og en sen Mursejler og en småsen Digesvale. Så der var nok at holde styr på for Sune, selvom der var langt mellem skuddene. På Ør. Landkanal/Bygholmengen skete der knap så meget, her var dog ligesom på de to andre poster også en fed rovfugl, en blålig ad. eller subad. Duehøg øst for Landkanalen. 160 Grågæs flokkedes på engen (så totalt for dagen næsten 1000), og der var kommet vand i alle panderne og kanalerne, så der var, for første gang længe, mange ænder inde – mest Gråænder, så det ud til – men det vil jo vise sig på totalen i morgen. En ræv (med flot pels, uden skab!) fik våde tær derinde. Ved alle tre skudtællingspunkter sad forresten en Rørsanger og snerrede (-kan man vel kalde dens kald).
I formiddagstimerne og de første eftermiddagstimer holdt folk sig inde – vejret var vådt og uindbydende.
Sidst på dagen da det klarede i vejret tog folk så UD – dog ikke uden at få et par grundige “blødere” i hovedet! Sune og Terje tog til havet (Lild), hvor dagens tredje Sortterne trak forbi – det er sent med sådan et “ryk”! Det er jo ialfald nok næppe danske fugle! Ellers ikke meget gang i den, 8 Suler var mest “havfugleagtige”, men et lille udvalg af alkefugle kom tæt nok på til bestemmelse – 1 Lomvie, 2 Alke og en af de sjældne Lunder. Frimer var ved Kogleaks, hvor dagens tredje Vandrefalk lavede opvisning – den kom rundt over det meste af de Østlige Vejler i løbet af no time, og bagefter fik han den lige i synet. Den lavede rav i den i Kogleaks, hvor ikke færre end 250 Engpibere myldrede op – man ser dem ikke, hvis ikke de skræmmes på vingerne. Frimer havde også endnu 41 trækkende Kortnæbbede Gæs. Albert var på cykel ned ad Ør. Landkanal, hvor han havde den første sikre Store Tornskade dette efterår og de 7 Traner på engen. Og Klyden i Midtsøen er der stadig.
Helge så 2 Fiskeørne i Tømmerby idag (-frækt, for Terje kiggede netop efter den i Tømmerby, men kunne ingen finde), og fra sit kontor inde i Thisted så han (årets sidste, sene) Bysvale.
Jo, der sker s’gu noget, selvom vi ikke har været på en eneste regulær, standardiseret fugletælling idag.
Da stationens 2 ansatte obsere var fraværende (TS hos kæresten, JPK på havearbejde) står Frimer, Bjarne og gæsterne for dagens obs. Der blev lyttet og kigget lidt rundtomkring, og det gav bl.a. 12 Stillitser og 1 Gransanger ved Tømmerby, 1 Fjeldvåge ved Lønnerup, 170 Storspover og 15 Hvipstjerter i Kogleaks, og sammesteds er der nu også kommet Atlingand – en fin han. Også fra Kogle sås et bundt Kærhøge – 3 Rør– og 2 Blå (han og hun).
I den mere uventede afdeling må Tranerne høre hjemme (-selvom det jo er nu, de skal komme). -Først var der én, som trak nordpå ude over Selbjerg, spottet af BOP om morgenen – den kommer til at figurere som ny årsart for stationen. Senere var folk en tur i Hanstedreservatet, hvor 4 fugle sås – 3 sammen og en single. Ifølge opsynsmanden derude ankom fuglene den 26. marts – og i dag sås allerede en parring. Fuglene sås fra skrænten, lige på den anden side af Blegsø. En FLOT oplevelse!
Ja, vi måtte jo til det, selvom det fra morgenstunden ikke så for lovende ud. Vi satte vores lid til meteorologernes løfter om opklaring, som heldigvis viste sig at holde stik, og vi gennemførte en udmærket total på den helt klart bedste vejrdag, vi har haft i denne pentade. Der var lidt problemer med sigten i Lønnerup, Østerild, Læsvig og på vestsiden af Tømmerby, til sidst også fordi det var ved at blive mørkt, men min fornemmelse er, at det kun var få fugle vestmanden (undertegnede) gik glip af. Der var få fugle i Lønnerup (høj vandstand) og i Læsvig (forstyrrelse). Østmanden Terje havde som han kalder det ”perfekt vejr” bortset fra da han løb ind i en havgus-mur i nordenden af Lund.
Jeg havde bilen på vest, måske ikke helt retfærdiggjort af vejromstændighederne, men mest fordi jeg kom så sent af sted. Det blev da også en stresset optælling pga. de mange fugle og fordi jeg blev en halv time forsinket, da jeg kom til at låse nøglerne inde i bilen! DUMT!
Men nu til fuglene, som der bare er mange af. Alt for mange! Vi begynder med Toppet Lappedykker, som der var 5 af på vandfladerne i de Østlige Vejler. Svømmeandetallene var egentlig ikke imponerende; kun et stort tal af Pibeænder, 4435, med de 3200 (!) på fjorden ud for Bygholmdæmningen, 405 ud for Arupdæmningen. Der er stadig lav vandstand på Limfjorden, og så får vi de store tal dérude. De øvrige andearter kunne tilsammen ikke hamle op med Pibeænderne: Gråand 1345, Krikand 1275, Spidsand kun 125, Skeand 2, Knarand 4, og Atlingandrikken stadig ved Mommer. Ske- og Knarænderne var på Bygholmengen. Trold– og Taffelænderne sås med henholdsvis 391 og 87 styks, men enkelte kan være oversete i disen, især i Østerild. Skallesluger-tallene er faldet til 6 Små og 670 Store – de 370 af sidstnævnte lå i Lund Fjord.
Ved Marikos hjælp fik vi talt Sædgæssene grundigt op – der var temmeligt præcist 300 i de Vestlige og 300 i de Østlige Vejler – ialt 600. Det giver ifølge Marikos endelige opgørelse idag (hun rejser imorgen) ialt omkring 1600 fugle i Thy i øjeblikket, fordelt på 450 ved Ovesø/Sjørring, 540 i ”hendes” gruppe, Tved/Ballerum/Hjardemål-gruppen, og så de 600 i Vejlerne. Heraf regner hun de 300 i de Østlige Vejler som næsten totalt isolerede fra resten, mens der hele tiden foregår udveksling mellem de vestlige grupper. Halsbånd [H08] befandt sig i Vejlerne, ved Østerild og Arup idag. Af Kortnæb var der kun 7 i de Østlige Vejler, på Bygholmengen, men til gengæld 735 i to flokke (den ene helt tæt på vejen) ved ”de to købmænd”, Arup, og derudover 71 ved Østerild. Jeg måtte opgive obs.-punktet mellem de to købmænd for ikke at forstyrre gæssene! Endelig var der 21 hyggelige Blisgæs ved Tovsig. Også Grågåsetallet er stort nu, hvor vi kortlægger dem allesammen grundigt – ialt 1448. Halsbånd [T31] blev aflæst ved Skårup – én af ’87-fangsterne fra Vesløs Vejle.
Vadefuglene udmærker sig idag med store tal af Vibe og Hjejle, 1222 og 470 henholdsvis – Viberne med de største flokke på Bygholmengen og i Arup, Hjejlerne ligeligt fordelt mellem Bygholm, Vesløs/Arup, Østerild og Lønnerup. Også Strandskaderne er ved at komme godt med nu, med ialt 250 fugle på de to fjordlokaliteter. De (stadig) mere fåtallige vadere blev set i følgende tal: Almindelig Ryle 24, Brushøne 2 og Klyde 7, og så var der en Skovsneppe, som Terje havde megen glæde af ved Krap – den blev skræmt op og set fint adskillige gange. Det var også Terje, der havde årets første Store Kobbersneppe – vildt spillende på Bygholmengen. Det var jo også ventet!
OG SÅ er Hættemågerne rigtigt ved at rykke ind i kolonierne – også de gamle kolonier i de Østlige Vejler, som har været forladt de senere år – fordelt således: Glombak 9, Selbjerg 25, Kogleaks 90, Han 4 og Lund 80. De kan naturligvis sagtens nå at opgive endnu! I Arup-kolonierne selvfølgelig masser af fugle og larm.
Forårstræktiden blandt spurvefuglene markeres af obs. af Tornirisk, Sangdrossel og Hvid Vipstjert, og et større influx af Solsort – bl.a. 11 ved Kraphytten og 4 Bo’s Buske – ialt 34 i de Østlige Vejler, men kun 5 set i VestVejlerne fra forsædet i TOYOTA’en… Andre spændende småfugle: 14 Store Korsnæb ved Glombak og min. 6 Skægmejser i Tømmerby – bl.a. én ved Maskinhuset, som havde ring på! Dét var nok min dags mest ophidsende og fantasiæggende obs.!
Mere tåge! Nu kan det snart være nok. Igen idag var det næsten vindstille og ikke til at se en hånd for sig, her i Vejlerne hang den tæt hele dagen (max. sigt måske 300 m), men andre steder i landet har de set solen idag – og i England var der 18-20 grader varmt og svaler, løvsangere og sommerfugle!
For undertegnede startede dagen med den månedlige agerlands-punk(t)tælling ved Østerild/Hunstrup. Der er jo ikke mange fugle i den slags landskab, men trods alt betydeligt flere end i februars froststorm, som jeg sidst var ude i. Lærkerne (ialt 46) sang lystigt i det stille vejr, og tågen var ikke væsentligt generende for registreringen – småfugle ta’r man jo mest på stemmen – kun kan tågen have betydet, at et par mågeflokke ikke blev registreret som gengangere på flere punkter… Der var en lille Hjejle/Vibe-flok, 5 og 8 henholdsvis, og overflyvende Kortnæbsgæs i tågen, men så var der vist heller ikke flere interessante fugle…
Imens var Terje og Mariko i Svinkløv Plantage og se på knærødder – en orkidéart som Mariko manglede på listen, og som har den heldige egenskab, at bladene er vintergrønne. Terje kunne fremvise myriader af de små grønne sager – og Mariko var himmelhenrykt! De var også ved SletteÅ, hvor der var Vandstær og Hvid Vipstjert.
Men ellers gik dagen med det sædvanlige kontornus (Terje og Frimer lagde en af de sidste hænder på Terjes rapport – layout’en) og brok over vejret – det er altså temmeligt deprimerende, når man har en masse tællinger man gerne vil ha’ lavet, at man så ikke kan se fuglene! Selv Mariko fik vist ikke meget ud af sine gåsetællinger idag.
Til gengæld fik hun meget ud af nogle oplysninger fra NOK om hendes halsbåndsSædgæs på Rosvang om efteråret! – både i 1988 og i 1990 er der set enkelte dér i oktober, i 1988 kunne de dog ikke aflæses, men sidste år blev to aflæst, som blev set i England få dage senere – det er faktisk de første oktober-iagttagelser af den halsbåndsmærkede, Englands-overvintrende population! Og det kom som noget af en overraskelse for hende, at de også om efteråret tilsyneladende har en rasteplads her i Thy – hun havde regnet med, at de måske brugte et eller andet ukendt sted i Sverige eller Sydnorge. Så nu kan vi nok regne med at få besøg af Mariko allerede igen til oktober – men det gør nu heller ikke noget, hun er hyggelig at have i huset!
