lille regnspove – Vejlerornitten

Ø-hopperi!

Amerikansk Lille Regnspove, Puerto Villamil, Isla Isabela, Galápagos, februar 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Sandløbere, Puerto Villamil, Isla Isabela, Galápagos, februar 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

For knap et år siden var jeg for “hundredogsyttende” gang på Galápagos (-hvis man trækker hundrede fra, er det ikke helt forkert!).

Det var dog en noget anderledes tur end de 16 andre, som allesammen var krydstogter (hvor man sejler fra ubeboet ø til næste ø, og hver morgen vågner op et nyt sted).

Krydstogter har længe været den foretrukne måde at besøge Galápagos-øerne på, men i de seneste år er en anden rejseform, nemlig den såkaldte “Island Hopping“, blevet meget populær. Her bor man på hoteller på de beboede øer, og bliver sejlet i hurtige speedbåde (ren transport) fra ø til ø.

Det giver naturligvis ikke de samme muligheder for at komme helt tæt på f.eks. Blåfodede eller Rødfodede Suler osv., men mange af de “klassiske” Galápagos-oplevelser får man alligevel med – søløver, kæmpelandskildpadder, havleguaner osv. På denne tur – som i øvrigt var en unik Politiken-læserrejse, som formentlig aldrig bliver gentaget! – var vi også heldige at få meget store oplevelser med delfiner, en flok på 40-50 legende Bottle-nosed Dolphins (“Øresvin”!), der kastede sig 4-5 meter op af vandet lige rundt om båden.

Og så giver “Ø-hop”-rejseformen bedre muligheder for at blive fortrolig med de Darwinfinker, som lever i højlandet på øerne (jeg fik på denne tur “udfyldt” min liste og mangler nu kun Mangrovefinken, som ikke findes på offentligt tilgængelige steder – ja, og så Cocosfinken på Isla Cocos…).

Og, ikke mindst for naturfotografer: da man bor i land, bliver der meget mere tid til at gå rundt på egen hånd og finde motiver. På krydstogterne er man begrænset af de relativt korte ophold i land (som regel højst et par timer ad gangen), hvor man desuden altid skal færdes sammen med sin gruppe.

Især opholdet i byen Puerto Villamil på Isabela, med en lang strand lige foran hotellet, gav mange muligheder for at komme tæt på fugle- og dyreliv. Da vi var der i vinterhalvåret var det især de mange overvintrende vadefugle, man kunne kravle rundt imellem og bl.a. forsøge med nogle optagelser i helt lav vinkel (“på maven for fuglene”). Vandet og sandet er jo dejligt varmt! Og de arktiske vadefugle forekommer på Galápagos lige så tillidsfulde som det indfødte dyreliv. Nogle eksempler på turens fotomæssige udbytte ses her – og mange flere fotos i galleriet her (klik).

Til sidst kan nævnes, at “Island Hopping” er et væsentligt billigere alternativ, hvis man gerne vil besøge Galápagos, især hvis man arrangerer turen selv. Jeg står gerne til rådighed for gode råd, hvis nogen skulle få lyst til at prøve sådan en tur.

Fra feltstationens dagbog – 25. april 1991

For første gang i år kunne totaltællingen opdeles på tre ruter, LÆKKERT! Og når det så også er fint fugletællevejr er det jo herligt at være på total og have tid til at NYDE fuglene! Det blev oven i købet en firemandstotal idag, idet Terje havde Børge med på sin midtrute. Jeg tog mig af vesten og Palle fik så østruten. Det er utrolig rart, når vi nu får forstærkning i yngletiden, at det er en mand, som er inde i alle optællingsrutinerne i forvejen – vi får garanteret lige så meget (eller mere!) glæde af Palle i år som vi havde af to militærnægtere tilsammen sidste år…

Men nu til arterne og tallene, som der var mange og store af!: De yndige Sorthalsede Lappedykkere er vokset i antal til 6 i Han og 4 i Glombak, svarende til 5 par ialt – men det er nu ikke sikkert, at man skal lægge for meget i det, det er jo før set, at der er kommet et influx af fugle her sidst i april, som senere er forduftet igen. Der er ialfald ikke meget hættemågekoloni tilbage nogen af stederne! Træk-svømmeænderne falder nu mærkbart i antal, til 705 Pibeænder, 2045 Krik– og 55 Spidsænder, og af yngle-svømmeænderne sås 61 Skeænder, 12 Knar– (Bygholmengen) og sølle 2 Atlingænder (i Lønnerup) – det er virkeligt ikke et Atling-år i år! For to år siden havde vi 45 Atlinger på en total på dette tidspunkt! Det er stadig for tidligt at kortlægge Skeænderne, som ligger i flokke endnu (bl.a. 18 i Kogleaks), men Gråænderne blev selvfølgelig kortlagt idag, selvom det føles omsonst… Dykænder gider jeg som sædvanligt ikke fortælle om, bortset fra, at det snart er slut med Store Skalleslugere – kun 10 sås idag. En anden ”slut-art” er Sangsvane, som der sås 1 af – en immatur ved Lund, formentlig syg eller skadet eller aparte. Sædgæssene er tilsyneladende også helt slut – ikke en eneste var der idag, mens vi stadig har nogen tid tilbage sammen med de Kortnæbbede – hele 1883 blev det til idag, vist det største antal hidtil i år. De sås ved Tømmerby (72), Bygholmengen (454, kom fra Th. Fjordholme om morgenen), Vesløs/Arup (797) og Hovsør Røn (560). Imellem dem var 2 Blisgæs – én på Bygholm og én Hovsør. De sidste gæs var de 4 Bramgæs (inkl. den hvidhovedede, som Palle mener er en hybrid) på Bygholm.

På vadefuglefronten er det jo især Hjejler og Brushøns, som ses i markante store flokke for tiden; der burde også være en masse Alm. Ryler, men dem fandt vi ganske få af. Til gengæld altså virkeligt mange af de to andre arter – 3485 Hjejler (Palle havde dog flere alene på Fjordholmtaxen igår), flest i Arup, 2130 – og 2205 Brushøns, med majoriteten i Lønnerup, hvor (hold fast!) 1560 (!) Brushoveder myldrede rundt på vadefladen mellem måger, Viber, Krikænder, Blishøns, Klyder osv. i én stor forvirring. Jeg vil ikke lægge hovedet på blokken, men jeg tror, at det er den største flok Brushøns, jeg har set på ét sted – flot var det ialfald. Jeg checkede 200 af dem igennem, og af dem var 182 hanner og 18 hunner – altså stadig under 10% høner. En anden af de talstærke vadefugle er Klyden, som der var 316 af på Bygholmengen – ellers mindre tal mange steder rundtomkring. Af de mere fåtallige vadere var der 4 Hvidklirer, 1 Svaleklire, 2 Småspover og årets første 2 Mudderklirer. Der er kommet en masse Havterner, 108 ialt, flest langs Bygholmdæmningen (87), og så sad de første 2 Fjordterner på bundgarn i Arup Vejle og så hjemmevante ud.

Så mangler jeg kun spurvefugle, og dér må man sige, at det helt store tiltræk stadig la’r vente på sig – men der er dog kommet et lille ”boom” af Løvsangere og Landsvaler, henholdsvis 30 og 12. Også lidt spredte Ringdrosler på utraditionelle steder, ialt 7. Og så kom de Gule Vipstjerter endelig, 2 v. Krap og 1 Arupdæmningen. Men endnu ingen Gærdesanger – vi skal bruge noget SØNDENVIND snart! Til natten var Terje og broren ude på en lyttetur, og årets 2. Savis. summede løs fra den sædvanlige post ved Finns Krat – jeg tror vore Savisangere er de samme fugle som vender tilbage år efter år! Og så nævner Palle, at han så 2 Skægmejser, men det er jo en ren trivialitet efterhånden – f.eks. nævnte jeg da ikke, at jeg havde 3 på Selbjegtaxen igår!… SLUTNU!

Fra feltstationens dagbog – 24. april 1991

Jeg satte Palle af ved Aggersund kl. 6, midt i en tæt tågebanke, hvilket naturligvis var ret frustrerende, men vi havde hele tiden på fornemmelsen, at den ville lette og solen bryde igennem. Det blev dog til adskillige smøger og kopper kaffe uden lysning, så han startede ud på taxen ved 8-tiden, selvom han stadig intet kunne se – først ved starten af den ”gamle” del af Fjordholmtaxen klarede det op.

Så betød det mindre med den ringe sigt på min SELBJERGtax – ja faktisk kunne man godt se det som en fordel, fordi man så slap for at notere alle de hysterisk skrigende Grågæs. Dvs. jeg noterede dog, ”hvor mange jeg syntes det lød som”, men dét tal er naturligvis usikkert og sikkert alt for lille – først fra piletræet kunne jeg tælle dyrene, og jeg fik kun noteret 105 fugle i BNR, mod det 2-3-dobbelte på de sidste par Sel-taxer. Men ellers var det en meget hyggelig tax, med godt med gang i Drummerne, knapt så meget i Rørspurvene – sikkert fordi det stadig var koldt, rim i rørene… Jeg havde regnet med at høre en Sivs-dyttelyt, men må nok vente med det et par dage endnu.

Knopsvanen [HY75] lå og så ud som en han, der har en hun liggende og ruge inde i rørene – meget på vagt! – og så var der en Bramgås, som opholdt sig sammen med nogle af de koleriske Grågæs – dét så mærkeligt ud, en rørskovssø er et meget u-Bramgåseagtigt sted! Men det er jo nok samme aberrante individ, der har huseret her de seneste år. Taxens fedeste oplevelser kom oppe omkring Læssø/Kogleaks. Først var der 3 Rørdrummer, der kom flyvende efter hinanden, langt nede fra midten af BNR, tydeligvis 2 hanner efter en hun – der er faktisk temmelig stor størrelsesforskel! De endte med at cirkle trekvart omgang lige over hovedet på mig, højlydt gokkende – men det var vist mest hunnen, der sagde lyde. Til sidst spredtes de og fløj hver til sit – det virkede næsten, som om det hele bare var en opvisning til ære for mig. Under hele seancen var der masser af gang i paukeriet fra de nærmeste paukeposter, ligesom under de obs. af ”gruppeflyvninger”, vi gjorde sidste år. Men Cramp & Simmons fortæller også, at de fugle der deltager i disse ”gruppeflyvninger” kan komme fra territorier op til 5 km fra hinanden. Lige efter så jeg en fugl jeg aldrig har set før – en HVID VÆRLING med sortbrune tegninger på struben, issen, nakken, vingespidserne, ryggen og halen – det har jo nok været en albinistisk Rørspurv (fuglen opholdt sig sammen med Rørspurve, og havde samme størrelse og kropsform), men tegningerne mindede overhovedet ikke om Rørspurve-tegninger. Og så sluttede jeg af med at skræmme Vandrefalken (den gamle fugl) op fra sin overnatningsmast i Kogleaks – den sad der igen om eftermiddagen.

Palle kom hjem fra sin FJORDHOLMtax og havde set en masse fugle, men var ærgerlig over at han ikke kom ud på Borreholm (på grund af tågen i morges), så da han havde fået frokost startede han Toyota’en igen og kørte mod Aggersund for at få denne manglende del af taxen med. Det var nu ikke så meget han var gået glip af derude, mest selvfølgelig Stormmågerne, som han kunne tælle 1400 af, 40 Havterner (ialt for taxen 85), og så var Pibeandetallet skrumpet til 150 på Borreholm (over 600 sidst). Der var mange redeskrab af Stormmåger, og han fandt én Sølvmågerede med 1 æg i. Ellers blev det ikke til de store fuglemængder på fjorden, selvom der godt nok var perfekt vadefugle-vandstand, men der var mange arter, bl.a. (nye årsarter) Lille Regnspove 2 og Strandhjejle 2. Andre vadefugle: 95 Rødben (halvdelen på engene, halvdelen på fjorden), 110 Storspover, 50 Præstekraver, 35 Ryler – ikke imponerende – men så var der en flok på 3900 Hjejler (mange!) der lettede som en tæt sky inde fra den sydlige del af Sletten og fløj østover – han troede første det var Stære!!… 2 Splitterner kom også i notesbogen – det er først anden gang i år. Men det næsten mest hyggelige var, at der stadig var Bjerglærker ved Langholm, 14 styks idag – dem har vi haft megen glæde af det forløbne vinterhalvår! – og så var der 2 Laplandsværlinger, den ene en flot han i yngledragt, som kunne nydes på få meters afstand! Det var faktisk første obs. af Lapværling i 1991, det er en af de arter som svinger utroligt meget i sin forekomst fra år til år… Der var ingen Knortegæs på Borreholm eller Skarver i kolonien idag.

Til aften ankom Terje med sin bror Børge fra Kbh., og de var lige en tur ved Han for at checke Savisummeren, der selvfølgelig var på plads – ny art til brormand!

Fra feltstationens dagbog – 29. april 1990

Det første vi i dag bemærkede på feltfronten var et mindre småfuglefald, hovedsageligt registreret i form af mange syngende Løvsangere og flere svaler rundtomkring – et resultat af varmt vejr i Vesteuropa og søndenvind. Influx’et gjorde sig bl.a. bemærket hér i stationshaven, hvor en 3-4-5 Løvsangere sang lystigt dagen igennem, efter at vi først fik den første for et par dage siden. Også en ny årsart bragte søndenvinden med sig – der blev hørt ialt 3 syngende Munke rundtomkring – én i Øsløs Skov og 2 ved Tømmerby. Havens 162 netmeter blev holdt åbne dagen igennem, og de fangede da også bl.a. 4 Løvs. – og én af disse var ringmærket i forvejen, med nr. 9E35300 – det blev den 30.4.1988. Den har altså været i Afrika to gange i mellemtiden – jeg synes altid det er så fascinerende med disse små fugle som trækker så langt og finder tilbage til præcist den samme lille lokalitet… Hyggeligt gensyn! Iøvrigt gav mærkningen ialt 13 nymærkninger, hvilket jo ikke lyder af meget, men er det hidtil tredjebedste resultat i år. Niels Aagaaard er gammel ringmærker og havde kløe i fingrene, så han fik lov til at tage sig af de fleste af dagens pips. -Også som et plaster på såret fordi han ikke havde så megen held med sin musefangst til morgen; 1 sølle lille dværgspidsmus var det magre resultat fra de 100 fælder…

Terje var mand for den ene af dagens ynglefuglekortlægningstællinger – om formiddagen travede han Holmkær igennem på kryds og tværs, og foruden oplevelsen af det lækre landskab havde han lidt (det er jo ikke mange ynglefugle, der er derude) Viber, Præstekraver, Bekkasiner m.m. med hjem, samt 2 fine Dværgfalke. Den talrigst registrerede ynglefugl fra turen blev Engpiber, som han fandt 28 territorier af.

Den anden ynglefugletælling i dag stod Rolf for – det drejede sig om Lappedykker-kortlægningen i Lund – her fandt han 8 par og 28 enlige fugle, svarende til i størrelsesordenen 30-35 reelle par – nogenlunde det sædvanlige niveau.

Det var også meningen at vi ville have startet på fjernkortlægning af Viber i Lønnerup/Revlsbuske i dag, men det opgav vi igen pga. den ret generende blæst (-som åbenbart alligevel ikke generede mere, end at det kunne lade sig gøre for Rolf at få styr på Lappedykkerne på vandfladen…).

Så blev der også gået en ARUPtax i dag, ved undertegnede – det var min første af slagsen i snart et halvt år, og det var meget fint at komme ud og mærke engenes mylder af liv igen. Den blev gået i solnedgangstimen, så der var også en utrolig flot og vildt farvet aftenhimmel at gå og syre ud over. Selve fugletallene var ikke de helt vildt store, det var mere det store artsudbud der gjorde indtryk. Svømmeænderne er jo kraftigt på retur, jeg fandt således kun ganske enkelte Pibeænder og ialt 39 Krikænder (-arter der ellers har været dominerende i vinterhalvåret) på taxen. Der var selvfølgelig mange Brushøns (-et farveorgie på engen!), 470 på Arup-delen af taxen og 180 i Læsvig, mens jeg kun så en eneste enlig Hjejle – en art som ellers også plejer at være dominerende på denne årstid. Noget tyder på, at det forekomstmønster som er beskrevet for Hjejlen om efteråret, hvor de store tal registreres i forbindelse med fuldmåne (dagrast) og fuglene er sværere at finde imellem månerne, fordi de går og dag-fouragerer spredt i landskabet, også gør sig gældende her om foråret. Ellers var det de mere ”krydderi-prægede” vadefuglearter som Lille Regnspove, Tinksmed og Sortklire med til at sætte humøret i vejret – der kom ialt 6 Småspover trille-fløjtende nordpå gennem luften, mens 2 Tinksmede (1 på taxen og 1 i Trekanten) og 3 Sortklirer opholdt sig på engene og charmerede med deres klire-temperamenter… Nu vi er ved klirerne så var der også kommet lidt flere (af de lidt mere kedelige) Hvidklirer, 7 styks blev det til af dem – og så var der endelig, som rosinen i pølseenden, kommet vores Damklire (!!!)- ved sandhed en meget fin og raffineret sag! Dét var alligevel en overraskelse, måske ikke så meget at den kom, men ialfald havde vi ikke regnet med den så tidligt -kun i spøg havde vi snakket om den som april-art (!!). Den er faktisk kommet tidligere og tidligere hvert år, og det er nu 5. år i træk (-hvis vi regner med, at den var overset i 1987, hvor foråret jo som bekendt regnede væk…) at det lille fine dyr beærer os med sit besøg. Den var på plads på samme sted som sædvanligt, og med samme adfærd; ivrigt forsøgende at gøre indtryk på Rødbenene – og det så faktisk ud som om, at det allerede var ved at lykkes, ialfald blev den ikke afvist af den Rødben den fulgtes med…

Iøvrigt var de mange folk på stationen rundt og kigge på de fleste lokaliteter i dagens løb, resulterende i obs. af bl.a. så forskelligartede sager som 4 Ringdrosler, 3 Storke (dén på reden, én i Vesløs Rør og én – formentlig tredje? – flyvende omkring i de Østlige Vejler), 1 Kærnebider, 3 Mudderklirer (-ny årsart!), 3 ræve, 1 egern, 4 Splitterner overflyvende Arup (-usædvanligt på denne årstid), 42 Sildemåger (2 stående i Kogleaks og 40 flyvende ind til overnatning fra Lund) samt 40 Hvide Vipstjerter til overnatning i Han. Plus alt muligt andet diverse, som jeg ikke lige kan overskue at få samlet sammen til denne i forvejen alt for lange dagsrapport!

-Men der sker simpelthen bare noget på mange fronter sådan en fin forårsdag!

Til slut skal der lige, oven i alle disse obs. af vore dejlige fuglevenner, en bitter kommentar med: det er surt og trælst og til at blive vred over at man flere gange dagligt skal overvære Cirkus Mili’s groteskt forstyrrende helikopteroverflyvninger af reservatet. Der er åbenbart en større militærøvelse i gang i området, og ofte kommer de to og to og i lav højde – og DET ER BARE FOR MEGET!!! HRRMMMF!