I sådan en sommer hvor vandmængderne fra oven, der har ramt Danmark, har været meget ujævnt fordelt – med langt mere syd for Limfjorden end heroppe – er Bygholmengen i august en sand magnet for vadefugle og andre gode fugle. Vestsøen og de to andre søer langs dæmningen tørrer gradvist mere ud, og vadefladerne som opstår bruges i vid udstrækning som fourageringssted for ryler og andre vadere, og rasteplads for eksempelvis Rovterne.
Som jeg også fortalte om sidste år, bruger Rovterne i stigende grad Vejlerne i sensommeren, indtil nu er der i år talt op til 7 fugle (heraf 2 årsunger), og det skal nok ende med at vi ligesom sidste år kommer op på tocifrede antal…
Der er også hyggeligt mange vadefugle at “bladre” igennem i teleskopet, og imellem mængderne af Stor Præstekrave, Almindelig Ryle, Brushøne, diverse klirer osv. kan man så fornøje sig med at pille Dværgryle, Krumnæbbet Ryle, Islandsk Ryle, Sandløber og andre fine sager ud. I en periode gæstedes Bygholmengen således også af en Odinshøne, og i nogle dage har der været en Kærløber, som det lykkedes mig at se i går.
I morges under morgenkaffen lød meldingen så, at der nu var dukket et virkeligt hit op blandt de andre vadere i Vestsøen. Det var selvfølgelig Henrik Haaning, der fandt sjældenheden, en Hvidrygget Ryle – og dermed bragte sig i spidsen på listen over folk med den længste liste af “ædelarter” (!).
Hvidrygget Ryle er en amerikansk art som jeg kender rigtig godt fra México hvor den opholder sig i bl.a. Yucatán-halvøens laguner i træktiderne. På billedet herover har jeg indsat forskellige situationer med fuglen så man bedre kan bedømme dens “jizz”. Selv blandt de mange andre ryler i morges (tæt på 300) var den påfaldende nem at finde, på kombinationen af de kølige grå farver og den meget “langtrukne” bagdel.
Det er altid sjovt at se sjældne fugle, så en stor tak til Henrik for det fine fund!
Jeg har ikke det totale overblik over hvor mange vadefuglearter som er set i Vejlerne, men med denne er vi i hvert fald over 50!…
