Jeg besøgte i 2022 Mosestien, Knudskær ved Stubbergård Sø og beskrev dengang hvor fin en oplevelse det var, ikke mindst fordi man her har brugt de ressourcer der kræves for at anlægge en sti på en gangbro igennem et fint sumpområde.
Igår var der en lejlighed til at genbesøge stedet da min vej bragte mig forbi Skive, og jeg havde en eftermiddagstime til rådighed. Det gav en bekræftelse af, at denne særdeles velanlagte sti (administreret at Holstebro Kommune) giver en ret unik mulighed for at komme tæt på et væld af guldsmede og vandnymfer, inkl. den eneste bestand af Spidsplettet Libel i Vestjylland.
Spidsplettet Libel han, Mosestiens gangbro, Knudskær ved Stubbergård Sø, juni 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Nu havde jeg sidste sommer den store fornøjelse at stå for et stort guldsmedeprojekt ved Gudenåen mellem Silkeborg og Kongensbro med bl.a. en hidtil uset stor bestand af Spidsplettet Libel, men i Jylland er der ikke mange steder man kan opleve denne fine art når man ikke er i nærheden af Gudenå-systemet.
I det hele taget gav genbesøget på Mosestien næsten for første gang i år et indtryk af mængder af guldsmede og vandnymfer – ellers har maj jo altså været præget af blæst og kølighed og en sæson som var umådelig lang tid om at komme “op i omdrejninger”. Jeg havde slet ikke tid til at gå hele stiens 1,7 kilometer igennem, men en “stikprøve” på en del af strækningen gav bl.a. 13 registreringer af ialt 18 individer af Spidsplettet Libel, inkl. et par i parring…
Spidsplettet Libel hun og han i parring, Mosestiens gangbro, Knudskær ved Stubbergård Sø, juni 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ligesom for fire år siden var der også Kileplet-Mosaikguldsmed til stede på lokaliteten, og i det hele taget var der bare “gang i den”, med arterne Almindelig Vandnymfe, Flagermusvandnymfe, Hesteskovandnymfe, Rød Vandnymfe, Rødøjet Vandnymfe, Stor Farvevandnymfe, Fireplettet Libel og en æglæggende hun af Grøn Smaragdlibel. Samt – selvfølgelig – en masse Blåbåndet Pragtvandnymfe.
Blåbåndet Pragtvandnymfe hanner, Mosestiens gangbro, Knudskær ved Stubbergård Sø, juni 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Blåbåndet Pragtvandnymfe hanner, Mosestiens gangbro, Knudskær ved Stubbergård Sø, juni 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Blåbåndet Pragtvandnymfe hun, Mosestiens gangbro, Knudskær ved Stubbergård Sø, juni 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Blåbåndet Pragtvandnymfe han, Mosestiens gangbro, Knudskær ved Stubbergård Sø, juni 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Blåbåndet Pragtvandnymfe hanner, Mosestiens gangbro, Knudskær ved Stubbergård Sø, juni 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Blåbåndet Pragtvandnymfe to hanner i forsøg på parring, Mosestiens gangbro, Knudskær ved Stubbergård Sø, juni 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Spidsplettet Libel hun og han i parring, Mosestiens gangbro, Knudskær ved Stubbergård Sø, juni 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Spidsplettet Libel han, Mosestiens gangbro, Knudskær ved Stubbergård Sø, juni 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Spidsplettet Libel hanner (og en næsten helt skjult Rødøjet Vandnymfe), Mosestiens gangbro, Knudskær ved Stubbergård Sø, juni 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Spidsplettet Libel hanner (og en halvskjult Rødøjet Vandnymfe), Mosestiens gangbro, Knudskær ved Stubbergård Sø, juni 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Spidsplettet Libel han, Mosestiens gangbro, Knudskær ved Stubbergård Sø, juni 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Spidsplettet Libel han med deform bagkrop, Mosestiens gangbro, Knudskær ved Stubbergård Sø, juni 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
For de fleste naturinteresserede, ikke mindst ornitologer, er maj måned på mange måder et af årets højdepunkter. Der sker så meget derude, så hvis bare man misser en dag eller to føler man sig konstant bagud i forhold til at følge med. Maj er en rigtig dejlig tid med lange dage og genkomst af mange fine fugle og andre “sager” (dyr og planter) – og på samme tid en stressende tid, som nogle gange fører frustrationer med sig… Man føler bl.a. sjældent at der er tid til at få bearbejdet fotos og øvrige indtryk.
Nu hvor 2026-udgaven af maj måned er passeret, har jeg fundet lidt ro til at kigge tilbage. Vejrmæssigt har det her i Nordvestjylland været en noget kølig affære igennem det meste af måneden, selv om DMI’s samlede status over måneden siger at den har været tæt på (endda lidt over) klimanormalen hvad angår temperatur på landsplan. Det har også været temmelig blæsende og meget tørt. Jeg har flere gange tænkt at det var godt, at jeg ikke i år har et stort guldsmedeprojekt, for det ville have været svært at finde gode varme solrige dage at lave registreringer på.
Men her kommer et udpluk af de oplevelser måneden har budt på.
Guldsmede
Grøn Smaragdlibel, Lille Vildmose, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lige som sidste år så jeg årets første odonata allerede i april – en Rød Vandnymfe ved Arnes Sø mellem Øsløs og Bygholm Mølle den 28. april, og det er jo – her nord for fjorden – temmelig tidligt. Og jeg har da efterfølgende set de fleste af de sædvanlige, forventede tidlige arter i løbet af maj – Grøn Smaragdlibel, Fireplettet Libel, Nordisk Kærguldsmed, Håret Mosaikguldsmed, Flagermusvandnymfe, Hesteskovandnymfe, Spydvandnymfe, Almindelig Vandnymfe, Rødøjet Vandnymfe, Blå Libel, Stor Blåpil. Men det har været min oplevelse at mængden af dyr har været meget lav og at de generelt er kommet sent i gang. Blandt andet har jeg flere gange i løbet af sidste halvdel af måneden været ude i Thy og Hjardemål Klit/Blovsgårde-området og kigget efter Huevandnymfe – men med negativt resultat. Huevandnymfe er jo en tidligt-flyvende art med ultra-kort flyvetid, som man skal være på pletten for at se mens tid er, for allerede få uger inde i juni kan det være for sent. Faktisk har jeg været alvorligt bange for, at 2025 skulle blive et år helt uden Huevandnymfer for mig – og hele maj måned gik da også, uden at jeg fik arten at se. Jeg har tænkt at det måske kan have været den hårde vinter, som har været hård ved arten – og måske også ansvarlig for at jeg i øvrigt har oplevet “mangel” på guldsmede og vandnymfer. Men det kan selvfølgelig også bare være en forsinkelse af sæsonen, for efter en kold vinter og uden deciderede varmeperioder i april-maj tager det nok lang tid for vandtemperaturen at komme op – og for de fleste guldsmedearter er det formentlig vandtemperaturen mere end dagslængden, som er afgørende for tidspunktet for forvandling.
Nå, men nu har jeg alligevel fået set Huevandnymfe i år – det skete bare ikke i maj, men på den første dag i juni, hvor jeg var på Bygholmengen for at assistere med kortlægning af ynglefugle. På den femte parcel sydfra var der en sumpet zone tæt på diget til Glombak, hvor jeg uden at foretage en systematisk gennemgang – det var der ikke tid til – hurtigt fandt ca. 20 eksemplarer, heraf flere i parring.
Huevandnymfe par, Bygholmengen, juni 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Det viste sig at der tilmed var en Huevandnymfe helt ovre i den østlige ende af samme parcel, i en lille pande på engen som givetvis har været bundfrosset i vinters. Her var der masser af andre vandnymfer og guldsmede – og hvis de er klækket lokalt og ikke tilflyvere må det vel være vidnesbyrd om, at hårdt vintervejr ikke er et stort problem for guldsmedene her – formentlig gør de som larver det samme som de mange Strandtudser, der også forekommer i de samme områder – søger ned i bundsedimentet, hvor der måske foregår så megen biologisk aktivitet at det forhindrer total dybfrysning.
Fugle – Vejlerne
Jeg var uheldig at misse en Lille Gulben på gæsteoptræden i Vejlernes nye “hit-hotspot” i sydøsthjørnet af Lund Fjord da jeg selv var på vej til Vadehavet. Men ellers har måneden budt på mange fine fugle, først på måneden bl.a. med store flokke af Brushøns på gennemtræk. Særligt nemt at få gode kig på “kamphanerne” var det på Revlsbuske, hvor de optrådte både i rene flokke og sammen med Hjejle og Lille Regnspove…
Brushøns, Revlsbuske, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Brushøne og Lille Regnspove, Revlsbuske, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Brushøne og Lille Regnspove, Revlsbuske, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Brushøns, Revlsbuske, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Brushøns og Hjejler, Revlsbuske, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Brushøns og Hjejler, Revlsbuske, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Brushøns, Revlsbuske, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Brushøns, Revlsbuske, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Brushøns og Hjejler, Revlsbuske, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
En anden vadefugleart som også kommer på besøg under trækket nordpå, ofte lidt senere på måneden, er Pomeransfugl – en art som kan svinge ganske betragteligt i antal fra år til år. Her omkring Vejlerne er det ofte enten Revlsbuske eller Thorup Fjordholme, der kan tiltrække fuglene på nyspirede kornmarker. Sidste år sås kun en enkelt eller to, men i år var der i en længere periode – 11 dage mellem 7. og 17. maj – en eller flere flokke på Thorup Fjordholme, op til 40 blev set, og jeg selv oplevede op til 26 i den største flok. Det er altid en fornøjelse at se de lækre fjeldfugle med de smukke farver!
Pomeransfugle, Thorup Fjordholme, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Jeg må indrømme at jeg selvfølgelig ville foretrække at opleve de kære vadefugle i mere naturlige omgivelser, men man må jo erkende, at når de industrielle landbrugsmarker vælges som Brushønsenes og Pomeransfuglenes opholdssteder, må det være fordi markerne har et eller andet, som fuglene kan lide!
Et andet indslag i Vejlernes fugleliv, som de senere år har været i stigning, er Rovterne. Normalt ser vi dem først i sensommeren, men i år kom et par forbi på éndagsvisit 6. maj. De stod i Vestsøen ud for klydekolonien, og i øvrigt må jeg sige, at forholdene på denne del af Bygholmengen i år ser helt fænomenale ud! Nu er jeg jo ikke længere selv som sådan involveret i overvågningen af ynglefuglene her (bortset fra at jeg blev inviteret til at deltage i en kortlægning forleden) – men det er en fornøjelse at se, at der på trods af et tørt forår kan opretholdes gode vandstandsforhold på Bygholmengen, og bl.a. er der på vestengen en pænt stor hættemågekoloni og altså rigtigt mange par Klyder (ca. 250) – hvis unger netop i disse dage klækker i stort antal.
Klydeunger, Bygholmengen, juni 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Når man som ynglefugletæller færdes i sådan en koloni giver det selvfølgelig forstyrrelse, og forældrefuglene får “brækkede vinger” for at aflede opmærksomheden…
Klyde, Bygholmengen, juni 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Klyde, Bygholmengen, juni 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
– men jeg skal understrege, at enggennemgangen udføres af erfarne folk som gør hvad der er muligt for at minimere forstyrrelsen.
Fugle – Vadehavet
Igen i år er jeg involveret i ynglefugletællinger på Fanø og Mandø. Førstnævnte er et led i det trilaterale samarbejde (DK, Nederlandene, Tyskland) om overvågningen af Vadehavet og det danske NOVANA-program, mens Mandø-tællingerne fokuserer på ynglesuccesen hos udvalgte vadefugle og er et special-projekt som led i et samarbejde mellem aktørerne Den Danske Naturfond, Nationalpark Vadehavet, Naturstyrelsen og Esbjerg Kommune. Det arbejde er det nu syvende år jeg udfører (under en aftale med Amphi Consult), og rapporterne fra de tidligere års tællinger kan læses på Esbjerg Kommunes hjemmeside.
Det er et arbejde som giver en dejlig masse gode oplevelser med fuglene, og da dette blogopslag i forvejen tenderer til at blive “langt i spyttet” vil jeg holde lidt igen med teksten og i højere grad lade billederne tale…
Stor Præstekrave, Grønningen, Fanø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Krumnæbbet Ryle og Stor Præstekrave, Grønningen, Fanø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Havterne, Grønningen, Fanø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Hvid Vipstjert, Fanø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Kobbersneppe, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Præstekrave, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Præstekrave, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Strandskader, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Grå Fluesnapper, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Kobbersneppe, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Brushane, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Kobbersneppe, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Vibeunge, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Kobbersneppe, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Kobbersneppe, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Kobbersneppe, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Kobbersneppe, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Vibeunge, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Klyde, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Dværgterne-par, Grønningen, Fanø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Dværgterne, Grønningen, Fanø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Dværgterne-par, Grønningen, Fanø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Dværgterne-par, Grønningen, Fanø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Odinshøne, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Kobbersneppe, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Kobbersneppe, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stenvender, låningsvejen til Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gul Vipstjert, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Rørhøg, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Jeg har to besøg hvert forår på den fantastiske, kæmpestore strandeng Grønningen på det nordlige Fanø, hvor der igennem en årrække har været et såkaldt rævesikkert hegn som tilbyder kolonirugende fugle en yngleplads med en bedre prognose for ynglesucces. Hegnet har fungeret med varierende tiltrækningskraft på fuglene, men i år ser det ud til at være en magnet, og der er en god koloni af Dværg- og Havterner.
På Mandø – hvor jeg gennemgår alle engene fem gange i løbet af ynglesæsonen – er det som altid en fryd at færdes mellem hundredvis af ynglepar af vadefugle, og specielt er det en stor tilfredsstillelse at se, at mange af dem rent faktisk får unger. Udover ynglefuglene falder der også lidt “krydderier” af; i år har jeg således både fundet seks Pomeransfugle og en Odinshøne på øen.
Krible-krable-dyr
Jeg har jo efterhånden i stigende grad fået øjnene op for mange af de andre dyr der er derude, hvilket giver en udvidet oplevelse af diversiteten i den danske natur. Og selv om jeg i nogen grad har syntes at der “manglede” guldsmede i maj, er det blevet til mange andre iagttagelser af sjove insekter, heraf nogle som jeg aldrig før har set. Så jeg vil slutte dette tilbageblik på måneden med et lille begrænset udpluk af nogle af de fineste/sjældneste.
Bredbåndet Skovsvirreflue, Hjardemål Klitplantage, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Båndet Tandbuk, Lille Vildmose, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Pile-Langhornsmøl, Lille Vildmose, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Marmoreret Kløverugle, Lille Vildmose, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Kort Hvepsesvirreflue, Tranum Klitplantage, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Smalrandet Humlebisværmer, Tranum Klitplantage, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Hedepletvinge, Tranum Klitplantage, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
– og så skulle vi i øvrigt ikke mange dage ind i juni måned, før også en art som Duehale dukkede op (i går på matriklen i Tømmerby).
Grøn Smaragdlibel hun, Arnes Sø ved Øsløs, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Det er allerede over en måned siden jeg så de første guldsmede (vandnymfer) i år, idet Rød Vandnymfe viste sig allerede i april. Sæsonen kom meget tidligt i gang, og da maj har været præget af meget solrigt vejr, har det for alvor givet skub i forvandlingen fra larve til voksenstadium hos denne akvatiske insektgruppe – også selv om det egentlig ikke har været voldsomt varmt, og på trods af at mange vandhuller og vådområder har været temmeligt udtørrede. I denne “artikel” vil jeg gennemgå lidt af mine oplevelser fra denne usædvanlige måned…
Der går intet forår uden at jeg lige skal checke op på Huevandnymfe. I år er det dog ikke blevet til voldsomt mange fund; men den 7. maj så jeg de første i Selbjerg Vejle, lige ved reservatlågen yderst på Skårup Odde – en herlig overraskelse for det var et nyt sted for arten – dog ikke så langt fra et af kerneområderne ved Krapdiget.
Huevandnymfe han, Selbjerg Vejle, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Huevandnymfe han, Arnes Sø ved Øsløs, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Jeg har i år også fundet Huevandnymfe ved Arnes Sø mellem Bygholm og Øsløs, hvilket for mig også var nyt, på trods af at jeg har kigget rigtigt meget dér i artens flyveperiode de seneste år – men en anden odonatolog har for nogle år siden rapporteret arten derfra.
Derudover var jeg 12. maj ude ved den store “erstatningsnatur-sø” i Hjardemål Klit, hvor der sidste år var over 80 Huevandnymfer, og stedet skuffede heller ikke denne gang – selv om det kun blev til 12 individer, inkl. æglæggende par.
Huevandnymfe par, Hjardemål Klit, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Indledningsfotoet ovenfor er en Grøn Smaragdlibel fra Arnes Sø; en af de meget tidlige arter som findes spredt på mange lokaliteter, men som af og til optræder i store mængder på enkeltlokaliteter lige efter forvandlingen, og det har jeg set nu flere år i træk på denne lokalitet. Det fotograferede individ her var venlig at sætte sig dekorativt i en blomstrende gyvelbusk.
Maj har selvfølgelig også budt på masser af Rød Vandnymfe, Stor Farvevandnymfe, Flagermusvandnymfe, Hesteskovandnymfe og Almindelig Vandnymfe, og så har jeg til min store glæde fundet en ny art på hjemmematriklen, Månevandnymfe. Samt genfundet Spydvandnymfe, der “ankom” hertil sidste år.
Månevandnymfe han, Tømmerby, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Spydvandnymfe hun, Tømmerby, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
De to arter forekommer mig bekendt ellers ikke på Hannæs; det nærmeste jeg har fundet dem er henholdsvis ved Blovsgårde (vindmølletestcentret) og Tovsig Sø i Østerild Klitplantage. Det er dog nok sandsynligt at de også findes ved Skærpensig vest for Glombak, der bl.a. huser/har huset Siv-Mosaikguldsmed og Lille Kærguldsmed. De foretrækker begge lokaliteter med mose-karakter, og habitaten her hos os har nok først de seneste år for alvor været egnet for Måne- og Spydvandnymfe. Men når der nu ifølge mit kendskab ikke findes egnede lokaliteter indenfor de nærmeste par kilometer er det jo fascinerende at de alligevel finder frem hertil, når de rette betingelser opstår…
Den tidligste af mosaikguldsmedene, Håret Mosaikguldsmed, optræder hvert år i pæne tal her på matriklen, og jeg ser den både fouragerende og i parring, og særligt sidst på dagen kan jeg finde adskillige af dem som soler sig på de vestvendte skovbryn vi har.
Håret Mosaikguldsmed han, Tømmerby, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
En stor del af mit fokus på guldsmede denne sommer kommer til at rette sig mod Gudenåen ved Silkeborg, hvor jeg har en opgave for Silkeborg Kommune med registrering og kortlægning af guldsmede/vandnymfer. Ligesom mit tidligere projekt i 2023 ved Gudenå-engene ved Randers vil det her være de decideret vandløbstilnyttede arter som dominerer. Foreløbig har jeg kunnet konstatere at der er en pæn tæthed af Almindelig Flodguldsmed, og at Blåbåndet Pragtvandnymfe optræder i meget store tal og indtil nu langt overgår Blåvinget Pragtvandnymfe i antal…
Almindelig Flodguldsmed han, Tvilum, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Blåbåndet Pragtvandnymfe han, Tvilum, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Også den lokalt udbredte og pæne Spidsplettet Libel findes her ved Gudenåen, og på mit seneste besøg fandt jeg et par hunner af arten.
Spidsplettet Libel hun, Resenbro, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Det er faktisk første gang at jeg har set den smukke hun af Spidsplettet Libel – i mine øjne en af de absolutte juveler i den danske guldsmedefauna. Det skal blive særdeles spændende de kommende måneder at blive klogere på udbredelse, tætheder og diversitet af guldsmede i disse meget rige habitater.
Jeg fortalte for et par uger siden om en stor oplevelse med en anden libel, Fireplettet Libel i mængder. Fireplettet Libel er selvfølgelig en art som jeg derudover støder på stort set allevegne, og jeg vil slutte med et foto af et individ, jeg som fotograf blev rigtigt glad for – det er sjældent at dyrene vil sætte sig så alle dele ligger i fokusplanet – øjne, vinger, bagkrop – men her var det meget tæt på at lykkes!
Fireplettet Libel hun, Tømmerby, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Hedepletvinge, Harboslette, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
I denne juni måned – der kom efter en fantastisk lun og insektrig maj – har vejret givet visse udfordringer. Lavtrykspassager, blæst, kølighed og masser af regn har præget mange dage.
Som det ofte er tilfældet i juni måned! Jeg husker Sankthansaftner hvor temperaturen dårligt har været over 10 grader – så det er såmænd ikke fordi det er usædvanligt på disse breddegrader. Men holder man af at færdes i moser og enge og studere insektlivet kan det altså være ret så frustrerende.
Imellem bygerne – når bare solen har skinnet og man har kunnet finde kroge med lidt læ – har det været med at slå til, når chancen har budt sig. Det har da også i mit tilfælde bevirket, at jeg har kunnet glæde mig over mange fine oplevelser – på trods af vejret.
Ovenstående foto med den smukke Hedepletvinge fik jeg “i kassen” for nogle dage siden hvor jeg fik det indfald at køre til den kendte lokalitet for arten, Harboslette ved Vullum Sø, i en varm periode midt på dagen inden en ordentlig tordenskylle om eftermiddagen. Det har stået på min ønskeliste i flere år at se denne art, men det har aldrig før “flasket sig”, og selv om vi nu er sidst på flyvetiden var jeg heldig at se 4 eksemplarer, hvoraf de tre var fine og perfekte, mens den sidste var godt “affløjet”. Jeg blev slået af hvor SMÅ de er – men Jens Kristian Kjærgaard, der har fulgt bestanden i mange år, siger at de er ekstraordinært små i år. Det kan man nok kun tolke som en form for “flaskehals” der har presset dem under udviklingen – hvor køligt vejr i april måske er det mest oplagte bud på en forklaring. Det har også været debatteret i guldsmedefolk-kredse at der skulle være mange mørke individer af især vandnymfer i år…
En anden dagsommerfugl som altid vækker glæde er Sortåret Hvidvinge, ikke mindst når den som i år og sidste år indfinder sig på vores egen matrikel.
Sortåret Hvidvinge, Tømmerby, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Apropos afvigelser fra normalen så fotograferede jeg også ved Harboslette dette par Almindelig Vandnymfe, hvor hannen er ret afvigende, med en sort “plamage” på siden af forkroppen:
Almindelig Vandnymfe han og hun, Harboslette, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Her i en mere “kunstnerisk” udgave:
Almindelig Vandnymfe han og hun, Harboslette, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Jeg kunne desværre ikke komme til at se den anden side af dyret (uden at blive våd, hvad jeg valgte ikke at blive); men det havde været interessant at se om det var et fænomen som var udtrykt symmetrisk…
I “mine” småsøer ved Blovsgårde, som jeg efterhånden har fulgt i mange år, er der igen i år virkeligt gang i tingene. Jeg har ikke systematisk registreret antal på Naturbasen, blot med jævnlige besøg forsøgt at have “fingeren på pulsen” for at følge med i udviklingen derude. Lige nu er der enorme mængder af Hesteskovandnymfer i parring og æglægning.
Hesteskovandnymfe par i parringshjul, Blovsgårde, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Hesteskovandnymfe par under æglægning, Blovsgårde, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Første halvdel af juni er for mig en af de bedste perioder i guldsmedesæsonen, hvor især diversiteten af vandnymfer er allerstørst. Nu hvor vi har passeret midten af måneden begynder det at aftage, og hver gang jeg ser eksempelvis Spydvandnymfe eller Rød Vandnymfe tænker jeg, at det nemt kunne være sidste gang for i år…
Rød Vandnymfe han, Tømmerby, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Og denne æglæggende hun af Håret Mosaikguldsmed fra igår må absolut også kandidere til at blive sæsonens sidste…
Håret Mosaikguldsmed hun, Kærup Holme, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
… iøvrigt fra den lille anlagte sø på arealet ved P-pladsen til Kogleaksskjulet, som begynder at vise fine takter, med mange Stor Farvevandnymfe, og igår også (for mig) sæsonens første Almindelig Kobbervandnymfe.
Almindelig Kobbervandnymfe han, Kærup Holme, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kobbervandnymfer har været set i landet i et stykke tid, men denne var altså min første i år, et friskt og ret nyforvandlet individ. Sortmærket Kobbervandnymfe har dog nok været i gang lidt længere tid, ihvertfald så dette dyr fra Blovsgårde noget mere “hærdet” ud:
Sortmærket Kobbervandnymfe hun, Blovsgårde, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Sortmærket Kobbervandnymfe hun, Blovsgårde, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Sortmærket Kobbervandnymfe hun og Hesteskovandnymfe han, Blovsgårde, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Den blev generet af en Hesteskovandnymfe han – jeg fandt ikke ud af om hannen prøvede at parre sig, om den så kobbervandnymfen som et bytte eller bare gerne ville overtage hvilepladsen…
Også ved Blovsgårde er der selvfølgelig som altid mange Fireplettet Libel. Her er et par nyforvandlede individer som ikke har været så heldige med at få foldet vingerne ud:
Fireplettet Libel hun, Blovsgårde, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Fireplettet Libel hun, Blovsgårde, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Det sidste foto viser et individ af formen “praenubila“, hvor vingemærkerne er udvidede med mørke skygger. Den var i stand til at flyve, men så ikke ud til at styre så godt. Den første er helt nyforvandlet og sidder stadig ved siden af den tomme larvehud. Normalt kravler de op og sidder vertikalt på et strå, når larvehuden sprækker i ryggen. Her sidder den lidt “akavet” horisontalt og det kan have været årsagen til at dyret ikke har kunnet manøvrere sig i en hængende position, og det derfor er gået galt med udfoldningen af vingerne. Den vil være temmelig hæmmet og jeg spår den ikke mange chancer for at føre generne videre…
Én som ihvertfald lykkes med artens reproduktion er denne Stor Kejserguldsmed:
Stor Kejserguldsmed æglæggende hun, Blovsgårde, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Jeg har tidligere berettet om, hvordan (i sæsonerne 2020 og 2021) Stor Kejserguldsmed optrådte i enorme mængder i disse nye søer i Blovsgårde – se bl.a. indlægget her. I de efterfølgende år har jeg ikke eftersøgt tomme larvehuder lige så intensivt, men det er bestemt ikke mit indtryk at arten optræder nær så talrigt – dengang fandt jeg op til 785 exuvier (tomme larvehuder) på en sæson! Men arten klarer sig ihvertfald fortsat på stedet. En anden art med stor succes er Stor Blåpil, som for tiden optræder virkelig talrigt, overalt på områdets grusveje ses de rastende – og som her på rækværket på gangbroen i Han Vejle:
Stor Blåpil han, Han Vejle, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Og her på en stabel tegl-tagsten på vores matrikel:
Stor Blåpil, Tømmerby, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
-Men det var allerede i maj måned. Dengang (30. maj) kunne jeg optælle ikke færre end 56 eksemplarer her på vores egen matrikel, og de opholdt sig stadig ret tæt på klækningsstedet (idet jeg går ud fra at de kommer fra vores egen sø). Men her godt tre uger senere ser vi ikke så mange af dem – til gengæld letter de foran bilen hver gang man er ude at køre ad mindre grusveje i stort antal.
Ja (for-)sommeren giver mange glæder med insekter – selv i et år som i år hvor vejret ikke altid er lige venligt. Men nu har jeg brugt nogle regnvejrstimer på at forfatte dette! 😉
Den 7. maj skrev jeg her på bloggen at jeg snart skulle ud og kigge efter Huevandnymfe. 10. maj – i forgårs – havde jeg de første to hanner ved gangbroen i Han Vejle.
Huevandnymfe, Han Vejle, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
De var ret flyvske og ikke så interesserede i at blive fotograferet og ville gerne gemme sig… Men det gav “blod på tanden”, og igår opsøgte jeg Krapsøen i Selbjerg Vejle, hvor jeg tilbage i 2018 lidt senere i maj måned havde de største tal af arten jeg nogensinde har set. Dengang talte jeg næsten 1800 Huevandnymfer på begge sider af Krapdiget – i Krapsøen og Halds Hul. Jeg tænkte igår ved starten på turen at det egentlig nok var for tidligt til at de var begyndt at optræde i antal, men blev hurtigt klar over, at der også i år er tale om en meget stor bestand på stedet. Ikke så mange som dengang i 2018, men det blev trods alt til 236 individer, hvoraf en hel del allerede var i tandem (“sammenkoblet” han og hun), og enkelte par var æglæggende. Det overraskede mig alligevel, her dagen efter at jeg så arten for første gang i år. Det blev ikke til så mange fotos (det kan være vanskeligt at manøvrere med kameraet mellem dunhammer og tagrør på 30-50 cm vand) – men her kommer lige nogle enkelte…
Huevandnymfe han og hun, Krapsøen, Selbjerg Vejle, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Huevandnymfe han og hun, Krapsøen, Selbjerg Vejle, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Som den opmærksomme læser af denne blog vil have bemærket er Huevandnymfe en art, jeg igennem årene har haft en del fokus på. Det er en art hvor Danmark ligger tæt på vestgrænsen for udbredelsen, og den har det svært i Vesteuropa. I England er den helt uddød (men kaldes stadig Norfolk Damselfly!), og det samme troede man i en årrække var tilfældet både i Tyskland og i Nederlandene. Begge steder er den dog blevet genfundet, men findes kun på nogle få lokaliteter. I Danmark er den som bekendt rødlistet som truet, selv om det i vurderingen på rødliste-hjemmesiden hedder “har vist sig at være noget mere udbredt i Jylland end tidligere regnet med“. Man formoder at det “afspejler en øget interesse for guldsmede, og ikke en reel fremgang for arten“, og udbredelsen er under alle omstændigheder meget fragmenteret, og på de fleste lokaliteter bliver der kun rapporteret om få dyr. Derfor er det af allerstørste vigtighed med sunde kernebestande som i Vejlerne, og derfor har jeg i år sat mig for (med tilladelse fra Aage V. Jensen Naturfond) at checke, om der fortsat findes Danmarks største kendte bestande her. Og noget kunne tyde på at det gør der 🙂
At der vitterligt er tale om en unik situation her i Vejlerne understreges af, at Huevandnymfe på lokaliteter som Krapsøen er så talrig, at det i den korte flyvetid er langt den mest talrige vandnymfe/guldsmedeart overhovedet. Rundt om Krapsøen igår så jeg udover de 236 Huevandnymfer således kun Flagermusvandnymfe 4 og Stor Farvevandnymfe 29.
Men der er ellers sket en masse, også med alle andre arter, for Stor Farvevandnymfe var det min første obsdato i år (og jeg har altså været aktiv i felten stort set alle dage med egnede vejrforhold)… Så det hele eksploderer nærmest lige nu. Hele fem nye årsarter blev det til igår – de andre var Nordisk Kærguldsmed, Blå Libel, Rødøjet Vandnymfe og Almindelig Vandnymfe. Og Fireplettet Libel havde jeg forud for igår kun set enkeltindivider af, men med ét optrådte arten i trecifrede antal (selvfølgelig af helt friskforvandlede dyr – i denne fase er det virkeligt en flot guldsmed)… Ikke alt fik jeg fotograferet, men jeg slutter her med en stribe fotos:
Flagermusvandnymfe hun, Arnes Sø ved Øsløs, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Nordisk Kærguldsmed hun, Arnes Sø ved Øsløs, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Almindelig Vandnymfe hun, Skårup Odde, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Fireplettet Libel hun, Krap, Selbjerg Vejle, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Fireplettet Libel han, Krap, Selbjerg Vejle, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
2018: 7. maj Grøn Smaragdlibel 2019: 12. maj Blå Libel 2020: 7. maj Grøn Smaragdlibel 2021: 9. maj Fireplettet Libel 2022: 14. maj Fireplettet Libel 2023: 8. maj Rød Vandnymfe 2023: 2. maj Rød Vandnymfe
Ovenstående er de seneste års datoer for mine første-iagttagelser af guldsmede/vandnymfer. Ligesom fuglekiggere hvert år venter på bestemte begivenheder – første paukende Rørdrum, første syngende Sanglærke, første Blåhals, Gøg osv. – har også odonatologer (“guldsmede-nørder”) den indre kalender indstillet på, hvornår de forskellige arter forvandles fra larver til voksne insekter.
I Danmark er der jo en lang vinter uden guldsmede over vandet man skal igennem – og man skal faktisk langt hen på foråret, før der begynder at ske noget. Her må jeg desværre indrømme en vis misundelse, for bornholmerne kan jo i princippet finde vandnymfer stort set hele året, efter at det for få år siden blev opdaget, at der er en bestand af Vintervandnymfe på øen. Det er dog som regel først omkring 20. april at dyrene bliver set, i forbindelse med at de søger mod yngle-vandområderne. Det er nogenlunde samtidig med, at der også begynder at bliver rapporteret Rød Vandnymfe og de andre tidlige arter nævnt i min lille “tabel” ovenfor, foruden Nordisk Kærguldsmed – mest på Sjælland og i den sydlige halvdel af Jylland. Nogle år sker det allerede midt i april.
Jeg mener at huske at jeg én gang, før jeg for alvor begyndte at kigge på guldsmede, så en død vandnymfe på gangbroen i Han Vejle den 30. april – men jeg har ihvertfald ikke indtastet den på Naturbasen. Jeg er heller ikke sikker på hvilken art det var, men jeg fandt vistnok ud af at det var en Almindelig Vandnymfe. Det må have været et tidligt år, for på disse breddegrader er det altså sjældent at møde guldsmede eller vandnymfer i april måned.
Men når rapporterne om fund af Rød Vandnymfe og de andre tidlige arter begynder at dukke op på Naturbasen/Guldsmedeatlas, rykker det selvfølgelig også i mig. Vi havde jo en meget kold periode i april i år lige indtil den sidste uge af måneden, men efter at varmen brød igennem har jeg været utallige gange rundt på matriklen og nogle af mine andre foretrukne lokaliteter i nærområdet. Jeg troede faktisk på at det skulle lykkes at få årets første guldsmedeobs. i april, når det nu var blevet så varmt, men nej – først den anden maj skulle det lykkes, en Rød Vandnymfe ved Blovsgårde/Hjardemål Klit. Det er altid en forløsning når den første materialiserer sig! Og som det ses i “tabellen” ovenfor er det faktisk tidligt her på egnen, og det var således også årets første guldsmedeobs. overhovedet nord for Limfjorden.
Guldsmedeobs. i Danmark 2024 fordelt på Atlaskvadrater pr. 2. maj, guldsmedeatlas.dk.
En god “sidegevinst” ved at jeg har været meget ude og kigge efter guldsmede er at mange andre insekter har fanget opmærksomheden…
Stankelben sp., Blovsgårde, april 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
I perioden inden man ser første vandnymfe bliver man ofte snydt af stankelben…
Grøn Busksommerfugl, Arnes Sø ved Øsløs, april 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Grøn Busksommerfugl er, ligesom Aurora, en tidligt-flyvende dagsommerfugl som både er smuk og spreder glæde. Dem ser jeg også altid før jeg ser de første guldsmede. Desuden selvfølgelig mange humlebier og andre nektarfouragerende bier og fluer, inkl. denne Hvidbrystet Jordbi.
Hvidbrystet Jordbi, Tømmerby, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
I år har jeg også dyrket svirrefluerne lidt mere end normalt (efter at jeg har anskaffet mig den fine guide ‘Hoverflies of Britain and North-west Europe‘ af Bot og Van de Meutter), og jeg har fundet nye arter (for mig) på hjemme-matriklen, med sjove navne som Skjold-Bredfodsflue og Mark-snabelsvirreflue.
Et helt særligt kapitel i år er langhornsmøl! Først fandt jeg ved et væltet stort piletræ i blomst her i Tømmerby en masse Pilelanghornsmøl som sværmede omkring pileraklerne. En gang tidligere for en del år siden har her været besøg af Løvskovslanghornsmøl, og ellers er der i lokalområdet også Blåhatlanghornsmøl (som jeg fortalte om i dette indlæg). Begge disse flyver noget senere på sæsonen. Jeg troede egentlig at udbuddet af langhornsmøl var ved at være udtømt, men idag fandt jeg ved Arnes Sø til min overraskelse en lille gruppe Egelanghornsmøl, meget smukke! (De sad nu ikke i egetræer, men vistnok på den indslæbte Glansbladet Hæg)…
Pilelanghornsmøl, Tømmerby, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Egelanghornsmøl, Arnes Sø ved Øsløs, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Egelanghornsmøl, Arnes Sø ved Øsløs, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Langhornsmøllene er meget elegante, synes jeg, og har en sjov (parrings?)flugt hvor de svirrer omkring hinanden.
Nu tror jeg det er på tide at vende tilbage til guldsmede/vandnymfer, hvis ikke dette indlæg skal blive alt for langt. Siden den første Rød Vandnymfe 2. maj er det mest denne art jeg har set, men i dag gik der for alvor “hul på bylden”, med mange nyforvandlede Grøn Smaragdlibel ved Arnes Sø (ligesom sidste år). Smaragdlibeller er virkeligt nogle juveler (eller smaragder, om man vil) i den danske guldsmedefauna, med de fantastiske chancerende metalfarver. En underlig ting ved Grøn Smaragdlibel er de underligt “døde” øjne, men det opvejes til fulde af farverne og metalglansen på resten af dyret. Læg mærke til hvor forskelligt de tager sig ud i forskellige belysninger og vinkler.
Grøn Smaragdlibel, Arnes Sø ved Øsløs, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Grøn Smaragdlibel, Arnes Sø ved Øsløs, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Grøn Smaragdlibel, Arnes Sø ved Øsløs, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Grøn Smaragdlibel, Arnes Sø ved Øsløs, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ved Arnes Sø var der også kommet Flagermusvandnymfe, senere så jeg Fireplettet Libel på Skårup Odde og Håret Mosaikguldsmed hjemme på matriklen. Årslisten er nu på fem arter, allerede her fem dage efter at guldsmedesæsonen startede. Inden længe skal jeg ud og lede efter Huevandnymfe!
Til sidst kommer der lige lidt flere fotos af nogle af “sæson-starterne”…
Rød Vandnymfe, Vorup Enge ved Randers, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Rød Vandnymfe, Vorup Enge ved Randers, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Håret Mosaikguldsmed, Tømmerby, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Billederne af Rød Vandnymfe er fra motorvejsrastepladsen ved Gudenåen, hvor sidste års guldsmedeprojekt udspillede sig – jeg stoppede lige forleden og mindedes de fine oplevelser dér…
Gudenåen set fra en såkaldt “Sit-on-top”-kajak, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Almindelig Flodguldsmed er landet på pagajen, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Som et led i guldsmedeundersøgelsen på Gudenåen har jeg af Randers Naturcenter lånt en såkaldt “Sit-on-top”-kajak med henblik på at give mig adgang til steder i deltaet, hvor det er vanskeligt at færdes til fods.
Jeg har tidligere anvendt både kano (i undersøgelsen i Vejlerne) og havkajak (på Vilsted Sø og andre steder), men jeg må sige at jeg nu har fundet det ideelle fartøj at gennemføre guldsmedeundersøgelser fra, da Sit-on-top-kajakken er både let at håndtere for én person og samtidig ligger den stabilt og roligt på vandet (i modsætning til havkajakken).
Undersøgelsens første runde skulle være foregået i maj måned, men på grund af en lang periode med koldt og blæsende vejr i maj kom den til at strække sig nogle dage ind i juni. Metodisk betyder det ikke så meget, det vigtige er at gennemføre undersøgelsen på dage hvor vejrbetingelserne er favorable for flyvende insekter.
Som jeg nævnte i mit første opslag om Gudenå-undersøgelsen, er Almindelig Flodguldsmed en art som optræder i pænt antal på strækningen ved Randers – altså Hornbæk Enge og Vorup Enge. Da jeg i sidste uge var ved Væth Enge viste det sig at det også er tilfældet dér.
Almindelig Flodguldsmed han, Væth Enge, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Almindelig Flodguldsmed er en flot art som jeg er glad for at få lejlighed til at lære bedre at kende. De er “flinke” til at sætte sig i vegetationen så man kan nærstudere dem, men jeg har nu også oplevet dem jagende over åen, og der er også allerede gang i bestræbelserne på at sikre næste generation:
Almindelig Flodguldsmed han og (delvist skjult) hun, Væth Enge, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
I det hele taget går det nu stærkt, efter den træge start på guldsmedesæsonen. Her er det Blå Libel og Flagermusvandnymfe som er i gang – begge arter som er talrige i undersøgelsen:
Æglæggende Blå Libel hun, Væth Enge, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Flagermusvandnymfe parringshjul, Væth Enge, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Flagermusvandnymfe par under æglægning, Væth Enge, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
To arter som også optræder i store antal ved Gudenåen er – helt som forventet – Blåbåndet og Blåvinget Pragtvandnymfe (sidstnævnte mest talrigt). Territoriehævdende hanner ses stort set overalt.
Blåvinget Pragtvandnymfe han, Vorup Enge, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Jeg har endnu ikke set pragtvandnymfer i parring, men disse arter har en lang sæson hvor man har indtryk af, at det enkelte individ har et meget længere liv som flyvende insekt end det er tilfældet for de fleste andre vandnymfer.
Stor Farvevandnymfe får sig en “snack”, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Udover de allerede nævnte er arter som Almindelig Vandnymfe, Stor Farvevandnymfe, Hesteskovandnymfe, Fireplettet Libel, Stor Blåpil, Rødøjet Vandnymfe og Rød Vandnymfe også til stede ved Gudenåen i pæne antal – for sidstnævntes vedkommende er vi allerede ved at være sidst på sæsonen. Her er der tale om “generalister” man kan finde i mange typer habitat. Rødøjet Vandnymfe ynder rolige vandflader med mange flydeblade, og dem er der også mange af både i små vige på selve Gudenåen og i de “nye” søer ved Væth, Vorup og Hornbæk, så jeg forventer at arten lidt senere på sæsonen vil optræde i store antal – det ser jeg allerede indikationer af.
Og så er der “krydderierne”! Både Kileplet-Mosaikguldsmed og Spidsplettet Libel har været kendt med store bestande længere oppe i åsystemet, mens der ved Randers hidtil kun har været sporadiske observationer. Mine foreløbige resultater tyder på, at Kilepletten kan vise sig at være taltigt til stede, ved et afsnøret flodløb på Vorup Enge havde jeg forleden ikke færre end 11 fouragerende individer – og jeg har også konstateret at den er til stede ved Væth.
Kileplet-Mosaikguldsmed deler et tagrørstrå med Fireplettet Libel, Vorup Enge, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Kileplet-Mosaikguldsmed, Vorup Enge, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kileplet-Mosaikguldsmed har efterhånden bredt sig ganske meget, Randers-egnen er lige nu nordgrænsen for en sammenhængende udbredelse, men den har vist tegn på længere fremrykninger nord- og vestpå i Jylland.
Det samme gælder i nogen grad Spidsplettet Libel – jeg har bl.a. tidligere mødt begge arterne ved Stubbergård Sø, hvor de ikke har været registreret før i indeværende atlasperiode. Alligevel var jeg spændt på om denne lidt mere eksklusive art også skulle vise sig i denne undersøgelse – og det gjorde den! Ligesom Kilepletten var det i det afsnørede flodløb at jeg til min store glæde fandt denne han:
Spidsplettet Libel han, Vorup Enge, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Det kunne jo være en enlig strejfer – tidligere er som nævnt kun rapporteret få enkeltindivider så langt nede ad Gudenåens løb – men jeg kan se på Naturbasen at den i går blev fundet i Gudenåparken helt inde i kanten af Randers, så mon ikke også den har en etableret bestand på stedet?
Det (og hvem ved hvilke andre spændende opdagelser?) vil nok blive afsløret i løbet af sommerens undersøgelse!
Da jeg i år ikke – i modsætning til de sidste tre somre – er engageret i et større guldsmedeprojekt, er jeg mere fri til at lægge en indsats hvor jeg nu synes det er mest interessant.
Jeg drages dog ofte tilbage til steder jeg tidligere har besøgt; og i mandags valgte jeg at gense nogle af de lokaliteter i Nationalpark Thy, som sidste år gav mange finde oplevelser.
Første besøg var ved Vang Sø, hvor jeg sidste år på denne tid fandt virkeligt mange Lille Farvevandnymfe. Jeg havde godt hørt, at vandstanden på lokaliteten i år er meget høj, men blev alligevel overrasket over at se, hvor meget vand der var…
Vang Sø, månedsskiftet maj/juni 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Under sidste års undersøgelse var jeg på intet tidspunkt i nærheden af vandfladen, men gik langs en sumpet zone med hængesæk, på overgangen til tør hede. Vandfladen kunne højst skimtes i det fjerne. I år går vandet helt op til zonen hvor sumpen møder heden – jeg vil skønne mindst en halv meter højere end sidste år. Det understreger jo, at den type undersøgelse jeg foretog sidste år kun giver øjebliksbilleder, og at forholdene årene imellem kan variere enormt.
Det var derfor måske heller ikke så overraskende, at jeg ikke fandt Lille Farvevandnymfe på stedet; jeg forestiller mig at de enten er nogle andre steder nu, eller at den megen vand måske helt har ødelagt larvernes udviklingsmuligheder. TIL GENGÆLD var der så andre dyr i antal som jeg ikke så sidste år, især Månevandnymfe, hvoraf jeg sidste år kun fandt ét dyr; men i forgårs hele ti, bl.a. to par i parring. Og dagens helt store bonus var Huevandnymfe, hvoraf jeg fandt to hanner og to hunner.
Huevandnymfe hun, Vang Sø, juni 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Månevandnymfe er siden sidste år blevet taget af rødlisten og kan da også findes ganske mange steder (men er dog ret krævende hvad levested angår). Huevandnymfe derimod står stadig med status “truet” på rødlisten, og det er derfor velkomment at finde den på endnu en lokalitet. Ikke et nyt kvadrat for arten; idet jeg sidste år fandt den ved de nærliggende Røstrimme-søer på Vangså Klithede, men alligevel er det dejligt at se arten på steder, hvor den aldrig har været registreret tidligere. Jeg går ud fra, at arten “altid” har været ved Vang Sø, men at vandstanden er afgørende for hvor ved søen, og hvorvidt det overhovedet er muligt at færdes hvor vandnymferne færdes. Det kunne være spændende at lave en total optælling hele bredden rundt i waders!
I det hele taget er Vang Sø en fantastisk lokalitet med stor dynamik og unikke botaniske værdier, og initiativtagerne skal have stor ros for naturgenopretningsprojektet dér!
Efterfølgende besøgte jeg nogle at de nyetablerede vandhuller ved Lortpøt (Lodbjerg Klitplantage) og ved Stenbjerg Klitplantage, hvor jeg fandt flere Månevandnymfe (begge steder), bl.a. dette uheldige par i tandem, hvor hannen havde lagt sig til at dø og hunnen derfor var noget besværet…
Månevandnymfe hun og han (død), Stenbjerg Klitplantage, juni 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Det er hannen som griber fat om hunnens nakke og dermed også ham der har “udløsermekanismen” og jeg tror ikke at det vil lykkes hunnen at frigøre sig. Dermed er hun nok også prisgivet – sådan er naturens gang, der er mange dramaer!
Begge steder fandt jeg også Lille Farvevandnymfe i de nye vandhuller.
Æglæggende Lille Farvevandnymfe hun, Stenbjerg Klitplantage, juni 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Lille Farvevandnymfe han og Almindelig Vandnymfe hun, Stenbjerg Klitplantage, juni 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Som man ofte blandt mange arter af guldsmede og vandnymfer var der stor overvægt af hanner (af dem man ser) af Lille Farvevandnymfe denne dag. Måske derfor hannen på det sidste foto havde fundet en hun af en anden art at koble sig sammen med. Det kommer der dog næppe noget godt ud af.
Men altid fint at komme ud og få nye oplevelser med guldsmede/vandnymfer på smukke steder!
For to år siden kørte jeg mit store guldsmede/vandnymfe-projekt i Vejlerne, hvor jeg fandt nogle meget store bestande af en af mine yndlingsarter, Huevandnymfe. Dengang fandt jeg også arten i Blovsgårde/Hjardemål Klit-området i nogle af de nyanlagte søer (“erstatningsnatur” i forbindelse med Østerild Vindmølletestcentret), som omtalt i dette blogindlæg: Om nyskabte søers potentiale for guldsmede og vandnymfer.
Ialt fandt jeg dengang i 2018 Huevandnymfe i seks af de nye søer, med en samlet sum på 14 individer. Jeg betragtede det som “overskud”/spredning fra den store bestand i nærliggende Tømmerby Fjord, og det var et spørgsmål om arten var i stand til at etablere en egentlig bestand i disse nye søer.
Sidste år fik jeg ikke checket op på det (da jeg var optaget af Nationalpark Thy-projektet), men i år har jeg aflagt søerne derude flere besøg. Sæsonen har været langsom om at komme i gang; men endelig igår var der kommet skub i sagerne; i den største af søerne mellem Klitvejen og Harboslettevej talte jeg ialt 11 smukke Huevandnymfer – ni hanner og to hunner.
Huevandnymfe hun, Hjardemål Klitplantage, maj 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk. Hunnerne kan ved første øjekast være bedragerisk lig Stor Farvevandnymfe, da det blå “baglys” har nogenlunde samme størrelse og placering som på den art.Huevandnymfe han, Hjardemål Klitplantage, maj 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk. Hannen er i mine øjne en af de flotteste guldsmede, med den pastelgrønne grundfarve og den markante “gribetang” bagest.
Vegetationen i de stadig meget nyetablerede søer udvikler sig hele tiden; i denne store sø er der efterhånden en stor dækningsgrad af vandplanter, og bredzonen er meget sumpet med store partier med sjapvand mellem græs og siv-tuer.
Ynglelokalitet for Huevandnymfe, Hjardemål Klitplantage, maj 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
På nedenstående kort er det søen med en gul cirkel omkring; prikkerne angiver fund af Huevandnymfe i de nye søer i 2018.
Søer med fund af Huevandnymfe, Blovsgårde/Hjardemål Klitplantage, 2018 og 2020.
Adgang til denne sø er nemmest hvis man parkerer ved den gamle sø ved Klitvejen med borde/bænke-sæt og krydser vejen. Langskaftede støvler er en nødvendighed – bedst er det med skridtstøvler, hvis man gerne vil “gennemtrawle” den sumpede bredzone.
Ialt besøgte jeg igår fem af de nye søer; udover altid fine Huevandnymfer kunne jeg glædes over at den lille bestand af Lille Farvevandnymfe stadig er at finde derude; igår så jeg syv hanner og to hunner – så vidt jeg husker blandt de største forekomster jeg har registreret på stedet.
Lille Farvevandnymfe han, Blovsgårde, maj 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk. En såkaldt teneral (nyforvandlet) han hvor farven stadig er noget bleg på de ikke-sorte dele.Lille Farvevandnymfe hun, Blovsgårde, maj 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk. Nyforvandlede hunner har orange grundfarve hvor de senere på sæsonen bliver grønne.
Også Månevandnymfe så jeg med et enkelt individ; og adskillige Spydvandnymfe inkl. dette par som allerede var i gang med æglægning:
Spydvandnymfe par, Blovsgårde, maj 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk. Øjeblikket efter billedet blev taget søgte de ned til vandoverfladen og hunnen lagde æg.
Der var også andre guldsmede/vandnymfer til stede; Nordisk Kærguldsmed, Fireplettet Libel, Flagermusvandnymfe, Hesteskovandnymfe, Rød Vandnymfe, Almindelig Vandnymfe og Stor Farvevandnymfe.
Herligt at sæsonen for alvor er i gang igen; selv om jeg denne sommer ikke kommer til at arbejde professionelt med guldsmede, skal jeg ikke undlade at dyrke den odonatologiske interesse!
Og dejligt at se at de nye søer i “erstatningsnatur”-tiltagene stadig er i stand til at tiltrække en varieret og rig fauna!
Det er med stor glæde og tilfredsstillelse at jeg nu – omsider – kan præsentere rapporten med resultaterne af undersøgelsen: [klik for download].
Slutrapport for guldsmedeundersøgelsen i Nationalpark Thy. Forsiden er meget typisk for nationalparken: den talrige Almindelig Vandnymfe, siddende i Tvepibet Lobelie, karakterplanten i mange af de klarvandede klithedesøer.
Med økonomisk støtte fra 15. Juni Fonden og Nationalparkfond Thy var det muligt for mig at bruge det meste af sommeren sidste år i felten i vådområderne i nationalparken – et arbejde jeg ofte har berettet om her på bloggen. Arbejdet gav mange spændende resultater, og det har da også taget megen tid at få det store materiale bearbejdet til publicering. Nu foreligger resultatet, og det er en glæde at invitere andre guldsmedeinteresserede til at læse med.
Med denne undersøgelse har vi har fået en meget større viden om guldsmedefaunaen i Thy. For blot at nævne nogle få af resultaterne: Der er fundet fire helt nye arter for området, samt en rødlistet art, Huevandnymfe, som ikke er registreret i Thy siden 1960. Rødlistearten (ifølge den gamle rødliste som var gældende sidste år) Lille Farvevandnymfe har ikke tidligere været kendt fra det egentlige Thy vest for Vejlerne, men er i undersøgelsens løb fundet otte forskellige steder – bl.a. med en af de største kendte bestande i Danmark. En af de nye arter for området er Brun Kejserguldsmed, med første fund i Nordjylland og tredje i Danmark. Og Thy blev selvfølgelig ramt af 2019-invasionen af Rødåret Hedelibel, bl.a. blev der konstateret reproduktion af arten.
Sammenlignet med den undersøgelse jeg foretog i Vejlerne 2017-18 er denne undersøgelse endnu grundigere, især i den forstand at der er udvalgt nogle faste lokaliteter, som alle er besøgt ti gange i løbet af sæsonen. Det har givet en mulighed for præcist at beskrive fænologien i flyvetiden for de enkelte arter, og sikret at også arterne med kort flyvetid er blevet registreret. En eksempelside fra rapporten kan ses her, med en graf over fænologien:
Undersøgelsens resultater har løbende været kommunikeret til offentligheden via sociale medier og dagblade, nyheden om fundet af Brun Kejserguldsmed blev desuden spredt via en pressemeddelelse fra nationalparken. Alle resultaterne indgår i den igangværende atlasundersøgelse.