Diversiteten stiger!

Det har næppe forbigået manges opmærksomhed, at biodiversiteten er presset i Danmark – heller ikke min! Men det er jo ikke en tendens, der kører lige voldsomt allevegne – og her på egen matrikel vil jeg påstå at diversiteten ligefrem stiger!

Da vi for næsten 35 år siden købte stedet – ældre stuehus med gammel blomsterhave, beliggende på en næsten hektar-stor græsmark – var her helt åbent, bortset fra nogle gamle syge elmetræer, som få år senere døde – og så et hvidgran-hegn mod vest til at give læ. Dét hegn fik vi hurtigt fjernet (det gav varme i brændeovnen den første vinter) – i stedet fik vi allerede få uger efter indflytningen plantet nogle hundrede løvtræer, oprindelige danske som man kunne få med tilskud. De blev plantet rundt langs kanten af grunden – nogle hvidtjørn langs et allerede eksisterende hvidtjørn-hegn ind mod naboen mod øst, og ellers en blanding af navr, lind, avnbøg, eg, hassel, mirabel, slåen, rød kornel med flere, samt nogle spidsløn vi fik forærende af Poul Hald-Mortensen. Desuden er forskellige pilearter samt hyld, birk og rødel kommet af sig selv fra en lille lund nord for grunden, og ask og ahorn fra en fin gammel løvskovslund som ligger bag gården lige øst for os. To kæmpestore asketræer står/stod faktisk placeret på vores grund – den ene måtte vi desværre aflive for et par år siden, da den var så svækket af svampeangreb, at den truede med at vælte ned over vores anneks. Vi tror, at den lund er anlagt som en park for mere end halvandet hundrede år siden ved gården, der er en af Hannæs’ store gamle familiegårde, ihvertfald rummer den nogle meget gamle bøgetræer.

Det hører med til fortællingen, at det nordvestlige hjørne af vores grund formentlig “altid” har haft et godt indslag af naturlig engvegetation, og på gamle $3-registreringer fra kommunen er der tilmed fund af gøgeurter. Men ejeren, som vi købte stedet af, fik sidst i 1980erne gravet en andedam af form som et 8-tal i denne fugtige del af grunden. Så da vi overtog, var der stadig store sandede partier omkring dammen næsten helt uden vegetation. Dét har jeg det blandet med – for der er mistet en bestand af orkideer; men til gengæld er det netop dammen (som efterhånden har udviklet sig til en ret tilgroet mose) som i årenes løb har givet mig mange oplevelser med guldsmede.

De højest beliggende halvdel af grunden har, mens det stadig tilhørte en gård i drift, været dyrket, men nok mest udnyttet til græsning sammen med engstykket, som det ses på dette foto fra 1962:

‘Maries hus’ som huset blev kaldt – i nederste højre hjørne. Fra portalen Danmark set fra Luften. Luftfoto skråt fra syd.

Hvidgran-hegnet som ses i billedet mod vest (længst til venstre) er det, som vi indledte med at fælde i 1990. Og løvtræerne lige vest for huset er mest de nu døde elmetræer (hvoraf stadig enkelte stubbe står). Rækken af løvtræer nederst i billedet er naboens seljerøn – de er der stadig. Mod nord var der i 1962 kun en grøft, som afgrænser grunden – nu er også denne del med høje træer. Billedet viser nogenlunde tydeligt grænsen mellem marken og engen (med hvad der ligner lysesiv-tuer – stadig et dominerende træk på arealet). Denne grænse ses også på det lodrette meget uskarpe ortofoto fra 1954:

Ortofoto 1954 – fra Danmarks Miljøportal.

Vi har altså været begunstiget af, at der har været en rest oprindelig engvegetation, og ikke mindst tilstedeværelsen af en god gammel løvskovslund i et ellers ret træløst landskab (det har det ihvertfald været til langt op i 1900-tallet).

Med den beplantning vi selv foretog tidligt efter indflytning fik vi skabt en ny varieret løvskovsbræmme stort set hele vejen rundt om grunden – som det fremgår af de to næste ortofotos, som viser noget af udviklingen:

Ortofoto 2006 – fra Danmarks Miljøportal.
Ortofoto 2021 – fra portalen Danmark set fra Luften.

Bemærk hvordan den selvsåede trævegetation på få år er rykket ind og bl.a. helt har udvisket konturerne af andedammen, når man ser det fra oven. Og læg mærke til den fine gamle løvskovslund, som naboen heldigvis værner om i højre del af billedet (mod øst).

Her er et billede inde fra løvskovslunden:

Naboens skov, Tømmerby, juni 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Skoven ligner hvad jeg vil kalde en urskov med væltede træer – bemærk det brækkede træ til venstre med spættehuller. Det er denne skov/lund som har “ansvaret” for at vi igennem efterhånden en hel del år har haft fastboende arter som Stor Flagspætte og Spætmejse. I år var der tilmed i en uges tid i maj en Huldue, som sad og sang derindefra! (ny matrikelart). Rødstjert dukkede op for snart mange år siden – den er også glad for at fouragere og gemme sin rede i gammelskoven, men i år har et par valgt at have reden i samme redekasse som hvor der sidste år til min store overraskelse ynglede Sortmejse – (og tidligere Grå Fluesnapper) – så dem ser vi glædeligt meget til, idet de også fouragerer i køkkenhaven og rundt langs matriklens “indre bryn”.

Ængsteligt Rødstjert-par, Tømmerby, juni 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg har jo i det meste af mit voksenliv levet af at være systematiker og registrere, tælle og dokumentere i naturen. Det gælder dog ikke i så udpræget grad når det kommer til min egen matrikel – herhjemme holder jeg jo fri (!). Jo, jeg har nogle år ført en års-fugleliste i konkurrence med nogle af de andre gamle Vejler-observatører, men da vi jo ikke bor med udsigt til vandflader og enge i Vejlerne er der mange ting som IKKE lige kan ses herfra. Men selvfølgelig – placér en feltbiolog et naturrigt sted igennem 35 år – så vil der jo i tidens løb akkumuleres registreringer af mange arter. Jeg kan nævne, at grunden i tidens løb har været opholdssted – mere eller mindre kortvarigt – for arter som Aften- og Lærkefalk, Pungmejse, Hvid Stork og Sydlig Blåhals, og så drager vi jo fordel af nærheden til Vejlerne og har jævnligt besøg af (eller kan høre) Trane, Rørdrum, Havørn, Sortterne, Sølvhejre, Skestork (sidstnævnte dog ikke mange gange) – og nogle år kan vi høre Vagtel fra omkringliggende marker.

Havørn over matriklen, Tømmerby, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I mange år var mit hovedfokus så udpræget hos fuglene, men de senere år har jeg bredt det meget ud, til også at kigge meget på insekter, i første omgang guldsmede og dagsommerfugle, men efterhånden også mange andre grupper. Hvad guldsmede angår bliver det ved med at overraske; sidste år var der således gæsteoptræden af Spydvandnymfe, Lille Rødøjet Vandnymfe og Gulvinget Hedelibel (for sidstnævntes vedkommende var det én af ganske få observationer i det ganske land i 2024). For Spydvandnymfe var det måske ikke bare gæsteoptræden, for den har jeg faktisk set flere gange i år, hvor også Månevandnymfe er kommet til (-som jeg også fortalte om her).

Jeg har aldrig fundet særligt sjældne dagsommerfugle på matriklen, men dog med års mellemrum nogle observationer af Sørgekåbe – (-som eksempelvis denne) og sidste år glædede det mig at en art som Sortåret Hvidvinge havde indfundet sig hos os (-som jeg også fortalte om her). Tidligere (da der var store elmetræer) var Det hvide W fast her, men den forsvandt med elmetræerne (dog med en genkomst i 2017 som beskrevet her, der desværre viste sig at være forbigående). Og en art som Skovrandøje, som for 30 år siden var en sjældenhed på disse kanter, har nu tilsyneladende etableret en fast bestand – vi ser dem ihvertfald ofte. En sommerfugleart som kunne være en “overlever” fra den oprindelige eng på stedet er Aurora, som vi hvert år ser talrigt i maj (-hvilket jeg gentagne gange har skrevet om her).

Jeg har anlagt en natursti rundt på grunden, og i sommermånederne, når jeg ellers ikke har feltarbejde i andre dele af landet, bliver det som reget til adskillige daglige ture rundt på stien med kikkert og kamera – mest med blikket rettet mod vegetationen – både urter og træer. Når nu grunden stort set har løvtræer til alle sider giver det sig selv, at der altid vil være et skovbryn som vender mod solen, og det er spændende at se, hvilke insekter som indfinder sig og sidder og suger sol. Jeg gør mig ingen illusioner om at lære det hele at kende, der er store grupper af insekter og eksempelvis edderkopper, som jeg nok aldrig får sat navn på. Men det hænder alligevel ofte, at der pludselig sidder et dyr, jeg kan se, jeg IKKE har set før, og det pirrer min nysgerrighed! Sidste år fandt jeg eksempelvis Sorthovedet Kardinalbille og Stor Blødvinge (som beskrevet i dette blogindlæg).

Det er påfaldende, at adskillige af de nye fund vi har gjort her, handler om insekter som i Danmark har en østlig udbredelse og er sjældne i Vestjylland – og ofte er de tilknyttet skov. Det gælder også flere af de nye fund fra den sidste måneds tid, som jeg lige vil vise nogle billeder af:

Lille Hvepsebuk, Tømmerby, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Rødhovedet Kardinalbille, Tømmerby, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gul Vedsvirreflue, Tømmerby, juni 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Dødningehoved-Svirreflue, Tømmerby, juni 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Der er flere pudsigheder her: sidste år var Sorthovedet Kardinalbille ny for matriklen, i år finder vi så Rødhovedet Kardinalbille – og faktisk har vi set begge arter gentagne gange, den rødhovedede faktisk flest! Og den skarpe iagttager vil bemærke at de to nye arter svirrefluer begge sidder på blade af solbær – det er en forvildet solbærbusk som står i det bryn mod vest, som hvor morgen bliver oplyst og opvarmet af solen – og det er noget svirrefluer af alle slags tiltrækkes af (- og i øvrigt også andre insekter, inklusive mange vandnymfer).

Og så var der lige denne:

Bille sp., Tømmerby, juni 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Den sad også på matriklen forleden morgen og så spændende ud! Så vidt jeg har kunnet finde ud af drejer det sig om Plateumaris braccata, en billeart uden dansk navn, og sjældent rapporteret på diverse Citizen science-portaler. På Naturbasen er der 22 fund efter år 2000 flest i den østlige del af landet, på arter.dk noget flere, men næsten alle fra Vejler-området. Og jeg ved fra en bekendt, at hun har fundet den ved Vorup Enge ved Randers. Det kunne tyde på at det er en sump/rørskovs-tilknyttet art, som det kunne være sjovt at finde ud af noget mere om. Men jeg ved ikke lige hvor jeg skal søge…

Til sidst skal det med, at det ikke alene er dér på matriklen, hvor vi udøver “Vild med vilje”-regimet, men også i Mies blomsterhave, at der dukker hyggelige “biodiverse dyr” op. Således har vi de sidste tre dage kunnet nyde denne Duehale, som vi slet ikke har set i den vilde del af haven, udelukkende i de “tamme” forædlede blomster:

Duehale, Tømmerby, juni 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Duehale er så heller ikke ny på matriklen, og siger som sådan ikke så meget om de lokale betingelser for biodiversitet, da den under alle omstændigher kun dukker op her som tilflyver sydfra – men hyggeligt er det ihvertfald, når det sker (-og det er kun sket et fåtal gange på de 35 år).

Der er meget jeg IKKE nåede at omtale i dette opslag (f.eks. har jeg ikke nævnt pattedyrene!), men ideen var først og fremmest at gengive noget af min begejstring for at bo et sted, hvor det vilde har mulighed for at trives – jeg håber det lykkedes!

(Det kunne for resten være sjovt en gang at arrangere en såkaldt “bioblitz” på stedet med eksperter indenfor diverse organisme-grupper og se, hvad matriklen kan præstere)…

Første måned af guldsmedesæsonen 2025 har været produktiv!

Grøn Smaragdlibel hun, Arnes Sø ved Øsløs, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det er allerede over en måned siden jeg så de første guldsmede (vandnymfer) i år, idet Rød Vandnymfe viste sig allerede i april. Sæsonen kom meget tidligt i gang, og da maj har været præget af meget solrigt vejr, har det for alvor givet skub i forvandlingen fra larve til voksenstadium hos denne akvatiske insektgruppe – også selv om det egentlig ikke har været voldsomt varmt, og på trods af at mange vandhuller og vådområder har været temmeligt udtørrede. I denne “artikel” vil jeg gennemgå lidt af mine oplevelser fra denne usædvanlige måned…

Der går intet forår uden at jeg lige skal checke op på Huevandnymfe. I år er det dog ikke blevet til voldsomt mange fund; men den 7. maj så jeg de første i Selbjerg Vejle, lige ved reservatlågen yderst på Skårup Odde – en herlig overraskelse for det var et nyt sted for arten – dog ikke så langt fra et af kerneområderne ved Krapdiget.

Huevandnymfe han, Selbjerg Vejle, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Huevandnymfe han, Arnes Sø ved Øsløs, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg har i år også fundet Huevandnymfe ved Arnes Sø mellem Bygholm og Øsløs, hvilket for mig også var nyt, på trods af at jeg har kigget rigtigt meget dér i artens flyveperiode de seneste år – men en anden odonatolog har for nogle år siden rapporteret arten derfra.

Derudover var jeg 12. maj ude ved den store “erstatningsnatur-sø” i Hjardemål Klit, hvor der sidste år var over 80 Huevandnymfer, og stedet skuffede heller ikke denne gang – selv om det kun blev til 12 individer, inkl. æglæggende par.

Huevandnymfe par, Hjardemål Klit, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Indledningsfotoet ovenfor er en Grøn Smaragdlibel fra Arnes Sø; en af de meget tidlige arter som findes spredt på mange lokaliteter, men som af og til optræder i store mængder på enkeltlokaliteter lige efter forvandlingen, og det har jeg set nu flere år i træk på denne lokalitet. Det fotograferede individ her var venlig at sætte sig dekorativt i en blomstrende gyvelbusk.

Maj har selvfølgelig også budt på masser af Rød Vandnymfe, Stor Farvevandnymfe, Flagermusvandnymfe, Hesteskovandnymfe og Almindelig Vandnymfe, og så har jeg til min store glæde fundet en ny art på hjemmematriklen, Månevandnymfe. Samt genfundet Spydvandnymfe, der “ankom” hertil sidste år.

Månevandnymfe han, Tømmerby, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Spydvandnymfe hun, Tømmerby, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

De to arter forekommer mig bekendt ellers ikke på Hannæs; det nærmeste jeg har fundet dem er henholdsvis ved Blovsgårde (vindmølletestcentret) og Tovsig Sø i Østerild Klitplantage. Det er dog nok sandsynligt at de også findes ved Skærpensig vest for Glombak, der bl.a. huser/har huset Siv-Mosaikguldsmed og Lille Kærguldsmed. De foretrækker begge lokaliteter med mose-karakter, og habitaten her hos os har nok først de seneste år for alvor været egnet for Måne- og Spydvandnymfe. Men når der nu ifølge mit kendskab ikke findes egnede lokaliteter indenfor de nærmeste par kilometer er det jo fascinerende at de alligevel finder frem hertil, når de rette betingelser opstår…

Den tidligste af mosaikguldsmedene, Håret Mosaikguldsmed, optræder hvert år i pæne tal her på matriklen, og jeg ser den både fouragerende og i parring, og særligt sidst på dagen kan jeg finde adskillige af dem som soler sig på de vestvendte skovbryn vi har.

Håret Mosaikguldsmed han, Tømmerby, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

En stor del af mit fokus på guldsmede denne sommer kommer til at rette sig mod Gudenåen ved Silkeborg, hvor jeg har en opgave for Silkeborg Kommune med registrering og kortlægning af guldsmede/vandnymfer. Ligesom mit tidligere projekt i 2023 ved Gudenå-engene ved Randers vil det her være de decideret vandløbstilnyttede arter som dominerer. Foreløbig har jeg kunnet konstatere at der er en pæn tæthed af Almindelig Flodguldsmed, og at Blåbåndet Pragtvandnymfe optræder i meget store tal og indtil nu langt overgår Blåvinget Pragtvandnymfe i antal…

Almindelig Flodguldsmed han, Tvilum, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Blåbåndet Pragtvandnymfe han, Tvilum, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Også den lokalt udbredte og pæne Spidsplettet Libel findes her ved Gudenåen, og på mit seneste besøg fandt jeg et par hunner af arten.

Spidsplettet Libel hun, Resenbro, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det er faktisk første gang at jeg har set den smukke hun af Spidsplettet Libel – i mine øjne en af de absolutte juveler i den danske guldsmedefauna. Det skal blive særdeles spændende de kommende måneder at blive klogere på udbredelse, tætheder og diversitet af guldsmede i disse meget rige habitater.

Jeg fortalte for et par uger siden om en stor oplevelse med en anden libel, Fireplettet Libel i mængder. Fireplettet Libel er selvfølgelig en art som jeg derudover støder på stort set allevegne, og jeg vil slutte med et foto af et individ, jeg som fotograf blev rigtigt glad for – det er sjældent at dyrene vil sætte sig så alle dele ligger i fokusplanet – øjne, vinger, bagkrop – men her var det meget tæt på at lykkes!

Fireplettet Libel hun, Tømmerby, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

 

Han Vejle kan! (igen)

Han Vejle kan (igen)… tilbyde fine forhold til at kigge på guldsmede og vandnymfer!

Tidligere (forud for min store Vejler-guldsmedeundersøgelse 2017-2018) var Han Vejle klart det kendteste og mest tilgængelige sted for guldsmede i Vejlerne, og med rette berømt for forekomster af bl.a. Baltisk Mosaikguldsmed og Huevandnymfe, og tilbage i 2015 fandt jeg også Lille Rødøjet Vandnymfe langs gangbroen der, som det første (og formentlig stadig eneste) sted for arten i Thy.

Siden har der været nogle år, hvor det har været sparsomt med de store guldsmede-oplevelser i Han Vejle, selvom der stadig næsten hvert år bliver set enkelte eksemplarer af Vejlernes “emblem-art” Baltisk Mosaikguldsmed. Sumpen langs gangbroen forandrer sig over tid, og hvor god den er for guldsmede er selvfølgelig først og fremmest afhængig af vandstanden, men også hvor lang tid siden der har været foretaget vedligeholdelsesarbejder på broen, hvor der køres med de store rørhøstervogne med ballonhjul, hvorved vegetationen bliver ryddet i et flere meter bredt bælte langs med broen… Efterfølgende tager det nogle år før sumpvegetationen atter indfinder sig, og det er ofte i overgangen inden at denne zone igen bliver lukket til af tagrør og dunhammere, at der i en periode kan være optimale betingelser for mange arter af odonata (guldsmede og vandnymfer)…

Igår kunne jeg konstatere, at forsommeren 2022 ser ud til at blive et rigtigt godt år for guldsmede – og ialfald vandnymfer – i Han Vejle. Det er jo nu tid for Huevandnymfe, og i frustration over, at jeg i år endnu ikke har fundet arten på nogle af de “faste” lokaliteter i Hjardemål Klit/Blovsgårde-området, opsøgte jeg i går eftermiddags gangbroen i Han Vejle. Fra første øjekast var det tydeligt, at der var godt gang i sagerne, og næsten det første dyr jeg fik øje på var en Huevandnymfe, omgivet af myriader af Flagermusvandnymfer. Hurtigt kom der flere til, bl.a. et æglæggende par.

Huevandnymfe og Flagermusvandnymfe par, trængsel om pladsen, Han Vejle, juni 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Huevandnymfe og Flagermusvandnymfe par, trængsel om pladsen, Han Vejle, juni 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
I alt blev det til mere end 400 Flagermusvandnymfer langs gangbroen, heraf mange i parring/tandem eller æglægning – et antal som minder om hvad man kunne opleve i “gamle dage” for 5-6 år siden. Og der var også pænt med Huevandnymfer, ialt 12 så jeg langs gangbroen (foruden 1 ved både-ophalingspladsen på Jernbanedæmningen i Lund Fjord).
Huevandnymfe han, Han Vejle, juni 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Huevandnymfe han, Han Vejle, juni 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
 Ovenstående billede er af en af adskillige hanner som viste tydelig territorial adfærd, hvor de sad med halvt udbredte vinger og hele tiden var parate til at jage nærgående Flagermusvandnymfer og andre væk.
Udover parret som var i færd med æglægning var der et andet par som ikke var nået helt så langt… Her kommer en lille billedsekvens efter at de lige var landet på et tagrørstrå, sammenkoblede i tandem:
Huevandnymfe par, Han Vejle, juni 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Huevandnymfe par, Han Vejle, juni 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Huevandnymfe par, Han Vejle, juni 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Huevandnymfe par, Han Vejle, juni 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Huevandnymfe par, Han Vejle, juni 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Huevandnymfe par, Han Vejle, juni 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Huevandnymfe par, Han Vejle, juni 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Huevandnymfe par, Han Vejle, juni 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Det var sjovt at iagttage hvordan hannen løftede hunnen op, så hun kunne føre spidsen af sin bagkrop op til hans sekundære kønsorgan, så sæden kunne overføres. Jeg holder aldrig op med at forundres over den sofistikerede sexualadfærd indenfor guldsmedene!

Jeg har faktisk gået og været lidt bange for at jeg slet ikke skulle få denne fine art at se i år, eftersom den ikke er dukket op på flere af de kendte steder, og jeg har haft en bekymring om, at det kunne skyldes udtørring af de relativt nygravede småsøer i området omkring vindmølletestcentret i Østerild. Men et besøg derude i går formiddags fik mig på andre tanker, på trods af lav vandstand var der i forhold til i sidste uge “gået hul på bylden”, og søerne bugnede af liv, med Lille Farvevandnymfe, Spydvandnymfe, Månevandnymfe og Hesteskovandnymfe i pænt store mængder – for de to sidstnævnte tror jeg at det var de største forekomster jeg har registreret derude. Iøvrigt en pudsig iagttagelse: hvor der i Han Vejle udelukkende var  den ene af “søsterarterne” Flagermusvandnymfe og Hesteskovandnymfe, så var der i Blovsgårde stor overvægt af den anden, nemlig Hestesko-. Tidligere kunne man også i Han Vejle og andre steder i Vejlerne iagttage mange Hesteskovandnymfer, men uvist af hvilken årsag er det som om at de er på retur i selve Vejlerne…

Månevandnymfe par, Blovsgårde, juni 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Månevandnymfe par, Blovsgårde, juni 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
To ud af 19 Månevandnymfer set i tre af småsøerne i Blovsgårde igår.
Så når tørken ikke har reduceret mængden af andre vandnymfer er det mest nærliggende at tro, at det bare er det vedvarende kølige vejr i store dele af maj måned som har forsinket forvandlingen i år. Måske vil der derfor kunne ses Huevandnymfer et par uger endnu?

Nye oplevelser med vandnymfer i Thy

Da jeg i år ikke – i modsætning til de sidste tre somre – er engageret i et større guldsmedeprojekt, er jeg mere fri til at lægge en indsats hvor jeg nu synes det er mest interessant.

Jeg drages dog ofte tilbage til steder jeg tidligere har besøgt; og i mandags valgte jeg at gense nogle af de lokaliteter i Nationalpark Thy, som sidste år gav mange finde oplevelser.

Første besøg var ved Vang Sø, hvor jeg sidste år på denne tid fandt virkeligt mange Lille Farvevandnymfe. Jeg havde godt hørt, at vandstanden på lokaliteten i år er meget høj, men blev alligevel overrasket over at se, hvor meget vand der var…

Vang Sø, månedsskiftet maj/juni 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Vang Sø, månedsskiftet maj/juni 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Under sidste års undersøgelse var jeg på intet tidspunkt i nærheden af vandfladen, men gik langs en sumpet zone med hængesæk, på overgangen til tør hede. Vandfladen kunne højst skimtes i det fjerne. I år går vandet helt op til zonen hvor sumpen møder heden – jeg vil skønne mindst en halv meter højere end sidste år. Det understreger jo, at den type undersøgelse jeg foretog sidste år kun giver øjebliksbilleder, og at forholdene årene imellem kan variere enormt.

Det var derfor måske heller ikke så overraskende, at jeg ikke fandt Lille Farvevandnymfe på stedet; jeg forestiller mig at de enten er nogle andre steder nu, eller at den megen vand måske helt har ødelagt larvernes udviklingsmuligheder. TIL GENGÆLD var der så andre dyr i antal som jeg ikke så sidste år, især Månevandnymfe, hvoraf jeg sidste år kun fandt ét dyr; men i forgårs hele ti, bl.a. to par i parring. Og dagens helt store bonus var Huevandnymfe, hvoraf jeg fandt to hanner og to hunner.

Huevandnymfe hun, Vang Sø, juni 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Huevandnymfe hun, Vang Sø, juni 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Månevandnymfe er siden sidste år blevet taget af rødlisten og kan da også findes ganske mange steder (men er dog ret krævende hvad levested angår). Huevandnymfe derimod står stadig med status “truet” på rødlisten, og det er derfor velkomment at finde den på endnu en lokalitet. Ikke et nyt kvadrat for arten; idet jeg sidste år fandt den ved de nærliggende Røstrimme-søer på Vangså Klithede, men alligevel er det dejligt at se arten på steder, hvor den aldrig har været registreret tidligere. Jeg går ud fra, at arten “altid” har været ved Vang Sø, men at vandstanden er afgørende for hvor ved søen, og hvorvidt det overhovedet er muligt at færdes hvor vandnymferne færdes. Det kunne være spændende at lave en total optælling hele bredden rundt i waders!

I det hele taget er Vang Sø en fantastisk lokalitet med stor dynamik og unikke botaniske værdier, og initiativtagerne skal have stor ros for naturgenopretningsprojektet dér!

Efterfølgende besøgte jeg nogle at de nyetablerede vandhuller ved Lortpøt (Lodbjerg Klitplantage) og ved Stenbjerg Klitplantage, hvor jeg fandt flere Månevandnymfe (begge steder), bl.a. dette uheldige par i tandem, hvor hannen havde lagt sig til at dø og hunnen derfor var noget besværet…

Månevandnymfe hun og han (død), Stenbjerg Klitplantage, juni 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Månevandnymfe hun og han (død), Stenbjerg Klitplantage, juni 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det er hannen som griber fat om hunnens nakke og dermed også ham der har “udløsermekanismen” og jeg tror ikke at det vil lykkes hunnen at frigøre sig. Dermed er hun nok også prisgivet – sådan er naturens gang, der er mange dramaer!

Begge steder fandt jeg også Lille Farvevandnymfe i de nye vandhuller.

Æglæggende Lille Farvevandnymfe hun, Stenbjerg Klitplantage, juni 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Æglæggende Lille Farvevandnymfe hun, Stenbjerg Klitplantage, juni 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Farvevandnymfe han og Almindelig Vandnymfe hun, Stenbjerg Klitplantage, juni 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Lille Farvevandnymfe han og Almindelig Vandnymfe hun, Stenbjerg Klitplantage, juni 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Som man ofte blandt mange arter af guldsmede og vandnymfer var der stor overvægt af hanner (af dem man ser) af Lille Farvevandnymfe denne dag. Måske derfor hannen på det sidste foto havde fundet en hun af en anden art at koble sig sammen med. Det kommer der dog næppe noget godt ud af.

Men altid fint at komme ud og få nye oplevelser med guldsmede/vandnymfer på smukke steder!

Huevandnymferne i Hjardemål Klitplantage

For to år siden kørte jeg mit store guldsmede/vandnymfe-projekt i Vejlerne, hvor jeg fandt nogle meget store bestande af en af mine yndlingsarter, Huevandnymfe. Dengang fandt jeg også arten i Blovsgårde/Hjardemål Klit-området i nogle af de nyanlagte søer (“erstatningsnatur” i forbindelse med Østerild Vindmølletestcentret), som omtalt i dette blogindlæg: Om nyskabte søers potentiale for guldsmede og vandnymfer.

Ialt fandt jeg dengang i 2018 Huevandnymfe i seks af de nye søer, med en samlet sum på 14 individer. Jeg betragtede det som “overskud”/spredning fra den store bestand i nærliggende Tømmerby Fjord, og det var et spørgsmål om arten var i stand til at etablere en egentlig bestand i disse nye søer.

Sidste år fik jeg ikke checket op på det (da jeg var optaget af Nationalpark Thy-projektet), men i år har jeg aflagt søerne derude flere besøg. Sæsonen har været langsom om at komme i gang; men endelig igår var der kommet skub i sagerne; i den største af søerne mellem Klitvejen og Harboslettevej talte jeg ialt 11 smukke Huevandnymfer – ni hanner og to hunner.

Huevandnymfe hun, Hjardemål Klitplantage, maj 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Huevandnymfe hun, Hjardemål Klitplantage, maj 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk. Hunnerne kan ved første øjekast være bedragerisk lig Stor Farvevandnymfe, da det blå “baglys” har nogenlunde samme størrelse og placering som på den art.
Huevandnymfe han, Hjardemål Klitplantage, maj 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Huevandnymfe han, Hjardemål Klitplantage, maj 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk. Hannen er i mine øjne en af de flotteste guldsmede, med den pastelgrønne grundfarve og den markante “gribetang” bagest.

Vegetationen i de stadig meget nyetablerede søer udvikler sig hele tiden; i denne store sø er der efterhånden en stor dækningsgrad af vandplanter, og bredzonen er meget sumpet med store partier med sjapvand mellem græs og siv-tuer.

Ynglelokalitet for Huevandnymfe, Hjardemål Klitplantage, maj 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Ynglelokalitet for Huevandnymfe, Hjardemål Klitplantage, maj 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

På nedenstående kort er det søen med en gul cirkel omkring; prikkerne angiver fund af Huevandnymfe i de nye søer i 2018.

Søer med fund af Huevandnymfe, Blovsgårde/Hjardemål Klitplantage, 2018 og 2020.
Søer med fund af Huevandnymfe, Blovsgårde/Hjardemål Klitplantage, 2018 og 2020.

Adgang til denne sø er nemmest hvis man parkerer ved den gamle sø ved Klitvejen med borde/bænke-sæt og krydser vejen. Langskaftede støvler er en nødvendighed – bedst er det med skridtstøvler, hvis man gerne vil “gennemtrawle” den sumpede bredzone.

Ialt besøgte jeg igår fem af de nye søer; udover altid fine Huevandnymfer kunne jeg glædes over at den lille bestand af Lille Farvevandnymfe stadig er at finde derude; igår så jeg syv hanner og to hunner – så vidt jeg husker blandt de største forekomster jeg har registreret på stedet.

Lille Farvevandnymfe han, Blovsgårde, maj 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Lille Farvevandnymfe han, Blovsgårde, maj 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk. En såkaldt teneral (nyforvandlet) han hvor farven stadig er noget bleg på de ikke-sorte dele.
Lille Farvevandnymfe hun, Blovsgårde, maj 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Lille Farvevandnymfe hun, Blovsgårde, maj 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk. Nyforvandlede hunner har orange grundfarve hvor de senere på sæsonen bliver grønne.

Også Månevandnymfe så jeg med et enkelt individ; og adskillige Spydvandnymfe inkl. dette par som allerede var i gang med æglægning:

Spydvandnymfe par, Blovsgårde, maj 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Spydvandnymfe par, Blovsgårde, maj 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk. Øjeblikket efter billedet blev taget søgte de ned til vandoverfladen og hunnen lagde æg.

Der var også andre guldsmede/vandnymfer til stede; Nordisk Kærguldsmed, Fireplettet Libel, Flagermusvandnymfe, Hesteskovandnymfe, Rød Vandnymfe, Almindelig Vandnymfe og Stor Farvevandnymfe.

Herligt at sæsonen for alvor er i gang igen; selv om jeg denne sommer ikke kommer til at arbejde professionelt med guldsmede, skal jeg ikke undlade at dyrke den odonatologiske interesse!

Og dejligt at se at de nye søer i “erstatningsnatur”-tiltagene stadig er i stand til at tiltrække en varieret og rig fauna!

Første reelle feltdag i nationalparken: tre rødlistede vandnymfearter

Som mange insekt-interesserede har bemærket, så har det kølige vejr, der afløste den varme påske, lagt en alvorlig dæmper på aktiviteten, og derfor er det først de allerseneste dage, at der er begyndt at ske noget på guldsmede- og vandnymfe-fronten, her i havnære og vindpåvirkede Nordvestjylland.

Jeg har jo i år et stort projekt med registrering af guldsmede og vandnymfer i Nationalpark Thy, og eftersom første “runde” (ud af ti i sommerens løb) egentlig skulle være afsluttet inden midten af maj, har jeg haft lidt travlt siden jeg kom hjem fra Norge for en uge siden. Men indtil nu har der ikke været megen grund til at dække en masse områder, da der ikke er megen værdi i nul-registreringer. Men igår og idag har temperaturen fået et lille nøk opad (selvom det stadig blæser meget) – så nu er der gået hul på bylden!

Idag startede det fint ved Nors Bagsø med Grøn Smaragdlibel og Rød Vandnymfe, men da jeg så kom til bugten i Nors Sø ud for Isbjerg, var jeg med det samme alert – for vegetationen her var en afgræsset, meget åben rørsump med spredte startuer og en rig blomster- og urtevegetation – og det klare rene vand som søen er berømt for.

Sumpvegetation i bugten ved Isbjerg, Nors Sø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sumpvegetation i bugten ved Isbjerg, Nors Sø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Denne vegetationstype, og det klare vand, ledte tankerne hen på Klaringerne i Tømmerby Fjord, hvor jeg sidste år den 15. maj oplevede et “mirakel” hvad angår antallet af Huevandnymfer. Så mine tanker kredsede meget om denne fine art, og jeg kan egentlig ikke kalde det en overraskelse, da de første individer begyndte at materialisere sig…

Hun og han af Huevandnymfe, Nors Sø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Hun og han af Huevandnymfe, Nors Sø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Men lidt epokegørende kan man nu godt kalde det, for der er ikke i det foregående Atlasprojekt registreret Huevandnymfe i Thy udenfor Vejlerne og nærmeste omgivelser. Der ligger så godt nok et ældre fund fra kvadratet, som dækker Nors Sø, men det er helt tilbage fra 1960’erne! Det er nok sandsynligt, at arten har været til stede “altid”, men det siger lidt om, hvor lille fokus der har været på guldsmede og vandnymfer, når den ikke er rapporteret herfra i den mellemliggende årrække – Isbjerg og Nors Sø hører trods alt til de mest besøgte lokaliteter i Thy! Ialt 7 individer fandt jeg på stedet. Da jeg så kom over på sydsiden af søen, hvor rørsumpen, skønt ugræsset, mindede meget om den på nordsiden, blot uden den rige urtevegetation – men med spredte tagrør og startuer – fandt jeg yderligere 2 Huevandnymfer. Rørbræmmen her var mere vindudsat, og jeg kan sagtens forestille mig, at der på en stille dag vil kunne findes et større antal af arten… Huevandnymfe er for mig en af de fineste danske vandnymfearter, så det vil jeg kalde en god start på den første egentlige feltdag på projektet!

En anden lokalitet, jeg også checkede idag, var Vang Sø, som for få år siden har gennemgået et større naturgenopretningsprojekt. Jeg kendte ikke stedet, og blev meget imponeret over naturkvaliteten, søen er omgivet at en meget bred zone med forskellige typer af sump, inklusive våd spaghnum og hængesæk – så det er besværligt at færdes i, men giver forhåbning om, at her kan vise sig at være nogle af de mere krævende arter. Det varede da heller ikke længe, inden dagens anden rødlisteart viste sig, Lille Farvevandnymfe – en art som ellers ikke kendes fra Thy, bortset fra de fund jeg selv har gjort ved Blovsgårde/Hjardemål Klit i nogle af de nyetablerede søer i forbindelse med vindmølletestcentret…

Lille Farvevandnymfe han, Vang Sø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Farvevandnymfe han, Vang Sø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Dette dyr opholdt sig nær nogle huller i vegetationen med blotlagt mudderbund – i stil med de sølehuller af Kronhjort, hvor jeg sidste år så arten ved Rold Skov (og jeg tror da også hullerne var skabt af hjorte eller kreaturer).

Det blæste stadig, og der var langt mellem guldsmede/vandnymferne – men stemningen var fin, med spillende Storspover og Tinksmede (formentlig lokale ynglefugle), og adskillige Dobbeltbekkasiner som lettede for fødderne af mig. Over søens vandflade fouragerede nogle hundrede svaler i lav højde (alle tre arter).

Kun én almindelig guldsmedeart sås med nogle få eksemplarer – Fireplettet Libel – men lige før jeg vendte om for at drage hjemad, fandt jeg en hun af Månevandnymfe – dagens tredje rødlistede vandnymfeart!

Månevandnymfe hun, Vang Sø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Månevandnymfe hun, Vang Sø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I dette tilfælde var arten rapporteret fra samme kvadrat i det netop afsluttede Atlasprojekt, dog fra en anden lokalitet end Vang Sø. Og denne lidt kræsne art er nok mest almindelig præcis i klitheder – så mon ikke det blot er den første af flere, jeg kommer til at registrere i projektet?

Under alle omstændigheder er det fedt at komme i gang igen! 🙂

Projektet er støttet af 15. Juni Fonden og Nationalpark Thy.

 

Om nyskabte søers potentiale for guldsmede og vandnymfer

Sidste år i juni fandt jeg Lille Farvevandnymfe i et nyt vandhul (anlagt i 2014) ved Blovsgårde/Hjardemål Klit – som omtalt i dette indlæg. Jeg kiggede netop efter arten ved nogle af disse nyanlagte søer i forbindelse med Østerild-vindmølletestcentret, da arten er kendt for at indfinde sig hurtigt efter at nye søer er blevet skabt.

Idag var jeg ude for at checke, om arten stadig var til stede, og det var den sandelig – syv hanner og en æglæggende hun ved søen fra sidste år, samt en han i den næste sø af tre søer på stribe – hvor den ikke var sidste år.

Lille Farvevandnymfe han, Blovsgårde, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Lille Farvevandnymfe han, Blovsgårde, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det var jo godt at konstatere!

I alle tre søer ved Blovsgårdevej var det tydeligt, at der nu var etableret mere vegetation end sidste år, og der var også kommet endnu flere guldsmede, og især vandnymfer.

Hesteskovandnymfe han laver gymnastiske øvelser, Blovsgårde, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Hesteskovandnymfe han laver gymnastiske øvelser, Blovsgårde, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Spydvandnymfe par i "tandem", Blovsgårde, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Spydvandnymfe par i “tandem”, Blovsgårde, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Månevandnymfe par i "tandem", Blovsgårde, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Månevandnymfe han, Blovsgårde, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Specielt var det også godt at konstatere, at den fåtallige Månevandnymfe atter var til stede – sidste år så jeg et par under æglægning, idag mindst to hanner. Ellers var Spydvandnymfe og Hesteskovandnymfe her mere talrige end Flagermusvandnymfe – i modsætning til i Vejlerne, hvor sidstnævnte dominerer blandt Coenagrion-arterne (-bortset fra i den korte periode, hvor det stedvis er Huevandnymfe, der er den talrigste). Og Almindelig Vandnymfe var der selvfølgelig også mange af, samt enkelte Rød Vandnymfe og lidt flere Stor Farvevandnymfe.

Af større guldsmede var der især mange Blå Libel, inkl. et lille område på et par kvadratmeter, hvor der var mindst 15 tomme nymfehuder af arten, og der sad stadig tre helt nyforvandlede individer og var ved at tørre vinger.

Nyforvandlet Blå Libel, Blovsgårde, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Nyforvandlet Blå Libel, Blovsgårde, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Selvfølgelig var der også mange Fireplettet Libel (hvor er der ikke det?), samt enkelte Grøn Smaragdlibel og Håret Mosaikguldsmed. -Ja faktisk stort set alle de arter, som lige nu er aktive her nord for Limfjorden.

Dagens største overraskelse var alligevel, da jeg også besøgte en større sø (skabt i 2012) mellem Klitvejen og Harboslettevej. Det er en sø, som bærer meget præg af at blive besøgt at store mængder Krondyr, og iøvrigt lige nu står med så meget vand som jeg aldrig har set før på denne årstid – derfor er meget af vegetationen i søen ikke egentlig sumpvegetation/vandplanter, men derimod oversvømmet klithede/eng-vegetation. Det var ved at være sidst på eftermiddagen, så aktiviteten blandt guldsmede og vandnymfer var ikke længere så høj – men der var dog, udover allerede nævnte arter, en del Nordisk Kærguldsmed – og så  seks hanner (spredt) af Huevandnymfe!!!

Huevandnymfe, Hjardemål Klit, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Huevandnymfe han, Hjardemål Klit, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det var så atter en ny lokalitet for Huevandnymfe – desværre ikke i et nyt kvadrat, så det er ikke synligt på kortet i guldsmedeatlas.dk. MEN det er da fantastisk, synes jeg, at der i disse søer, som var skov indtil for 4-6 år siden, allerede har indfundet sig en lang række, heriblandt flere krævende arter – og nu også en rødlistet art! Det er jo nærliggende at antage, at Huevandnymferne er kommet fra den store bestand i Tømmerby Fjord – men det viser ialfald, at ikke bare Lille Farvevandnymfe, men mange arter af vandnymfer og guldsmede har et stort potentiale for at sprede sig og indtage nye steder, når de rigtige forhold opstår.

Hvad angår denne store sø kan jeg dog ikke lade være med at tænke på, om det er lidt af en fælde for dyrene, for hvis de lægger æg øverst i den vanddækkede vegetation nu, så vil de med stor sandsynlighed tørre ud senere på sommeren. Sidste sommer dækkede vandfladen skønsmæssige mindre end en tredjedel af det nuværende areal. Men det er under alle omstændigheder spændende at følge udviklingen, og jeg bliver nødt til de kommende år at checke, om Huevandnymfe for alvor får etableret sig derude…

Solskinshistorie (erstatningsnatur der virker)

Når man selv bidrager til, og følger med i hvordan det går med det igangværende Atlasprojekt Danmarks Guldsmede, kan man ikke lade være med at gøre sig tanker om, hvilke  potentielle nye arter der kunne tænkes at findes i de kvadrater, man følger tættest.

Jeg har igennem nogen tid haft specielt én art i tankerne, Lille Farvevandnymfe, som indtil i dag ikke er fundet ret mange steder nord for Limfjorden, og slet ikke i Thy eller Hanherred. Den siges især at optræde i nyetablerede vandhuller uden megen bredvegetation, og i dag slog det ned i mig, at sådanne søer findes der nogle stykker af i forbindelse med Østerild Vindmølle-testcentret, hvor Naturstyrelsen for ca. 4-5 år siden gravede/skrabede nogle nye lavvandede søer som en form for “erstatningsnatur” som kompensation for etableringen af testcentret.

Jeg checkede disse søer for et par år siden (men senere på sommeren), og på det tidspunkt var der meget lidt liv, jeg husker blot nogle enkelte hedelibeller.

Nyetableret sø i Blovsgårde, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Nyetableret sø i Blovsgårde, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Idag var der til gengæld masser af liv: jagende (efter hinanden) Blå Libel og Fireplettet Libel, en Stor Blåpil, en Kobbervandnymfe sp. og mange Almindelig Vandnymfe. I den første af søerne jeg checkede var der desuden adskillige æglæggende par af Hesteskovandnymfe, og et enkelt par af Månevandnymfe, der vakte glæde! Det var mine første nord for Limfjorden, og selv om arten er fundet i kvadratet af en anden odonatolog for nylig, så er det stadig en art med sparsom forekomst på disse kanter.

Dette par gav iøvrigt  en pudsig oplevelse. De var sammenkoblede i tandem og i færd med æglægning. Det skete under vandet – i helt bogstavelig forstand, altså både hunnen og hannen var under vandskorpen. Første gang jeg så det “hjalp” jeg dem op af vandet, da jeg tænkte de var i knibe, men øjeblikket efter søgte de hen til en ny plante og forsvandt igen ned under vandoverfladen. Det virkede som om det var hunnen, som “trak” parret ned, og et stykke nede (5-8 cm under overfladen) begyndte hun at søge med bagkroppen, og formentlig afsætte æg på vandplantens stængel. Det virkede som lidt af en kamp, og hannen trak dem flere gange opad, men så trak hunnen i modsat retning! Jeg fik ikke taget tid, men jeg vil mene at de var under vandet i mindst 3 minutter, og måske så længe som 4-5 minutter. Pludselig kom de så op igen, og med det samme fløj de i tandem videre – mod den modsatte bred, hvor jeg ikke længere kunne følge dem.
Det var jo et helt andet billede end det sædvanlige hos Coenagrion-arter, hvor hannen “står” op i luften oven på den æglæggende hun.
Der står intet beskrevet om adfærden i Fogh Nielsen’s “De danske guldsmede” eller i artsbeskrivelsen på fugleognatur.dk.

Månevandnymfe par under æglægning (her er hannen stadig oven vande). Blovsgårde, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk">ornit.dk</a>.
Månevandnymfe par under æglægning (her er hannen stadig oven vande). Blovsgårde, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Månevandnymfe par under æglægning (både hannen og hunnen under vandskorpen). Blovsgårde, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk">ornit.dk</a>.
Månevandnymfe par under æglægning (både hannen og hunnen under vandskorpen). Blovsgårde, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det var jo allerede et godt resultat af besøget ved disse søer, men jeg var nok stadig mest interesseret i at checke alle farvevandnymferne – der var nemlig også en del Stor Farvevandnymfe til stede på lokaliteten. Og jeg havde læst mig til, at de to arter ofte optræder sammen – så hvert eneste individ blev checket, ikke mindst placeringen af det blå “baglys” på de yderste bagkropsled…

Og pludselig var der et individ, som var anderledes.

Lille Farvevandnymfe hun, Blovsgårde, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Lille Farvevandnymfe hun, Blovsgårde, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Denne grønne vandnymfe lignede ikke noget jeg havde set før, og selv om jeg ikke havde en felthåndbog ved hånden, havde jeg læst op på kendetegnene for nylig, og mente bestemt at kombinationen af helt mørk ryg på forkroppen, manglende markeringer på siden af brystet og manglende “baglys” betød, at det måtte være hunnen af Lille Farvevandnymfe. Heldigvis gik der ikke længe, før nogle meget karakteristiske hanner materialiserede sig, og jeg blev helt sikker i min sag…

Lille Farvevandnymfe han, Blovsgårde, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Lille Farvevandnymfe han, Blovsgårde, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Så hermed kunne arten plottes i et nyt kvadrat, ret så isoleret fra artens øvrige danske forekomster. Det blev iøvrigt til ialt 8 individer på stedet, heriblandt et par i parringshjul og en æglæggende hun – så det vil sikkert være muligt at finde dem på stedet også i den kommende tid.

For mig betyder forekomsten af to i Nordjylland så sjældne arter som Månevandnymfe og Lille Farvevandnymfe, at etableringen af disse nye søer absolut må udnævnes til at være en succes. (At også andre organismer har glæde af søerne ses bl.a. af mange aftryk af klove af Krondyr i sandet rundt langs bredderne).

Til gengæld kan jeg ikke lade være med at blive slået af forundring over, hvordan disse småbitte dyr på tre centimeter er i stand til at finde frem til de nye steder, hvor der pludselig opstår forhold, som passer i deres krav til levested! ???

Ja jeg synes det er fantastisk. Og jeg kan stadig ikke få hænderne ned efter denne succes-oplevelse…