Familieforøgelse hos Blåhalsene

Jeg har for vane at aflægge gangbroen i Han Vejle et besøg mindst én gang om ugen sommeren igennem, ikke mindst fordi det er et godt sted at følge med i sæsonens udvikling for diverse vandnymfe- og guldsmedearter.  Således også i eftermiddags – hvor der dog ikke var meget gang i sagerne, specielt større arter var fraværende, sikkert på grund at en jævn til frisk vind. Lidt vandnymfer var der dog – især æglæggende Flagermusvandnymfe og Stor Farvevandnymfe. Den “kanal” som fører langs gangbroen, skabt af det køretøj på “ballonhjul”, som blev anvendt da broen blev bygget, er fyldt med alger og flydeblade, som vandnymferne ynder at lægge æg i. Denne “grød” af vegetation er nu ved at tørre ind i denne exceptionelt tørre sommer – men holder dog så meget på fugtigheden, at det stadig kan tiltrække insekterne.

Jeg blev distraheret i vandnymfe-kiggeriet, da en han Sydlig Blåhals for næsen af mig kom farende ud fra rørbræmmen og snuppede en vandnymfe.

Sydlig Blåhals han med vandnymfe, Han Vejle, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sydlig Blåhals han med vandnymfe, Han Vejle, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg kunne ikke se hvilken art det var, den fangede – men sandsynligvis en af de to ovennævnte. Og det viste sig hurtigt, at de insekter, som Blåhalsen samlede, ikke var til sig selv – en nyudfløjen, stumphalet unge sad parat med gabet spilet op – der er sket familieforøgelse hos Blåhalse-familien ved gangbroen, nok nogle af de allermest besøgte af arten i Danmark (hvilket hundredvis, hvis ikke tusindvis af billeder på nettet vidner om).

Sydlig Blåhals han med en meget sulten unge, Han Vejle, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sydlig Blåhals han med en meget sulten unge, Han Vejle, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sydlig Blåhals han med insekter i næbbet, Han Vejle, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sydlig Blåhals han med insekter i næbbet, Han Vejle, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det var tydeligt, at det dyndede, indtørrende “snask” i “kanalen” rummede mange insekter, og Blåhalse-hannen fik hurtigt fyldt næbbet med både voksne insekter og larver. Ungen sad det meste af tiden lidt i skjul i rørbræmmen, men var altid parat med opspilet næb, når hannen havde fangst.

Sydlig Blåhals han og unge, Han Vejle, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sydlig Blåhals han og unge, Han Vejle, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

På et tidspunkt dukkede også hunnen op på arenaen.

Sydlig Blåhals hun med føde, Han Vejle, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sydlig Blåhals hun med føde, Han Vejle, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Også hunnen samlede føde i næbbet, men jeg så hende ikke fodre denne unge, som regel fløj hun lidt ind ad den “sidekanal”, der fører over mod Østre Landkanal, og forsvandt ind i rørene – så måske var der endnu en unge i familien.

Efter meget fodringsaktivitet i lang tid, mindst en halv time, tog hannen sig en slapper og soignerede fjerdragten.

Sydlig Blåhals han ryster fjerene på plads, Han Vejle, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sydlig Blåhals han ryster fjerene på plads, Han Vejle, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Fjerplejen var dog hurtigt overstået, og hannen vendte tilbage til sit arbejde – ud at skaffe føde til de yngste i familien…

Det var nogle hyggelige indblik i familielivet hos denne smukke art, vi kun har haft som ynglefugl i Vejlerne siden efter årtusindskiftet, og som hvert år glæder mængder af mennesker.

Sydlig Blåhals han. Blåhals er i forvejen langlemmet - langbenet, langhalet, langnæbbet - og bliver det da især, når den står på tæer! Han Vejle, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sydlig Blåhals han. Blåhals er i forvejen langlemmet – langbenet, langhalet, langnæbbet – og bliver det da især, når den står på tæer! Han Vejle, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Min ven Blåhalsen

Nogle gange går udviklingen i fugleverdenen ufatteligt stærkt. Tag nu for eksempel Sydlig Blåhals. Fra at have været totalt fraværende som dansk ynglefugl, over en periode hvor arten var en sydvestdansk (=marsk-) specialitet, til en situation hvor det nærmest er en ALMINDELIG fugl på egnede biotoper i det meste af Jylland, er der gået meget få år. Først omkring 2010 begyndte arten at “spøge” i Vejlerne, Lille Vildmose og andre steder i Limfjordsområdet – og idag er der MANGE af dem.

Jeg har tidligere skrevet om Sydlig Blåhals  i dette og dette indlæg.

Når arten i dag bliver eftersøgt på egnede steder, dvs. typisk i rørbræmmer langs grøfter og kanaler, ofte i inddæmmede områder – ja så bliver den også ofte fundet.
Nogle af de nemmest tilgængelige, mest “publikumsvenlige” Blåhalse har vi vist her i Vejlerne, specifikt Han Vejle/Lund Fjord-området (Jernbanedæmningen), og ikke mindst fuglen(e) langs gangbroen i Han Vejle må finde sig i ofte at få besøg af interesserede fotografer og almindeligt nysgerrige.

I år ankom flere fugle til Han Vejle og Lund Fjord den 1. april – sidste år var det allerede i marts, det skete.

Der er flere fine ting ved Blåhalsen. Det er selvfølgelig en juvel, en fryd for øjet! -Men også dens sang-ekvilibrisme er en fryd, og selv om sangen ikke er så kraftig, betyder det, at den netop ankommer så tidligt, at det for alvor giver mulighed for at nyde den uden forstyrrelse fra andre mere larmende fuglesange.

Fuglen ved gangbroen i Han Vejle (fotos) har jeg og mange andre haft stor fornøjelse af her i første halvdel af april. Det er en MEGET aktiv han, som i lange perioder – og slet ikke kun i skumring og dæmring – har travlt med at synge, meget ofte fra særdeles synlige sangposter, således at man allerede fra P-pladsen kan konstatere, at ja, han er på plads også i dag. Når den rigtigt fører sig frem og nærmest kommer i affekt, afleveres sangen med halen stående lodret i vejret. Charme og selvtillid er der ikke for lidt af!

Den pågældende han har iøvrigt kun en svagt udviklet hvid strubeplet, diffust tegnet og blot synlig af og til under sangen.

Blåhals, Han Vejle, april 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Blåhals, Han Vejle, april 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Blåhals, Han Vejle, april 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Blåhals, Han Vejle, april 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Ynglebevis

Sydlig Blåhals, Han Vejle, juli 2013. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sydlig Blåhals, Han Vejle, juli 2013. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sydlig Blåhals, Han Vejle, juli 2013. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sydlig Blåhals, Han Vejle, juli 2013. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Sydlig Blåhals begyndte at optræde regelmæssigt i yngletiden i Nordjylland så sent som i 2010, hvor de første hanner sås og hørtes i Vejlerne og Lille Vildmose. Allerede dette første år var der mistanke om konkret ynglen, idet enkelte af hannerne sås sammen med hunner.

Herefter gik det stærkt med flere ynglefund; fra 2011 er der tidligere publiceret et foto som ynglebevis, et foto forestillende en nyudfløjen blåhalseungfugl. Pga. en lidt dårlig kvalitet af billedet og tvivl om bestemmelsen blev dette imidlertid ikke omtalt i Nordjyllandsrapporten for 2011. Personligt synes jeg dog helt klart, at billedet viser en Blåhals og ikke en Rødhals (-som vel er eneste realistiske alternativ?).

Men nu foreligger der ialfald dokumentation for sikker ynglen – i aftes hyggede jeg mig i længere tid med en ny ungfugl ved Han Vejle-skjulet, som blev både fotograferet (stadig ikke superfotos, men klart bevis!) og filmet – se videoen her.

Blåhalsen er en skumringssanger

Inspireret af Jans Skrivers artikel på dof.dk igår om Blåhalsen, der synger i den blå time, måtte jeg lige en tur på Jernbanedæmningen mellem Lund Fjord og Han Vejle i den stille perfekte aften. OG! – kort før solnedgang gik Sydlig Blåhals i gang med sin smukke melodiske sang, i starten tøvende; men efter at det var blevet halvmørkt blev der skruet godt op for volumen.

I alt hørte jeg tre fugle, de to på samme sangposter som sidste år – én i hver ende af dæmningen, på Lundsiden – og den tredje i Han Vejle øst for gangbroen (hvor også Jens Frimer hørte den i påsken).

Lydkulissen bestod som vanligt ellers bl.a. af Rørdrum, Vandrikse, Gråstrubet Lappedykker og Grønbenet Rørhøne med hver deres karakteristiske sumplyd, desuden Spidssnudet Frø og vistnok Strandtudse, og i baggrunden fra en af de få tilbageværende hvidgranhegn en Sangdrossel.

Martin stødte til, og sammen nød vi den aldeles særdeles stemningsfulde aften, mens det mørknede.

Det er overordentligt nice, at Blåhalsen nu også er en del af Vejlernes lydbillede, af Vejlernes “faste stab”, og dejligt at den er på banen så tidligt på sæsonen, så man rigtigt kan nyde den smukke, men forholdsvis spæde stemme, inden det hele drukner i rørsangerpludren…

Det skal blive spændende at se, hvor mange territorier af Sydlig Blåhals vi kommer op på i Vejlerne i år. Det lader i den grad til at være en art i ekspansion!

Blinkende hvidt i blåt

Sydlig Blåhals, Tøndermarsken, april 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.
Sydlig Blåhals, Tøndermarsken, april 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.

Lige endnu en hilsen fra Tøndermarsken, hvor denne Sydlig Blåhals i fredags oplivede en kold og blæsende morgen med sin kraftfulde sang og sine fantastiske farver.

Som det blev beskrevet i sidste nummer af “Fugle i Felten” er det tydeligt hvordan den hvide plet skifter størrelse under sangen og nærmest blinker!