Flagermus i flertal

(Syd)flagermus, Tømmerby, september 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
(Syd)flagermus, Tømmerby, september 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I de 35 år vi har boet her i Tømmerby har vi – som jeg ofte har berettet om her på bloggen – oplevet en stigende diversitet af planter og dyreliv, heraf (især!) insekter. Når der er mange insekter vil der jo også være mange dyr som spiser dem. Vi har således f.eks. haft både Aften- og Lærkefalk til at jage guldsmede over vores kunstige sø, og Sydlig Blåhals og mange andre insektædende spurvefugle har opfostret unger her. Hidtil har det dog været sparsomt med dyr som jager insekter om natten, til trods for at vi af og til finder store natsværmere her.

Der gik nok ti år efter indflytningen før vi overhovedet så de første flagermus, og selv om der siden er sket en løbende stigning i antal iagttagelser, har der indtil nu udelukkende været tale om, at vi nogle få gange i sommerhalvåret har set et enkelt dyr jage over vores naturgrund. Og det er ikke fordi vi ikke er ude i skumringen – i de varme måneder sidder vi meget ofte ude og spiser grillmad og bliver hængende mens det bliver mørkt, og vi er også ude og kigge efter pindsvin, lytte Vagtel osv.

Ved samtaler med de andre naturmennesker på egnen er det blevet tydeligt, at der reelt er sket en fremgang af flagermus generelt – for også i Sønder Øsløs/Vesløs, Skårup og Frøstrup bliver der oftere og oftere lagt mærke til “nattens jægere”…

De seneste ti dage er der dog sket dramatisk nyt hvad angår flagermus på matriklen! Pludselig opdagede vi, at vores grund lader til at være et veritabelt spisebord for flagermus, for der var “show” hver aften med op til fire store dyr (større end vi har set her før) og samtidig mindst tre-fire mindre flagermus (men vi fornemmede at der var to forskellige størrelser involveret). Det faldt sammen med en stribe dage med “indian summer“, ikke specielt varmt men solrigt og ret stille – og den vind som var, var fra øst (hvor vores grund ligger i læ – og i sådanne situationer ser vi altid Landsvale fouragerende over grunden i dagtimerne).

Ovenstående fotos er af den store “type”, optaget en aften sidst i september i timen efter solnedgang. De små dyr kunne jeg ikke fange med kameraet – de bevægede sig alt for hurtigt og med talrige kast frem og tilbage. Det ser ud til at de store har brug for lidt mere “albuerum” omkring sig, for de fouragerer fortrinsvis nede over engen/mosen, mens de små mest holder sig tæt på huset og de høje træer.

Vi har under vore udenlandsophold i Latinamerika mange gange boet tæt på flagermus og har altid værdsat det meget – det er nogle fascinerende skabninger – men som de vest/nordjyder vi er, har vi aldrig tidligere i Danmark haft mulighed for dagligt samliv med dem. Det er jo selvsagt svært at artsbestemme dyrene i mørket alene ud fra størrelse og form, men da vi havde besøg af et par gode venner med større erfaring forleden, sagde de at størrelsen og flyvemåden hos de store kunne passe fint på Sydflagermus.

Nu ligger det sådan at vi her i Thy har en lokal ekspert i flagermus, Jan Durinck fra firmaet Dansk Bioconsult. Jan har igennem de senere år bl.a. kunnet dokumentere en langt større diversitet af flagermus i Thy end det tidligere har været kendt. Jeg ringede til ham og fortalte om situationen, og beredvilligt tilbød han at udlåne en flagermusedetektor til mig.

Flagermusedetektoren har nu stået og optaget i en lille uges tid her i Tømmerby, og da jeg idag afleverede den til Jan igen var det selvfølgelig med stor spænding. Det viste sig, at der er blevet lavet ikke færre end 19.100 optagelser af fem sekunders varighed! Vi har ikke kigget samtlige lydfiler igennem, men har kigget spektogrammer fra nogle repræsentative stikprøver fra forskellige perioder i nattens løb. Jeg havde jo på fornemmelsen at der måtte være tale om mindst to-tre arter, men blev glædeligt overrasket – ikke færre end fem arter har benyttet luftrummet over haven i løbet af fem nætter siden i søndags.

Spektogram af Skimmelflagermus, Tømmerby, september 2025.

Det drejer sig om Sydflagermus, Troldflagermus, Dværgflagermus, Vandflagermus og Skimmelflagermus. Ingen af arterne er sjældne (hver har mellem 1100 og 1700 fund på Naturbasen og mellem 4000 og 7000 på arter.dk, bortset fra Skimmelflagermus som den mindst talrige med henholdsvis 600 og 2400 fund). Når man kigger på udbredelsen af de forskellige arter er den påfaldende ens; med overvægt i Østdanmark og “tyndest” forekomst i vest og nord – men efter indsatsen fra Jan Durinck og andre fra Biologisk Forening for Nordvestjylland (BFN) igennem de senere år er det markant at Thy har mange registreringer i forhold til resten af Nord- og Vestjylland. Så man får fornemmelsen af, at der stadig kan være store huller i vores viden om disse dyr, og at den kendte udbredelse delvist afspejler fordelingen af pattedyrsentusiaster udstyret med detektorer…

Der er enighed om, at det er et nyere fænomen med så mange arter i Thy, og f.eks. i status-bogen om Vejlernes Natur fra 1998 er der kun nævnt tre arter flagermus fra Vejlerne – Vandflagermus, Damflagermus og Dværgflagermus – de to førstnævnte blot med et enkelt fund.

Så jeg er ellevild begejstret over at have oplevet at vores sted kan tiltrække så mange, både individer og antal arter! Jeg tænker ikke at de yngler her – så ville vi vel se nogle flere i løbet af sommerhalvåret. Det drejer sig nok om dyr på vej fra ynglelokaliteterne til overvintringsområderne, som lige har fundet et godt fouragerings-spot. Heldigt for os at de valgte vores sted!

(Syd)flagermus, Tømmerby, september 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg er ikke sikker på at disse fotos vitterligt er af Sydflagermus, men ihvertfald er det dén art som flyver mest talrigt tidligt på aftenen.

Forstyrret i søvnen?

Pindsvin, Tømmerby, december 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Pindsvin, Tømmerby, december 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Et pindsvin er stået op i utide, og tøffer lige nu rundt på min græsplæne, hvor den meget aktivt stikker næsen i alt, der bare på mindste måde kunne se ud til at gemme på noget spiseligt.

Den virker i øvrigt ved godt huld.

Og, for at komme eventuelle velmenende henvendelser i forkøbet – jeg har IKKE tænkt mig at foretage mig noget for at “redde” dyret… Den skal altså ikke tages ind i huset (eller andres huse)! Naturen kommer til at gå sin gang her – men jeg håber da, at den kommer til “fornuft” og putter sig igen – pindsvin bør sådan set sove om vinteren!

Fra feltstationens dagbog – 30. april 1990

Vejret udspillede sig således: Den samme vestenvinds-vejrtype som de sidste par dage, med sol og varme. Som i går var vinden først på dagen rimeligt svagelig, men om eftermiddagen blæste den særdeles frisk, og nærmede sig kulingstyrke. Men den var varm, døgnets extremtemperaturer lå fra +5 grader om natten og op til +20 grader C. Nedbørsmåleren var tør som i en ørken – og der er ialt kun faldet 30,2 mm regn i denne april måned…

Dagens tekst handler om ynglefuglekortlægning i adskillige kvadratkilometer af Vejlernes randområder – med deraf følgende diverse-fugleobs. – bl.a. Glente!

Fra den årle morgenstund begav hele bemandingen, inkl. Torben, sig af sted på ynglefugletælling – 5 mand i gang! Rolf, der havde hitfever, måtte dog først en tur til åstedet for Damklirens spilletilbøjeligheder, inden han kunne samle sig om det seriøse arbejde! -Herefter var han mand for den ”farlige” strækning langs Selbjerg Nord, fra Kogleaks til feltstationen, forbi flere mindre positivt indstillede lodsejeres marker, men selv om det var blevet lidt op ad formiddagen var han så heldig ikke at løbe ind i mennesker… Ellers var vi fordelt med Lars på engvandring Lund Fjord rundt, Terje tog strækningen langs Glombaks og Selbjerg Syds vestside (fra møllen og hjem), Torben fik ”tour de Ør. Landkanal” og undertegnede fjernkortlagde (fra billad) omkring Lønnerup og i Revlsbuske. Så det blev en pæn del af de samlede randområder, vi fik ekspederet på én dag!! Det krævede en del taktisk planlægning at få de forskellige folk, knallerter og bilen fordelt på en fornuftig måde, men med dén hjernekapacitet, vi har til rådighed her på stationen, kan det vel ikke undre, at det hele gik op i en højere enhed!!!

Det vil føre for vidt at komme ind på alle yngletallene, det var jo nogle af de mere tyndt ”befolkede” (eller rettere: befuglede) områder vi fik dækket – enkelte bemærkelsesværdige forekomster lod sig dog finde, nævnes bør ialfald 13 Atlingænder øst for Landkanalen (6 par + 1 han), og sammesteds blev Gråstrubet Lappedykker-parret genfundet i den lille sø mellem ledningerne i nordenden.

Men så vil jeg lige komme med en metodisk bemærkning til fjernkortlægningen, jeg selv stod for – Revlsbuske er jo et herligt, overskueligt, fladt område at kortlægge i, men Viberne hér har det svært pga. den markbearbejdning, som hele tiden foregår. Ud af 30 Vibe-territorier i Revlsbuske blev de 13 bekræftede som rugende, og heraf gik jeg ud og checkede de 4 reder – de indeholdt 3 x 3 æg, og 4 æg i den sidste. Okay, det er et lille materiale, men 3-ægs-kuldene antyder kraftigt, at der er tale om omlæg. (Og i parentes skal bemærkes, at dén mark, alle de 3 reder med 3 æg, foruden 3 andre rugende fugle blev fundet på, 3 dage senere blev tromlet – om igen, kære Viber! Dén slags oplevelser er lidt bitre…). Det spørgsmål der altid har fascineret mig, er hvorfor disse pløjemarksViber i det hele taget vælger denne biotop, når der nu er så mange (stadigvæk) lækre enge rundtomkring Vejlerne. Ofte er der er meget større bestandstæthed på pløjemarkerne end på de fugtige enge…

Af ”udenoms-, ikke-yngle-relevante” obs. fra dagen kan (og bør!) nævnes en Rød Glente, som i Terjes påsyn fløj op fra ruinen ved Glombak – Terje har allerede set en Sort i år, men den Røde er en endnu mere sjælden gæst her i Vejlerne. Han er heldy, ham Terre!

Og under Rolfs morgen-hit-tur på diget mellem Arup og Læsvig var han (da Dam(p)kliren i første omgang var fraværende) nået helt ned til Røde Bro, hvor der vankede en belønning i form af en Skægmejse (nyt sted for arten). På tilbageturen fik han så også sin Damklire i fuldt display med yoyo-flugt og ”dy-di-u”-stemme – af Rolf dechifreret som ”hy-dee-o” (!!).

Så alle var glade – undtagen årets første trafikdræbte pindsvin, som lå på Tømmerbyvej – det var årets første sete pindgris i det hele taget.

Fra Lars sku’ jeg hilse og sige, at han slet ikke er ked af at han er blevet militærnægter – turen omkring Lund har givet ham rigeligt af pigtrådsforcering og muddergrøftvadning for et stykke tid!!…

Og ellers tog vi os en stille sove-og-dase-eftermiddag i flimmerheden.