Flagermus i flertal

(Syd)flagermus, Tømmerby, september 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
(Syd)flagermus, Tømmerby, september 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I de 35 år vi har boet her i Tømmerby har vi – som jeg ofte har berettet om her på bloggen – oplevet en stigende diversitet af planter og dyreliv, heraf (især!) insekter. Når der er mange insekter vil der jo også være mange dyr som spiser dem. Vi har således f.eks. haft både Aften- og Lærkefalk til at jage guldsmede over vores kunstige sø, og Sydlig Blåhals og mange andre insektædende spurvefugle har opfostret unger her. Hidtil har det dog været sparsomt med dyr som jager insekter om natten, til trods for at vi af og til finder store natsværmere her.

Der gik nok ti år efter indflytningen før vi overhovedet så de første flagermus, og selv om der siden er sket en løbende stigning i antal iagttagelser, har der indtil nu udelukkende været tale om, at vi nogle få gange i sommerhalvåret har set et enkelt dyr jage over vores naturgrund. Og det er ikke fordi vi ikke er ude i skumringen – i de varme måneder sidder vi meget ofte ude og spiser grillmad og bliver hængende mens det bliver mørkt, og vi er også ude og kigge efter pindsvin, lytte Vagtel osv.

Ved samtaler med de andre naturmennesker på egnen er det blevet tydeligt, at der reelt er sket en fremgang af flagermus generelt – for også i Sønder Øsløs/Vesløs, Skårup og Frøstrup bliver der oftere og oftere lagt mærke til “nattens jægere”…

De seneste ti dage er der dog sket dramatisk nyt hvad angår flagermus på matriklen! Pludselig opdagede vi, at vores grund lader til at være et veritabelt spisebord for flagermus, for der var “show” hver aften med op til fire store dyr (større end vi har set her før) og samtidig mindst tre-fire mindre flagermus (men vi fornemmede at der var to forskellige størrelser involveret). Det faldt sammen med en stribe dage med “indian summer“, ikke specielt varmt men solrigt og ret stille – og den vind som var, var fra øst (hvor vores grund ligger i læ – og i sådanne situationer ser vi altid Landsvale fouragerende over grunden i dagtimerne).

Ovenstående fotos er af den store “type”, optaget en aften sidst i september i timen efter solnedgang. De små dyr kunne jeg ikke fange med kameraet – de bevægede sig alt for hurtigt og med talrige kast frem og tilbage. Det ser ud til at de store har brug for lidt mere “albuerum” omkring sig, for de fouragerer fortrinsvis nede over engen/mosen, mens de små mest holder sig tæt på huset og de høje træer.

Vi har under vore udenlandsophold i Latinamerika mange gange boet tæt på flagermus og har altid værdsat det meget – det er nogle fascinerende skabninger – men som de vest/nordjyder vi er, har vi aldrig tidligere i Danmark haft mulighed for dagligt samliv med dem. Det er jo selvsagt svært at artsbestemme dyrene i mørket alene ud fra størrelse og form, men da vi havde besøg af et par gode venner med større erfaring forleden, sagde de at størrelsen og flyvemåden hos de store kunne passe fint på Sydflagermus.

Nu ligger det sådan at vi her i Thy har en lokal ekspert i flagermus, Jan Durinck fra firmaet Dansk Bioconsult. Jan har igennem de senere år bl.a. kunnet dokumentere en langt større diversitet af flagermus i Thy end det tidligere har været kendt. Jeg ringede til ham og fortalte om situationen, og beredvilligt tilbød han at udlåne en flagermusedetektor til mig.

Flagermusedetektoren har nu stået og optaget i en lille uges tid her i Tømmerby, og da jeg idag afleverede den til Jan igen var det selvfølgelig med stor spænding. Det viste sig, at der er blevet lavet ikke færre end 19.100 optagelser af fem sekunders varighed! Vi har ikke kigget samtlige lydfiler igennem, men har kigget spektogrammer fra nogle repræsentative stikprøver fra forskellige perioder i nattens løb. Jeg havde jo på fornemmelsen at der måtte være tale om mindst to-tre arter, men blev glædeligt overrasket – ikke færre end fem arter har benyttet luftrummet over haven i løbet af fem nætter siden i søndags.

Spektogram af Skimmelflagermus, Tømmerby, september 2025.

Det drejer sig om Sydflagermus, Troldflagermus, Dværgflagermus, Vandflagermus og Skimmelflagermus. Ingen af arterne er sjældne (hver har mellem 1100 og 1700 fund på Naturbasen og mellem 4000 og 7000 på arter.dk, bortset fra Skimmelflagermus som den mindst talrige med henholdsvis 600 og 2400 fund). Når man kigger på udbredelsen af de forskellige arter er den påfaldende ens; med overvægt i Østdanmark og “tyndest” forekomst i vest og nord – men efter indsatsen fra Jan Durinck og andre fra Biologisk Forening for Nordvestjylland (BFN) igennem de senere år er det markant at Thy har mange registreringer i forhold til resten af Nord- og Vestjylland. Så man får fornemmelsen af, at der stadig kan være store huller i vores viden om disse dyr, og at den kendte udbredelse delvist afspejler fordelingen af pattedyrsentusiaster udstyret med detektorer…

Der er enighed om, at det er et nyere fænomen med så mange arter i Thy, og f.eks. i status-bogen om Vejlernes Natur fra 1998 er der kun nævnt tre arter flagermus fra Vejlerne – Vandflagermus, Damflagermus og Dværgflagermus – de to førstnævnte blot med et enkelt fund.

Så jeg er ellevild begejstret over at have oplevet at vores sted kan tiltrække så mange, både individer og antal arter! Jeg tænker ikke at de yngler her – så ville vi vel se nogle flere i løbet af sommerhalvåret. Det drejer sig nok om dyr på vej fra ynglelokaliteterne til overvintringsområderne, som lige har fundet et godt fouragerings-spot. Heldigt for os at de valgte vores sted!

(Syd)flagermus, Tømmerby, september 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg er ikke sikker på at disse fotos vitterligt er af Sydflagermus, men ihvertfald er det dén art som flyver mest talrigt tidligt på aftenen.

Der yngles! (-på livet løs)

Asketræ med solsorterede, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Asketræ med solsorterede, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I et af vore gamle asketræer har en Solsort fået indrettet sig en hyggelig hule.

Solsort på rede, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Solsort på rede, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I reden er der nyklækkede unger.

Et kuld solsorteunger, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Et kuld solsorteunger, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Hos et andet af matriklens solsortepar må der også være klækket unger, for hunnen bringer føde til reden…

Solsort med føde i næbbet, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Solsort med føde i næbbet, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Også her er ungerne nok stadig små, for hun ligger på reden og varmer dem det meste af tiden.

Også hos andre af havens fugle bliver der slidt og slæbt for at skaffe mad til ungerne. Hos Stærene…

Stær med føde i næbbet, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Stær med føde i næbbet, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Hos Blåmejserne…

Blåmejse med føde i næbbet, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Blåmejse med føde i næbbet, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg har indtrykket af, at for de hulrugende arter er det antallet af tilgængelige redemuligheder, først og fremmest i form af redekasser, der afgør hvor mange der er plads til her på matriklen. Vi har fire kasser som i størrelse er egnet til Stær – alle besat. Jeg har ikke styr på antallet af kasser i mejse/spurve-størrelse, det drejer sig nok om 20-25, foruden tre “halvåbne” som først og fremmest er tiltænkt Rødstjert og Grå Fluesnapper. De er ikke alle beboede, nok mest fordi placeringen af nogen af dem ikke er helt “i skabet” i forhold til fuglenes behov. Men jeg regner med, at her er 3-5 par af både Blåmejse, Musvit og Skovspurv, og desuden har vi  i år for første gang et stationært par Gråspurv – det har vi aldrig haft før. Af andre arter med hang til hulheder er der to territorier af syngende Rødstjert og et par Grå Fluesnapper.

Rødstjert han, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Rødstjert han, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det er sjældent jeg finder ud af hvor de rent faktisk har deres rede, men ialfald det ene par Rødstjert er meget tæt på vores bolig, og hannen skælder ud hver gang vi går ud af døren… Sidste år forsøgte de Grå Fluesnappere sig i en redekasse på huset, men desværre mislykkedes yngleforsøget. Jeg er ikke sikker på at de har etableret en rede endnu i år…

Følger man diverse fuglegrupper på de sociale medier er der megen jammer og klage over at der tilsyneladende mange steder i år “mangler” sangfugle i haverne. Her er der ingen jamren – tværtimod synes jeg at der for hvert år kommer flere ynglende spurvefugle her på vores hektar, som med forsæt bliver vildere og vildere…

Landsvale yngler igen i år – i samme rede fra de sidste par år – en stor glæde. To-tre syngende hanner af Løvsanger har vi – og samme antal Gransanger. Af Munk er der mindst to, Tornsanger to, Gærdesanger en enkelt. En af de få arter som har udvist tilbagegang her er Gulbug – de senere par år har vi blot haft en enkelt syngende – men der er i år et nabo-territorium (hos naboen). Bogfinke, Gulspurv, Grønirisk og Stillits synger her også (og yngler formentlig, ialfald er de meget konsistente). Dompap går stille med dørene, men jeg ser af og til både han og hun besøge foderbrættet – så de må også yngle, om ikke andet så i nabolaget. Derimod ser vi ikke Kernebider i yngletiden – de er her ellers fast hele vinterhalvåret.

Selvfølgelig har vi også både Rødhals og Gærdesmutte, adskillige, uden at jeg helt har styr på antallet. Af Solsort, som jeg indledte med, er der nok mindst fire par, hvor jeg altså kender reden hos de to. Sangdrossel synger i nabolaget, men ikke lige på vores matrikel (de kommer her dog og fouragerer).

Gråsisken har jeg haft i sangflugt over vores lille birke/elle-mose så ofte at de også må være ynglefugle her – det er første gang i de 30 år vi har boet her.

Spætmejse og Stor Flagspætte har vi højlydt territoriehævdende lige uden for vore vinduer gennem hele foråret (de er mere stille lige for tiden), men jeg tror de begge har deres reder inde i naboens lund af gamle løvtræer.

Så kan jeg ikke komme i tanker om flere – vi har ikke ynglende kragefugle hos os, tidligere år har der været Husskade, men dén og Allike yngler i år kun hos naboerne (og besøger os ofte).

Jeg tilskriver en stor del af grunden til vores rige småfuglesamfund den massive randbeplantning med løvtræer på grunden – hvor de fleste træer blev plantet for 30 år siden, og siden har der været stor tilvækst (og mange selvsåede birk, slåen, rødel, ahorn m.fl.). Nu har “skovpræget” nået et niveau så det virkeligt tiltrækker mange fugle. Vi har ingen nåletræer (og der er heller ikke mange i nabolaget), så arter som er tilknyttet gran og fyr ser vi sjældent her.

Første reelle feltdag i nationalparken: tre rødlistede vandnymfearter

Som mange insekt-interesserede har bemærket, så har det kølige vejr, der afløste den varme påske, lagt en alvorlig dæmper på aktiviteten, og derfor er det først de allerseneste dage, at der er begyndt at ske noget på guldsmede- og vandnymfe-fronten, her i havnære og vindpåvirkede Nordvestjylland.

Jeg har jo i år et stort projekt med registrering af guldsmede og vandnymfer i Nationalpark Thy, og eftersom første “runde” (ud af ti i sommerens løb) egentlig skulle være afsluttet inden midten af maj, har jeg haft lidt travlt siden jeg kom hjem fra Norge for en uge siden. Men indtil nu har der ikke været megen grund til at dække en masse områder, da der ikke er megen værdi i nul-registreringer. Men igår og idag har temperaturen fået et lille nøk opad (selvom det stadig blæser meget) – så nu er der gået hul på bylden!

Idag startede det fint ved Nors Bagsø med Grøn Smaragdlibel og Rød Vandnymfe, men da jeg så kom til bugten i Nors Sø ud for Isbjerg, var jeg med det samme alert – for vegetationen her var en afgræsset, meget åben rørsump med spredte startuer og en rig blomster- og urtevegetation – og det klare rene vand som søen er berømt for.

Sumpvegetation i bugten ved Isbjerg, Nors Sø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sumpvegetation i bugten ved Isbjerg, Nors Sø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Denne vegetationstype, og det klare vand, ledte tankerne hen på Klaringerne i Tømmerby Fjord, hvor jeg sidste år den 15. maj oplevede et “mirakel” hvad angår antallet af Huevandnymfer. Så mine tanker kredsede meget om denne fine art, og jeg kan egentlig ikke kalde det en overraskelse, da de første individer begyndte at materialisere sig…

Hun og han af Huevandnymfe, Nors Sø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Hun og han af Huevandnymfe, Nors Sø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Men lidt epokegørende kan man nu godt kalde det, for der er ikke i det foregående Atlasprojekt registreret Huevandnymfe i Thy udenfor Vejlerne og nærmeste omgivelser. Der ligger så godt nok et ældre fund fra kvadratet, som dækker Nors Sø, men det er helt tilbage fra 1960’erne! Det er nok sandsynligt, at arten har været til stede “altid”, men det siger lidt om, hvor lille fokus der har været på guldsmede og vandnymfer, når den ikke er rapporteret herfra i den mellemliggende årrække – Isbjerg og Nors Sø hører trods alt til de mest besøgte lokaliteter i Thy! Ialt 7 individer fandt jeg på stedet. Da jeg så kom over på sydsiden af søen, hvor rørsumpen, skønt ugræsset, mindede meget om den på nordsiden, blot uden den rige urtevegetation – men med spredte tagrør og startuer – fandt jeg yderligere 2 Huevandnymfer. Rørbræmmen her var mere vindudsat, og jeg kan sagtens forestille mig, at der på en stille dag vil kunne findes et større antal af arten… Huevandnymfe er for mig en af de fineste danske vandnymfearter, så det vil jeg kalde en god start på den første egentlige feltdag på projektet!

En anden lokalitet, jeg også checkede idag, var Vang Sø, som for få år siden har gennemgået et større naturgenopretningsprojekt. Jeg kendte ikke stedet, og blev meget imponeret over naturkvaliteten, søen er omgivet at en meget bred zone med forskellige typer af sump, inklusive våd spaghnum og hængesæk – så det er besværligt at færdes i, men giver forhåbning om, at her kan vise sig at være nogle af de mere krævende arter. Det varede da heller ikke længe, inden dagens anden rødlisteart viste sig, Lille Farvevandnymfe – en art som ellers ikke kendes fra Thy, bortset fra de fund jeg selv har gjort ved Blovsgårde/Hjardemål Klit i nogle af de nyetablerede søer i forbindelse med vindmølletestcentret…

Lille Farvevandnymfe han, Vang Sø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Farvevandnymfe han, Vang Sø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Dette dyr opholdt sig nær nogle huller i vegetationen med blotlagt mudderbund – i stil med de sølehuller af Kronhjort, hvor jeg sidste år så arten ved Rold Skov (og jeg tror da også hullerne var skabt af hjorte eller kreaturer).

Det blæste stadig, og der var langt mellem guldsmede/vandnymferne – men stemningen var fin, med spillende Storspover og Tinksmede (formentlig lokale ynglefugle), og adskillige Dobbeltbekkasiner som lettede for fødderne af mig. Over søens vandflade fouragerede nogle hundrede svaler i lav højde (alle tre arter).

Kun én almindelig guldsmedeart sås med nogle få eksemplarer – Fireplettet Libel – men lige før jeg vendte om for at drage hjemad, fandt jeg en hun af Månevandnymfe – dagens tredje rødlistede vandnymfeart!

Månevandnymfe hun, Vang Sø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Månevandnymfe hun, Vang Sø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I dette tilfælde var arten rapporteret fra samme kvadrat i det netop afsluttede Atlasprojekt, dog fra en anden lokalitet end Vang Sø. Og denne lidt kræsne art er nok mest almindelig præcis i klitheder – så mon ikke det blot er den første af flere, jeg kommer til at registrere i projektet?

Under alle omstændigheder er det fedt at komme i gang igen! 🙂

Projektet er støttet af 15. Juni Fonden og Nationalpark Thy.

 

Som guirlander i regnvejret…

Som guirlander på en snor sad Landsvalerne på kreaturhegn i regnvejret i Hjardemål Klit idag…

Landsvaler, Hjardemål Klit, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Landsvaler, Hjardemål Klit, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Ganske dekorativt med gule og rosa blomster på marken bagved.

Landsvale, Hjardemål Klit, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Landsvale, Hjardemål Klit, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Landsvaler, Hjardemål Klit, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Landsvaler, Hjardemål Klit, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Regnen var heftig, og svalerne blev våde.

Landsvale, Hjardemål Klit, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Landsvale, Hjardemål Klit, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Regnen var heftig, og svalerne blev våde.
Landsvaler, Hjardemål Klit, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Landsvale, Hjardemål Klit, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Landsvale, Hjardemål Klit, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Blandt alle klodens fuglearter er Landsvale min absolutte yndlingsfugl – dén jeg ville tage med, hvis jeg blev forflyttet til en øde ø og fik lov til at tage én kær fugleart med mig. Derfor er der altid et stik af vemodighed i hjertet på denne årstid, hvor de samles i flokke – og hvor man ved, at inden længe skal man sige farvel, og så går der et halvt år, før de atter indfinder sig og spreder glæde med deres elegante og livsglade måde at være på.

Jeg kommer altid til at tænke på Villy Sørensens digt: “I dag er de alle borte. Himlen savner dem. En sommers erindringer er pludselig utallige som svalerne på himlen igår.” Digtet er dateret 16. september. Nu er de her jo heldigvis endnu – og der vil være svaler at se langt hen i oktober – men jeg er meget bevidst om at værdsætte dem ekstra meget indtil de forsvinder…

Effektiv pollenspredning hos kærfnokurt

Noget af det bedste ved Vejler-reservatet er, at her er plads til at naturen kan udfolde sig STORT. Her er MÆNGDER som få andre steder – mængder af fugle, mængder af guldsmede og andre insekter, mængder af planter. Og noget af det mest imponerende, når det gælder floraen, er de kæmpe-forekomster af planten kærfnokurt, som Vejlerne er kendt for. Det har jeg skrevet om i tidligere indlæg her på bloggen – se [Det gule hav], [Gult] og [Fnok!].

Hovedblomstringstiden hos kærfnokurt er månedsskiftet maj-juni, men der er en anden blomstring, som falder senere på sommeren- ialfald nogle år, når betingelserne er opfyldt. Betingelserne handler først og fremmest om blottet, fugtig jord/dynd, hvor der helst skal “mosles” lidt rundt, så frøene kan spire – ofte er det på kreaturafgræssede steder.

I år er der lige nu en kæmpe opblomstring af kærfnokurt i Bygholm Vejle nord for Krapdiget, hvor der jo ikke er kreaturer til stede – men den tørre sommer har givet den nødvendige vandstandssænkning og blotlagt bunden, og så tror jeg at de mange krondyr tramper rundt og fremmer spiringen – ialfald fører mange krondyrspor gennem området.

Jeg har nogenlunde opmålt området som er dækket af det gule blomsterhav på Google Earth, og får det til ca. 8000 m2. Bare for at få en idé om størrelsesordenen af bestanden prøvede jeg at anslå tætheden af planter, som jeg vil mene ligger i størrelsesordenen ca. 15-20 pr. m2 – altså en samlet bestand på den gode side af 100.000 blomstrende individer! Under alle omstændigheder et imponerende skue…

Kærfnokurt, Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt, Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Over tæppet af gult sværmede mange insekter, ikke bare bestøvere men også hvad jeg tror har været døgnfluer (evt. dansemyg), som Landsvalerne nød godt af…

Kærfnokurt og insekter, Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt og insekter, Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt, insekter og Landsvale, Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt, insekter og Landsvale, Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Der hang en tung duft af honning over det hele, og det var da heller ikke nogen overraskelse, at de mange blomster var fyldt med nektarsamlende insekter. Ved nærstudium af billederne kan man se, at kærfnokurten er meget effektiv til at afsætte pollen på de besøgende insekter – både ben, antenner og iøvrigt alle hårede overflader på insekterne var tæt besatte med pollen – i en grad så det nærmest så ud til at genere nogle af dem! Efter blomstringen og bestøvningen er oversået sætter kærfnokurt jo frø i form af “fnok”, som spredes ud i området – og der må være millioner og atter millioner af kærfnokurt-frø, som så kan ligge og vente til næste gang, de rette forhold opstår…

Kærfnokurt og jordhumle sp., Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt og jordhumle sp., Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt og honningbi, Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt og honningbi, Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt og gammaugle, Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt og gammaugle, Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt og sumpsvirreflue, Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt og sumpsvirreflue, Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt og sumpsvirreflue, Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt og sumpsvirreflue, Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt og droneflue, Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt og droneflue, Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt og droneflue, Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt og droneflue, Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Bemærk på det sidste billede, hvor tæt besat dronefluen er med pollen på de små hår på benene – hvilket det så ud som om den var irriteret over og prøvede at slippe af med…

Så kom regnen!

Efter den tørreste forsommer, jeg kan huske at have oplevet, markerer dagen idag afslutningen på en lang tørkeperiode. Siden klokken 10 i formiddags har det silet lige så stille det meste af tiden. Og vejrudsigten for den kommende tid fortæller, at vi nu går ind i en mere typisk juni-vejrtype med dagtemperaturer under 20 grader, vekslende skydække og vind fra vest-sektoren…

Der er nok mange, som synes at det er helt OK.

En lille runde til Bygholmengen gav lejlighed til at fotografere lidt fugle i regnvejr…

Knopsvane, Grågås, Skestork og Klyde i regnvejr, Bygholmengen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Knopsvane, Grågås, Skestork og Klyde i regnvejr, Bygholmengen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Ligesom Klyden på billedet er der ved Midtsøen flere rugende rundtomkring, formentlig andet yngleforsøg. Også adskillige Havterner kan man se ligge og ruge. Og iøvrigt er det glædeligt, at der samtidig er flere Klyder, som har haft held med første yngleforsøg; unger i forskellige størrelser (de største næsten flyvefærdige) render rundt i Vestsøen.

Hættemåge i regnvejr, Selbjerg, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Hættemåge i regnvejr, Selbjerg, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

En smule regnvejr forhindrer ikke Hættemågerne i at fouragere over kornmarkerne, nu blot noget lavere end man ser det i solskin.

Landsvale tager bad, Bygholmengen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Landsvale tager bad, Bygholmengen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Landsvale tager bad, Bygholmengen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Landsvale tager bad, Bygholmengen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Landsvale tager bad, Bygholmengen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Våd Landsvale, Bygholmengen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Landsvalerne som yngler ved naturcentret på Bygholmdæmningen benyttede lejligheden til at få soigneret fjerdragten.

Guldsmedesommeren er godt i gang!

Efter tre uger i Norge (en gentagelse af sidste års odyssé, arbejde med Kortnæbbet Gås) – er det på alle måder en omvæltning at komme hjem til et forår, hvor varmen i den grad har sat gang i tingene! I Norge (midt i Norge, Trøndelag) var de eneste Afrika-trækkende fugle, som var ankommet, Land- og Digesvale samt Fiskeørn, og deroppe vil det vare et stykke tid inden der eksempelvis kommer gang i guldsmedene – de fleste søer er stadig delvist isdækkede.

Men her i Vejlerne, hvor jeg idag havde sæsonens første feltdag på guldsmedeprojektet, skal jeg i dén grad love for, at der er gang i sagerne, og det var i al fald ikke en dag for tidligt, at jeg kom igang. Fuglesangen er næsten på sit højeste, og det er stort set kun Gulbug og Kærsanger, der endnu ikke er kommet.

Og der sker ting og sager med insekterne!

Huevandnymfe, Glombak, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Huevandnymfe, Glombak, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

En kort eftermiddagstur idag på Krapdiget mellem Glombak og Selbjerg Vejle afslørede nemlig, at den tidligtflyvende smukke og sjældne Huevandnymfe var fremme, og det endda i pænt tal – ikke færre end (mindst) 31 talte jeg idag! Det må siges at være udtryk for en ganske pæn bestand, når det jo under alle omstændigheder kun er en form for stikprøve, man tager ved denne form for undersøgelse. Og meget tilfredsstillende, når denne bestand først blev opdaget sidste år, og dengang kun med fire individer.

I det hele taget er 31 et højt tal for Huevandnymfe i Danmark, og i fugleognatur.dk‘s database er det nord for Limfjorden kun et par gange før truffet lignende antal, nemlig for nogle år siden i Han Vejle. Jeg checkede også Han Vejle idag, men fandt – ligesom sidste år – ingen Huevandnymfer på eller ved gangbroen. Hvor forholdene i det hele taget lader til at være forringede, det klare vand er forsvundet og erstattet af dynd – uvist af hvilken årsag…

Dagens korte tur gav som ventet også de første Fireplettet Libel og Flagermusvandnymfe, og minsandten også over 20 Nordisk Kærguldsmed (en art jeg egentlig ikke havde forventet i større tal i Vejlerne, sidste år fandt jeg den første, men fandt kun den ene hele sæsonen). I går havde jeg en Grøn Smaragdlibel hjemme på matriklen (ny matrikelart, forøvrigt) – så jo, der er gang i guldsmedesommeren – noget man har sukket efter en hel lang vinter…

MorgenMad ved FangeFolden

Svaleklire, Bygholmengen, juli 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Svaleklire, Bygholmengen, august 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Tinksmed, Bygholmengen, juli 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Tinksmed, Bygholmengen, august 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Temmincksryle, Bygholmengen, juli 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Temmincksryle, Bygholmengen, august 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Præstekrave, Bygholmengen, juli 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Præstekrave, Bygholmengen, august 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Den megen regn og kreaturernes trampen har rigtigt æltet rundt i jorden ved fangefolden på Bygholmengen, et sted som under sådanne forhold ofte tiltrækker mange fugle.

Således også til morgen, hvor der ud over de afbildede arter Temmincksryle, Tinksmed, Svaleklire og Lille Præstekrave også var fouragerende Dobbeltbekkasin, Stor Præstekrave, Gul og Hvid Vipstjert, Stenpikker, Engpiber, Stær og Landsvale. Se flere fotos fra fangefolden idag i galleriet her.

En fin morgen fik sat prikken over i’et med en Tredækker – det var dog længere oppe langs Østre Landkanal.

Traner på udflugt

Traner og Gravænder, Thorup Fjordholme, juni 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Traner og Gravænder, Thorup Fjordholme, juni 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I formiddags gik 24 Traner klos op ad hovedvej 11 mellem Gøttrup og Fjerritslev og fik mere end én bilist til at stoppe op. Det er det østligste, jeg har set flokken af Traner fra Vejlerne gå og fouragere – ellers ser vi dem jo ofte på de dele af Thorup Fjordholme, der ligger lidt tættere på overnatningspladsen på Bygholm Vejle. Alle individer i flokken var yngre fugle helt uden rødt i hovedet.

Kornmarken de gik på var iøvrigt ualmindeligt levende, der var mange Viber, fouragerende Rørhøg, Hættemåger, mudder-samlende Landsvaler, skogrende Fasan og – som det ses – en bande Gravænder. Hyggeligt sted – monstro økologisk?