Fugle og andre dyr på Kreta i april

Da jeg skrev om orkideerne på Kreta-turen, varslede jeg at der også ville komme en historie om andre oplevelser under besøget på den fine ø. Det må jeg jo så hellere leve op til.

Vi var to relativt hardcore birdere med på turen, og var selvfølgelig opsatte på at få set nogle af specialiteterne blandt fuglene – som der vel at mærke ikke er så mange af på Kreta som på nogle af de græske øer, som ligger tættere på Tyrkiets kyst. Men alligevel blev det da til en række fine iagttagelser, særligt den ene dag, hvor vi bevægede os et stykke op ad skråningen på bjergen Psiloritis (populært kaldet Ida), hvor vi kom op i mere klippe-præget terræn.

Stop i vejsiden, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Generelt var der mange Gåsegribbe overalt.

Gåsegribbe, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gåsegrib, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gåsegrib, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Normalt er Gåsegrib ikke en art jeg har så høje tanker om, men jeg må indrømme, at sådan en ung grib faktisk er ganske pæn…

Pæn er også Lammegrib, som der findes en lille bestand af på Kreta. Jeg fik den ikke set på denne tur, men folkene i den anden bil gjorde, ved en markant højderyg tæt på sydkysten – tillykke til dem!

Midt april er nok for tidligt til Eleonorafalk, som ellers bebor klippekysterne og de mindre øer omkring Kreta – men vi så et par Lærkefalke, og så var der allestedsnærværende Tårnfalke og Musvåger. På dagen på Ida-bjerget var der også både Kongeørn og Kejser!

Kongeørn, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Vi vidste godt at der skulle være en lille bestand af Kongeørn, men det kom som en overraskelse for både Henrik og jeg, at der faktisk også overvintrer Kejserørn på Kreta. Den første på Ida-bjerget fik jeg ikke set ret godt, men på sidstedagen lige udenfor byen Meronas, hvor vi boede, fik en mobbende Ravn mig gjort opmærksom på denne unge Kejserørn:

Kejserørn, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Først da jeg kom hjem og fik billedet op på computerskærmen blev jeg opmærksom på, at fuglen er mærket med en farvering – hvid med sort tekst. Billedet er temmelig kraftigt croppet og ringen er ikke skarp – men jeg synes alligevel at jeg kan se at inskriptionen må være “MJ”. Det lader til at de i Ungarn ringmærker med sådanne ringe, og jeg har sendt observationen til den ungarnske ringmærkningscentral – og afventer spændt, om de kan finde ud af hvilket individ det drejer sig om. Heldigvis er bestanden af Kejserørn i Ungarn og flere af de andre østeuropæiske lande i disse år i kraftig vækst.

Udover mange iagttagelser af Ravn var der i de højere dele af bjergene også Alpekrage – og der skulle være Alpeallike, men så højt kom vi ikke op…

Blandt spurvefuglene var arter som Sorthovedet Sanger og Sortstrubet Bynkefugl virkeligt talrige og prægede de åbne landskaber med spredte buske.

Sorthovedet Sanger, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sortstrubet Bynkefugl, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Andre almindelige arter – som jeg/vi så og hørte mange af, men ikke fik fotos af – var eksempelvis Cettisanger, Hedelærke (syngende mange steder i helt åbne landskaber) og Vendehals – sidstnævnte overraskende talrig på steder med kun sparsom trævækst. Og en art som Chukarhøne hørtes mange steder i de stenede landskaber – det lykkedes ikke at se den (ellers en ny art for mig).

De første dage på øen så vi ingen stenpikkere, hvilket undrede os, men så en morgen var der pludselig Østlig Middelhavsstenpikker “overalt” – så der må være kommet et tiltræk af denne smukke art.

Østlig Middelhavsstenpikker, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Østlig Middelhavsstenpikker, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Fuglen på det andet foto af arten sidder på et gærde af “rivenet” af jern, der over hele øen, ihvertfald de fleste åbne områder med fåre- og gedegræsning, anvendes til indhegning af markerne. Det er enorme mængder jern, som på denne måde er fordelt i landskabet, og det gør jo sit til at begrænse adgangen til mange af arealerne (disse hegn er nærmest umulige at forcere). Det er en af de få negative bemærkninger vi har til oplevelserne på Kreta – der ellers bød på så meget fint. Denne morgen med de mange Østlig Middelhavsstenpikker gav også et par ‘krydderier’ i form af en Isabellastenpikker og en Hortulan.

Isabellastenpikker, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Hortulan, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Hortulanen er både en utrolig smuk værling og en art man altid frydes over at se, med tanker på hvor sjælden den er blevet (den stakkels fugl er blevet – og bliver måske stadig – fanget i stor stil for at blive spist i flere af landene i Middelhavsområdet).

Nogle fugle som gav anledning til lidt undren var spurvene på Kreta – det skulle være Italiensk Spurv, men ligner lidt at være noget af en “hybridsværm” – ihvertfald havde mange af dem tydelige træk som mindede om Gråspurv, med større eller mindre gråt islæt på issen. Det var ikke noget jeg fik ofret så meget opmærksomhed, fotomæssigt – men her er ihvertfald et (uskarpt) billede som delvis illustrerer fænomenet:

“Italiensk” Spurv, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Vi så på turen mange Alpesejlere, flere Hærfugle, Blådrosler, Rødryggede Svaler og sikkert også flere typisk sydlandske arter som jeg lige nu ikke kan komme i tanker om. Om natten underholdt Dværghornugler os med stemningsfuld tuden lige rundt om huset vi boede i. Et andet eksempel blandt de sydeuropæiske er en art som Rødhovedet Tornskade…

Rødhovedet Tornskade, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Nu vil jeg forlade fuglene og kaste lidt fokus på en anden artsgruppe som vi også hyggede os med – dagsommerfuglene. Det er ikke fordi vi så så mange arter, og de fleste var kendte herhjemmefra – Vejrandøje, Skovblåfugl, Lille Ildfugl, kålsommerfugle med flere – men så var der også lige nogle af de meget attraktive sydlige specialiteter…

Svalehale, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Ja jeg ved godt at Svalehale også er en dansk art, men det er immervæk en art man ser meget mere til, hvis man tager sydpå. Og dette individ var nok den mest samarbejdsvillige Svalehale jeg har set, den var helt nyforvandlet og vi fandt den på en kølig morgen i vejsiden, hvor den sad og var ved at komme til hægterne. Den tillod oven i købet at vi fjernede lidt generende vegetation rundt om sig… Vi så i øvrigt også Sydeuropæisk Svalehale flere steder.

Kreta-Guirlandesommerfugl, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det bedste på “sommerfuglefronten” var dog uden tvivl den utroligt smukke guirlandesommerfugl Zerynthia (cerisy) cretica som ihverfald i nogle bøger står opført som en endemisk art for øen, altså Kreta-Guirlandesommerfugl. Andre steder regnes den som en race af Østlig Guirlandesommerfugl Z. cerisy – men formen på Kreta er under alle omstændigheder unik i udseende og fremstår som langt den lyseste af de ellers meget mønstrede guirlandesommerfugle. Og som de andre er det en (tidlig) forårsflyvende art, én vi var meget glade for at stifte bekendtskab med – særligt på dagen på Ida-bjerget så vi adskillige af dem og fik ligefrem indtryk af, at den er almindelig. Jeg synes den er helt utrolig raffineret – prøv at klikke billedet stort og dyrk lige de frynser langs bagkanten af bagvingen!

Nu er også dette blogopslag blevet rigeligt langt, så jeg vil stoppe – og efterlader forhåbentlig læseren med et lille indtryk af de mange naturoplevelser man kan få ved at besøge denne smukke ø. Hvis nogen skulle  blive inspirerede og få lyst til at aflægge Kreta sådan et forårsbesøg står jeg gerne til rådighed med gode ideer og tips!

Der yngles! (-på livet løs)

Asketræ med solsorterede, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Asketræ med solsorterede, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I et af vore gamle asketræer har en Solsort fået indrettet sig en hyggelig hule.

Solsort på rede, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Solsort på rede, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I reden er der nyklækkede unger.

Et kuld solsorteunger, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Et kuld solsorteunger, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Hos et andet af matriklens solsortepar må der også være klækket unger, for hunnen bringer føde til reden…

Solsort med føde i næbbet, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Solsort med føde i næbbet, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Også her er ungerne nok stadig små, for hun ligger på reden og varmer dem det meste af tiden.

Også hos andre af havens fugle bliver der slidt og slæbt for at skaffe mad til ungerne. Hos Stærene…

Stær med føde i næbbet, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Stær med føde i næbbet, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Hos Blåmejserne…

Blåmejse med føde i næbbet, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Blåmejse med føde i næbbet, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg har indtrykket af, at for de hulrugende arter er det antallet af tilgængelige redemuligheder, først og fremmest i form af redekasser, der afgør hvor mange der er plads til her på matriklen. Vi har fire kasser som i størrelse er egnet til Stær – alle besat. Jeg har ikke styr på antallet af kasser i mejse/spurve-størrelse, det drejer sig nok om 20-25, foruden tre “halvåbne” som først og fremmest er tiltænkt Rødstjert og Grå Fluesnapper. De er ikke alle beboede, nok mest fordi placeringen af nogen af dem ikke er helt “i skabet” i forhold til fuglenes behov. Men jeg regner med, at her er 3-5 par af både Blåmejse, Musvit og Skovspurv, og desuden har vi  i år for første gang et stationært par Gråspurv – det har vi aldrig haft før. Af andre arter med hang til hulheder er der to territorier af syngende Rødstjert og et par Grå Fluesnapper.

Rødstjert han, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Rødstjert han, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det er sjældent jeg finder ud af hvor de rent faktisk har deres rede, men ialfald det ene par Rødstjert er meget tæt på vores bolig, og hannen skælder ud hver gang vi går ud af døren… Sidste år forsøgte de Grå Fluesnappere sig i en redekasse på huset, men desværre mislykkedes yngleforsøget. Jeg er ikke sikker på at de har etableret en rede endnu i år…

Følger man diverse fuglegrupper på de sociale medier er der megen jammer og klage over at der tilsyneladende mange steder i år “mangler” sangfugle i haverne. Her er der ingen jamren – tværtimod synes jeg at der for hvert år kommer flere ynglende spurvefugle her på vores hektar, som med forsæt bliver vildere og vildere…

Landsvale yngler igen i år – i samme rede fra de sidste par år – en stor glæde. To-tre syngende hanner af Løvsanger har vi – og samme antal Gransanger. Af Munk er der mindst to, Tornsanger to, Gærdesanger en enkelt. En af de få arter som har udvist tilbagegang her er Gulbug – de senere par år har vi blot haft en enkelt syngende – men der er i år et nabo-territorium (hos naboen). Bogfinke, Gulspurv, Grønirisk og Stillits synger her også (og yngler formentlig, ialfald er de meget konsistente). Dompap går stille med dørene, men jeg ser af og til både han og hun besøge foderbrættet – så de må også yngle, om ikke andet så i nabolaget. Derimod ser vi ikke Kernebider i yngletiden – de er her ellers fast hele vinterhalvåret.

Selvfølgelig har vi også både Rødhals og Gærdesmutte, adskillige, uden at jeg helt har styr på antallet. Af Solsort, som jeg indledte med, er der nok mindst fire par, hvor jeg altså kender reden hos de to. Sangdrossel synger i nabolaget, men ikke lige på vores matrikel (de kommer her dog og fouragerer).

Gråsisken har jeg haft i sangflugt over vores lille birke/elle-mose så ofte at de også må være ynglefugle her – det er første gang i de 30 år vi har boet her.

Spætmejse og Stor Flagspætte har vi højlydt territoriehævdende lige uden for vore vinduer gennem hele foråret (de er mere stille lige for tiden), men jeg tror de begge har deres reder inde i naboens lund af gamle løvtræer.

Så kan jeg ikke komme i tanker om flere – vi har ikke ynglende kragefugle hos os, tidligere år har der været Husskade, men dén og Allike yngler i år kun hos naboerne (og besøger os ofte).

Jeg tilskriver en stor del af grunden til vores rige småfuglesamfund den massive randbeplantning med løvtræer på grunden – hvor de fleste træer blev plantet for 30 år siden, og siden har der været stor tilvækst (og mange selvsåede birk, slåen, rødel, ahorn m.fl.). Nu har “skovpræget” nået et niveau så det virkeligt tiltrækker mange fugle. Vi har ingen nåletræer (og der er heller ikke mange i nabolaget), så arter som er tilknyttet gran og fyr ser vi sjældent her.