Fugle og andre dyr på Kreta i april

Da jeg skrev om orkideerne på Kreta-turen, varslede jeg at der også ville komme en historie om andre oplevelser under besøget på den fine ø. Det må jeg jo så hellere leve op til.

Vi var to relativt hardcore birdere med på turen, og var selvfølgelig opsatte på at få set nogle af specialiteterne blandt fuglene – som der vel at mærke ikke er så mange af på Kreta som på nogle af de græske øer, som ligger tættere på Tyrkiets kyst. Men alligevel blev det da til en række fine iagttagelser, særligt den ene dag, hvor vi bevægede os et stykke op ad skråningen på bjergen Psiloritis (populært kaldet Ida), hvor vi kom op i mere klippe-præget terræn.

Stop i vejsiden, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Generelt var der mange Gåsegribbe overalt.

Gåsegribbe, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gåsegrib, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gåsegrib, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Normalt er Gåsegrib ikke en art jeg har så høje tanker om, men jeg må indrømme, at sådan en ung grib faktisk er ganske pæn…

Pæn er også Lammegrib, som der findes en lille bestand af på Kreta. Jeg fik den ikke set på denne tur, men folkene i den anden bil gjorde, ved en markant højderyg tæt på sydkysten – tillykke til dem!

Midt april er nok for tidligt til Eleonorafalk, som ellers bebor klippekysterne og de mindre øer omkring Kreta – men vi så et par Lærkefalke, og så var der allestedsnærværende Tårnfalke og Musvåger. På dagen på Ida-bjerget var der også både Kongeørn og Kejser!

Kongeørn, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Vi vidste godt at der skulle være en lille bestand af Kongeørn, men det kom som en overraskelse for både Henrik og jeg, at der faktisk også overvintrer Kejserørn på Kreta. Den første på Ida-bjerget fik jeg ikke set ret godt, men på sidstedagen lige udenfor byen Meronas, hvor vi boede, fik en mobbende Ravn mig gjort opmærksom på denne unge Kejserørn:

Kejserørn, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Først da jeg kom hjem og fik billedet op på computerskærmen blev jeg opmærksom på, at fuglen er mærket med en farvering – hvid med sort tekst. Billedet er temmelig kraftigt croppet og ringen er ikke skarp – men jeg synes alligevel at jeg kan se at inskriptionen må være “MJ”. Det lader til at de i Ungarn ringmærker med sådanne ringe, og jeg har sendt observationen til den ungarnske ringmærkningscentral – og afventer spændt, om de kan finde ud af hvilket individ det drejer sig om. Heldigvis er bestanden af Kejserørn i Ungarn og flere af de andre østeuropæiske lande i disse år i kraftig vækst.

Udover mange iagttagelser af Ravn var der i de højere dele af bjergene også Alpekrage – og der skulle være Alpeallike, men så højt kom vi ikke op…

Blandt spurvefuglene var arter som Sorthovedet Sanger og Sortstrubet Bynkefugl virkeligt talrige og prægede de åbne landskaber med spredte buske.

Sorthovedet Sanger, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sortstrubet Bynkefugl, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Andre almindelige arter – som jeg/vi så og hørte mange af, men ikke fik fotos af – var eksempelvis Cettisanger, Hedelærke (syngende mange steder i helt åbne landskaber) og Vendehals – sidstnævnte overraskende talrig på steder med kun sparsom trævækst. Og en art som Chukarhøne hørtes mange steder i de stenede landskaber – det lykkedes ikke at se den (ellers en ny art for mig).

De første dage på øen så vi ingen stenpikkere, hvilket undrede os, men så en morgen var der pludselig Østlig Middelhavsstenpikker “overalt” – så der må være kommet et tiltræk af denne smukke art.

Østlig Middelhavsstenpikker, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Østlig Middelhavsstenpikker, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Fuglen på det andet foto af arten sidder på et gærde af “rivenet” af jern, der over hele øen, ihvertfald de fleste åbne områder med fåre- og gedegræsning, anvendes til indhegning af markerne. Det er enorme mængder jern, som på denne måde er fordelt i landskabet, og det gør jo sit til at begrænse adgangen til mange af arealerne (disse hegn er nærmest umulige at forcere). Det er en af de få negative bemærkninger vi har til oplevelserne på Kreta – der ellers bød på så meget fint. Denne morgen med de mange Østlig Middelhavsstenpikker gav også et par ‘krydderier’ i form af en Isabellastenpikker og en Hortulan.

Isabellastenpikker, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Hortulan, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Hortulanen er både en utrolig smuk værling og en art man altid frydes over at se, med tanker på hvor sjælden den er blevet (den stakkels fugl er blevet – og bliver måske stadig – fanget i stor stil for at blive spist i flere af landene i Middelhavsområdet).

Nogle fugle som gav anledning til lidt undren var spurvene på Kreta – det skulle være Italiensk Spurv, men ligner lidt at være noget af en “hybridsværm” – ihvertfald havde mange af dem tydelige træk som mindede om Gråspurv, med større eller mindre gråt islæt på issen. Det var ikke noget jeg fik ofret så meget opmærksomhed, fotomæssigt – men her er ihvertfald et (uskarpt) billede som delvis illustrerer fænomenet:

“Italiensk” Spurv, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Vi så på turen mange Alpesejlere, flere Hærfugle, Blådrosler, Rødryggede Svaler og sikkert også flere typisk sydlandske arter som jeg lige nu ikke kan komme i tanker om. Om natten underholdt Dværghornugler os med stemningsfuld tuden lige rundt om huset vi boede i. Et andet eksempel blandt de sydeuropæiske er en art som Rødhovedet Tornskade…

Rødhovedet Tornskade, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Nu vil jeg forlade fuglene og kaste lidt fokus på en anden artsgruppe som vi også hyggede os med – dagsommerfuglene. Det er ikke fordi vi så så mange arter, og de fleste var kendte herhjemmefra – Vejrandøje, Skovblåfugl, Lille Ildfugl, kålsommerfugle med flere – men så var der også lige nogle af de meget attraktive sydlige specialiteter…

Svalehale, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Ja jeg ved godt at Svalehale også er en dansk art, men det er immervæk en art man ser meget mere til, hvis man tager sydpå. Og dette individ var nok den mest samarbejdsvillige Svalehale jeg har set, den var helt nyforvandlet og vi fandt den på en kølig morgen i vejsiden, hvor den sad og var ved at komme til hægterne. Den tillod oven i købet at vi fjernede lidt generende vegetation rundt om sig… Vi så i øvrigt også Sydeuropæisk Svalehale flere steder.

Kreta-Guirlandesommerfugl, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det bedste på “sommerfuglefronten” var dog uden tvivl den utroligt smukke guirlandesommerfugl Zerynthia (cerisy) cretica som ihverfald i nogle bøger står opført som en endemisk art for øen, altså Kreta-Guirlandesommerfugl. Andre steder regnes den som en race af Østlig Guirlandesommerfugl Z. cerisy – men formen på Kreta er under alle omstændigheder unik i udseende og fremstår som langt den lyseste af de ellers meget mønstrede guirlandesommerfugle. Og som de andre er det en (tidlig) forårsflyvende art, én vi var meget glade for at stifte bekendtskab med – særligt på dagen på Ida-bjerget så vi adskillige af dem og fik ligefrem indtryk af, at den er almindelig. Jeg synes den er helt utrolig raffineret – prøv at klikke billedet stort og dyrk lige de frynser langs bagkanten af bagvingen!

Nu er også dette blogopslag blevet rigeligt langt, så jeg vil stoppe – og efterlader forhåbentlig læseren med et lille indtryk af de mange naturoplevelser man kan få ved at besøge denne smukke ø. Hvis nogen skulle  blive inspirerede og få lyst til at aflægge Kreta sådan et forårsbesøg står jeg gerne til rådighed med gode ideer og tips!

Okkerfarvet ørken på Fuerteventura

Tindaya-steppen, et hotspot for ørkenfugle, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Tindaya-steppen, et hotspot for ørkenfugle, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det har længe ligget i kortene, at vi (Mie og jeg) på et tidspunkt skulle besøge øen Fuerteventura – en af de Kanariske Øer. Tidligere har vi været på Tenerife, men de østlige ørkenøer Fuerteventura og Lanzarote med deres meget anderledes landskaber og fugle havde en særlig tiltrækning – ikke mindste efter at jeg havde set denne rejserapport fra nogle meget dygtige tyske fotografer… Rapporten (og links til fotografernes hjemmesider med endnu flere lækre fotos) viste, at man godt kan regne med at se nogle af “target”-arterne under fine forhold, der tillader også at få gode fotos med hjem.

Øen er ikke så stor, så de fleste kan fint nå at se det meste på en uge – mange rejserapporter fortæller endda om endnu kortere besøg. Vi havde midt i januar den luksus at have hele 12 tage til rådighed, så vi var der så længe, at vi nåede at få nogle “yndlings-lokaliteter”, som i løbet af opholdet fik mange besøg. Vi havde valgt en indkvartering på den nordlige del af øen inde i landet – væk fra turistmekkaerne ved kysten, og tæt på nogle af de fine ørkenlokaliteter – blot otte kilometer fra den mest kendte lokalitetet Tindaya-sletten, der strækker sig fra byen Tindaya mod nordvest ud mod kysten. Det betød, at vi stort set hver dags morgen eller aften opsøgte dette område – og især aftenlyset var meget smukt, med okkerfarvede, afrundede bjerge som baggrund.

Tindaya-steppen, et hotspot for ørkenfugle, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Tindaya-sletten, nuancer af okker, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Tindaya-steppen, en Kravetrappe krydser vejen, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Tindaya-sletten, en Kravetrappe krydser vejen, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

En af de fuglearter som bor på denne steppe er Kravetrappe, som i det meste af dens øvrige udbredelsesområde er meget forfulgt og svær at få at se – men her er det helt ligetil. Vi så den på hvert eneste besøg på Tindaya-sletten, op til otte individer. Det handlede blot om at følge grusvejen og så stoppe op og kigge med jævne mellemrum. Ofte var det ikke engang nødvendigt – mange gange dukkede fuglene bare pludselig op helt tæt på vejen, eller de krydsede vejen lige foran bilen…

Kravetrappe, Tindaya-steppen, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kravetrappe, Tindaya-sletten, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kravetrappe han, Tindaya-steppen, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kravetrappe han, Tindaya-sletten, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Vi var der mens parringssæsonen var godt i gang; flere gange så vi meget “spillegale” hanner og én morgen var der nærmest en spilleplads tæt på vejen, hvor en han kurtiserede fire hunner. Når hannerne er i affekt, krænger de fjerkraven op over hovedet og løber som en hovedløs høne forvildet rundt – eller tager nogle meget lange sololøb hen over ørkenen. Det ser helt fjollet ud!

Kravetrappe var en ny art for mig, men jeg havde næsten endnu større forhåbning om at få en anden af ørkenens specialiteter at se; Ørkenløber var en art jeg virkeligt håbede at få et reelt forhold til på denne tur. Jeg har tidligere set den i Egypten, men på meget stor afstand. Jeg blev ikke skuffet, i gennemsnit hver anden gang vi kørte ad vejene nordvest for Tindaya så vi arten, op til seks-otte stykker. Også dén havde den venlighed nogle gange at stille sig helt op ad vejen!

Ørkenløber, Tindaya-steppen, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ørkenløber, Tindaya-steppen, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ørkenløber, Tindaya-steppen, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ørkenløber, Tindaya-steppen, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Ørkenløber er bare raffineret; en “feminin” yndefuld vadefugl med farver perfekt afstemt til omgivelserne, dens bevægelsesmønster er også så fint: med opret holdning når den stopper op, og så tilter den forover med hele kroppen (nødvendigt på grund af de lange ben) når den samler et fødeemne op… Virkeligt en lækker fugl, som det næsten ikke er til at se sig mæt på!

Ørkenløber, Tindaya-steppen, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ørkenløber, Tindaya-steppen, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Andre smukke ørkenfugle som også var talrige og generelt nemme at “arbejde med” var Sortbuget Sandhøne (sås på ca. hvert andet besøg) og Triel (ca. hvert tredje besøg).

Sortbuget Sandhøne han og hun, Tindaya-steppen, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sortbuget Sandhøne han og hun, Tindaya-steppen, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Triel par, Tindaya-steppen, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Triel par, Tindaya-steppen, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

På Tindaya-sletten kan man også møde Berberhøne, men den er generelt mere knyttet til steder med klippefyldt terræn, såsom i de raviner (“barrancos“) som mange steder løber fra kysten og ind i landet.

Berberhøne, Catalina García, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Berberhøne, Catalina García, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Berberhønsene er noget sværere at komme tæt på end de andre ørkenfugle!

Den allerstørste specialitet blandt fuglene på Fuerteventura er naturligvis den endemiske Fuerteventura Bynkefugl (også kaldet Kanarisk Bynkefugl, men eftersom den kun findes hér, er det vel på sin plads at øens navn indgår i navnet på fuglen)… Den findes udbredt på det meste af øen, men har også en forkærlighed for stenede steder som disse raviner.

Fuerteventura Bynkefugl han, Barranco de la Torre, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fuerteventura Bynkefugl han, Barranco de la Torre, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fuerteventura Bynkefugl han, Barranco de la Torre, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fuerteventura Bynkefugl han, Barranco de la Torre, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fuerteventura Bynkefugl hun, Barranco de la Torre, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fuerteventura Bynkefugl hun, Barranco de la Torre, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Fuerteventura Bynkefugls han er ret diskret farvet sammenlignet med eksempelvis Sortstrubet Bynkefugl, men hunnen er decideret farveløs.

Øen er ikke kun ren ørken, i nogle af dalene er der lidt mere vegetation, ja ligefrem palmer, så visse steder giver associationer i retning af oaser…

Betancuria, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Betancuria, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Vega de Río Palma, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Vega de Río Palma, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det man ser på disse fotos repræsenterer noget af det mest “frodige” (!), Fuerteventura byder på. Her træffer man lidt andre arter end i ørkenen…

Kanarisk Blåmejse, Betancuria, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kanarisk Blåmejse, Betancuria, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

De utroligt kraftigt farvede Kanarisk Blåmejse her er en anden race (degener) end den, som man ser på de vestlige Kanariske Øer.

Hærfugl, La Oliva, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Hærfugl, La Oliva, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Hærfugl er decideret almindelig og vi så dem mange steder, ofte i par, og de sad og sang rundtomkring. En fugl som altid vækker glæde!

Stor Tornskade, Tindaya, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Tornskade, Tindaya, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Stor Tornskade er også meget almindelig og i alle habitater, blot der er de mindste buske eller stendynger den kan sidde og holde udkig fra. Det er her racen koenigi, som er endemisk for de Kanariske Øer.

Ørkendompap, Vega de Río Palma, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ørkendompap, Vega de Río Palma, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg var glad for at se Ørkendompap, som var ny art for mig. Desværre lykkedes det ikke at få ordentlige fotos af den – men fin det er den!

Sorthovedet Sanger, Betancuria, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sorthovedet Sanger, Betancuria, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

De samme steder som hvor der lever Kanarisk Blåmejse (steder med egentlig trævækst) er der også altid mange Sorthovedet Sanger. Brillesanger derimod er at finde i meget lave buske, også helt ude i åbne ørkenområder.

Brillesanger, Tindaya-steppen, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Brillesanger, Tindaya-steppen, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

En art som er udbredt overalt på Fuerteventura er Kanarisk Piber.

Kanarisk Piber, Tindaya-steppen, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kanarisk Piber, Tindaya-steppen, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Allestednærværende er også Ravn, her i en udgave (racen tingitanus) som er lidt mindre end vores egen (og med brunlig nakke)…

Ravn, Tindaya-steppen, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ravn, Tindaya-steppen, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Også Musvåge optræder med en speciel lokal form, insularum, som på nogle karakterer er ret Ørkenvåge-agtig.

Musvåge, Betancuria, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Musvåge, Betancuria, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

To andre rovfugle er almindelige: Tårnfalk (racen dacotiae) og Ådselsgrib, og så havde vi en enkelt obs. af en hurtigt forbiflyvende Berberfalk. Til min store overraskelse var dén fugleart som vi så i største flokke (op til 205) Rustand (!). Det er en nylig indvandrer til øen; de fleste så vi ved et stort vand-reservoir, men vi så dem også parvis langt fra vand, inkl. i ørkenen.

Rustand, Tindaya-steppen, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Rustand, Tindaya-steppen, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Nu får I ikke flere fuglefotos i denne omgang; måske får jeg på et tidspunkt tid til at lægge flere op i mit online fotogalleri.

Vi kigger jo også meget gerne på andet levende end fugle, her var noget af det mest iøjnefaldende det indførte, men charmerende “Berberjordegern“. Efter sigende er det startet med at blot to dyr er sat ud på øen, men de findes nu overalt – hvilket ikke kan undgå at påvirke det øvrige dyreliv på øen (men nok ikke mere end de sindsygt mange geder, som ialfald har meget af skylden for den sparsomme vegetation).

Berberjordegern, Betancuria, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Berberjordegern, Betancuria, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Når man er af sted om vinteren er det også altid livgivende at træffe lidt insekter – der var selvfølgelig ikke et mylder på denne tørre ø, men dog nogle græshopper og diverse sommerfugle og guldsmede…

Monark, Oasis Park, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Monark, Oasis Park, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Tidselsommerfugl, Punta Jandia, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Tidselsommerfugl, Punta Jandia, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sahara Farvevandnymfe par, Puertito Los Molinos, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sahara Farvevandnymfe par, Puertito Los Molinos, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Flammelibel han, Vega de Río Palma, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Flammelibel han, Vega de Río Palma, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det varer stadig tre måneder inden det er tid for guldsmede og vandnymfer herhjemme, så det var fint at se fem arter af dem: Stor Kejserguldsmed, Brun Kejserguldsmed, Rødåret Hedelibel, Sahara Farvevandnymfe og Flammelibel (fotos af de to sidstnævnte). Sahara Farvevandnymfe (Ischnura saharenis) er næppe officielt navngivet på dansk, men eftersom den hedder noget med ‘Sahara’ både i det videnskabelige og det engelske navn (Sahara Bluetail) ligger det jo lige for… Der er jo som det fremgår ikke meget vand på ørkenøen Fuerteventura, men til gengæld var det imponerende hvor lidt vand der skulle til, før der var guldsmede eller vandnymfer til stede. Især farvevandnymfen og Flammelibel – mens Brun Kejser kunne dukke op hvor som helst (der er nok tale om indflyvning fra Afrika, der var en dominerende østenvind mens vi var på øen). Jeg var særligt glad for at se Flammelibel, en art som af og til dukker op som en sjælden gæst i Danmark (men som jeg hidtil ikke har været heldig at se). Der er ikke meget på dét dyr, som ikke er rødt. Selv benene er røde!

Hvis nogen ved at læse ovenstående (eller af billederne) er blevet inspireret til en tur til Fuerteventura, står jeg gerne til rådighed med flere tips og gode råd.

Den fedeste falk

Jagtfalk, Bygholm Nord, september 2015. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen, ornit.dk.
Jagtfalk, Bygholm Nord, september 2015. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen, ornit.dk.

Den unge Jagtfalk, der i sidste uge blev opdaget på Bygholmengen på et usædvanligt tidligt fænologisk tidspunkt på året, var i morges så venlig at vise sig for mig, da jeg var på vej ad Østre Landkanal-dæmningen på totaltælling som afløser for Henrik Haaning.

Fuglen sad idag øst for landkanalen nord for højspændingsledningerne, hvor jeg i teleskopet kunne nyde alle detaljer – ganske vist i modlys – mens den plejede fjerdragten. Derimod var den lidt for langt væk til gode fotos – men jeg viser alligevel dette for dokumentationens skyld – et oversigtsbillede taget med 400 mm samt indsat et digiscoping-skud.

På dette tidspunkt havde jeg allerede hilst på den første af dagens to-tre Aftenfalke, senere kom der også en Dværgfalk samt selvfølgelig Vandre– og Tårnfalk. Det er ikke hver dag man bliver belønnet med hele fem falkearter på en totaltælling!

Denne Jagtfalk er én i en stribe af observationer fra Vejlerne gennem årene, de fleste fra Bygholm Vejle og adskillige af dem har været “langliggere”, den sidste var vist fuglen som vi havde glæde af fra oktober 2009 til helt hen i juli 2010 – omtalt i dette indlæg. Specielt da vi i foråret mødte den på engen på ynglefuglegennemgangene gav det nogle helt unikke oplevelser hvor man kom virkeligt tæt på den usky fugl.

Man kan jo håbe at også den aktuelle fugl vælger at tilbringe de kommende måneder her – i givet fald er der mange spændende oplevelser i vente!

Fra feltstationens dagbog – 28. december 1991

Terjes sidste total, Jørgen Peters sidste total, årets sidste total blev afviklet på denne vejrmæssigt ikke alt for optimale dag – men vi fik alligevel faktisk en helt fin total i hus, havde fornemmelsen af at have rimeligt godt styr på fuglene. Det var Terje der var vestpå idag, undertegnede stod for østruten. Denne gang blev begge ruter gennemkørt på knallert.

Der var nu ikke de store overraskende oplevelser derude, hverken arts- eller antalsmæssigt, så total-gennemgangen bliver ret kort og summarisk: Lille Lappedykker 4 i Lønnerup, og fra samme “rørlusker”-kategori, selvom de slægtsmæssigt ligger langt fra hinanden, en Rørhøne i Storåen. Det er åbenbart blevet regelmæssigt med vinter-høns de sidste par år. Svømmeænderne talte vi i følgende antal: Krikand 267, Gråand 2811, Pibeand 2380 og Spidsand 1 enkelt – det ligner meget de sidste par totaler, og “hovedpuljen” befinder sig stadig på Bygholmengen. Der er vist ret mange Gravænder, årstiden taget i betragtning, 135 med de 120 på Bygholm. Troldænderne var for alvor rykket sammen i Østerild, hvor Terje fik talt ikke færre end 753 fra de forskellige nye obs.-punkter, vi har måttet tage i brug efter “tabet” af bilkirkegården. Taffelænderne som sædvanligt langt mere fåtallige, og mere spredte – flest af dem østpå, ialt 120. Og det er også helt normalt, at flest Store Skalleslugere ligger i Tømmerby, idag 450 – derudover spredt sølle 18. Det er pudsigt, som de forskellige dykandearter har hver deres foretrukne tilholdssteder. De af dem, der er så få, at man lægger mere mærke til dem er Lille Skallesluger (7), og så én af hver af Sortand og Bjergand.

Fire gåsearter var i området idag; 51 overvintrende Grågæs (Lund-flokken manglede idag), 432 Sædgæs, lidt overraskende 11 Blisgæs ved Bruuns Hul (efter at de har været væk et stykke tid) – og så var der kommet jule-Kortnæbbede, ialt 309, et markant tiltræk. 100 på Bygengen, 40 Arup og 150 Læsvig, og så en flok på 19, som fløj lidt frem og tilbage over Hannæs, så at vi begge fik dem at se, ved henholdsvis Glombak og Arup. Der var pænt mange Sangsvaner, men det er jo meget normalt, mere bemærkelsesværdigt er det, at Pibesvaneflokken i Revlsbuske er vokset til 150. Rovfuglene var der ikke iøjnefaldende mange af idag, kun 22 Musvåger, 13 Blå Kærhøge, 4 Tårnfalke og 3 Spurvehøge – 4 arter, tyndt! Dog fortjener 5 Kærhøge tæt sammen efter overnatning i Glombak (sydøst for Krap) at nævnes.

Det er ikke just årstiden for vadefugle; 32 Viber, 35 Rødben og en enkelt ensom Ryle var alt. Fra resten af sumskemaet (skrigefugle, spætter og videre) er der denne gang ikke meget af fremhæve, kun Isfuglen, der fløj ud under centralslusen, 4 Sanglærker ved Arup (åbenbart en lille overvintrende flok dér) og så den kendte Læsvig-Misteldrossel.

Fra feltstationens dagbog – 27. december 1991

Juleferieobservatørerne dukkede op i løbet af formiddagen, og over middag fik vi de to korte taxeringer fyret af i det smukkest tænkelige vintervejr; stille, klart og solskin. En svag nordlig brise var alt – ikke nok til at kruse de spejlblanke vandflader. SÅ SMUKT! “De” havde lovet tiltagende vind i løbet af eftermiddagen, men tværtimod blev det “stillere” og “stillere”, vinden løjede helt af til aften!

Vi startede med at køre en knallert til Kogleaks, derefter kørte jeg Terje på Aruptaxen og til sidst til Krap, hvorfra jeg selv gik Selbjerg. Terje sluttede så af med at hente bilen ved Krap. Tilsammen fik vi set en masse rovfugle (flest i randområderne), næsten lige så mange som på en totaltælling, bl.a. 5 Tårnfalke, lige så mange Spurvehøge, Fjeldvågen i Sydøsthjørnet af Arup og 10 Blå Kærhøge (en ad. han til hver). Der var 248 Sædgæs i Arup, deraf 65 på tax-engene, og 20 Grågæs. Men nok noget af det mest markante var de mange Skægmejser og Rørspurve i flok, som vi begge fik glæde af. Af førstnævnte havde jeg min. 30 (i én flok) i høje rør tæt ved Selbjergdiget (på BNR-siden), og Terje så 8 i Læsvig, i rørene ved Rødebro, hvor vi har set Skægmejser mange gange efterhånden. Én af Terjes var ringmærket, i min flok fik jeg checket de fleste, men ikke alle, og kunne ikke finde nogen med ring. Jeg vil anslå, at vi ser 1 ringmærket Skægmejse for hver 50-100 uden ring; hvis dette forhold har holdt sig konstant siden vi ringmærkede de 236 i Han Vejle befinder der sig i øjeblikket mellem 12.000 og 24.000 Skægmejser i Vejlerne! Tankevækkende tal, ikk’!… Så kom bare an, isvinter!! Men det var næsten mere overraskende med så mange vinter-Rørspurve, vi havde henholdsvis 32 og 17 (Selbjerg og Arup), og de største flokke var på 22 (Selbjerg) og 8 (Vesløs Rør). Dét er ikke helt normalt. Iøvrigt var Selbjergtaxen ren idyl, selvom der var langt mellem fuglene er det jo altid en nydelse at spadsere en tur på Selbjergdiget når lyset er flot og vinden er svag. Det eneste der kunne spolere idyllen en anelse var rørhøsterne, der moslede rundt med deres maskine. De sidste fugle jeg skal huske at omtale er et Knopsvanepar, der lå og så meget forårsforventningsfulde ud i søen nord for piletræet, og en fjern flok på 25-30 Viber over Bygholmengen (11 Viber på Aruptaxen).

Om eftermiddagen oplevede jeg den paradoksale situation, at Sparekassen i Frøstrup havde åbent, mens alle butikkerne var lukkede. Så dér stod jeg med alle mine talenter og kunne ikke komme til at bruge dem…

Om aftenen fik stationen besøg af et tremandshold fra “miljøet” omkring de 2 sydvestjyske feltstationer – Jan P., Timme (“Gekko”) og Kjeldsen junior – på en af deres ca. halvårlige turnéer.
Og Frimer og Inge Marie dukkede op som nytårsgæster.

Fra feltstationens dagbog – 21. december 1991

Selvfølgelig ikke verdens bedste totalvejr til 1991’s tredjesidste total, men i det mindste var det superklart, man kunne se fuglene, og kun måske den første times tid blæste det for meget til at man kunne holde optikken helt i ro. Så generelt kan vi kun være tilfredse med denne total, efter alt det “møgvejr” vi har haft her i december. Arbejdsfordelingen var Terje på Vest, han var pakket og klar til at drage af sted på knallert da jeg ankom ved 9-tiden, så jeg valgte at benytte mig af bilen på Øst, da jeg syntes bygeskyerne så truende ud. Det havde nu ikke været nødvendigt, de byger der faldt var få og små…

Med hensyn til vandstand så havde nattens storm presset fjordvandet op på +136, langt fra at udgøre nogen trussel mod hverken Arup- eller Bygholmdæmningen, men nok til at oversvømme fjordlokaliteterne; på Fjordholmene var det kun jægerhytterne og pigtrådshegnene der stak op, og der lå svaner og “snaskede” langt inde på Holmkær. Hovsør Røn var totalt forsvundet.

Jeg starter artsgennemgangen systematisk med Lappedykkerne, Terje fandt 2 af de Toppede i Tømmerby og 1 i Østerild, så det har åbenbart ikke været nok vinter til, at de sejeste af dem helt har forladt os. En Lille Lap. i Lønnerup er mere traditionelt vinteragtigt. Bygholmengen var for en gangs skyld rigtigt god for svømmeænder, ialfald årstiden taget i betragtning, 1540 Gråænder og 2150 Pibeænder fylder trods alt godt i landskabet. De fleste af dem lå i tætte flokke på parcellerne inde på den centrale del af øst-engen. Bygholmengen var så også totalt dominererende i svømmeande-forekomsterne, bortset fra Krikand, som der kun var 90 af her, men 373 i de Vestlige Vejler. 2220 Gråænder og lige så mange Pibeænder (eller rettere lidt flere, 2242) blev totaltallene – pænt nok i december. Men kun 2 Spidsænder kunne vi finde. Taffelænderne i de Østlige Vejler var flyttet fra Glombak til Selbjerg (75), i Vest kun 30 (Østerild). Troldand-tallet som sædvanligt totalt domineret af Østerild, hvor 400 var at finde (alle i Røvhullet!), derudover ialt 58. En enkelt Bjergand i Østerild og én på Bygholmengen, og så var der 4 forskellige Sortænder; en hun i Han (igår var der en han i Han!), 1 i Vesløs/Arup, 1 Østerild og 1 i Lønnerup -der har været markant mange af disse “fejlplacerede” havænder her inde bag klitterne dette efterår. Igen mange Store Skallesmækkere i Tømmerby, 362, og derudover ialt 79 spredt på mange lokaliteter. Også de Små Skal’dyr (ialt 9) var fordelt på adskillige (4) lokaliteter.

60 Grågæs (½-delen vest og ½-delen øst for Hannæs) viser at det endnu ikke er rigtig vinter. 17 Kortnæbbede ved Østerild er forløberne for de tilbagevendende efter jagtstoppet fra nytår, mens Sædgæssene er mere rå og decideret forsøger at overvintre her. Der var 190 Østpå, hvilket er helt normalt, men Vestpå har en masse Sædgæs igen forladt os, sikkert til fordel for de traditionelle lokaliteter længere vestpå i Thy. 102 Pibesvaner er flere end vi har haft længe, de 75 fouragerede på Revlsbuske. 312 Sangsvaner er derimod ikke specielt mange.

Fra afdelingen for onde fugle med krumt næb kan nævnes 2 fouragerende Tårnfalke på Holmkær, hvor de sikkert kunne nyde godt af paniske mus, der forsøgte at undgå oversvømmelserne. Den lidt større falk Vandrebørven så Terje ved Lønnerup, en adult han, som nok kan være samme fugl som Henrik Barsk så netop ved Lønnerup for en lille uge siden. 15 Blå Kærhøge var næsten ligeligt fordelt på Øst og Vest, der var dog en enkelt “i overskud” Øst for Hannæs og her så jeg også to gamle af de Blå, mens der kun var én af disse nydelser til Terje Vestpå. Til gengæld var det ham der havde dagens eneste Fjeldvåge, nemlig dén i Arup.

Ligesom sidst lå Bygholmengens eneste Blishøne og så meget ensom og forladt ud i Glombakkanalen vest for Centralslusen. Jeg kunne kun finde 8 repræsentanter for vadefugleslægten på min del af totalen; 4 Viber og lige så mange Rødben på Bygholmengen, så resten står Vestruten for: 72 Viber – mange! (45 på Revlsbuske), 30 Hjejler Hovsør Indtørring, 3 Strandhjejler på Arupengen ved Dykkerslusen, 61 Rødben Fjord Vest (stod langs kysten ned mod Sennels) og 70 Ryler i Arup.

Også langt de fleste spændende spurvefugle er fra Vest (måske som en konsekvens af at østruten foregik i bil!): 4 Sanglærker “Galtholm” (vejen mellem de to købmænd), en fed flok på 25 Bjerglærker (!) ved Lønnerup, hvor der også var massivt kragefugletræf med bl.a. 180 Alliker og hele 90 Råger, desuden 3 Silkehaler ved Arup og 1 Laplandsværling sammesteds. Sjagger– og Stæreflokkene talte idag 335 og 277, henholdsvis, og en enkelt vinter-Vindrossel fandt Terje også ved Arup. Til sidst at nævne et rådyr fra Holmkær, hvor vi ser dem af og til, men der kan godt gå måneder imellem…

Og så var det jo idag, at Albert afsluttede sit ophold, han blev kørt til den tidlige Københavnerbus i morgenmørket, farvel og tak for denne gang – men mon ikke vi kommer til at se mere til ham?… -han snakker ialfald om at købe/leje et lille hus her i nabolaget, måske, den gode Albert… Endnu en feltstationsmand, der er blevet så forelsket i Vejlernes natur, at han har svært ved at undvære den…

Fra feltstationens dagbog – 17. december 1991

Terje, Ejnar og Albert var de heldige, der fik lov til at drage på denne måneds tangetælling – Frimer og undertegnede måtte så blive herhjemme på skansen. Så for os var det en fredelig dag – især for mig, da Frimer først kom op ved middagstid. Ingen fugleobs. fra Vejlerne – derimod kom en del papirjobs fra hånden, ynglefugleprikkort fra 1991 (! – så tallene kan komme med i NOK-rapporten – vores egen afrapportering er jo noget bagud…) samt bl.a. et brev til Mariko med nyeste Sædgåse-obs.

På TANGERNE var det naturligvis ikke det bedste tællevejr, men de vurderer dog at have fået det meste med. Størst opmærksomhed samlede sig naturligvis om vadefuglene, 8 arter kunne det blive til. Ingen Viber eller Hjejler, men 178 Strandskader, 29 Strandhjejler, 86 Små Kobbersnepper, 33 Storspover, 339 Rødben, 1200 Almindelige Ryler, 5 Sortgrå Ryler og 1 Brushøne er jo ganske pæne tal i december. En af Kobbersnepperne var i sommerdragt, højrød lyste den op mellem de andre grå! Den må være forstyrret i hormonerne! De Sortgrå stod på molen ved færgehavnen på Harboøresiden – iøvrigt sammen med 120 Rødben. Ingen større tal af svømmeænder eller svaner, men 908 Gravænder på Harboøre fylder jo godt i landskabet! Der var heller ikke mange dykænder, kun 3 Bjergænder, 3 Havlitter (Krik Vig) og 5 Små Skalleslugere (Agger) fortjener at nævnes. De fik talt 78 Knortegæs, heraf 68 Lysbugede, 3 Mørkbugede og resten usp. Ingen rovfugle i antal – det er der næsten aldrig på Tangerne – kun 2 af hver af Musvåge, Fjeldvåge, Blå Kærhøg og Tårnfalk, samt én Spurvehøg. Fra spurvefugleafdelingen kun en enkelt Sanglærke og en syd-flyvende Silkehale at nævne. Det var jo på sidste tangetur, at der var flokkevis af trækkende Silkefugle… Mandskabet var tidligt hjemme, endda før det blev mørkt – det ér jo ikke just den mest fuglerige tid…

Så gik resten af dagen for Terjes og Frimers vedkommende med store spekulationer over deres Afrikatur, som de har været lige ved at opgive p.g.a. økonomien (Kenya er åbenbart blevet meget dyrt) – men det ender med, at de tager af sted! En anden en kan jo ikke sige sig fri for at være lidt (meget) misundelig!!

Fra feltstationens dagbog – 9. december 1991

Det var noget mørkt vejr at være ude i, og koldt, men det var ikke sådan at vejret satte nogle begrænsninger i mulighederne for at tælle fugle, så det var sådan set en udmærket total. Den havde blot været forbundet med større nydelse, hvis det havde været en lille smule lysere vejrstemning…

Fugle var der for så vidt nok af, men man mærker alligevel tydeligt, at det er ved at være vinter. Den smule frost vi fik i denne omgang (torsdag-fredag-lørdag) har dog ikke været nok til at skræmme alle fuglene væk – der var stort set ingen is på vandfladerne, kun lidt “pjatis” i kanterne rundtomkring. Og f.eks. Rørdrummerne er her endnu – i det mindste én, som kom flyvende fra Glombak, da jeg nåede Krap i morges. Lappedykkerne ser dog ud til at være skredet for i år… Den sædvanlige opremsning af andetal lyder denne gang på 582 Krikænder, 1909 Grå-, 527 Pibe– og 12 Spidsænder, for nu at starte med svømmeænderne. Der “mangler” 300 Krik- og Pibeænder og 1000 Gråænder i forhold til sidste total, men vi fandt flere Spidsænder denne gang. I dykandeafdelingen så det således ud: Taffeland 275 (halvdelen Glombak, resten i Østerild og Lønnerup), Troldand 543 (4/5 i Østerild, Vejlernes eneste rigtig gode Troldande-lokalitet) og Bjergand kun 1 (én) denne gang (sidst fandt vi 16). Hvinænderne, ialt ca. 600 (597 talt), ligger langt mere spredt på en masse delområder, men dog med de største fourageringsflokke på Fjord Vest (160) og i Lønnerup (270). De tre Skallesluger-arter fandtes med henholdsvis 13 Små (-så er vi næsten oppe på sidste vinters stabile antal, 14), 23 Toppede og 480 af de Store – denne gang var de ikke at finde i Tømmerby (kun 20), derimod lå der en stor flok i Arup (380) og en mindre i Lund (60) plus lidt spredte. Terje havde problemer med at holde styr på dem, da de fløj meget omkring i de Vestlige Vejler. Men det er stadig Han Vejle, der huser de mest “afvigende” dykandearter; her lå stadig både Havlit og Sortand – én af hver.

Det ser ud til, at Blisgås-influxet er overstået og forbi, jeg kunne ialfald ingen finde idag, men der er stadig 39 Grågæs i området (21 Lund) og en ordentlig bande Sædgæs – 145 på Bygholmengen og 731 i de Vestlige Vejler, fordelt på Arup og Læsvig – der var ingen ved Tovsig idag. Også rigtig mange Sangsvaner er at finde i Vejlerne nu, 660 – de præger lydbilledet! Der var store koncentrationer på Bygholmengen og Lønnerup, henholdsvis 195 og 240, og iøvrigt mindre flokke på stort set alle lokaliteter. Pibesvaner ses i øjeblikket næsten ikke, kun 16 kunne vi finde. Sidst var der 2 i Midtsøen på Bygholmeren – i dag kun en enlig! Blishønsene er rigtigt ved at rykke på fjorden, ved Lønnerup lå der 320 udenfor dæmningen, 460 inde i Lønnerup Fjord – der plejer at være over 1000 i vildtreservatet.

Musvåge-totaltallet ligger gerne på en godt 30 stykker – sidst 32, i dag 31 – de var blot helt anderledes fordelt denne gang. Der var meget få af de Blå (måske p.g.a. den relativt dårlige sigt), og andet rovtøj der blev noteret var en Fjeldvåge (Fjeldvågen) ved Arup, hele 7 Tårnfalke og 4 Spurvehøge – foruden en død fugl fra Vesløs (ved Storkereden) som blev indleveret på stationen til aften -den bar ring nr. 6221895 og var selvfølgelig mærket hér på stedet – det var Alberts den første fra den 1. oktober, som han havde mange minder om… Nu befinder den sig i vores fryser.

4 af de “hårde” vadefuglearter er her endnu: 70 Viber, 4 Strandhjejler, 78 Rødben og 32 Ryler. Ingen “Alm.” Hjejler denne gang. En tæt flok på 33 Viber stod på vaden ved Fjordholmene og så meget rastløse og træk-urolige ud – de vil nok til at forlade os snart nu.

Spurvefuglene fylder godt i landskabet og i sumskemaet, mange arter og mange flokfugle – kun udpluk nævnes: 15 Råger Lønnerup, ialt 164 Grønirisker, 288 Bogfinker (200 i én flok ved Lund), 80 Kvækerfinker i ren flok Læsvig, 227 Bomlærker (120 Lønnerup), 213 Gulspurve (bl.a. 40 i Ør. Landkanal-pilebuskene BNR, 20 overnattende ved Maskinhuset Tømmerby), 165 Bjergirisker og 25 Snespurve – sidstnævnte to arter kun i de Vestlige Vejler. Af de mere fåtallige kan fremhæves 3 Vindrosler Arup, 20 Stillitser samme sted og en Silkehale ved Lønnerup. En Skovspurv i Krap-krattet er så vidt jeg husker første gang jeg har set sådanén dér, men Terje kan huske, at det er set tidligere. En Solsort ved Arup var i forårshumør og sad og sang – dog kun subsang.

Til sidst de firbenede: en lyslevende ræv på Bygholmeng, spor (ekskrementer) af odder ved Mommer og Rødebro. Mommer er et meget benyttet sted for tiden.

Albert “ringmærkede” også idag, dvs. han fangede en masse allerede mærkede fugle og så en enkelt umærket Solsort (som blev mærket). Mange bække små…

Fra feltstationens dagbog – 20. november 1991

VINTER, flot højtryksvejr med en svag nordøstenvind, solskin og frost! Det flottest tænkelige vejr på denne årstid! Farverne er koldtblå-tonede, og både solop- og nedgangen med masser af farvelade-rødt og violet, vinterfarver! Det var et frostdøgn med minimumstemperaturen -5o, og den kom ikke over -2o C. midt på dagen.

Så det blev en fin TOTAL – ja, hvordan kunne det blive andet med dét vejr?…

Det var selvfølgelig en kold knallerttur, især for tæerne, men det kunne man nu sagtens leve med. Østmanden var dog lige inde omkring Bjarne i Vust og få en dosis varme. Bjarne var desværre lige stået op (kl. 13!) og havde ikke fået så meget gang i brændeovnen endnu… Østmanden det var mig, og altså var det Terje der var på den lange Vestrute. Den var så lang, at selvom han startede lige omkring solopgang, var det lige før han ikke nåede at få talt færdigt inden det blev mørkt – men han brugte også en times tid på Lønnerup-skrænten på snak med Niels Odder, der tilfældigvis kiggede forbi.

Også Albert var ude i vejret idag – det var også svært at lade være med. Han var omkring Arupdæmningen og Lønnerup, og kunne bidrage med et par extra obs. dérnedefra.

Det var selvfølgelig tyndet kraftigt ud i svømmefugle og vadefugle i forhold til sidste total, mange af vandfladerne var næsten totalt tilfrosne, og engområderne var totalt døde – specielt Bygholmengen, hvor der så sent som igår var sprøjtende fyldt med ænder. Men så lå fuglene til gengæld koncentreret i nogle få våger, foruden på Limfjorden (der var helt isfri) og selvfølgelig i Lønnerup, som jo altid er god i frostvejr. Der var lav vandstand på fjorden (helt nede omkring -35/-40).

Fuglegennemgangen kan passende starte med Lappedykkerne, som nu er svære at finde – kun 11 Toppede i Tømmerby og derudover kun en enkelt fugl på iskanten i Lund. Ingen Lille Lap. idag. Af Skarver sås kun 2, i Tømmerby, som også var stedet for den ene af dagens 2 Rørdrummer. Den anden så jeg flyve sydpå over Selbjerg, og den var ved at give mig hjertestop, for det var en fugl med en helt anden flugtsilhouet end noget jeg har set tidligere – jeg kunne til at begynde med overhovedet ikke regne ud, hvad det kunne være for en fugl. Den havde nemlig ingen ben, ingen store fødder der stak bagud – gad vide om det kan være fordi den trækker dem op og varmer dem mellem bugfjerene – ellers har den simpelthen fået dem skudt af! Aparte så det ialfald ud! En Blishøne jeg så på isen i Han manglede helt sikkert det ene ben, der var kun en stump tilbage, og den væltede og gled på isen hver gang den forsøgte på at flytte sig -ynkeligt!

Svømmeænderne var skrumpet betragteligt i antal, undtagen Gråanden, som oven i købet var steget, til 4357, hvor de største koncentrationer befandt sig i Østerild (1290) og på Fjord Øst (1120). Men det er vist helt normalt, når der for alvor kommer frost, at man så ser en stigning i Gråande-tallet. Derimod var der kun få Krikænder, 304, og Pibeænder, 838 – flest på fjordlokaliteterne, 340 Øst og 320 Vest. Der var stadig 4 Skeænder som forvirret og forgæves fløj omkring og forsøgte at finde flydende vand i Vestsøen, Bygengen, og så blev der set 6 til et så unormalt sted for arten som Fjord Vest. De eneste Spidsænder var 5 i Lønnerup. Trold– og Taffelænderne var stærkt koncentrerede i Østerild, hvor henholdsvis 510 og 122 udgjorde langt hovedparten af dem der blev fundet idag. En Bjergand blandede sig i en af flokkene, og en Havlit var dukket op i Lønnerup. Der var kommet et ordentligt læs Store Skalleslugere med frosten, ialt 415 – vi har ikke haft over 10 fugle før idag! De var i modsætning til de andre dykænder koncentreret i Tømmerby Fjord, ikke færre end 340 hér. De Små Skalledyr er der ikke rigtigt gang i endnu – kun 3 fandt vi, dvs. Terje, for de var alle vestpå.

Gæssene har reageret højst forskelligartet på det nye vintervejr – Grågæssene er selvfølgelig skredet, har nok fået for kolde tæer – kun 51 var tilbage idag, den ene et så uvant sted som Lønnerup, men den var skadet. Derimod har vi fået en stærk stigning i Sædgæssene – både Øst og Vest. På Bygholmengen gik 130, ved Tovsig 150, i Læsvig 175 og så var der 3 i Arup – ialt 458. 2 Kortnæbbede ved Østerild kan betegnes som lidt “out of time, out of place” i forhold til artens normale forekomstmønster. Der var masser af Sangsvaner, ialt 643 – mange i små isvåger rundtomkring, og også på Limfjorden (72 Øst, 57 Vest) samt 134 i Læsvig. Ligeledes var der stigning i Pibesvanerne, 144 (de 119 i Lønnerup) – det kan dog evt. være nogle af dem, vi ellers har registreret på Thorup Fjordholme. Rovfuglene var meget synlige i det rimfrost-hvide landskab, især Musvåger var der mange af, ialt 34 – de 28 Vestpå, og 10 alene omkring Arup. Også 3 Fjeldvåger er “mange”, mens 16 Blå Kærhøge er normalt dette efterår. Det er vist en rigtig god Blå Kærhøge-efterår/vinter-sæson i år. Derudover 5 Spurvehøge, 4 Tårnfalke og den efterhånden fåtallige Dværgfalk sås i ét eksemplar, scoret af Albert ved Arupdæmningen. Ingen Pilgrim idag. Til vandhønseafdelingen af sumskemaet skal kun kommenteres, at der var rykket 17 Blishøns ud på Fjord Vest. Det er vist første gang dette efterår.

Vadefugleafsnittet er ret hurtigt overskuet; kun 179 Viber, 7 Hjejler, 46 Dobbeltbekkasiner, 361 Alm. Ryler, 91 Rødben, 14 Brushøns og en Stor Regnspove. Og så befandt halvdelen af Viberne, alle Rødbenene, Brushønsene og næsten alle Bekkasinerne samt de 229 af Rylerne sig i Lønnerup, selvfølgelig! Lønnerup Fjord er virkeligt en fuglelokalitet af særklasse, det viser sig gang på gang på gang… 91 Islandske Rødben er et ret flot tal efter Vejlerforhold, må man sige. Og Brushønsene hører til de sene. Der er ikke særlig meget at komme efter på spurvefuglefronten, de få jeg har fundet værdige til omtale her er en enkelt Jernspurv (på Høbjerget, hvor den har siddet fast og “ringlet” det sidste stykke tid), 4 Misteldrosler i Læsvig, 7 Silkehaler ved Tovsig (nydt i teleskop!), en sen Tornirisk ved Lønnerup, en flok på 30 Kvækerfinker i Læsvig – og for at det ikke skal være Terje der render med alle spurvefuglene må jeg også lige ha’ 3 Laplandsværlinger fra Bygholmengen med…

Til sidst skal jeg lige nævne de dyr, der ikke er fugle. Det drejede sig idag om et egern ved Tovsig, en spættet sæl ved Arupdæmningen samt en brud ved Krap. Sidstnævnte var desværre ikke i live, den lå død i minkfælden bag Kraphytten. Jeg kiggede også bagom hytten igår, da var der ikke noget i fælden, så den er helt frisk død – kunne nok ikke klare frostgraderne i nat. Det er altså for dårligt at have sådan en fælde stående uden at kigge til den mindst én gang dagligt!!!

Fra feltstationens dagbog – 29. oktober 1991

På trods af det ikke helt optimale vejr besluttede vi os for en total, da det ikke lover bedre i resten af pentaden. Regnvejret var nu heller ikke så ødelæggende for fugletællingerne, at det har haft nogen nævneværdig betydning; vejret var klart nok, selvom det var noget mørkt i vejret, især om eftermiddagen. Fra nu af er vi jo kun to observatører, så totalerne er laange, og man skal bruge hele tiden fra solopgang til solnedgang for at nå det, faktisk. Terje styrede en knallert Vestpå, og undertegnede tøffede altså rundt i de Østlige Vejler. Og vi fik fyldt godt med fuglenavne og -tal i notesbøgerne.

Her følger et lille udpluk af det mest interessante: Der var 4 Små Lappedykkere i Storåen (eneste idag), 1 Nordisk på østsiden af Østerild Fjord (kun fundet fordi Terje gik helt ud til vandfladen fra Rødebro), og nu er der ikke færre end 61 (énogtres!) Toppede Dykkere i Tømmerby – derudover 25 spredt i området, ialt 86 – det er mange her på tærsklen til november. Men især imponerende er det med så mange i Tømmerby, hvor det næsten er den talrigste vandfugl. Også i Tømmerby fandtes 8 Skarver, derudover kun 1 i Glombak og 1 i Lund – sommerens gigant-forekomster er efterhånden ved at være helt ude af billedet. Præcis ligesom igår sås der idag flyvende Rørdrum både i Han og Lund.

2570 blev totaltallet for Krikand idag (1544 Arup), og de øvrige svømmeænder taltes i følgende antal: Gråand 2308, Pibeand 2888 (1430 Vesløs/Arup, 560 Bygholmengen og 475 på den lavvandede Limfjord ud for Bygholmdæmningen), Spidsand 81 (39 Lønnerup, 35 Selbjerg), Skeand 34 spredt og endelig Knarand 8 i Glombak. Ingen at se i Selbjerg idag. Dykænderne befinder sig stort set alle i VestVejlerne, med bl.a. 225 Taffelænder i Østerild og 45 i Lønnerup (ialt 301), Troldænderne koncentreret de samme steder med 290 i Østerild og 60 i Lønnerup (ialt 400). Og ikke færre end 410 Hvinænder lå og fouragerede meget aktivt i Lønnerup (minimumstal!, da de er extremt svære at tælle, når de fouragerer…). Derudover fandtes kun 26 Hvinænder i resten af området. Der var også kun meget få Bjergænder, ja faktisk kun én, i Vesløs/Arup, og lige så fåtallig var Havlitten i Han Vejle. Den har nok fået olie, ligger ialfald og pudser sig hele tiden, men den er ikke så dårlig, at den ikke kan flyve – den tog nemlig lige en tur over jernbanedæmningen til Lund Fjord.

Af gæs har vi stadig de 40 (idag godtnok talt til ca. 45) Sædgæs på Bygholmengen (fløj til Thorup Fjordholme), og Mariko fandt til morgen 35 ved Tovsig, inclusive vores kære halsbåndsmærkede [H 34]. Grågæssene var til stede i 645 eksemplarer, flest i Arup og på Bygholmengen, men også 105 i Lund – en tæt flok der lå midt ude på vandfladen. De brød op i mindre grupper og fløj over øst for Lund Fjord, hvor også Bjarne fortæller han har set dem fouragere en del her på det sidste. Det så jeg iøvrigt også selv på sidste total. Dagens tredje gåseart var Bramgås – flokken på 4 går stadig ved Midtsøen, Bygholmengen. De Kortnæbbede er altså helt væk i denne omgang. Ørnene kunne vi heller ikke finde, men ellers var der de sædvanlige 9 rovfuglearter, og de var til stede i følgende antal: Tårnfalk 3, Vandrefalk 1 (juv., Bygholmengen), Dværgfalk 1 (ad., Bygholmengen), Rørhøg 1 (BNR), Blå Kærhøg 11, Spurvehøg 7, Duehøg 1 (på Bygholmengen), Musvåge 37 (26 Vestlige Vejler) og endelig Fjeldvåge 1 på Bygholmengen. Denne lokalitet var som sædvanligt spækket med rovfugle, med 6 Musvåger, Fjeldvågen, Vandrefalken, Dværgfalken, Duehøgen, 2 Spurvehøge og en Blå Kærhøg.

Så var der lige 3 Grønbenede Høns i/ved Lønnerup. De holder ved længe i år! Vadefugle var der mange af, især i Lønnerup, som havde store blotlagte vadeflader her hvor vandstanden er så lav p.g.a. østenvinden. Samtidig er det (-eller har lige været) fuldmåne, så der var store brokfugletal – præcis 2500 Viber (selvom de på flere lokaliteter er talt “one by one“) og 7615 Hjejler. Heraf var de 540 Viber og 4500 Hjejler at finde på vaden i Lønnerup – iøvrigt sammen med 280 Dobbeltbekkasiner, 380 Almindelige Ryler og 30 Rødben, imponerende! Det er et af dette efterårs meget få store Bekkasin-tal. Ryler var der også mange af på Limfjorden, især den østlige del, hvor jeg kunne tælle 1330 (præcis samme antal som Terje talte i forgårs – er det ikke fantastisk?!). Ialt 1823 Alm. Ryler fik vi tal på idag, og af Rødben blev det til 66 – det må være robusta-racen (Islandske) der har indtaget arenaen nu. Terje fik set hele 4 klire-arter idag – det er ikke dårligt her lige før månedsskiftet oktober/november. 2 sene Hvidklirer stod på den lille stenrevle ud for Lønnerupdæmningen, også i Lønnerup var der en Sortklire og i kildevældet en Svaleklire – flot! Og Strandhjejlerne, som vi jo har haft et rigtigt godt efterår med, er der stadig 37 af på sådan en totaltælling. Så mangler jeg bare at nævne Brushønsene, som der var 34 af – alle Vestpå (24 i Lønnerup).

Isfuglen sad trofast på broen ved Dykkerslusen – da Terje forstyrrede den, fløj den langs kanalen ned mod 26’eren. Af sorte spurvefugle, som det i høj grad er sæson for for tiden, blev der idag fundet 1 Sortkrage (Fjord Vest), 24 Råger, og som sidst var der Alliker, der trak over Bygholmengen – Terje havde over 100 der trak fra øst mod vest på sidste total, dennegang havde jeg 55 der trak modsat, nemlig østpå! Mærkeligt, ikk’?! Andre årstidstypiske spurvefugle er flokke af Stillitser og Bjergirisker, hvor de største flokforekomster var henholdsvis 40 ved Lønnerup og 150 på Hovsør. Og også i de Vestlige Vejler blev de eneste Lapværlinger idag fundet, 4 styks, mens Grønirisker i flok kun blev set på Bygholmdæmningen, hvor 110 er i færd med at æde sig gennem hybenkrattene.

Albert ringmærkede også idag i haven, og hele 17 fugle var i berøring med nettene – heraf de 6 dog genfangster af egne fugle. De nye fordeler sig på 2 Vindrosler, 1 Solsort, 1 Musvit, 1 Bogfinke, 5 (fem!) Dompapper og 1 Grønirisk. Det er imponerende med alle de Dompapper, man hører også deres bløde fløjt allevegne for tiden – 17 fik vi registreret idag.