I onsdags blev vores landsdel hærget af en massiv snestorm, og i går vågnede vi op til en fortryllet verden…
Vintervejret har ikke været ledsaget af så megen frost endnu, så Vejlernes vandflader er stadig isfri – men de kommende dage skulle ifølge YR byde på ned til 5 minusgrader om natten, så det vil sikkert slå igennem som islagte søer. Nye lavtrykspassager er dog “programsat” i næste uge, og så får det hurtigt en ende med det vinterlige…
Hjemme i haven er det tydeligt at snedækket (5-20 cm) har gjort dagligdagen sværere for fuglene, og vores lille “restaurant” udenfor køkkenvinduet er endnu mere velbesøgt end ellers…
Mie har fabrikeret hjemmelavede “fuglekopper” fyldt med fedt og andre gode sager…
Når Spætmejserne har hentet en godbid på foderbrættet, flyver de næsten altid op i en gammel død træstamme, hvor eksempelvis solsikkekernen bliver bearbejdet…
De resterende fotos får lov til at stå ukommenterede…
Rødhals er en af de arter, som virkeligt “svulmer op” når det er koldt og bliver til en kuglefugl!
Vores ydmyge hjem tager sig også ganske fortryllet ud, indsvøbt i sne:
I et af vore gamle asketræer har en Solsort fået indrettet sig en hyggelig hule.
I reden er der nyklækkede unger.
Hos et andet af matriklens solsortepar må der også være klækket unger, for hunnen bringer føde til reden…
Også her er ungerne nok stadig små, for hun ligger på reden og varmer dem det meste af tiden.
Også hos andre af havens fugle bliver der slidt og slæbt for at skaffe mad til ungerne. Hos Stærene…
Hos Blåmejserne…
Jeg har indtrykket af, at for de hulrugende arter er det antallet af tilgængelige redemuligheder, først og fremmest i form af redekasser, der afgør hvor mange der er plads til her på matriklen. Vi har fire kasser som i størrelse er egnet til Stær – alle besat. Jeg har ikke styr på antallet af kasser i mejse/spurve-størrelse, det drejer sig nok om 20-25, foruden tre “halvåbne” som først og fremmest er tiltænkt Rødstjert og Grå Fluesnapper. De er ikke alle beboede, nok mest fordi placeringen af nogen af dem ikke er helt “i skabet” i forhold til fuglenes behov. Men jeg regner med, at her er 3-5 par af både Blåmejse, Musvit og Skovspurv, og desuden har vi i år for første gang et stationært par Gråspurv – det har vi aldrig haft før. Af andre arter med hang til hulheder er der to territorier af syngende Rødstjert og et par Grå Fluesnapper.
Det er sjældent jeg finder ud af hvor de rent faktisk har deres rede, men ialfald det ene par Rødstjert er meget tæt på vores bolig, og hannen skælder ud hver gang vi går ud af døren… Sidste år forsøgte de Grå Fluesnappere sig i en redekasse på huset, men desværre mislykkedes yngleforsøget. Jeg er ikke sikker på at de har etableret en rede endnu i år…
Følger man diverse fuglegrupper på de sociale medier er der megen jammer og klage over at der tilsyneladende mange steder i år “mangler” sangfugle i haverne. Her er der ingen jamren – tværtimod synes jeg at der for hvert år kommer flere ynglende spurvefugle her på vores hektar, som med forsæt bliver vildere og vildere…
Landsvale yngler igen i år – i samme rede fra de sidste par år – en stor glæde. To-tre syngende hanner af Løvsanger har vi – og samme antal Gransanger. Af Munk er der mindst to, Tornsanger to, Gærdesanger en enkelt. En af de få arter som har udvist tilbagegang her er Gulbug – de senere par år har vi blot haft en enkelt syngende – men der er i år et nabo-territorium (hos naboen). Bogfinke, Gulspurv, Grønirisk og Stillits synger her også (og yngler formentlig, ialfald er de meget konsistente). Dompap går stille med dørene, men jeg ser af og til både han og hun besøge foderbrættet – så de må også yngle, om ikke andet så i nabolaget. Derimod ser vi ikke Kernebider i yngletiden – de er her ellers fast hele vinterhalvåret.
Selvfølgelig har vi også både Rødhals og Gærdesmutte, adskillige, uden at jeg helt har styr på antallet. Af Solsort, som jeg indledte med, er der nok mindst fire par, hvor jeg altså kender reden hos de to. Sangdrossel synger i nabolaget, men ikke lige på vores matrikel (de kommer her dog og fouragerer).
Gråsisken har jeg haft i sangflugt over vores lille birke/elle-mose så ofte at de også må være ynglefugle her – det er første gang i de 30 år vi har boet her.
Spætmejse og Stor Flagspætte har vi højlydt territoriehævdende lige uden for vore vinduer gennem hele foråret (de er mere stille lige for tiden), men jeg tror de begge har deres reder inde i naboens lund af gamle løvtræer.
Så kan jeg ikke komme i tanker om flere – vi har ikke ynglende kragefugle hos os, tidligere år har der været Husskade, men dén og Allike yngler i år kun hos naboerne (og besøger os ofte).
Jeg tilskriver en stor del af grunden til vores rige småfuglesamfund den massive randbeplantning med løvtræer på grunden – hvor de fleste træer blev plantet for 30 år siden, og siden har der været stor tilvækst (og mange selvsåede birk, slåen, rødel, ahorn m.fl.). Nu har “skovpræget” nået et niveau så det virkeligt tiltrækker mange fugle. Vi har ingen nåletræer (og der er heller ikke mange i nabolaget), så arter som er tilknyttet gran og fyr ser vi sjældent her.
… og det gør, at det kan være svært at bevare fokus på skrivebordsarbejdet!
Derfor måtte jeg i eftermiddags lige bruge en halv time med vinduet åbent for at prøve at fotografere nogle af de hyggelige gæster ved foderbrættet. Vi har aldrig før haft så meget liv og glade dage af småfugle om vinteren her på matriklen – i disse dage er der dagligt en Stor Flagspætte, 2 Kernebidere, 4 Kvækerfinker, 5 Grønsiskener, 6 Stillitser, 15 Grønirisker, og (ikke blandt de fotogene idag) 3 Tyrkerduer, 4 Dompapper, 6 Solsorter, 10 Bogfinker, 10 Musvitter, 8 Blåmejser, en Rødhals og nogle få Skovspurve – sidstnævnte er dog næsten helt udeblevet i år, og det er usædvanligt. Af og til kommer også en Skovskade og napper en bid – og desuden hænger en Gærdesmutte og nogle Husskader som regel ud nær foderbrættet uden at jeg har set dem spise fra det.
Jeg formoder at jeg kan tilskrive den højere besøgsrate, at jeg har “opgraderet” kvaliteten på maden, der serveres i vores udendørs-restaurant – ikke længere korn, men udelukkende højenergikerner som solsikker, jordnødder og hampefrø.
Ialfald er det en fryd, ikke mindst at komme så tæt på de søde diminutive Grønsiskener, som man i skoven sjældent oplever på tæt hold. Det er også sjovt at se, hvor meget respekt der er omkring Flagspætten – så snart den viser sig, “fordufter” de andre småfugle med det samme!
Det eneste jeg må beklage er billedernes kornethed, som skyldes det mørke, skumle januarvejr, som gør det nødvendigt at skrue op for iso’en på kameraet… Men hyggeligt var det at lade sig distrahere væk fra computerskærmen!
Det var noget mørkt vejr at være ude i, og koldt, men det var ikke sådan at vejret satte nogle begrænsninger i mulighederne for at tælle fugle, så det var sådan set en udmærket total. Den havde blot været forbundet med større nydelse, hvis det havde været en lille smule lysere vejrstemning…
Fugle var der for så vidt nok af, men man mærker alligevel tydeligt, at det er ved at være vinter. Den smule frost vi fik i denne omgang (torsdag-fredag-lørdag) har dog ikke været nok til at skræmme alle fuglene væk – der var stort set ingen is på vandfladerne, kun lidt “pjatis” i kanterne rundtomkring. Og f.eks. Rørdrummerne er her endnu – i det mindste én, som kom flyvende fra Glombak, da jeg nåede Krap i morges. Lappedykkerne ser dog ud til at være skredet for i år… Den sædvanlige opremsning af andetal lyder denne gang på 582 Krikænder, 1909 Grå-, 527 Pibe– og 12 Spidsænder, for nu at starte med svømmeænderne. Der “mangler” 300 Krik- og Pibeænder og 1000 Gråænder i forhold til sidste total, men vi fandt flere Spidsænder denne gang. I dykandeafdelingen så det således ud: Taffeland 275 (halvdelen Glombak, resten i Østerild og Lønnerup), Troldand 543 (4/5 i Østerild, Vejlernes eneste rigtig gode Troldande-lokalitet) og Bjergand kun 1 (én) denne gang (sidst fandt vi 16). Hvinænderne, ialt ca. 600 (597 talt), ligger langt mere spredt på en masse delområder, men dog med de største fourageringsflokke på Fjord Vest (160) og i Lønnerup (270). De tre Skallesluger-arter fandtes med henholdsvis 13 Små (-så er vi næsten oppe på sidste vinters stabile antal, 14), 23 Toppede og 480 af de Store – denne gang var de ikke at finde i Tømmerby (kun 20), derimod lå der en stor flok i Arup (380) og en mindre i Lund (60) plus lidt spredte. Terje havde problemer med at holde styr på dem, da de fløj meget omkring i de Vestlige Vejler. Men det er stadig Han Vejle, der huser de mest “afvigende” dykandearter; her lå stadig både Havlit og Sortand – én af hver.
Det ser ud til, at Blisgås-influxet er overstået og forbi, jeg kunne ialfald ingen finde idag, men der er stadig 39 Grågæs i området (21 Lund) og en ordentlig bande Sædgæs – 145 på Bygholmengen og 731 i de Vestlige Vejler, fordelt på Arup og Læsvig – der var ingen ved Tovsig idag. Også rigtig mange Sangsvaner er at finde i Vejlerne nu, 660 – de præger lydbilledet! Der var store koncentrationer på Bygholmengen og Lønnerup, henholdsvis 195 og 240, og iøvrigt mindre flokke på stort set alle lokaliteter. Pibesvaner ses i øjeblikket næsten ikke, kun 16 kunne vi finde. Sidst var der 2 i Midtsøen på Bygholmeren – i dag kun en enlig! Blishønsene er rigtigt ved at rykke på fjorden, ved Lønnerup lå der 320 udenfor dæmningen, 460 inde i Lønnerup Fjord – der plejer at være over 1000 i vildtreservatet.
Musvåge-totaltallet ligger gerne på en godt 30 stykker – sidst 32, i dag 31 – de var blot helt anderledes fordelt denne gang. Der var meget få af de Blå (måske p.g.a. den relativt dårlige sigt), og andet rovtøj der blev noteret var en Fjeldvåge (Fjeldvågen) ved Arup, hele 7 Tårnfalke og 4 Spurvehøge – foruden en død fugl fra Vesløs (ved Storkereden) som blev indleveret på stationen til aften -den bar ring nr. 6221895 og var selvfølgelig mærket hér på stedet – det var Alberts den første fra den 1. oktober, som han havde mange minder om… Nu befinder den sig i vores fryser.
4 af de “hårde” vadefuglearter er her endnu: 70 Viber, 4 Strandhjejler, 78 Rødben og 32 Ryler. Ingen “Alm.” Hjejler denne gang. En tæt flok på 33 Viber stod på vaden ved Fjordholmene og så meget rastløse og træk-urolige ud – de vil nok til at forlade os snart nu.
Spurvefuglene fylder godt i landskabet og i sumskemaet, mange arter og mange flokfugle – kun udpluk nævnes: 15 Råger Lønnerup, ialt 164 Grønirisker, 288 Bogfinker (200 i én flok ved Lund), 80 Kvækerfinker i ren flok Læsvig, 227 Bomlærker (120 Lønnerup), 213 Gulspurve (bl.a. 40 i Ør. Landkanal-pilebuskene BNR, 20 overnattende ved Maskinhuset Tømmerby), 165 Bjergirisker og 25 Snespurve – sidstnævnte to arter kun i de Vestlige Vejler. Af de mere fåtallige kan fremhæves 3 Vindrosler Arup, 20 Stillitser samme sted og en Silkehale ved Lønnerup. En Skovspurv i Krap-krattet er så vidt jeg husker første gang jeg har set sådanén dér, men Terje kan huske, at det er set tidligere. En Solsort ved Arup var i forårshumør og sad og sang – dog kun subsang.
Til sidst de firbenede: en lyslevende ræv på Bygholmeng, spor (ekskrementer) af odder ved Mommer og Rødebro. Mommer er et meget benyttet sted for tiden.
Albert “ringmærkede” også idag, dvs. han fangede en masse allerede mærkede fugle og så en enkelt umærket Solsort (som blev mærket). Mange bække små…
Terje havde sin broder Børge og sin nevø Michael (lille ornit-spire) med på strejf rundt i Vejlerne og ved Bulbjerg idag. De checkede lokaliteterne Han, Thorup Fjordholme, Bygholmengen og Fjord Øst om formiddagen, og om eftermiddagen var de i de Vestlige Vejler, Læsvig og Vesløs/Arup. De fik bl.a. set 2 (to) Havlitter i Han, og der var også kommet lidt flere dykænder i denne tidligere så fine dykandesø; 20 Troldænder og 5 Taf’ler. På Thorup Fjordholme var der 12 Grågæs og sølle 5 Pibesvaner. Fra Bygholmengen kan nævnes 1 Lille Lappedykker i Frimers Indsnøring, 5 Spidsænder, 80 Sædgæs og 1 Fjeldvåge. På fjorden var der lav vandstand (lover godt for Fjordholmtaxen som er planlagt til i morgen!), og i Pytodde-lagunen var der 170 Ryler og 25 Rødben. Igen var det Vesløs Vejle der var stedet for de Små Skalleslugere, 5 kunne de finde idag. I Læsvig præcis 100 gulnæbbede svaner, 96 Sangs. (82 ad., 14 juv.) og 4 Pibesvaner (ad.). På rundturen i landskabet blev 3 Spurvehøge puttet i notesbogen.
Ved Bulbjerg var der de samme rastende dykænder som igår, og lidt træk gik også forbi – 35 Bjergænder med 1 Taffeland imellem, fløj mod øst – det er sjældent at se Bjergænder på havtræk på disse kanter…
Herhjemme i haven havde Albert nettene åbne fra morgenstunden, der var 5 Silkehaler som provokerede – men heller ikke idag lod de sig snyde. I stedet nåede han at fange 2 nye Bogfinker (og rundede dermed ring-fugl nr. 2000 her fra efteråret!) inden han ved middagstid tog Københavnerbussen hjem, for at ordne nogle formaliteter med A-kassen og arbejdsformidlingen i anledning af, at hans 7-måneders jobtilbud nu er forbi. Men han kommer tilbage og tilbringer ialfald det meste af december måned her på stedet.
Senere havde også Terje nettene åbne, for at demonstrere ringmærkning for sine gæster, han aflæste en Skovspurv, en december-Munk (dén fra i går og i forgårs) samt nymærkede en Grønirisk.
Undertegnede var på kontorarbejde, bl.a. fik jeg udskrevet november måneds dagsrapporter og afskibet dem til Pelle – rart at være ajour!
Albert og Terje havde havenettene oppe fra før solopgang og til lidt før middag. Det gav ialt 6 nymærkede fugle, en del egne aflæsninger og en udenlandsk – en norsk-mærket Fuglekonge! Dém er der langt imellem, det er vel knap nok en ud af tusind Fuglekonger der bliver genmeldt! Helt flot! De nymærkede var endnu 3 Fuglekonger, 1 Musvit, 1 Skovspurv og 1 Rødhals.
Og så måtte vi endnu en gang (sidste gang!) til Thisted for at leje en dyt, så vi kunne få vores taxeringer i hus – desværre kunne ’Avis’ først udlevere bilen kl. 10, så vi kom noget sent i gang – ærgerligt, for vejret var finest og helt stille om morgenen, senere blæste det noget op. Det var Terje der var inde og hente den lille “sportsvogn”, han kørte derfra direkte til Bygholmdæmningen, hvor Sune ventede, så Terje kunne blive kørt på Fjordholmtax. Derefter blev undertegnede fragtet til Krap for at gå Selbjergtaxen, og til sidst var det Sunes tur til Aruptaxen (Albert var chauffør).
FJORDHOLMeren blev gået ved høj vandstand (+44 – +52), altså langs diget. Derfor var der ikke så mange fugle som sidst, men alligevel kan man på ingen måde sige her var fugletomt, bl.a. var der stadig mange brokfugle; Vibe 885, Hjejle 3180 og Strandhjejle 63. Langt hovedparten af disse befandt sig indenfor vildtreservatet. Så blev det også til 27 Dobbeltbekkasiner, 62 Storspover, 12 Småsnepper, 1000 Alm. Ryler (halvdelen i vildtreservatet), 3 Islandske, 7 Hvidklirer og 26 Rødben. Af de vadefugle der nu er stærkt på retur var der bare 3 Store Præstekraver og 3 Strandskader tilbage – det er faktisk et stykke tid siden, vi har set Strandskader sidst… Så er alle vadefugle nævnt, men der var jo også andre fugle på tax’en – bl.a. 465 Gråænder, 400 Pibeænder, 61 Krikænder og 14 Spidsænder. Lige præcis 100 Gravænder er taxen nu oppe på, og 120 Toppede Skalleslugere lå og hvilede på land (på Borreholm). Af rovfugle sås 3 Musvåger, 1 Tårnfalk, 1 Spurvehøg og 2 Dværgfalke. Og småfuglene: 38 Sanglærker, 97 Engpibere, 4 Skærpibere, 226 Tornirisker (mange så sent, synes jeg) og 2 Stenpikkere.
SELBJERGtaxen var derimod noget af det tyndeste, der længe er set. Læssø og søerne i Bredvande var (selvom der er kommet vand igen) som blæst for fugle, og rørskoven er der jo heller ikke meget liv i for tiden. En enkelt lille flok Skægmejser løb jeg dog ind i. Men taxens bedste fugl kom til allersidst, i Kogleaks, hvor jeg var ved at få en Vandrefalk i hovedet. Den blev mobbet af en Tårnfalk og endte med at stikke af sydpå, og passerede mig på 20-30 meters afstand, mens den drejede hovedet og kiggede nysgerrigt! Det var iøvrigt en imm., med hvidt hoved og spredte længdestriber ned på brystet, oversiden brun med et blåt anstrøg. Og så havde den bare nogle af de mest jagtfalkeagtige proportioner, jeg længe har set, brede vinger og lang, lige hale, desuden kun svagt markeret skægstribe – så den voldte nogle bryderier. Men det var en Vandrefalk!
ARUPtaxen var heller ikke så videre fuglerig, men et par arter markerede sig dog markant – 560 Grågæs i Læsvig, spredte sig til Arup og Østerild, da de blev skræmt op, og 40 Sortklirer på Arupengen er pæne tal. Og så var der ialt 5480 Hjejler i Arup-systemet, heraf dog kun de 180 på selve taxen. Men absolut et tal i den pæne ende! Ialt har vi så altså talt 8660 Hjejler idag – flere end på totalen sidst… Ellers kan nævnes 34 Dobbeltbekkasiner og 94 Engpibere som mest markante ting fra Aruptaxen, og til sidst en Stenpikker ved Rødebro, som Sune havde lidt problemer med – den havde noget Ørkenstenpik-ker over sig! Efter at han kom hjem fra taxen blev en del af det øvrige stationspersonale rekvireret, og sammen var de så ude ved Rødebro i den lejede ”stationsbil” – men pikkeren var som sunket i jorden, og den må få lov at stå hen i det uvisse. Det er li’som om vi har prøvet det dér med Ørkenpikker før… Men en dag får vi s’gu nok en rigtig!
Diverse obs. fra dagen kunne bl.a. byde på Bygholmengens faste inventar; 7 Traner og en Klyde.