Fortryllet verden

I onsdags blev vores landsdel hærget af en massiv snestorm, og i går vågnede vi op til en fortryllet verden…

Han Vejle, december 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Han Vejle, december 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Vintervejret har ikke været ledsaget af så megen frost endnu, så Vejlernes vandflader er stadig isfri – men de kommende dage skulle ifølge YR byde på ned til 5 minusgrader om natten, så det vil sikkert slå igennem som islagte søer. Nye lavtrykspassager er dog “programsat” i næste uge, og så får det hurtigt en ende med det vinterlige…

Hjemme i haven er det tydeligt at snedækket (5-20 cm) har gjort dagligdagen sværere for fuglene, og vores lille “restaurant” udenfor køkkenvinduet er endnu mere velbesøgt end ellers…

Skovspurv og Kernebider, Tømmerby, december 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Skovspurv og Kernebider, Tømmerby, december 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Blåmejse, Tømmerby, december 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Blåmejse, Tømmerby, december 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Mie har fabrikeret hjemmelavede “fuglekopper” fyldt med fedt og andre gode sager…


Spætmejse, Tømmerby, december 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Spætmejse, Tømmerby, december 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Når Spætmejserne har hentet en godbid på foderbrættet, flyver de næsten altid op i en gammel død træstamme, hvor eksempelvis solsikkekernen bliver bearbejdet…


Kvækerfinke, Tømmerby, december 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Kvækerfinke, Tømmerby, december 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
De resterende fotos får lov til at stå ukommenterede…
Grønirisk, Tømmerby, december 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Grønirisk, Tømmerby, december 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Musvit, Tømmerby, december 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Musvit, Tømmerby, december 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Skovspurv, Tømmerby, december 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Skovspurv, Tømmerby, december 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Rødhals, Tømmerby, december 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Rødhals, Tømmerby, december 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Rødhals, Tømmerby, december 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Rødhals, Tømmerby, december 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Rødhals er en af de arter, som virkeligt “svulmer op” når det er koldt og bliver til en kuglefugl!
Vores ydmyge hjem tager sig også ganske fortryllet ud, indsvøbt i sne:
Tømmerby, december 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Tømmerby, december 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Der yngles! (-på livet løs)

Asketræ med solsorterede, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Asketræ med solsorterede, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I et af vore gamle asketræer har en Solsort fået indrettet sig en hyggelig hule.

Solsort på rede, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Solsort på rede, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I reden er der nyklækkede unger.

Et kuld solsorteunger, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Et kuld solsorteunger, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Hos et andet af matriklens solsortepar må der også være klækket unger, for hunnen bringer føde til reden…

Solsort med føde i næbbet, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Solsort med føde i næbbet, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Også her er ungerne nok stadig små, for hun ligger på reden og varmer dem det meste af tiden.

Også hos andre af havens fugle bliver der slidt og slæbt for at skaffe mad til ungerne. Hos Stærene…

Stær med føde i næbbet, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Stær med føde i næbbet, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Hos Blåmejserne…

Blåmejse med føde i næbbet, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Blåmejse med føde i næbbet, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg har indtrykket af, at for de hulrugende arter er det antallet af tilgængelige redemuligheder, først og fremmest i form af redekasser, der afgør hvor mange der er plads til her på matriklen. Vi har fire kasser som i størrelse er egnet til Stær – alle besat. Jeg har ikke styr på antallet af kasser i mejse/spurve-størrelse, det drejer sig nok om 20-25, foruden tre “halvåbne” som først og fremmest er tiltænkt Rødstjert og Grå Fluesnapper. De er ikke alle beboede, nok mest fordi placeringen af nogen af dem ikke er helt “i skabet” i forhold til fuglenes behov. Men jeg regner med, at her er 3-5 par af både Blåmejse, Musvit og Skovspurv, og desuden har vi  i år for første gang et stationært par Gråspurv – det har vi aldrig haft før. Af andre arter med hang til hulheder er der to territorier af syngende Rødstjert og et par Grå Fluesnapper.

Rødstjert han, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Rødstjert han, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det er sjældent jeg finder ud af hvor de rent faktisk har deres rede, men ialfald det ene par Rødstjert er meget tæt på vores bolig, og hannen skælder ud hver gang vi går ud af døren… Sidste år forsøgte de Grå Fluesnappere sig i en redekasse på huset, men desværre mislykkedes yngleforsøget. Jeg er ikke sikker på at de har etableret en rede endnu i år…

Følger man diverse fuglegrupper på de sociale medier er der megen jammer og klage over at der tilsyneladende mange steder i år “mangler” sangfugle i haverne. Her er der ingen jamren – tværtimod synes jeg at der for hvert år kommer flere ynglende spurvefugle her på vores hektar, som med forsæt bliver vildere og vildere…

Landsvale yngler igen i år – i samme rede fra de sidste par år – en stor glæde. To-tre syngende hanner af Løvsanger har vi – og samme antal Gransanger. Af Munk er der mindst to, Tornsanger to, Gærdesanger en enkelt. En af de få arter som har udvist tilbagegang her er Gulbug – de senere par år har vi blot haft en enkelt syngende – men der er i år et nabo-territorium (hos naboen). Bogfinke, Gulspurv, Grønirisk og Stillits synger her også (og yngler formentlig, ialfald er de meget konsistente). Dompap går stille med dørene, men jeg ser af og til både han og hun besøge foderbrættet – så de må også yngle, om ikke andet så i nabolaget. Derimod ser vi ikke Kernebider i yngletiden – de er her ellers fast hele vinterhalvåret.

Selvfølgelig har vi også både Rødhals og Gærdesmutte, adskillige, uden at jeg helt har styr på antallet. Af Solsort, som jeg indledte med, er der nok mindst fire par, hvor jeg altså kender reden hos de to. Sangdrossel synger i nabolaget, men ikke lige på vores matrikel (de kommer her dog og fouragerer).

Gråsisken har jeg haft i sangflugt over vores lille birke/elle-mose så ofte at de også må være ynglefugle her – det er første gang i de 30 år vi har boet her.

Spætmejse og Stor Flagspætte har vi højlydt territoriehævdende lige uden for vore vinduer gennem hele foråret (de er mere stille lige for tiden), men jeg tror de begge har deres reder inde i naboens lund af gamle løvtræer.

Så kan jeg ikke komme i tanker om flere – vi har ikke ynglende kragefugle hos os, tidligere år har der været Husskade, men dén og Allike yngler i år kun hos naboerne (og besøger os ofte).

Jeg tilskriver en stor del af grunden til vores rige småfuglesamfund den massive randbeplantning med løvtræer på grunden – hvor de fleste træer blev plantet for 30 år siden, og siden har der været stor tilvækst (og mange selvsåede birk, slåen, rødel, ahorn m.fl.). Nu har “skovpræget” nået et niveau så det virkeligt tiltrækker mange fugle. Vi har ingen nåletræer (og der er heller ikke mange i nabolaget), så arter som er tilknyttet gran og fyr ser vi sjældent her.

Udenfor vinduet er der fugle…

… og det gør, at det kan være svært at bevare fokus på skrivebordsarbejdet!

Stillits og Grønirisk, Tømmerby, januar 2018. Foto: <a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Stillits og Grønirisk, Tømmerby, januar 2018. Foto: ornit.dk.
Grønirisk, Tømmerby, januar 2018. Foto: <a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Grønirisk, Tømmerby, januar 2018. Foto: ornit.dk.
Grønsisken, Tømmerby, januar 2018. Foto: <a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Grønsisken, Tømmerby, januar 2018. Foto: ornit.dk.
Grønsisken, Tømmerby, januar 2018. Foto: <a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Grønsisken, Tømmerby, januar 2018. Foto: ornit.dk.
Grønsisken, Tømmerby, januar 2018. Foto: <a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Grønsisken, Tømmerby, januar 2018. Foto: ornit.dk.
Kernebider, Tømmerby, januar 2018. Foto: <a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Kernebider, Tømmerby, januar 2018. Foto: ornit.dk.
Kvækerfinke, Tømmerby, januar 2018. Foto: <a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Kvækerfinke, Tømmerby, januar 2018. Foto: ornit.dk.
Stor Flagspætte, Tømmerby, januar 2018. Foto: <a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Stor Flagspætte, Tømmerby, januar 2018. Foto: ornit.dk.

Derfor måtte jeg i eftermiddags lige bruge en halv time med vinduet åbent for at prøve at fotografere nogle af de hyggelige gæster ved foderbrættet. Vi har aldrig før haft så meget liv og glade dage af småfugle om vinteren her på matriklen – i disse dage er der dagligt en Stor Flagspætte, 2 Kernebidere,  4 Kvækerfinker, 5 Grønsiskener, 6 Stillitser, 15 Grønirisker, og (ikke blandt de fotogene idag) 3 Tyrkerduer, 4 Dompapper, 6 Solsorter, 10 Bogfinker, 10 Musvitter, 8 Blåmejser, en Rødhals og nogle få Skovspurve – sidstnævnte er dog næsten helt udeblevet i år, og det er usædvanligt. Af og til kommer også en Skovskade og napper en bid – og desuden hænger en Gærdesmutte og nogle Husskader som regel ud nær foderbrættet uden at jeg har set dem spise fra det.

Jeg formoder at jeg kan tilskrive den højere besøgsrate, at jeg har “opgraderet” kvaliteten på maden, der serveres i vores udendørs-restaurant – ikke længere korn, men udelukkende højenergikerner som solsikker, jordnødder og hampefrø.

Ialfald er det en fryd, ikke mindst at komme så tæt på de søde diminutive Grønsiskener, som man i skoven sjældent oplever på tæt hold. Det er også sjovt at se, hvor meget respekt der er omkring Flagspætten – så snart den viser sig, “fordufter” de andre småfugle med det samme!

Det eneste jeg må beklage er billedernes kornethed, som skyldes det mørke, skumle januarvejr, som gør det nødvendigt at skrue op for iso’en på kameraet… Men hyggeligt var det at lade sig distrahere væk fra computerskærmen!

Stillits, Tømmerby, januar 2018. Foto: <a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Stillits, Tømmerby, januar 2018. Foto: ornit.dk.

Fra feltstationens dagbog – 8. november 1991

KULING fra WEST hele dagen, af og til med en nordlig drejning. Det var ikke lige dét vejr vi havde drømt om til pentadens totaltælling. Men de lover ikke meget bedre vejr de kommende dage, så vi kunne lige så godt få den overstået, så vi også kan holde lidt weekend. Det var Terjes tur til den lange Vestrute, undertegnede tog den knapt så lange Øst.

Det kraftige blæsevejr gjorde det svært at holde teleskoperne stille, især på dæmningerne – desuden har vi nok “glippet” mange fugle, som gemmer sig i vegetationen i den slags wildvejr. Det blev altså en dårlig total med dårlig dækning. Især for ænderne – tallene taler vist for sig selv: Gråand 1515, Krikand 1100, Pibeand 1810, Skeand 7. Langt hovedparten af fuglene befandt sig på Bygholmengen, hvor også 112 Gravænder havde forsamlet sig. Jeg synes det var utroligt svært at få tal på ænderne langt inde på engen p.g.a. teleskoprystelser – der kan sagtens have været mange flere, hundreder! Af de “sjove” dykænder fik vi dennegang 1 Sortand i Lønnerup og 5 Bjergænder – 4 i Glombak, 1 på Bygholm. Gæssene var til stede i følgende antal (for denne artsgruppe har vi nok fået en rimelig dækning, de gemmer sig ikke så let!): Grågås 436, Sædgås 70, heraf for første gang dette efterår en flok ved Glombak, 25, og endelig Bramgås 6 på Bygholmengen – samme antal som Sune havde da han fandt dem første gang den 21. oktober, siden er der set 4 de fleste gange og en enkelt gang 7… Af Gulnæbbede Svaner fandt vi kun få idag. Der var stadig 2 Rørhøns ved Lønnerup, dennegang i Skiveren (sidst i Storåen). Vandrefalken var der igen på Bygholmengen og skabte panik, derudover blev der af rovfugle set få, kun var tallet for Spurvehøg (6) ret stort (nok nogenlunde så stort som det nogensinde bliver her).

Og vadefugle: 19 Strandhjejler (alle VestVejler), 4085 Hjejler (alle pånær 5 VestVejler, de 3000 på Revlsbuske), mens Viberne var langt mere spredt ud i landskabet – ialt blev det til 1771. Hele 45 af dagens 59 Rødben var at finde i Lønnerup – det ser ud til, at vi igen får store vinterforekomster af robusta-Rødben, ligesom sidste år. Der kunne ikke findes nær så mange Almindelige Ryler som på sidste total, kun 555 (170 på Bygholmengen). En del af skylden for dette vil jeg nu tilskrive de føromtalte problemer med at holde optikken i ro, for vandstandsforholdene idag var stort set ligesom sidst – meget høj på fjorden. Men jeg kunne ganske simpelt ikke skelne hvad der foregik inde på Engen…

På spurvefuglefronten skete der ikke så meget, kun var der store flokke af Sjaggere i især de Vestlige Vejler, ialt 1616, heraf de 1100 omkring Arup. En enkelt Misteldrossel blev også set, i Læsvig, og igen Sortkrage på Langvad. Vinterfuglene var repræsenterede af 74 Bjergirisker og 30 Snespurve – alle vestpå.
Ringmærkningen i haven var mager; 2 Musvitter og 1 Fuglekonge.

Fra feltstationens dagbog – 29. oktober 1991

På trods af det ikke helt optimale vejr besluttede vi os for en total, da det ikke lover bedre i resten af pentaden. Regnvejret var nu heller ikke så ødelæggende for fugletællingerne, at det har haft nogen nævneværdig betydning; vejret var klart nok, selvom det var noget mørkt i vejret, især om eftermiddagen. Fra nu af er vi jo kun to observatører, så totalerne er laange, og man skal bruge hele tiden fra solopgang til solnedgang for at nå det, faktisk. Terje styrede en knallert Vestpå, og undertegnede tøffede altså rundt i de Østlige Vejler. Og vi fik fyldt godt med fuglenavne og -tal i notesbøgerne.

Her følger et lille udpluk af det mest interessante: Der var 4 Små Lappedykkere i Storåen (eneste idag), 1 Nordisk på østsiden af Østerild Fjord (kun fundet fordi Terje gik helt ud til vandfladen fra Rødebro), og nu er der ikke færre end 61 (énogtres!) Toppede Dykkere i Tømmerby – derudover 25 spredt i området, ialt 86 – det er mange her på tærsklen til november. Men især imponerende er det med så mange i Tømmerby, hvor det næsten er den talrigste vandfugl. Også i Tømmerby fandtes 8 Skarver, derudover kun 1 i Glombak og 1 i Lund – sommerens gigant-forekomster er efterhånden ved at være helt ude af billedet. Præcis ligesom igår sås der idag flyvende Rørdrum både i Han og Lund.

2570 blev totaltallet for Krikand idag (1544 Arup), og de øvrige svømmeænder taltes i følgende antal: Gråand 2308, Pibeand 2888 (1430 Vesløs/Arup, 560 Bygholmengen og 475 på den lavvandede Limfjord ud for Bygholmdæmningen), Spidsand 81 (39 Lønnerup, 35 Selbjerg), Skeand 34 spredt og endelig Knarand 8 i Glombak. Ingen at se i Selbjerg idag. Dykænderne befinder sig stort set alle i VestVejlerne, med bl.a. 225 Taffelænder i Østerild og 45 i Lønnerup (ialt 301), Troldænderne koncentreret de samme steder med 290 i Østerild og 60 i Lønnerup (ialt 400). Og ikke færre end 410 Hvinænder lå og fouragerede meget aktivt i Lønnerup (minimumstal!, da de er extremt svære at tælle, når de fouragerer…). Derudover fandtes kun 26 Hvinænder i resten af området. Der var også kun meget få Bjergænder, ja faktisk kun én, i Vesløs/Arup, og lige så fåtallig var Havlitten i Han Vejle. Den har nok fået olie, ligger ialfald og pudser sig hele tiden, men den er ikke så dårlig, at den ikke kan flyve – den tog nemlig lige en tur over jernbanedæmningen til Lund Fjord.

Af gæs har vi stadig de 40 (idag godtnok talt til ca. 45) Sædgæs på Bygholmengen (fløj til Thorup Fjordholme), og Mariko fandt til morgen 35 ved Tovsig, inclusive vores kære halsbåndsmærkede [H 34]. Grågæssene var til stede i 645 eksemplarer, flest i Arup og på Bygholmengen, men også 105 i Lund – en tæt flok der lå midt ude på vandfladen. De brød op i mindre grupper og fløj over øst for Lund Fjord, hvor også Bjarne fortæller han har set dem fouragere en del her på det sidste. Det så jeg iøvrigt også selv på sidste total. Dagens tredje gåseart var Bramgås – flokken på 4 går stadig ved Midtsøen, Bygholmengen. De Kortnæbbede er altså helt væk i denne omgang. Ørnene kunne vi heller ikke finde, men ellers var der de sædvanlige 9 rovfuglearter, og de var til stede i følgende antal: Tårnfalk 3, Vandrefalk 1 (juv., Bygholmengen), Dværgfalk 1 (ad., Bygholmengen), Rørhøg 1 (BNR), Blå Kærhøg 11, Spurvehøg 7, Duehøg 1 (på Bygholmengen), Musvåge 37 (26 Vestlige Vejler) og endelig Fjeldvåge 1 på Bygholmengen. Denne lokalitet var som sædvanligt spækket med rovfugle, med 6 Musvåger, Fjeldvågen, Vandrefalken, Dværgfalken, Duehøgen, 2 Spurvehøge og en Blå Kærhøg.

Så var der lige 3 Grønbenede Høns i/ved Lønnerup. De holder ved længe i år! Vadefugle var der mange af, især i Lønnerup, som havde store blotlagte vadeflader her hvor vandstanden er så lav p.g.a. østenvinden. Samtidig er det (-eller har lige været) fuldmåne, så der var store brokfugletal – præcis 2500 Viber (selvom de på flere lokaliteter er talt “one by one“) og 7615 Hjejler. Heraf var de 540 Viber og 4500 Hjejler at finde på vaden i Lønnerup – iøvrigt sammen med 280 Dobbeltbekkasiner, 380 Almindelige Ryler og 30 Rødben, imponerende! Det er et af dette efterårs meget få store Bekkasin-tal. Ryler var der også mange af på Limfjorden, især den østlige del, hvor jeg kunne tælle 1330 (præcis samme antal som Terje talte i forgårs – er det ikke fantastisk?!). Ialt 1823 Alm. Ryler fik vi tal på idag, og af Rødben blev det til 66 – det må være robusta-racen (Islandske) der har indtaget arenaen nu. Terje fik set hele 4 klire-arter idag – det er ikke dårligt her lige før månedsskiftet oktober/november. 2 sene Hvidklirer stod på den lille stenrevle ud for Lønnerupdæmningen, også i Lønnerup var der en Sortklire og i kildevældet en Svaleklire – flot! Og Strandhjejlerne, som vi jo har haft et rigtigt godt efterår med, er der stadig 37 af på sådan en totaltælling. Så mangler jeg bare at nævne Brushønsene, som der var 34 af – alle Vestpå (24 i Lønnerup).

Isfuglen sad trofast på broen ved Dykkerslusen – da Terje forstyrrede den, fløj den langs kanalen ned mod 26’eren. Af sorte spurvefugle, som det i høj grad er sæson for for tiden, blev der idag fundet 1 Sortkrage (Fjord Vest), 24 Råger, og som sidst var der Alliker, der trak over Bygholmengen – Terje havde over 100 der trak fra øst mod vest på sidste total, dennegang havde jeg 55 der trak modsat, nemlig østpå! Mærkeligt, ikk’?! Andre årstidstypiske spurvefugle er flokke af Stillitser og Bjergirisker, hvor de største flokforekomster var henholdsvis 40 ved Lønnerup og 150 på Hovsør. Og også i de Vestlige Vejler blev de eneste Lapværlinger idag fundet, 4 styks, mens Grønirisker i flok kun blev set på Bygholmdæmningen, hvor 110 er i færd med at æde sig gennem hybenkrattene.

Albert ringmærkede også idag i haven, og hele 17 fugle var i berøring med nettene – heraf de 6 dog genfangster af egne fugle. De nye fordeler sig på 2 Vindrosler, 1 Solsort, 1 Musvit, 1 Bogfinke, 5 (fem!) Dompapper og 1 Grønirisk. Det er imponerende med alle de Dompapper, man hører også deres bløde fløjt allevegne for tiden – 17 fik vi registreret idag.

Fra feltstationens dagbog – 4. oktober 1991

Albert og Terje havde havenettene oppe fra før solopgang og til lidt før middag. Det gav ialt 6 nymærkede fugle, en del egne aflæsninger og en udenlandsk – en norsk-mærket Fuglekonge! Dém er der langt imellem, det er vel knap nok en ud af tusind Fuglekonger der bliver genmeldt! Helt flot! De nymærkede var endnu 3 Fuglekonger, 1 Musvit, 1 Skovspurv og 1 Rødhals.

Og så måtte vi endnu en gang (sidste gang!) til Thisted for at leje en dyt, så vi kunne få vores taxeringer i hus – desværre kunne ’Avis’ først udlevere bilen kl. 10, så vi kom noget sent i gang – ærgerligt, for vejret var finest og helt stille om morgenen, senere blæste det noget op. Det var Terje der var inde og hente den lille “sportsvogn”, han kørte derfra direkte til Bygholmdæmningen, hvor Sune ventede, så Terje kunne blive kørt på Fjordholmtax. Derefter blev undertegnede fragtet til Krap for at gå Selbjergtaxen, og til sidst var det Sunes tur til Aruptaxen (Albert var chauffør).

FJORDHOLMeren blev gået ved høj vandstand (+44 – +52), altså langs diget. Derfor var der ikke så mange fugle som sidst, men alligevel kan man på ingen måde sige her var fugletomt, bl.a. var der stadig mange brokfugle; Vibe 885, Hjejle 3180 og Strandhjejle 63. Langt hovedparten af disse befandt sig indenfor vildtreservatet. Så blev det også til 27 Dobbeltbekkasiner, 62 Storspover, 12 Småsnepper, 1000 Alm. Ryler (halvdelen i vildtreservatet), 3 Islandske, 7 Hvidklirer og 26 Rødben. Af de vadefugle der nu er stærkt på retur var der bare 3 Store Præstekraver og 3 Strandskader tilbage – det er faktisk et stykke tid siden, vi har set Strandskader sidst… Så er alle vadefugle nævnt, men der var jo også andre fugle på tax’en – bl.a. 465 Gråænder, 400 Pibeænder, 61 Krikænder og 14 Spidsænder. Lige præcis 100 Gravænder er taxen nu oppe på, og 120 Toppede Skalleslugere lå og hvilede på land (på Borreholm). Af rovfugle sås 3 Musvåger, 1 Tårnfalk, 1 Spurvehøg og 2 Dværgfalke. Og småfuglene: 38 Sanglærker, 97 Engpibere, 4 Skærpibere, 226 Tornirisker (mange så sent, synes jeg) og 2 Stenpikkere.

SELBJERGtaxen var derimod noget af det tyndeste, der længe er set. Læssø og søerne i Bredvande var (selvom der er kommet vand igen) som blæst for fugle, og rørskoven er der jo heller ikke meget liv i for tiden. En enkelt lille flok Skægmejser løb jeg dog ind i. Men taxens bedste fugl kom til allersidst, i Kogleaks, hvor jeg var ved at få en Vandrefalk i hovedet. Den blev mobbet af en Tårnfalk og endte med at stikke af sydpå, og passerede mig på 20-30 meters afstand, mens den drejede hovedet og kiggede nysgerrigt! Det var iøvrigt en imm., med hvidt hoved og spredte længdestriber ned på brystet, oversiden brun med et blåt anstrøg. Og så havde den bare nogle af de mest jagtfalkeagtige proportioner, jeg længe har set, brede vinger og lang, lige hale, desuden kun svagt markeret skægstribe – så den voldte nogle bryderier. Men det var en Vandrefalk!

ARUPtaxen var heller ikke så videre fuglerig, men et par arter markerede sig dog markant – 560 Grågæs i Læsvig, spredte sig til Arup og Østerild, da de blev skræmt op, og 40 Sortklirer på Arupengen er pæne tal. Og så var der ialt 5480 Hjejler i Arup-systemet, heraf dog kun de 180 på selve taxen. Men absolut et tal i den pæne ende! Ialt har vi så altså talt 8660 Hjejler idag – flere end på totalen sidst… Ellers kan nævnes 34 Dobbeltbekkasiner og 94 Engpibere som mest markante ting fra Aruptaxen, og til sidst en Stenpikker ved Rødebro, som Sune havde lidt problemer med – den havde noget Ørkenstenpik-ker over sig! Efter at han kom hjem fra taxen blev en del af det øvrige stationspersonale rekvireret, og sammen var de så ude ved Rødebro i den lejede ”stationsbil” – men pikkeren var som sunket i jorden, og den må få lov at stå hen i det uvisse. Det er li’som om vi har prøvet det dér med Ørkenpikker før… Men en dag får vi s’gu nok en rigtig!

Diverse obs. fra dagen kunne bl.a. byde på Bygholmengens faste inventar; 7 Traner og en Klyde.

Fra feltstationens dagbog – 23. april 1991

Mens jeg renskrev, klippede og klistrede det sidste af min rapport færdig, havde jeg havenettene åbne kl. 6:45-11:00. Det er rart lige at foretage sig noget andet end at sidde og glo ind i den blå skærm et par gange i timen. Ringmærkningen gav ikke så mange nye fugle – 1 Sangdrossel, 1 Musvit, 1 Rødhals, 2 Tornirisker og 2 Grønirisker – men hvad mere spændende var, der var 3 Solsortehanner, som havde ring på i forvejen i nettene, de 2 af dem Lars Bos fra helt tilbage i ’87! (-ringmærket i den gamle stationshave på Lyngevej 17)… Det er nu så hyggeligt med den slags genmeldinger!

OG SÅ var det en STOR LETTELSE at blive færdig med dén ynglerapport. Det blev jeg ud på eftermiddagen. Så vil jeg ikke lade flere store papirprojekter afholde mig fra at komme ud og opleve foråret fra nu af!

Før frokost ankom Palle, vores nye (gamle) mand, som skal være her som ynglefugle-hjælp indtil 1. juli, og i juli skal han være Terjes ferieafløser. Han er noget så solbrændt og synes her li’som mangler nogle Hærfugle – han kommer lige nede fra dem (-og Dværgørnene, gribbene, svalerne, sejlerne og alt det andet dejlige) i Sydspanien… Men han er ved at akklimatisere sig, brugte dagen idag på at komme lidt ind i stemningen hér via dagbogen og skemaerne (-og opslagstavlen og opvasken), og er nu frisk på at tage fat på VEJLERFORÅRET!

Til aften prøvede han for første gang Toyota’en og fragtede undertegnede på en ARUPtax – som snarere burde hedde Læsvig-tax, for det er da dér (i Læsvig) at fuglene er for tiden. Men der var nu i det hele taget ikke de store fuglemængder, ikke mange ænder tilbage (Krikand ialt for taxen 110), mest markante indslag var 135 Brushøns, et mindre influx af Dobbeltbekkasiner (45), og så 210 Kortnæbsgæs i Læsvig, som jeg opnåede at få skræmt noget rundt med. Palle talte de Kortnæbbede i Sydøsthjørnet, her var yderligere 650 (med mindst 3 halsbånd imellem), samt 2 Blisgæs. Helge havde haft en Landsvale forbi huset, men hverken dem eller Løvsangerne, som vi havde 2 af i dag, er der set ret mange af endnu – men nu kommer de vel?!

Vi var også omkring Kogleaks, hvor 110 Brushøns i alle farver (-nok stadig > 90% hanner) prægede engen, ligesom Grågæslingerne nu for alvor begynder at vise sig – bl.a. havde vi et ”kuld” på 18 små duntrolde, som ”forældrene” havde det største besvær med at holde styr på. Det var nok samme familie, Bjarne igår talte til 14 pull., som i mellemtiden er vokset – nogle af forældreparrene har en meget imperialistisk måde at rage ungerne fra andre par til sig på. De kan ialfald ikke selv have udruget alle 18! Mens vi var der, var der da også én af gæslingerne, som kom væk fra flokken, og pippede hjælpeløs omkring alene ude midt på engen – synd!

Savisangeren summede til aften, og 2 af de 5 Sorthalsede i Han dannede par og lå og ”smådansede” overfor hinanden i dag.