Der yngles! (-på livet løs)

Asketræ med solsorterede, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Asketræ med solsorterede, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I et af vore gamle asketræer har en Solsort fået indrettet sig en hyggelig hule.

Solsort på rede, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Solsort på rede, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I reden er der nyklækkede unger.

Et kuld solsorteunger, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Et kuld solsorteunger, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Hos et andet af matriklens solsortepar må der også være klækket unger, for hunnen bringer føde til reden…

Solsort med føde i næbbet, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Solsort med føde i næbbet, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Også her er ungerne nok stadig små, for hun ligger på reden og varmer dem det meste af tiden.

Også hos andre af havens fugle bliver der slidt og slæbt for at skaffe mad til ungerne. Hos Stærene…

Stær med føde i næbbet, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Stær med føde i næbbet, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Hos Blåmejserne…

Blåmejse med føde i næbbet, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Blåmejse med føde i næbbet, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg har indtrykket af, at for de hulrugende arter er det antallet af tilgængelige redemuligheder, først og fremmest i form af redekasser, der afgør hvor mange der er plads til her på matriklen. Vi har fire kasser som i størrelse er egnet til Stær – alle besat. Jeg har ikke styr på antallet af kasser i mejse/spurve-størrelse, det drejer sig nok om 20-25, foruden tre “halvåbne” som først og fremmest er tiltænkt Rødstjert og Grå Fluesnapper. De er ikke alle beboede, nok mest fordi placeringen af nogen af dem ikke er helt “i skabet” i forhold til fuglenes behov. Men jeg regner med, at her er 3-5 par af både Blåmejse, Musvit og Skovspurv, og desuden har vi  i år for første gang et stationært par Gråspurv – det har vi aldrig haft før. Af andre arter med hang til hulheder er der to territorier af syngende Rødstjert og et par Grå Fluesnapper.

Rødstjert han, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Rødstjert han, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det er sjældent jeg finder ud af hvor de rent faktisk har deres rede, men ialfald det ene par Rødstjert er meget tæt på vores bolig, og hannen skælder ud hver gang vi går ud af døren… Sidste år forsøgte de Grå Fluesnappere sig i en redekasse på huset, men desværre mislykkedes yngleforsøget. Jeg er ikke sikker på at de har etableret en rede endnu i år…

Følger man diverse fuglegrupper på de sociale medier er der megen jammer og klage over at der tilsyneladende mange steder i år “mangler” sangfugle i haverne. Her er der ingen jamren – tværtimod synes jeg at der for hvert år kommer flere ynglende spurvefugle her på vores hektar, som med forsæt bliver vildere og vildere…

Landsvale yngler igen i år – i samme rede fra de sidste par år – en stor glæde. To-tre syngende hanner af Løvsanger har vi – og samme antal Gransanger. Af Munk er der mindst to, Tornsanger to, Gærdesanger en enkelt. En af de få arter som har udvist tilbagegang her er Gulbug – de senere par år har vi blot haft en enkelt syngende – men der er i år et nabo-territorium (hos naboen). Bogfinke, Gulspurv, Grønirisk og Stillits synger her også (og yngler formentlig, ialfald er de meget konsistente). Dompap går stille med dørene, men jeg ser af og til både han og hun besøge foderbrættet – så de må også yngle, om ikke andet så i nabolaget. Derimod ser vi ikke Kernebider i yngletiden – de er her ellers fast hele vinterhalvåret.

Selvfølgelig har vi også både Rødhals og Gærdesmutte, adskillige, uden at jeg helt har styr på antallet. Af Solsort, som jeg indledte med, er der nok mindst fire par, hvor jeg altså kender reden hos de to. Sangdrossel synger i nabolaget, men ikke lige på vores matrikel (de kommer her dog og fouragerer).

Gråsisken har jeg haft i sangflugt over vores lille birke/elle-mose så ofte at de også må være ynglefugle her – det er første gang i de 30 år vi har boet her.

Spætmejse og Stor Flagspætte har vi højlydt territoriehævdende lige uden for vore vinduer gennem hele foråret (de er mere stille lige for tiden), men jeg tror de begge har deres reder inde i naboens lund af gamle løvtræer.

Så kan jeg ikke komme i tanker om flere – vi har ikke ynglende kragefugle hos os, tidligere år har der været Husskade, men dén og Allike yngler i år kun hos naboerne (og besøger os ofte).

Jeg tilskriver en stor del af grunden til vores rige småfuglesamfund den massive randbeplantning med løvtræer på grunden – hvor de fleste træer blev plantet for 30 år siden, og siden har der været stor tilvækst (og mange selvsåede birk, slåen, rødel, ahorn m.fl.). Nu har “skovpræget” nået et niveau så det virkeligt tiltrækker mange fugle. Vi har ingen nåletræer (og der er heller ikke mange i nabolaget), så arter som er tilknyttet gran og fyr ser vi sjældent her.

Udenfor vinduet er der fugle…

… og det gør, at det kan være svært at bevare fokus på skrivebordsarbejdet!

Stillits og Grønirisk, Tømmerby, januar 2018. Foto: <a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Stillits og Grønirisk, Tømmerby, januar 2018. Foto: ornit.dk.
Grønirisk, Tømmerby, januar 2018. Foto: <a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Grønirisk, Tømmerby, januar 2018. Foto: ornit.dk.
Grønsisken, Tømmerby, januar 2018. Foto: <a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Grønsisken, Tømmerby, januar 2018. Foto: ornit.dk.
Grønsisken, Tømmerby, januar 2018. Foto: <a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Grønsisken, Tømmerby, januar 2018. Foto: ornit.dk.
Grønsisken, Tømmerby, januar 2018. Foto: <a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Grønsisken, Tømmerby, januar 2018. Foto: ornit.dk.
Kernebider, Tømmerby, januar 2018. Foto: <a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Kernebider, Tømmerby, januar 2018. Foto: ornit.dk.
Kvækerfinke, Tømmerby, januar 2018. Foto: <a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Kvækerfinke, Tømmerby, januar 2018. Foto: ornit.dk.
Stor Flagspætte, Tømmerby, januar 2018. Foto: <a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Stor Flagspætte, Tømmerby, januar 2018. Foto: ornit.dk.

Derfor måtte jeg i eftermiddags lige bruge en halv time med vinduet åbent for at prøve at fotografere nogle af de hyggelige gæster ved foderbrættet. Vi har aldrig før haft så meget liv og glade dage af småfugle om vinteren her på matriklen – i disse dage er der dagligt en Stor Flagspætte, 2 Kernebidere,  4 Kvækerfinker, 5 Grønsiskener, 6 Stillitser, 15 Grønirisker, og (ikke blandt de fotogene idag) 3 Tyrkerduer, 4 Dompapper, 6 Solsorter, 10 Bogfinker, 10 Musvitter, 8 Blåmejser, en Rødhals og nogle få Skovspurve – sidstnævnte er dog næsten helt udeblevet i år, og det er usædvanligt. Af og til kommer også en Skovskade og napper en bid – og desuden hænger en Gærdesmutte og nogle Husskader som regel ud nær foderbrættet uden at jeg har set dem spise fra det.

Jeg formoder at jeg kan tilskrive den højere besøgsrate, at jeg har “opgraderet” kvaliteten på maden, der serveres i vores udendørs-restaurant – ikke længere korn, men udelukkende højenergikerner som solsikker, jordnødder og hampefrø.

Ialfald er det en fryd, ikke mindst at komme så tæt på de søde diminutive Grønsiskener, som man i skoven sjældent oplever på tæt hold. Det er også sjovt at se, hvor meget respekt der er omkring Flagspætten – så snart den viser sig, “fordufter” de andre småfugle med det samme!

Det eneste jeg må beklage er billedernes kornethed, som skyldes det mørke, skumle januarvejr, som gør det nødvendigt at skrue op for iso’en på kameraet… Men hyggeligt var det at lade sig distrahere væk fra computerskærmen!

Stillits, Tømmerby, januar 2018. Foto: <a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Stillits, Tømmerby, januar 2018. Foto: ornit.dk.

Fra feltstationens dagbog – 27. november 1991

SELBJERGTAXen i denne pentade kom hjem ved, at undertegnede tog en knallert og kørte til Krap – og i Kogleaks stod en anden knallert til mig, efterladt af Terje da han kørte på punkttælling i Vr. Thorup Plantage. Taxen var meget hyggelig skønt ret fugletom, og de eneste vandfugle der kunne ses var to Sangsvaner helt tæt på diget i Læssø. Nå men hva’ -de sidste mange taxer viser jo, at det højst kan være en 10-15 fugle, jeg er gået glip af p.g.a. tågen. Skægmejser var der selvfølgelig, en ca. 16 stykker, og heldigvis for det, for ellers ville det være keeedeligt! De var meget fine idag, sad i toppen af rørene og spiste frø og var helt oppustede i fjerdragten – vi er nok ved at være så langt henne, at de bliver nødt til at bruge det meste af de lyse timer på fouragering, og derfor bliver lettere at få at se. Jeg kunne kønsbestemme de 13 (7 hunner, 6 hanner) – for en gangs skyld overvægt af hunner. Men mange af dem ses i tydelige par nu på denne årstid – det samme gjorde sig gældende sidste år, så vidt jeg husker… To af dem jeg så var iøvrigt ringmærkede, også et par… Blåmejser er der endnu meget få af i rørene, kun 2 ialt på taxen. Derudover var det småt med fugle i det hele taget, men jeg kan da nævne en Gærdesmutte og 2 ensomme individer af “normalt-flokfugle”: en Sjagger og en Bogfinke – begge sad og pillede i et eller andet spiseligt på diget. Til sidst turens mest uventede fugl, en Skovsneppe, som jeg også sparkede op fra diget på tæt hold.

Herhjemme i haven sad de 3 Silkehaler fra igår stadig og ringlede, og det inspirerede selvfølgelig Albert til at have nettene åbne – vejret var jo også velegnet til dét. Han fangede nu ikke nogen af Silkehalerne, ikke i levende tilstand i hvert fald (!) – men en Spurvehøg der var røget i nettet havde en dræbt Silkehale i kløerne, GRUMT! Høgen slap fri, men resterne af -halen har vi (kun hovedet var spist), så om ikke andet kan der da blive lidt til fjersamlingen. De små røde “lak”-klatter for enden af de inderste armsvingfjer er helt utrolige!

Terjes skovtur er der ikke meget andet at sige om, end at den var lidt trist (“røvsyg” er hans eget udtryk) – meget få fugle og på flere af punkterne var der ikke et eneste fjerkræ der sagde noget.

Der var en interessant, endda MEGET INTERESSANT nyhed med posten idag – langt om længe fik vi genmeldingen på den Ride med engelsk ring, som Albert fik aflæst på Bulbjerg i sommers. Den blev mærket som redeunge på Farne Islands, Northumberland, den 8.7.1983 – sjovt nok har både Albert og jeg været på Farne-øerne. Vi ringede straks til Sten Asbirk, som kunne fortælle, at det er en virkelig nyhed – det er faktisk første gang en udenlandsk mærket Ride bliver aflæst på en dansk ynglekoloni!!! Så et stort TILLYKKE til Albert for den flotte indsats!

Men eller skete der ikke meget, det er sjovt at skrive om denne tågedag – der blev arbejdet ved skrivebordene hele eftermiddagen på vores respektive rapporter.

Fra feltstationens dagbog – 17. november 1991

Tre mand klemte sig sammen på forsædet af TOYOTAen og kørte til Tangerne, den midtmånedlige tælling. Det var 2 folk “udefra”, nemlig Bjarne P. fra Vust og observatøraspirant Ejnar fra Sindal, og feltstationen stillede så med Terje Seidenfaden. Undertegnede havde bedt om frisøndag, da der var noget familie, der skulle plejes…

Så det var ikke den store aktivitet her omkring Hannæs/Vejlerne, Albert sagde farvel til sine besøgende og havde så havenettene åbne – men det gav af nye fugle kun en Solsort og en Blåmejse. Tangemandskabet obs.’ede et par pattedyr – ræv og hare – her ved Selbjerg.

TANGEtællingen forløb fint nok, der var ikke de store overvældende fuglemængder, så der var tid til at snakke lidt om feltbestemmelse og optællingsteknik med den nye. Men en del fugle får man selvfølgelig altid med hjem, og følgende udpluk kan nævnes: 48 Knortegæs ved færgehavnen Agger (44 Lysbugede, 4 Mørke) samt 35 Lysbugede på fjordsiden. Alle de gulnæbbede svaner befandt sig på Plet Enge, hvor frokosten blev indtaget – 30 Sang– og 123 Pibesvaner. Svømmeænder var det ret småt med, og dem der var, var stort set alle på Harboøre – ialt 590 Gravænder, 233 Grå-, 32 Krik-, 33 Spids-, 339 Pibe– samt 2 Skeænder. Jo ikke store sager! Også de fleste Hvinænder, nemlig 300, var at finde på Harboøre Tange, og lidt andre “dykkere” blandede sig, 6 Bjergænder og 6 Havlitter (-også 4 Havlitter på fjorden). Der var tyndt med rovfugle bortset fra Fjeldvåger, som der taltes ialt 7 af – 2 på Agger, 5 på Harboøre. Vadefuglene er dén artsgruppe, hvor Tangerne er mest anderledes end Vejlerne, her var tallene 166 Strandskader, 15 Strandhjejler, 1080 Hjejler (- som næsten alle stod og rastede på sandbankerne på fjordsiden), Stor Regnspove 23, Lille Kobbersneppe 82, Rødben 141 og Almindelig Ryle 1729 – de 1000 på fjorden. Og så var der jo alle mågerne – bl.a. over 1700 Sølvmåger (!). De fandt ingen Bjerglærker idag, men et par småflokke af Bjergirisker (50) og Snespurve (40). Derudover kan nævnes 391 Sjaggere, men mest markante spurvefugle var nu Silkehalerne, ikke just en typisk tangefugl, men idag havde de ialt 59 i 3 flokke, der myldrede sydpå. Efter at vi selv havde et par stykker på Vejlerne for et par dage siden er der kommet meldinger om mange rundtomkring i landet, så der skal åbenbart være invasion også denne vinter – JUHU!, Silkehalen er en dejlig fugl! Til sidst fra Tangerne at nævne en Ride på Limfjorden samt kun sølle 2 sæler dennegang.

Til aften fik Terje et lift med Ejnar til Ålborg – så var der kun Albert helt mutters tilbage på stationen, han fornøjede sig med diverse mere eller mindre seriøse programmer på computeren.

Fra feltstationens dagbog – 3. oktober 1991

Flere af stationens beboere havde af en eller anden uforklarlig grund siddet vågen den ganske nat, og da de kunne se det ville blive en fin morgen, sluttede de af med et par timers ophold i Han Vejle inden de gik i seng. Det drejer sig om Sune og Terje. Albert stødte til senere, nåede lige derop som de var ved at lukke!… De nåede at have nettene åbne i 2½ timer inden vejret blev for vådt, i den tid fangede de 17 fugle, siger og skriver sytten! -Ja, det er jo til at overse, men det er vel ikke helt overraskende, at der ikke er så mange fugle i rørene længere. De fangede fugle var 2 Gærdesmutter, 1 Jernspurv, 1 Munk, 4 Rørsangere, 3 Blåmejser, 1 Gulspurv og 5 Rørspurve. Skægmejser fangede de ingen af, kun hørtes nogle få stykker i baggrunden. Men der var da så til gengæld andre fugle at kigge på: 2 ”whau’ende” (som Terje kalder det) Rørdrummer fløj rundt, og der var stadig vadefugle på lavvandet; 120 Viber, 5 Hvidklirer, 14 Sorte og 20 Almindelige Ryler. Og luften fyldtes af spurvefugle på træk, bl.a. 140 Bogfinker (med 3 Kvækere), 1 Misteldrossel, 6 Hvide Vipstjerter og 160 Engpibere.

SÅ blev der sovet, og efterhånden som folk dukkede op til overfladen kom også lidt papirnus af vejen, med en smøg i kæften og en kop kaffe indenfor rækkevidde…

Albert var flyttemand for Bjarne, de var i Midtjylland et eller andet sted og hente en brændeovn.

Eneste obs. udover dem fra Han-morgenen var 40 Landsvaler her fra Lynge.

Fra feltstationens dagbog – 5. april 1991

Terje og undertegnede brugte morgenen og formiddagen i haven – Terje på lidt hyggeringmærkning (12 fugle i nettet – heraf 3 som havde ring på i forvejen), jeg gik i gang med en anden egoistisk aktivitet, nemlig at samle sammen på alt det træ, som ligger fældet efter skovfolkenes seneste motorsavsmassakre, og som det bare var meningen skulle ligge og rådne. Ialt bliver det til over 10 rummeter brænde helt gratis – bortset fra arbejdet med at samle det og fragte det hjem, selvfølgelig. Det kan godt være, at poppel ikke er det bedst egnede træ som brænde, men når man er en fattigrøv må man jo tage det hele med!…

Udover ringmærkningsfuglene – Blåmejse, Rødhals, Jernspurv, Solsort, Bogfinke, Gærdesmutte, Fuglekonge og Gulspurv var der også en Kærnebider her på Lynge, i naboens have, og 220 Sjaggere, som væltede indover.

I det fine aftenvejr var Terje en tur rundt om Bygholmengen og Bygholm Nord, hvor han bl.a. fik styr på Drummer og Rikser, 8 og 7 henholdsvis. Men det var ikke kun fint vejr til lyt, det var også fint se-vejr, så han kom hjem med mange andre gode obs., bl.a. 2 Havterner på Fjord Øst – de ”næst-første” efter den extremt-tidlige i marts. På fjorden også 70 Klyder og 1100 Kortnæbsgæs – sidstnævnte naturligvis på Fjordholmene. Der var 3 halsmærkede imellem, bl.a. 2 med [C] i nummeret, men de kunne ikke aflæses præcist. Og så var de 4 Bramgæs der også, inkl. det grimme hvidhovedede individ. I Glombak 5 efterhånden lidt overraskende Små Skalleslugere. Igen Vandrefalk på engen – dennegang en ungfugl. 175 Storspover gik til overnatning på Bygholmengen, og sammesteds sås en Rørhøne, årets første forårsobs. (-der var nogle vinter-iagttagelser i januar/februar).

På Ør. Landkanal blev 3 rådyr forskrækkede over det lange apparat på knallert, og til sidst skal jeg nævne Gråstrubet Lappedykker-skrig fra den nordlige, lille sø øst for Landkanalen – første gang vi konstaterer arten på denne efterhånden traditionelle lokalitet i år…