Efter den tørreste forsommer, jeg kan huske at have oplevet, markerer dagen idag afslutningen på en lang tørkeperiode. Siden klokken 10 i formiddags har det silet lige så stille det meste af tiden. Og vejrudsigten for den kommende tid fortæller, at vi nu går ind i en mere typisk juni-vejrtype med dagtemperaturer under 20 grader, vekslende skydække og vind fra vest-sektoren…
Der er nok mange, som synes at det er helt OK.
En lille runde til Bygholmengen gav lejlighed til at fotografere lidt fugle i regnvejr…
Knopsvane, Grågås, Skestork og Klyde i regnvejr, Bygholmengen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ligesom Klyden på billedet er der ved Midtsøen flere rugende rundtomkring, formentlig andet yngleforsøg. Også adskillige Havterner kan man se ligge og ruge. Og iøvrigt er det glædeligt, at der samtidig er flere Klyder, som har haft held med første yngleforsøg; unger i forskellige størrelser (de største næsten flyvefærdige) render rundt i Vestsøen.
Hættemåge i regnvejr, Selbjerg, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
En smule regnvejr forhindrer ikke Hættemågerne i at fouragere over kornmarkerne, nu blot noget lavere end man ser det i solskin.
Landsvale tager bad, Bygholmengen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Landsvale tager bad, Bygholmengen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Våd Landsvale, Bygholmengen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Landsvalerne som yngler ved naturcentret på Bygholmdæmningen benyttede lejligheden til at få soigneret fjerdragten.
Koloni af Hættemåger, Klyder, Havterner og Fjordterner, Østerild Fjord, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dkSilkehejrer, Skestorke, Knopsvaner og en Hættemåge, Arup Vejle, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Der er meget at kigge på fra Østerildtårnet for tiden – forleden var der tre Silkehejrer (stod spredt, og kun to kom med på billedet) og fire Skestorke på Arup-siden, og den lille ø i Østerild lige ud for tårnet huser i år en god koloni af Hættemåge, Klyde, Havterne og Fjordterne – som en Rørhøg fik på vingerne…
Som det har været tilfældet siden 2007, har firmaet ornit.dk haft ansvaret for et overvågningsprogram for et udvalg af Vejlernes ynglefugle. Overvågningen får økonomisk støtte fra Aage V. Jensen Naturfond, som ejer Vejlerne.
Overvågningen udføres for den institution, vi plejer at kalde DMU, men strukturændringer i universitetsverdenen gør, at vi i fremtiden skal vænne os til, at det hedder DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. Det føles endnu ikke helt mundret, men det kommer vel…
Hvert år publiceres en ynglefuglerapport med resultaterne af overvågningen. Det tilstræbes, at rapporten kommer “på gaden” samme år som den behandlede sæson, og i år lykkedes det! (-i modsætning til 2010-rapporten, der først udkom i juni i år).
Rapporten er tilgængelig for download her – stadig fra DMU’s hjemmeside!: Ynglefugle i Vejlerne 2011 som pdf-fil. Rapporten indgår i en ny serie af tekniske rapporter fra DCE, og har et farvebillede på forsiden! (i modsætning til DMU’s arbejdsrapporter, der udkom i sorthvid). Det er stadig sådan, at rapporterne ikke udgives på papir, men udelukkende i digitalt format.
Samtidig med udgivelsen har DCE lagt en presseomtale af rapporten på nettet. Her fokuseres på vandstandens betydning for ynglefuglenes succes, idet områdets ræve har lettere ved at komme frem til de ynglende fugle ved lav vandstand. Fra 2000 og nogle år frem var bestanden af ræve markant reduceret som følge af sygdommen skab, og netop i disse år ynglede arter som Klyde, Rødben og Vibe i stort antal.
Da overvågningen er “hængt op” på det nationale NOVANA-program, har der i 2011 været særlig fokus på arterne Plettet Rørvagtel, Trane og Sortterne. Der blev kortlagt i alt 13 territoriehævdende Plettet Rørvagtel, det største antal siden 2007. De fleste ankom i juli. Bestanden af Trane var på seks stedfaste par kortlagt ved gentagne lejligheder i løbet af ynglesæsonen. Det er den største bestand, som hidtil er registreret i Vejlerne. Der blev registreret 26-36 ynglepar af Sortterne i en koloni i Kogleakssøen. De fik i alt 11 flyvedygtige unger, et bedre resultat end i 2010, hvor ingen unger blev produceret.
Af øvrige markante udviklinger i 2011 kan nævnes, at Rørhøg og Rørdrum har taget meget vel imod naturgenopretningen i Tømmerby Fjord, hvor diget er udbedret og vandstanden markant forhøjet.
Skestork genindvandrede i 2011 til Vejlerne, og for første gang siden 1996 blev lokaliteten Melsig i Arup Vejle taget i anvendelse. Otte rugende fugle blev iagttaget fra land.
Kun 25 par Klyder og 24 par Havterner på Bygholmengen er en fortsættelse af tendensen fra 2010 med meget lave tal af disse kolonirugende arter, der er afhængige af en høj vandstand. Der var stort set ingen ynglesucces hos Klyde, og slet ingen hos Havterne.
Med 52 territorier af Engryle er der tale om en lille tilbagegang i forhold til 2010, mens en anden af engenes meget fåtallige arter, Brushøne, havde en lille fremgang til syv yngleurolige høner. Samme dag som denne tælling blev gennemført sidst i juni sås i alt 11 Brushaner på spillepladser, og sammen med dem yderligere tre høner (som nok næppe har nået at yngle i år; men kan være udtryk for mislykkede yngleforsøg). Det er en fremgang fra fem ynglehøner i 2010 til samme niveau som i 2008-2009, men i et længere perspektiv er bestandsniveauet meget lavt.
Stor Kobbersneppe ynglede i år med 116 par, 10 par flere end i 2010.
I afsnittet om driftsforhold omtales i år et hidtil upåagtet problem i Vejlerne: at ynglefugle kolliderer med hegnstrådene. Et konkret, fotodokumenteret tilfælde af en nyudfløjen Engryle med såret vinge kan formentlig tilskrives, at fuglen var fløjet ind i den hegnstråd, der krydser engen tæt på iagttagelsesstedet. På Tipperne, hvor man i en årrække har været opmærksom på dette problem, har man helt kunnet afhjælpe det ved at føre en hvid snor langs med hegnstråden (viklet om tråden). Rapporten anbefaler, at der også i Vejlerne indføres en form for afværgeforanstaltning for at minimere risikoen for kollisioner med hegnstråd i de vigtigste områder for engfugle.
I sommeren 2011 græssede 300 kreaturer på Bygholmengen, heraf 100 med kalve, hvilket giver en kapacitet svarende til 330-350 voksne kreaturer. Det kan konstateres, at det lave antal i kombination med en relativt kort græsningssæson har bevirket, at opvæksten af tagrør ikke har kunnet holdes nede, især på de fire nordligste parceller. En markant opvækst af tagrør her kan medvirke til en forringelse af forholdene for engfuglene i den kommende ynglesæson.
I øvrigt kan jeg kun opfordre til, at man selv læser rapporten og tilegner sig flere detaljer om, hvordan og hvorfor det er gået med ynglefuglene, som det er! God fornøjelse med læsningen!
Firmaet ornit.dk har de seneste år haft kontrakt med DMU om overvågning af de vigtigste af Vejlernes ynglefugle. Overvågningen får økonomisk støtte fra Aage V. Jensen Naturfond, som ejer Vejlerne.
Hvert år publiceres en ynglefuglerapport, som præsenterer resultaterne af overvågningen. Målsætningen er, at rapporten skal “på gaden” samme år som den behandlede sæson, men i tilfældet 2010-ynglefuglerapporten må vi desværre konstatere, at publiceringen er blevet meget forsinket. Det er lige før, at man kan kalde rapporten uaktuel, for den nye sæson 2011 er jo på nuværende tidspunkt godt i gang…
Nuvel, nu er rapporten ialfald tilgængelig. Den kan downloades her fra DMU’s hjemmeside: Ynglefugle i Vejlerne 2010 som pdf-fil. DMU’s arbejdsrapporter udgives ikke længere på papir, så man må til computeren, hvis man vil læse disse rapporter…
Læserne må selv studere publikationen for at få at vide i detaljer, hvordan det gik ynglefuglebestandene. Jeg kan dog kort summere, at der i 2010 især var fokus på Engryle, Brushøne og Sortterne. Der blev kortlagt 64 par Engryler, hvilket er det største antal siden 2003. Der blev endvidere kortlagt 5 yngleurolige Brushøner, hvilket er på niveau med de seneste år. Med 24-33 par steg Sortternerne en anelse i antal i forhold til 2009. Desværre fik de ingen unger på vingerne.
Desuden kan af markante udviklinger i 2010 nævnes, at Rørdrum-bestanden fik et alvorligt knæk efter isvinteren (fra 114 til 61 paukende fugle), og både Klyde og Havterne opgav stort set at yngle på Bygholmengen. For begge arter var der tale om det laveste niveau siden tællingernes start i 1978. Vandstanden var sidst på foråret ikke optimal for kolonirugende arter på Bygholmengen, men det kan næppe alene forklare den drastiske tilbagegang for disse arter. Det er måske nærliggende at antage, at isvinteren kan have fjernet en stor del af fødegrundlaget, invertebrater og småfisk?
Rapporten behandler særligt grundigt nogle af forholdene omkring Engryle‘s glædelige fremgang. Der blev fundet 34 territorier i maj og 38 i juni, hvoraf 12 var kortlagt også i maj. Det kan ikke udelukkes, at nogle af territorierne kortlagt i juni drejer sig om par, der er vandret med ungerne. Især er det parrene fra Bygholmengens sydligste parceller, der kun er blevet registreret på maj-tællingen, hvorimod der på de nordligste parceller er en overvægt af territorier, som først er registreret i juni. Det kunne antyde, at der sker en vandring mod nord med ungerne, ligesom det er kendt for Stor Kobbersneppe. Man må dog formode, at Engryle har noget sværere ved at vandre langt og krydse de mange kanaler med ungerne. Juni-tallet må under alle omstændigheder betragtes som et minimumstal, og delvist et udtryk for fugle med ynglesucces – alle yngleaktive fugle under kortlægningen i juni er nået langt i ynglecyklus. Og sammenlignes med de foregående år, er stigningen markant for både maj- og juni-tællingerne. Vejlerne (læs: Bygholmengen) er i disse år den eneste store ynglelokalitet for Engryle, hvor bestanden er stabil og endda udviser en lille fremgang, i en tid, hvor arten ellers går tilbage på stort set alle kendte lokaliteter.
Rapporten indeholder naturligvis også de sædvanlige afsnit om driftsforhold og vandstand, der jo som bekendt kan være ganske afgørende for ynglefuglenes muligheder. Her bemærkes især, at vandstanden i Bygholm Nord, på trods af at lokaliteten er omkranset af diger på alle sider, de seneste år er faldet betragteligt. Efter at Krapdiget blev retableret i 1994 måltes i årene 1997-2003 meget høje vandstande. Dette faldt sammen med de hidtil største bestande af en lang række rørskovstilknyttede arter, bl.a. Grågås, Rørdrum, Rørhøg og Vandrikse, som kulminerede i årene omkring og lige efter 2000. Også Sortterne, som har sin vigtigste yngleplads i Danmark i Kogleakssøen, en del af Bygholm Nord, er afhængig af en høj vandstand på ynglepladsen. I 2010 var vandstanden på lokaliteten tilbage på niveauet før Krapdigets retablering, og der sker tilsyneladende et fortsat fald. Der findes kun én reguleringsmulighed der kan påvirke vandstanden i Bygholm Nord, idet der ved Kogleakssøen findes et stem i diget mod Selbjerg Vejle. Det er konstateret, at dette stem igennem vinterhalvåret har stået åbent, men uvist, om det har nogen større effekt på vandstanden. Hvis ikke det skyldes udledning via dette stem, kan den stadigt lavere vandstand de seneste år skyldes, at Selbjergdiget gradvist nedbrydes ved, at vand fra Bygholm Nord løber over diget ind i Selbjerg Vejle, hvor diget er svagest. Når digekronen flere steder nedbrydes, kan bassinet holde på mindre vand. Det er formentlig nødvendigt at forstærke diget for at sikre, at der fortsat holdes en høj vandstand i rørskoven i Bygholm Vejle nord for Krapdiget, og dermed gives betingelser for store bestande af rørskovsfugle (og Sortterner) – det er ialfald rapportens anbefaling. Hvis en passende høj vandstand skal opretholdes må stemmet i diget enten fjernes helt eller administreres konservativt, så det f.eks. kun åbnes hvis de målte vandstandsværdier overstiger værdierne, der blev målt i 1997-2003.
DMU’s arbejdsrapport-serie har sorthvide omslag, så Henriks flotte sortternefoto fremstår desværre lidt farveløst…
På trods af den lange forsinkelse ønsker jeg god fornøjelse med læsningen!
Jeg husker dengang, da vi observatører kunne falde i svime over flokke på 40-50-60 Knarænder. De tider er forbi!
På totaltællingen af de Østlige Vejler, jeg foretog igår (som led i ornit.dk’s tællinger for DMU), var der igen-igen rekord af arten i Vejlerne, idet jeg fik talt ikke færre end 574 Knarænder. Der var flere Knarænder end Gråænder (428)!!
For to år siden var der suveræn rekord af Knarænder med 338 eksemplarer – så vil jeg udnævne gårsdagens obs. til sublim rekord!…
Man kan sige, at det er lidt tilfældigt, at jeg nåede op på så højt et tal. Om morgenen havde jeg tilsammen talt 345 Knarænder i Kogleaks og Han Vejle, men da jeg igen besøgte lokaliteten midt på eftermiddagen, fik en Rørhøg over Kogleaks skræmt samtlige ænder ud på vandfladen i Han – og nu kunne tælles ikke færre end 505 fugle – uden sammenligning den største enkeltflok af arten i Nordjylland nogensinde.
Ellers var det mest Glombak, der markerede sig, med 52 individer af arten.
Og hvad angår svømmeænder i øvrigt var det meget tyndt, især for Bygholmengens vedkommende – hvilket ikke er svært at forklare, den lave vandstand taget i betragtning. Jeg kan ikke huske at have set Bygholmengen så tør på dette tidspunkt. Og det er jo ikke fordi vi har manglet nedbør den sidste måneds tid! Der var således flere Skeænder i forgårs i Tømmerby Fjord end i går i hele de Østlige Vejler.
Nå, men derudover bød min tælling på bl.a. en enkelt Sølvhejre, gammel Havørn på engen, godt 1000 Kortnæbsgæs samt 51 Sortklirer, der fouragerede kollektivt i “BNA” og “BNB” (områder nord for Krapdiget i Bygholm Vejle).
Endelig var der – og ikke noget bemærkelsesværdigt i det – 3 Vandrefalke i Bygholm Vejle (den ene ved højspændingsledningerne, de to andre på engen). Altså ikke nogen Jagtfalk til mig idag. Men jeg vil dog alligevel godt give den ene af mine Vandrefalke en lille kommentar med på vejen. Det var en ungfugl, som havde helt lys ustribet isse og en markant “banditmaske” med en tynd skægstribe, der gik ned som et krumt komma fortil. Ansigtstegningen mindede ikke så lidt om en Aftenfalk (!), hvilket den markant skællede brune ryg også gjorde. Og der var en markant kontrast mellem ryggen og meget mørke (sorte?) svingfjer – noget jeg ikke synes jeg ellers har set hos unge Vandrefalke. Jeg så den desværre kun fra ryggen. Jeg har tastet den ind som Vandrefalk, men måske skulle det snarere være “storfalk” sp.? Kan der være noget hybrid-pis involveret? Under alle omstændigheder vil jeg opfordre til at holde øje med fuglen!
Til sidst vil jeg nævne et lille influx af Havterne, ialt 5 fugle på tællingen (og en enkelt Fjordterne). På september-totaltællingen havde jeg ikke en eneste terne i Vejlerne, så det er et tydeligt sent influx – og så er det vel lidt overraskende, at det er Hav- og ikke Fjordterner… Men vi så jo noget lidt tilsvarende for et par år siden (-og sidste år kan jeg se på DOFbasen, dog i mindre målestok). I feltstationens tid var de seneste observationer næsten altid i august (eller enkelte år indtil første uge af september). Kun ganske få gange (under en håndfuld) har der i feltstationsperioden været set Havterner i oktober.
Måske skulle jeg lige tilføje: Vi ornitologer er jo ofte meget fokuserede på tal, rekorder, datoer osv. – og det er faktisk fascinerende. MEN det betyder ikke, at vi ikke nødvendigvis er blinde for mere “bløde” værdier. Så jeg vil lige tilføje, at det OGSÅ har en anden dimension at se så mange Knarænder ligge spredt over Han Vejles vandflade, efter at de er blevet skræmt derover af en Rørhøg: det er nogle fantastisk fine fugle, og meget livlige, megen indbyrdes snakken, ævlen og kævlen, små nabostridigheder på skrømt osv. De har sådan et sjovt udtryk, når de “næbbes”, og overnæbbet bøjer op i en bue. Jo bedre jeg lærer Knaranden at kende, jo mere holder jeg af den. Og så er det jo fantastisk, at den er gået fra at være halvsjælden til at være så talrig!…
For første gang i år kunne totaltællingen opdeles på tre ruter, LÆKKERT! Og når det så også er fint fugletællevejr er det jo herligt at være på total og have tid til at NYDE fuglene! Det blev oven i købet en firemandstotal idag, idet Terje havde Børge med på sin midtrute. Jeg tog mig af vesten og Palle fik så østruten. Det er utrolig rart, når vi nu får forstærkning i yngletiden, at det er en mand, som er inde i alle optællingsrutinerne i forvejen – vi får garanteret lige så meget (eller mere!) glæde af Palle i år som vi havde af to militærnægtere tilsammen sidste år…
Men nu til arterne og tallene, som der var mange og store af!: De yndige Sorthalsede Lappedykkere er vokset i antal til 6 i Han og 4 i Glombak, svarende til 5 par ialt – men det er nu ikke sikkert, at man skal lægge for meget i det, det er jo før set, at der er kommet et influx af fugle her sidst i april, som senere er forduftet igen. Der er ialfald ikke meget hættemågekoloni tilbage nogen af stederne! Træk-svømmeænderne falder nu mærkbart i antal, til 705 Pibeænder, 2045 Krik– og 55 Spidsænder, og af yngle-svømmeænderne sås 61 Skeænder, 12 Knar– (Bygholmengen) og sølle 2 Atlingænder (i Lønnerup) – det er virkeligt ikke et Atling-år i år! For to år siden havde vi 45 Atlinger på en total på dette tidspunkt! Det er stadig for tidligt at kortlægge Skeænderne, som ligger i flokke endnu (bl.a. 18 i Kogleaks), men Gråænderne blev selvfølgelig kortlagt idag, selvom det føles omsonst… Dykænder gider jeg som sædvanligt ikke fortælle om, bortset fra, at det snart er slut med Store Skalleslugere – kun 10 sås idag. En anden ”slut-art” er Sangsvane, som der sås 1 af – en immatur ved Lund, formentlig syg eller skadet eller aparte. Sædgæssene er tilsyneladende også helt slut – ikke en eneste var der idag, mens vi stadig har nogen tid tilbage sammen med de Kortnæbbede – hele 1883 blev det til idag, vist det største antal hidtil i år. De sås ved Tømmerby (72), Bygholmengen (454, kom fra Th. Fjordholme om morgenen), Vesløs/Arup (797) og Hovsør Røn (560). Imellem dem var 2 Blisgæs – én på Bygholm og én Hovsør. De sidste gæs var de 4 Bramgæs (inkl. den hvidhovedede, som Palle mener er en hybrid) på Bygholm.
På vadefuglefronten er det jo især Hjejler og Brushøns, som ses i markante store flokke for tiden; der burde også være en masse Alm. Ryler, men dem fandt vi ganske få af. Til gengæld altså virkeligt mange af de to andre arter – 3485 Hjejler (Palle havde dog flere alene på Fjordholmtaxen igår), flest i Arup, 2130 – og 2205 Brushøns, med majoriteten i Lønnerup, hvor (hold fast!) 1560 (!) Brushoveder myldrede rundt på vadefladen mellem måger, Viber, Krikænder, Blishøns, Klyder osv. i én stor forvirring. Jeg vil ikke lægge hovedet på blokken, men jeg tror, at det er den største flok Brushøns, jeg har set på ét sted – flot var det ialfald. Jeg checkede 200 af dem igennem, og af dem var 182 hanner og 18 hunner – altså stadig under 10% høner. En anden af de talstærke vadefugle er Klyden, som der var 316 af på Bygholmengen – ellers mindre tal mange steder rundtomkring. Af de mere fåtallige vadere var der 4 Hvidklirer, 1 Svaleklire, 2 Småspover og årets første 2 Mudderklirer. Der er kommet en masse Havterner, 108 ialt, flest langs Bygholmdæmningen (87), og så sad de første 2 Fjordterner på bundgarn i Arup Vejle og så hjemmevante ud.
Så mangler jeg kun spurvefugle, og dér må man sige, at det helt store tiltræk stadig la’r vente på sig – men der er dog kommet et lille ”boom” af Løvsangere og Landsvaler, henholdsvis 30 og 12. Også lidt spredte Ringdrosler på utraditionelle steder, ialt 7. Og så kom de Gule Vipstjerter endelig, 2 v. Krap og 1 Arupdæmningen. Men endnu ingen Gærdesanger – vi skal bruge noget SØNDENVIND snart! Til natten var Terje og broren ude på en lyttetur, og årets 2. Savis. summede løs fra den sædvanlige post ved Finns Krat – jeg tror vore Savisangere er de samme fugle som vender tilbage år efter år! Og så nævner Palle, at han så 2 Skægmejser, men det er jo en ren trivialitet efterhånden – f.eks. nævnte jeg da ikke, at jeg havde 3 på Selbjegtaxen igår!… SLUTNU!
Jeg satte Palle af ved Aggersund kl. 6, midt i en tæt tågebanke, hvilket naturligvis var ret frustrerende, men vi havde hele tiden på fornemmelsen, at den ville lette og solen bryde igennem. Det blev dog til adskillige smøger og kopper kaffe uden lysning, så han startede ud på taxen ved 8-tiden, selvom han stadig intet kunne se – først ved starten af den ”gamle” del af Fjordholmtaxen klarede det op.
Så betød det mindre med den ringe sigt på min SELBJERGtax – ja faktisk kunne man godt se det som en fordel, fordi man så slap for at notere alle de hysterisk skrigende Grågæs. Dvs. jeg noterede dog, ”hvor mange jeg syntes det lød som”, men dét tal er naturligvis usikkert og sikkert alt for lille – først fra piletræet kunne jeg tælle dyrene, og jeg fik kun noteret 105 fugle i BNR, mod det 2-3-dobbelte på de sidste par Sel-taxer. Men ellers var det en meget hyggelig tax, med godt med gang i Drummerne, knapt så meget i Rørspurvene – sikkert fordi det stadig var koldt, rim i rørene… Jeg havde regnet med at høre en Sivs-dyttelyt, men må nok vente med det et par dage endnu.
Knopsvanen [HY75] lå og så ud som en han, der har en hun liggende og ruge inde i rørene – meget på vagt! – og så var der en Bramgås, som opholdt sig sammen med nogle af de koleriske Grågæs – dét så mærkeligt ud, en rørskovssø er et meget u-Bramgåseagtigt sted! Men det er jo nok samme aberrante individ, der har huseret her de seneste år. Taxens fedeste oplevelser kom oppe omkring Læssø/Kogleaks. Først var der 3 Rørdrummer, der kom flyvende efter hinanden, langt nede fra midten af BNR, tydeligvis 2 hanner efter en hun – der er faktisk temmelig stor størrelsesforskel! De endte med at cirkle trekvart omgang lige over hovedet på mig, højlydt gokkende – men det var vist mest hunnen, der sagde lyde. Til sidst spredtes de og fløj hver til sit – det virkede næsten, som om det hele bare var en opvisning til ære for mig. Under hele seancen var der masser af gang i paukeriet fra de nærmeste paukeposter, ligesom under de obs. af ”gruppeflyvninger”, vi gjorde sidste år. Men Cramp & Simmons fortæller også, at de fugle der deltager i disse ”gruppeflyvninger” kan komme fra territorier op til 5 km fra hinanden. Lige efter så jeg en fugl jeg aldrig har set før – en HVID VÆRLING med sortbrune tegninger på struben, issen, nakken, vingespidserne, ryggen og halen – det har jo nok været en albinistisk Rørspurv (fuglen opholdt sig sammen med Rørspurve, og havde samme størrelse og kropsform), men tegningerne mindede overhovedet ikke om Rørspurve-tegninger. Og så sluttede jeg af med at skræmme Vandrefalken (den gamle fugl) op fra sin overnatningsmast i Kogleaks – den sad der igen om eftermiddagen.
Palle kom hjem fra sin FJORDHOLMtax og havde set en masse fugle, men var ærgerlig over at han ikke kom ud på Borreholm (på grund af tågen i morges), så da han havde fået frokost startede han Toyota’en igen og kørte mod Aggersund for at få denne manglende del af taxen med. Det var nu ikke så meget han var gået glip af derude, mest selvfølgelig Stormmågerne, som han kunne tælle 1400 af, 40 Havterner (ialt for taxen 85), og så var Pibeandetallet skrumpet til 150 på Borreholm (over 600 sidst). Der var mange redeskrab af Stormmåger, og han fandt én Sølvmågerede med 1 æg i. Ellers blev det ikke til de store fuglemængder på fjorden, selvom der godt nok var perfekt vadefugle-vandstand, men der var mange arter, bl.a. (nye årsarter) Lille Regnspove 2 og Strandhjejle 2. Andre vadefugle: 95 Rødben (halvdelen på engene, halvdelen på fjorden), 110 Storspover, 50 Præstekraver, 35 Ryler – ikke imponerende – men så var der en flok på 3900 Hjejler (mange!) der lettede som en tæt sky inde fra den sydlige del af Sletten og fløj østover – han troede første det var Stære!!… 2 Splitterner kom også i notesbogen – det er først anden gang i år. Men det næsten mest hyggelige var, at der stadig var Bjerglærker ved Langholm, 14 styks idag – dem har vi haft megen glæde af det forløbne vinterhalvår! – og så var der 2 Laplandsværlinger, den ene en flot han i yngledragt, som kunne nydes på få meters afstand! Det var faktisk første obs. af Lapværling i 1991, det er en af de arter som svinger utroligt meget i sin forekomst fra år til år… Der var ingen Knortegæs på Borreholm eller Skarver i kolonien idag.
Til aften ankom Terje med sin bror Børge fra Kbh., og de var lige en tur ved Han for at checke Savisummeren, der selvfølgelig var på plads – ny art til brormand!
Begge observatørerne var fraværende, begge holdt weekend i kæresternes selskab. Så Bjarne, Inge Marie og Frimer passede stationen. Der blev også set lidt på fugle rundtomkring, bl.a. hele 142 Rødben på vaden langs Bygholmdæmningen, og sammesteds var der nu kommet et ryk Havterner, 30 styks. Ved Lund (200 m oppe ad Ellidsbølvej, så det kommer lige akkurat med på LUN +) sås 3 Ringdrosler og årets første 2 Stenpikkere her i Vejlerne, men de har jo været i landet længe. Helge indrapporterer 2 Rørdrummer, som fløj rundt efter hinanden over Firkanten i 10 minutter, samt 5 Atlingænder også fra Tømmerby. Over Selbjerg var der en sværm på (meget skønsmæssigt anslået) 10.000 Stære til aften, og da undertegnede og Mie var ved Kogleaks for at sætte en knallert til Sel-taxen i morgen, sang Savisummeren uafbrudt på livet løs – den kommer nu nok til at vente et stykke tid, inden der dukker en mage op til den…
Terje og undertegnede brugte morgenen og formiddagen i haven – Terje på lidt hyggeringmærkning (12 fugle i nettet – heraf 3 som havde ring på i forvejen), jeg gik i gang med en anden egoistisk aktivitet, nemlig at samle sammen på alt det træ, som ligger fældet efter skovfolkenes seneste motorsavsmassakre, og som det bare var meningen skulle ligge og rådne. Ialt bliver det til over 10 rummeter brænde helt gratis – bortset fra arbejdet med at samle det og fragte det hjem, selvfølgelig. Det kan godt være, at poppel ikke er det bedst egnede træ som brænde, men når man er en fattigrøv må man jo tage det hele med!…
Udover ringmærkningsfuglene – Blåmejse, Rødhals, Jernspurv, Solsort, Bogfinke, Gærdesmutte, Fuglekonge og Gulspurv var der også en Kærnebider her på Lynge, i naboens have, og 220 Sjaggere, som væltede indover.
I det fine aftenvejr var Terje en tur rundt om Bygholmengen og Bygholm Nord, hvor han bl.a. fik styr på Drummer og Rikser, 8 og 7 henholdsvis. Men det var ikke kun fint vejr til lyt, det var også fint se-vejr, så han kom hjem med mange andre gode obs., bl.a. 2 Havterner på Fjord Øst – de ”næst-første” efter den extremt-tidlige i marts. På fjorden også 70 Klyder og 1100 Kortnæbsgæs – sidstnævnte naturligvis på Fjordholmene. Der var 3 halsmærkede imellem, bl.a. 2 med [C] i nummeret, men de kunne ikke aflæses præcist. Og så var de 4 Bramgæs der også, inkl. det grimme hvidhovedede individ. I Glombak 5 efterhånden lidt overraskende Små Skalleslugere. Igen Vandrefalk på engen – dennegang en ungfugl. 175 Storspover gik til overnatning på Bygholmengen, og sammesteds sås en Rørhøne, årets første forårsobs. (-der var nogle vinter-iagttagelser i januar/februar).
På Ør. Landkanal blev 3 rådyr forskrækkede over det lange apparat på knallert, og til sidst skal jeg nævne Gråstrubet Lappedykker-skrig fra den nordlige, lille sø øst for Landkanalen – første gang vi konstaterer arten på denne efterhånden traditionelle lokalitet i år…
