blisgås – Vejlerornitten

Den østlige trækvej (Kortnæbbede Gæs i Sverige)

I løbet af de efterhånden mange år, jeg har været med til at følge bestanden af Kortnæbbet Gås, har de gang på gang overrasket ved at finde på noget nyt. Nok er gæs i udpræget grad traditionalister, som netop vender tilbage til de samme rastepladser år efter år. Men der må også være en vis procentdel eventyrlystne blandt dem, som fortropper når nye rastepladser – og ligefrem trækveje – bliver fundet. For mange år siden var den gængse opfattelse, at de trak direkte mellem de vestjyske rastepladser og ynglepladserne på Svalbard. Jeg har tidligere berettet om det “nye” rasteområde i Trøndelag i Norge, kendt gennem de seneste godt 20 år – [se indlægget her] – som jeg har besøgt om foråret 2017, -18 og -19. Det er gået stærkt, og nu står langt hovedparten af bestanden deroppe ved Trondheim-fjorden sidste halvdel af april og første halvdel af maj.

Det nyeste er, at en østlig trækvej gennem Finland (om foråret) og Mellemsverige (mest efterår) i løbet af de sidste ca. fem år er vokset frem. Tidligere var Kortnæbbet Gås i Sverige en sjælden fugl. Det begyndte med nogle få blandt de store flokke af Sædgæs ved de traditionelle gåserastepladser, fuglesøerne Kvismaren og Tysslingen nær Örebro i landskabet Närke, og landbrugsområderne omkring søerne. Der foreligger ikke så mange store tællinger, men det var åbenbart ud fra rapporter om halsmærkede gæs, at der måtte være mange hundrede fugle involveret. Fænomenet har været hastigt stigende, og skal nu tælles i tusinder.

Da jeg blev bedt om for Aarhus Universitet at tage derover og gøre en ekstra indsats med halsringsaflæsning den sidste uge af oktober, var jeg ikke sen til at sige ja til tilbuddet. Og det har været interessant igen at opleve den kendte art i nye sammenhænge og nye landskaber. Her følger lidt fotos og indtryk fra turen.

Kortnæbbet Gås, Sædgås m.fl., Tysslingen, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det var spektakulært at se de tusindtallige gåseflokke i de flotte landskaber. Jeg nåede op på ialt ca. 3100 Kortnæbbede (2300 overnattende i Tysslingen og 800 i Kvismaren). Sædgæssene gjorde jeg ikke forsøg på at få et samlet overblik over, men der var op til over 5500 i de største flokke jeg så. Og så var der andre gåsearter indblandet, Grågås, Blisgås, Bramgås og Canadagås.

Lyse Kortnæbbet Gås og mørke Sædgås, nær Närkes Kil N for Tysslingen, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Sangsvane, Kortnæbbet Gås og Sædgås i typisk landskab nær Närkes Kil N for Tysslingen, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Kortnæbbet Gås på morgenudflyvning fra Tysslingen, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Havørn flyver samme vej som gæssene, Tysslingen, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Del af en flok på 5650 Sædgæs, Ålsta ved Sannahed, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk. — Del af en flok på 5650 Sædgås, Ålsta ved Sannahed, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Sædgås og Blisgås, Ålsta ved Sannahed, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Udover gæs byder Sverige jo altid på mange andre oplevelser…

Trane, rådyr m.m., Vallersta, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk. — Trane, Rådyr m.m., Vallersta, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg var overrasket over at der stadig rastede mange Traner i landbrugslandet, bl.a. over 1100 i én flok i starten af ugen. Det har været et relativt mildt efterår, men sidste uge af oktober bød på dage med nattefrost og stille højtryksvejr, så jeg går ud fra at en stor del af dem stak sydpå i løbet af ugen…

Elg, Egersta ved Tysslingen, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Kan det blive mere svensk end en Elg med disse omgivelser? Der var i øvrigt mange marker med vinterraps, som jeg ikke så gæssene spise af – men et par unge usky Elge syntes at det var fortrinlig føde… De andre pattedyr på turen, Rådyr og Ræv, er det jo ikke fordi jeg ikke omgås til dagligt herhjemme – der var blot mange flere af dem, og de virkede mindre bange for mennesker end jeg er vant til.

Øjenkontakt med våd Ræv ved Kvismaren, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Til sidst turens bonus, en Høgeugle som valgte at slå sig ned få km fra hvor jeg boede…

Høgeugle, Venan, Rynningeviken ved Örebro, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Flere fotos fra Sveriges-turen kan ses i galleriet her.

En “rigtig” Rødhalset Gås!

I Lille Vildmose huserer for tiden en smuk Rødhalset Gås, og da jeg i forrige uge var derovre i anden anledning, skulle der da lige kastes et blik på fuglen.

Jeg havde på forhånd egentlig tænkt, at det nok var en af de sædvanlige fugle, der færdes sammen med Bramgæs. Den befandt sig dog i en stor blandet flok, hvor der ganske vist var nogle få Bramgæs, men flokken bestod mest af Sædgæs (Tajgasædgæs, 1090) og Blisgæs (130) – og den Rødhalsede holdt sig mest sammen med de to arter.

Rødhalset Gås, Sædgås og Blisgås, Lille Vildmose, februar 2019. Foto: Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk. — Rødhalset Gås, Tajgasædgås og Blisgås, Lille Vildmose, februar 2019. Foto: Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Nu har jeg set mange Rødhalsede Gæs i Danmark (og tidligere skrevet om én af dem her på bloggen: Miss Gås), og jeg har da også mentalt “krydset” arten på min Danmarksliste, men som med så mange andre andefugle, der er populære i fangenskab, har der jo altid været en nagende tvivl – ER det nu en vild fugl?

Det er for så vidt ikke særligt usandsynligt, at en vildfaren Rødhalset Gås i naturen får kontakt med en flok Bramgæs (og mange af dem, der bliver set her i Danmark kan sagtens være vilde og autentiske), men jeg må indrømme, efter selv at have oplevet arten på overvintring i Rumænien, at det giver en god mavefornemmelse at se en fugl i selskab med Blisgæs – i Rumænien og Bulgarien, hvor hovedparten af bestanden overvintrer, er det netop ofte i blandede flokke Rødhalset Gås/Blisgås. Så jeg vil vurdere, at denne fugl er en af de mest oplagte kandidater til at være “rigtig” af de mange jeg har set i DK.

Fuglen i Lille Vildmose bragte altså lige hukommelsen en tur tilbage ad “Memory Lane”, og jeg har i tankerne genoplevet de minderige dage ved Sortehavet, hvor vi – en bande unge knægte – i 1981 længe før murens fald trodsede vinterkulde og et generelt ugæstfrit land med sort pengeveksling, kallunsuppe som det kulinariske lavpunkt osv. – og til gengæld fik ornitologisk forløsning, da drømmene om hundredtallige flokke af små lækre rødbrune gæs materialiserede sig i virkeligheden. Det var en meget speciel oplevelse, ikke mindst fordi det var en virkelig pioner-tur – mig bekendt havde ialfald ingen andre danskere prøvet noget lignende på det tidspunkt.

Det er jo det, sjælde fugle mange gange kan: de leder tankerne hen på oplevelser man har haft med dem på ganske andre breddegrader. De fleste “sjældne” fugle er nemlig ganske almindelige, hvis man bevæger sig hen til deres regelmæssige opholdssteder. Som tidligere fortalt her på bloggen, så kom der efter vores legendariske Rumæniens-tur en artikel ud af det, Lars Abrahamsens Vinterdage ved Donau – i Fugle hæfte 1983-1, side 28-29, med fine illustrationer af Jens Frimer – som jeg kan henvise til, hvis nogen skulle have lyst til at vide mere om de steder, hvor Rødhalset Gås er almindelig. Og iøvrigt så er der jo i dag MASSER af yderligere billeder (og videoer) tilgængelige – prøv bare at google Red-breasted Goose + Romania + Bulgaria! Så vil I bl.a. støde på fotos som dette: [klik her] fra en engelsk fuglerejse-udbyder – ganske enkelt et fantastisk foto!

Fra feltstationens dagbog – 2. november 1998

Stille og kold nat, og det var første morgen i år med udbredt rim og tyndis på vandfladerne. Solen var på himlen hele dagen. Det stille vejr holdt sig, men der blæste dog en lille østlig brise om eftermiddagen – og den var kold!

Med det vejr ville det have været en forbrydelse ikke at tage på tælling, så selvom det var førstedagen, fik vi totalen i hus i dag. Det var koldt for fingre, tæer og andre ekstremiteter, men det var alligevel en fornøjelse!

Fordelingen i dag var Thomas på Vestruten, undertegnede på Øst. Dertil kom lidt supplerende obs. fra Haaning’s og Albert. Der var meget tællearbejde på Østruten, men ikke mange fugle i de Vestlige Vejler for tiden. Vandstanden er faldet en hel del i randområderne, men stadig høj. Og den er faldet meget på fjorden, men der er den også stadig pænt høj!

Tallene blev bl.a. sådan noget som 5 Blisgæs på Bygholmengen (er set tidligere), 1796 Grågæs (mange så sent), 11202 Pibeænder (9930 på Bygholmengen!!), 4033 Krik-, 3499 Grå-, 15 Spids– og 275 Skeænder. Alle Skeænderne på den oversvømmede, vestlige del af Bygholmengen – det er årets maximumstælling, og det er sent! Til gengæld er der som det har været tilfældet hele efteråret stort set ingen dykænder til stede i Vejlerne. Dog lidt i den “sjove” kategori: 3 Bjergænder, 1 Havlit og 1 Sortand på Bygholmengen.
I dag var der flere Viber end Hjejler, 2887 mod 2130. Bl.a. hele 1270 Viber på Bygholmengen; de fyldte godt i landskabet! Sortklirerne, som vi har haft mange af i hele oktober, fortsætter med at hænge ved; 19 styks sås i dag.
Dagens sjovere iagttagelser var en Mosehornugle på Holmkær (Albert) samt en Stor Flagspætte, jeg så forlade Krap-krattet langs diget mod øst. Da den nåede Bos Buske, og der ikke var flere buske at lande i, tog den højde og forsvandt videre i en stik østlig retning – idet den dog holdt sig over Krapdiget, så den var sikker på, at der var noget at lande på, hvis den skulle blive træt…

Fra feltstationens dagbog – 28. december 1991

Terjes sidste total, Jørgen Peters sidste total, årets sidste total blev afviklet på denne vejrmæssigt ikke alt for optimale dag – men vi fik alligevel faktisk en helt fin total i hus, havde fornemmelsen af at have rimeligt godt styr på fuglene. Det var Terje der var vestpå idag, undertegnede stod for østruten. Denne gang blev begge ruter gennemkørt på knallert.

Der var nu ikke de store overraskende oplevelser derude, hverken arts- eller antalsmæssigt, så total-gennemgangen bliver ret kort og summarisk: Lille Lappedykker 4 i Lønnerup, og fra samme “rørlusker”-kategori, selvom de slægtsmæssigt ligger langt fra hinanden, en Rørhøne i Storåen. Det er åbenbart blevet regelmæssigt med vinter-høns de sidste par år. Svømmeænderne talte vi i følgende antal: Krikand 267, Gråand 2811, Pibeand 2380 og Spidsand 1 enkelt – det ligner meget de sidste par totaler, og “hovedpuljen” befinder sig stadig på Bygholmengen. Der er vist ret mange Gravænder, årstiden taget i betragtning, 135 med de 120 på Bygholm. Troldænderne var for alvor rykket sammen i Østerild, hvor Terje fik talt ikke færre end 753 fra de forskellige nye obs.-punkter, vi har måttet tage i brug efter “tabet” af bilkirkegården. Taffelænderne som sædvanligt langt mere fåtallige, og mere spredte – flest af dem østpå, ialt 120. Og det er også helt normalt, at flest Store Skalleslugere ligger i Tømmerby, idag 450 – derudover spredt sølle 18. Det er pudsigt, som de forskellige dykandearter har hver deres foretrukne tilholdssteder. De af dem, der er så få, at man lægger mere mærke til dem er Lille Skallesluger (7), og så én af hver af Sortand og Bjergand.

Fire gåsearter var i området idag; 51 overvintrende Grågæs (Lund-flokken manglede idag), 432 Sædgæs, lidt overraskende 11 Blisgæs ved Bruuns Hul (efter at de har været væk et stykke tid) – og så var der kommet jule-Kortnæbbede, ialt 309, et markant tiltræk. 100 på Bygengen, 40 Arup og 150 Læsvig, og så en flok på 19, som fløj lidt frem og tilbage over Hannæs, så at vi begge fik dem at se, ved henholdsvis Glombak og Arup. Der var pænt mange Sangsvaner, men det er jo meget normalt, mere bemærkelsesværdigt er det, at Pibesvaneflokken i Revlsbuske er vokset til 150. Rovfuglene var der ikke iøjnefaldende mange af idag, kun 22 Musvåger, 13 Blå Kærhøge, 4 Tårnfalke og 3 Spurvehøge – 4 arter, tyndt! Dog fortjener 5 Kærhøge tæt sammen efter overnatning i Glombak (sydøst for Krap) at nævnes.

Det er ikke just årstiden for vadefugle; 32 Viber, 35 Rødben og en enkelt ensom Ryle var alt. Fra resten af sumskemaet (skrigefugle, spætter og videre) er der denne gang ikke meget af fremhæve, kun Isfuglen, der fløj ud under centralslusen, 4 Sanglærker ved Arup (åbenbart en lille overvintrende flok dér) og så den kendte Læsvig-Misteldrossel.

Fra feltstationens dagbog – 9. december 1991

Det var noget mørkt vejr at være ude i, og koldt, men det var ikke sådan at vejret satte nogle begrænsninger i mulighederne for at tælle fugle, så det var sådan set en udmærket total. Den havde blot været forbundet med større nydelse, hvis det havde været en lille smule lysere vejrstemning…

Fugle var der for så vidt nok af, men man mærker alligevel tydeligt, at det er ved at være vinter. Den smule frost vi fik i denne omgang (torsdag-fredag-lørdag) har dog ikke været nok til at skræmme alle fuglene væk – der var stort set ingen is på vandfladerne, kun lidt “pjatis” i kanterne rundtomkring. Og f.eks. Rørdrummerne er her endnu – i det mindste én, som kom flyvende fra Glombak, da jeg nåede Krap i morges. Lappedykkerne ser dog ud til at være skredet for i år… Den sædvanlige opremsning af andetal lyder denne gang på 582 Krikænder, 1909 Grå-, 527 Pibe– og 12 Spidsænder, for nu at starte med svømmeænderne. Der “mangler” 300 Krik- og Pibeænder og 1000 Gråænder i forhold til sidste total, men vi fandt flere Spidsænder denne gang. I dykandeafdelingen så det således ud: Taffeland 275 (halvdelen Glombak, resten i Østerild og Lønnerup), Troldand 543 (4/5 i Østerild, Vejlernes eneste rigtig gode Troldande-lokalitet) og Bjergand kun 1 (én) denne gang (sidst fandt vi 16). Hvinænderne, ialt ca. 600 (597 talt), ligger langt mere spredt på en masse delområder, men dog med de største fourageringsflokke på Fjord Vest (160) og i Lønnerup (270). De tre Skallesluger-arter fandtes med henholdsvis 13 Små (-så er vi næsten oppe på sidste vinters stabile antal, 14), 23 Toppede og 480 af de Store – denne gang var de ikke at finde i Tømmerby (kun 20), derimod lå der en stor flok i Arup (380) og en mindre i Lund (60) plus lidt spredte. Terje havde problemer med at holde styr på dem, da de fløj meget omkring i de Vestlige Vejler. Men det er stadig Han Vejle, der huser de mest “afvigende” dykandearter; her lå stadig både Havlit og Sortand – én af hver.

Det ser ud til, at Blisgås-influxet er overstået og forbi, jeg kunne ialfald ingen finde idag, men der er stadig 39 Grågæs i området (21 Lund) og en ordentlig bande Sædgæs – 145 på Bygholmengen og 731 i de Vestlige Vejler, fordelt på Arup og Læsvig – der var ingen ved Tovsig idag. Også rigtig mange Sangsvaner er at finde i Vejlerne nu, 660 – de præger lydbilledet! Der var store koncentrationer på Bygholmengen og Lønnerup, henholdsvis 195 og 240, og iøvrigt mindre flokke på stort set alle lokaliteter. Pibesvaner ses i øjeblikket næsten ikke, kun 16 kunne vi finde. Sidst var der 2 i Midtsøen på Bygholmeren – i dag kun en enlig! Blishønsene er rigtigt ved at rykke på fjorden, ved Lønnerup lå der 320 udenfor dæmningen, 460 inde i Lønnerup Fjord – der plejer at være over 1000 i vildtreservatet.

Musvåge-totaltallet ligger gerne på en godt 30 stykker – sidst 32, i dag 31 – de var blot helt anderledes fordelt denne gang. Der var meget få af de Blå (måske p.g.a. den relativt dårlige sigt), og andet rovtøj der blev noteret var en Fjeldvåge (Fjeldvågen) ved Arup, hele 7 Tårnfalke og 4 Spurvehøge – foruden en død fugl fra Vesløs (ved Storkereden) som blev indleveret på stationen til aften -den bar ring nr. 6221895 og var selvfølgelig mærket hér på stedet – det var Alberts den første fra den 1. oktober, som han havde mange minder om… Nu befinder den sig i vores fryser.

4 af de “hårde” vadefuglearter er her endnu: 70 Viber, 4 Strandhjejler, 78 Rødben og 32 Ryler. Ingen “Alm.” Hjejler denne gang. En tæt flok på 33 Viber stod på vaden ved Fjordholmene og så meget rastløse og træk-urolige ud – de vil nok til at forlade os snart nu.

Spurvefuglene fylder godt i landskabet og i sumskemaet, mange arter og mange flokfugle – kun udpluk nævnes: 15 Råger Lønnerup, ialt 164 Grønirisker, 288 Bogfinker (200 i én flok ved Lund), 80 Kvækerfinker i ren flok Læsvig, 227 Bomlærker (120 Lønnerup), 213 Gulspurve (bl.a. 40 i Ør. Landkanal-pilebuskene BNR, 20 overnattende ved Maskinhuset Tømmerby), 165 Bjergirisker og 25 Snespurve – sidstnævnte to arter kun i de Vestlige Vejler. Af de mere fåtallige kan fremhæves 3 Vindrosler Arup, 20 Stillitser samme sted og en Silkehale ved Lønnerup. En Skovspurv i Krap-krattet er så vidt jeg husker første gang jeg har set sådanén dér, men Terje kan huske, at det er set tidligere. En Solsort ved Arup var i forårshumør og sad og sang – dog kun subsang.

Til sidst de firbenede: en lyslevende ræv på Bygholmeng, spor (ekskrementer) af odder ved Mommer og Rødebro. Mommer er et meget benyttet sted for tiden.

Albert “ringmærkede” også idag, dvs. han fangede en masse allerede mærkede fugle og så en enkelt umærket Solsort (som blev mærket). Mange bække små…

Fra feltstationens dagbog – 7. december 1991

ENDELIG blev vi færdige med det småbiotop-kvadrat på Thorup Fjordholme, som vi startede på for præcis en måned siden, Albert og jeg. Det har også ligget og naget den dårlige samvittighed lige siden, så det var rart at få det af vejen. Albert fik kigget på flere én- og flerårige urter, på artssammensætningen i de nye tre-rækkede løvtræshegn (-som der er mange af i dette kvadrat, og kun ganske få énrækkede granhegn tilbage), og sammen fik vi den resterende del trasket igennem på en 3 timer. En del af arbejdet var lidt molboagtigt, fordi vi blev nødt til at dække et område som vi allerede havde taget én gang – men fordi det feltkort vi har at gå ud fra er temmelig uaktuelt, løb vi sur i hegnene déngang. Det gik dog ret let at få fadæsen redt ud igen. Der er forresten mange vintergrønne marker i vores kvadrat, ca. 2/3 af de 4 kvadratkilometer er udlagt som græsmarker, og det er selvfølgelig godt nok. MEN man forstår bedre, hvorfor der er problemer med næringsstofbelastning af Ør. Landkanal når man ser, hvor meget gylle der bliver kørt ud på markerne – både igår og idag har Albert og jeg gået rundt i en evig hørm, og mange vognlæs er blevet spredt ud. En del af det bliver selvfølgelig bundet af græsset, men mange steder bliver der overdoseret, og græsset er helt gult og afsvedet. Og når man så samtidig ved, at der indenfor vores kvadrat er ca. 30 km (tredive kilometer!) større eller mindre drængrøfter og småkanaler, der alle fører ud i Landkanalen via den store kanal “Vester Vandløb”, er det klart, at en masse gylle bare bliver ledt direkte ud i systemet. NÅ, men nu mangler så bare kontorarbejdet, det store arbejde med at få ført alle de enkelte småbiotoper (over 200!) på kartotekskort. Mens vi gik der skræmte vi et par Agerhøne-flokke (på 5 og 8) på vingerne, og andet fugleværk i landskabet var sådan noget som flere store kragefugle-flokke, en Dobbeltbekkasin skræmt op fra en drængrøft og 75 Sædgæs, som gik på nogle marker indenfor vores kvadrat. I øvrigt et sted, hvor jeg tvivler på, de ville blive opdaget på vores “standardiserede” THF-tællinger. Vi kunne høre gulnæbbede svaner i baggrunden, men da vi efter endt biotopskortlægning kørte de sædvanlige veje igennem, fandt vi nu ingen. Måske også fordi der var en masse af vore grønne venner jægerne ude med hundene – ialt en 20-25 stykker så vi. Til gengæld talte vi Bomlærke-flokkene på trådene, ialt 105, og 7 Musvåger kom også i notesbogen. En lidt uvant Thorup Fjordholme-fugl var en Stor Tornskade ved Alvejen – vi snakkede lidt om det kunne være Ør. Landkanal-fuglen, men det var 3-4 km fra der hvor dén plejer at sidde, så det er vel en anden. Teoretisk kan det selvfølgelig godt være samme fugl – de har jo nogle ret store vinterterritorier…

Bygholmengen blev checket på hjemvejen, her stod næsten alle ænderne på isen, men der var dog også små huller i søerne, hvor der var plads til lidt fouragering. En blandet flok gæs med 140 Sædgæs, 11 Blis-, 3 Grå– og en Kortnæbbet græssede bag Midtsøen, og 2 Viber stod og skuttede sig. På Fjordsiden så vi 21 Rødben og et par Strandhjejler.

Så skete der ikke meget mere idag. Mie var her og fik gjort rent, og vi fik skyllet afløbet igennem med noget ætsnatron, noget afskyeligt stads – men måske hjælper det (det har været stoppet den sidste uges tid).

Fra feltstationens dagbog – 22. oktober 1991

For undertegnede og for Mariko startede dagen med vækkeurets kimen kl. ½5 – dét føles tidligt på denne årstid. Vi skulle ud og se gæssene stå op, og stod da også klar nord for Kokkjær Vand en time før solopgang. Der kom bare ingen gæs!, dvs. vi kunne tydeligt høre dem “snakke” inde i Hanstedreservatet, men der var ialfald ingen der fløj østpå, mod forårsrastepladserne. Derimod ser det ud til, at det meste af Thy-bestanden samles på Rosvang her om efteråret, vi fandt ca. 400, og i løbet af morgenen kom der flere til nordfra, så totalen ved 9-tiden var oppe på 750. Senere på dagen var Mariko derude igen, og da var tallet steget til 870, ca. Der er tidligere set op til 1200, og det er tænkeligt at resten opholdt sig i Hanstedreservatet, som de måske både bruger til overnatning og fouragering. Nå men det skal Marikos næste dage jo nok afsløre!… Mariko fandt 9 halsbånd (foruden 3 halsmærkede Grågæs), hvoraf det lykkedes at aflæse de 7. Jeg opdager, at jeg helt har glemt at skrive at det er Sædgæs detteher drejer sig om, men det er vel nærmest evident?… Grågæssene blev ikke talt, men der har været omkring 300. Og så var der en stor flok Hjejler i baggrunden, en 3-4000. Vi sluttede af med at besøge godsejer Pilgård på Rosvang, dvs. hans kone, for godsejeren var ude at pløje. Hun var meget flink, og der var ikke noget i vejen for, at Mariko kunne benytte godsets private markveje. På selve Rosvang gjorde Mariko da hun var derude igen den mest syge observation; en Skægmejse fan’me s’gu, der fløj over gårdspladsen!!!

Her i Vejlerne checkede vi Sædgæssene i Arup Vejle, hvor der ligesom igår stod 48 overfor vejen mellem de to købmænd, dvs. det viste sig nu at den ene var en Kortnæbbet. Den halsbåndsmærkede Sædgås jeg også så igår gemte halsen irriterende godt i den høje tagrørsvegetation, men på hendes sædvanlige stædige fason lykkedes det Mariko at få den “nakket”, og det viser sig det er den gamle kending [H34], som ligesom [H28] er en af de fugle, der har andre vaner end hovedparten af flokken af halsmærkede – de drager ikke til England for at overvintre. [H34] plejer at følges med hybriden “Black Beauty“, men den er der altså ikke i år – i stedet har [H34] forelsket sig i en anden. Mellem Sædgæssene fandt vi også en Blisgås – efterårets første, men desværre et skadet eksemplar – den humpede ynkeligt, og var formentlig skamskudt. Mens vi stod derude kunne vi høre de allestedsnærværende Skægmejser fra de høje rør i Vesløs Vejle – mindst en 2-3 stykker. Det er vist første gang vi har konstateret dem dér.

Senere, på en ARUPtax jeg gik om eftermiddagen, hørte jeg flere Skægmejser, mindst 4, i Vesløs Rør. Ellers var der ikke meget at komme efter på dén tax; en Blå han-blå Kærhøg kom os (Albert og jeg) i møde ved Dykkerslusen ved taxens start, senere så jeg to brune blå, for nu at nævne noget af det mest opløftende. På trods af meget vand i Arup og oversvømmelser på engene var det tyndt med vandfugle, 75 Gråænder var eneste repræsentant for ænderne, og af vadefugle blev det kun til 16 Viber, 10 Strandhjejler, 12 Dobbeltbekkasiner og 12 Almindelige Ryler.

Så var der mere underholdning ved Sunes FJORDHOLMtax, som blev gået ved vandstand 0 og bød på bl.a. 99 Strandhjejler, men kun 155 “Alm.” Hjejler, 9 Storspover, 20 Små Kobbersnepper og ikke færre end 3045 Almindelige Ryler – mange! Andefugle var der heller ikke her mange af, 112 Gråænder var de talrigste. Men så var der til gengæld mange af de rigtige vinter-småfugle Bjergirisk 98, Lapværling 3, Snespurv 7, og endelig var der kommet Bjerglærker, men endnu kun 4. Samt en flok på 160 Sjaggere. Og en repræsentant for de hurtige: en Dværgfalk.

Terje var chauffør på Fjordtaxen, og i forbindelse med afviklingen af den blev både Bygholmengen og Thorup Fjordholme checket. Bygholm bød på endnu 40 Sædgæs (fløj til Thorup Fjordholme), 4 Bramgæs, 20 Pibesvaner, en blå blå Blå Blå Kærhøg (han) og en juv. Vandrefalk, der var på jagt. Thorup Fjordholme blev gennemkørt af samtlige 4 tværveje, men der var ingen gæs eller svaner at finde – bare 7 Musvåger og 80 Vindrosler kom i notesbogen.

Albert ringmærkede i haven indimellem at han tegnede kurver ud på computeren (-det nye regnearksprogram-grafik er bare så fed!) og hele 13 fugle gik i fælden – Fuglekongen var den almindeligste med 7, dernæst var der 3 Solsorter, 2 Vindrosler og en Gærdesmutte.

Terje var på en eftermiddags-cykeltur omkring Tømmerby, hvor det var det lækre efterårsvejr, der var den største sanseoplevelse, men lidt fugle kom der da også i notesbogen, mest rovfugle: 6 Musvåger, en Tårnfalk, dagens anden Dværgfalk og en Blå Kærhøg (brun), samt en enkelt Strandhjejle. Dagens Strandhjejle-total blev således ikke færre end 110 – det er da mange!

Sikke mange fugle vi har set idag!

Fra feltstationens dagbog – 25. april 1991

For første gang i år kunne totaltællingen opdeles på tre ruter, LÆKKERT! Og når det så også er fint fugletællevejr er det jo herligt at være på total og have tid til at NYDE fuglene! Det blev oven i købet en firemandstotal idag, idet Terje havde Børge med på sin midtrute. Jeg tog mig af vesten og Palle fik så østruten. Det er utrolig rart, når vi nu får forstærkning i yngletiden, at det er en mand, som er inde i alle optællingsrutinerne i forvejen – vi får garanteret lige så meget (eller mere!) glæde af Palle i år som vi havde af to militærnægtere tilsammen sidste år…

Men nu til arterne og tallene, som der var mange og store af!: De yndige Sorthalsede Lappedykkere er vokset i antal til 6 i Han og 4 i Glombak, svarende til 5 par ialt – men det er nu ikke sikkert, at man skal lægge for meget i det, det er jo før set, at der er kommet et influx af fugle her sidst i april, som senere er forduftet igen. Der er ialfald ikke meget hættemågekoloni tilbage nogen af stederne! Træk-svømmeænderne falder nu mærkbart i antal, til 705 Pibeænder, 2045 Krik– og 55 Spidsænder, og af yngle-svømmeænderne sås 61 Skeænder, 12 Knar– (Bygholmengen) og sølle 2 Atlingænder (i Lønnerup) – det er virkeligt ikke et Atling-år i år! For to år siden havde vi 45 Atlinger på en total på dette tidspunkt! Det er stadig for tidligt at kortlægge Skeænderne, som ligger i flokke endnu (bl.a. 18 i Kogleaks), men Gråænderne blev selvfølgelig kortlagt idag, selvom det føles omsonst… Dykænder gider jeg som sædvanligt ikke fortælle om, bortset fra, at det snart er slut med Store Skalleslugere – kun 10 sås idag. En anden ”slut-art” er Sangsvane, som der sås 1 af – en immatur ved Lund, formentlig syg eller skadet eller aparte. Sædgæssene er tilsyneladende også helt slut – ikke en eneste var der idag, mens vi stadig har nogen tid tilbage sammen med de Kortnæbbede – hele 1883 blev det til idag, vist det største antal hidtil i år. De sås ved Tømmerby (72), Bygholmengen (454, kom fra Th. Fjordholme om morgenen), Vesløs/Arup (797) og Hovsør Røn (560). Imellem dem var 2 Blisgæs – én på Bygholm og én Hovsør. De sidste gæs var de 4 Bramgæs (inkl. den hvidhovedede, som Palle mener er en hybrid) på Bygholm.

På vadefuglefronten er det jo især Hjejler og Brushøns, som ses i markante store flokke for tiden; der burde også være en masse Alm. Ryler, men dem fandt vi ganske få af. Til gengæld altså virkeligt mange af de to andre arter – 3485 Hjejler (Palle havde dog flere alene på Fjordholmtaxen igår), flest i Arup, 2130 – og 2205 Brushøns, med majoriteten i Lønnerup, hvor (hold fast!) 1560 (!) Brushoveder myldrede rundt på vadefladen mellem måger, Viber, Krikænder, Blishøns, Klyder osv. i én stor forvirring. Jeg vil ikke lægge hovedet på blokken, men jeg tror, at det er den største flok Brushøns, jeg har set på ét sted – flot var det ialfald. Jeg checkede 200 af dem igennem, og af dem var 182 hanner og 18 hunner – altså stadig under 10% høner. En anden af de talstærke vadefugle er Klyden, som der var 316 af på Bygholmengen – ellers mindre tal mange steder rundtomkring. Af de mere fåtallige vadere var der 4 Hvidklirer, 1 Svaleklire, 2 Småspover og årets første 2 Mudderklirer. Der er kommet en masse Havterner, 108 ialt, flest langs Bygholmdæmningen (87), og så sad de første 2 Fjordterner på bundgarn i Arup Vejle og så hjemmevante ud.

Så mangler jeg kun spurvefugle, og dér må man sige, at det helt store tiltræk stadig la’r vente på sig – men der er dog kommet et lille ”boom” af Løvsangere og Landsvaler, henholdsvis 30 og 12. Også lidt spredte Ringdrosler på utraditionelle steder, ialt 7. Og så kom de Gule Vipstjerter endelig, 2 v. Krap og 1 Arupdæmningen. Men endnu ingen Gærdesanger – vi skal bruge noget SØNDENVIND snart! Til natten var Terje og broren ude på en lyttetur, og årets 2. Savis. summede løs fra den sædvanlige post ved Finns Krat – jeg tror vore Savisangere er de samme fugle som vender tilbage år efter år! Og så nævner Palle, at han så 2 Skægmejser, men det er jo en ren trivialitet efterhånden – f.eks. nævnte jeg da ikke, at jeg havde 3 på Selbjegtaxen igår!… SLUTNU!

Fra feltstationens dagbog – 23. april 1991

Mens jeg renskrev, klippede og klistrede det sidste af min rapport færdig, havde jeg havenettene åbne kl. 6:45-11:00. Det er rart lige at foretage sig noget andet end at sidde og glo ind i den blå skærm et par gange i timen. Ringmærkningen gav ikke så mange nye fugle – 1 Sangdrossel, 1 Musvit, 1 Rødhals, 2 Tornirisker og 2 Grønirisker – men hvad mere spændende var, der var 3 Solsortehanner, som havde ring på i forvejen i nettene, de 2 af dem Lars Bos fra helt tilbage i ’87! (-ringmærket i den gamle stationshave på Lyngevej 17)… Det er nu så hyggeligt med den slags genmeldinger!

OG SÅ var det en STOR LETTELSE at blive færdig med dén ynglerapport. Det blev jeg ud på eftermiddagen. Så vil jeg ikke lade flere store papirprojekter afholde mig fra at komme ud og opleve foråret fra nu af!

Før frokost ankom Palle, vores nye (gamle) mand, som skal være her som ynglefugle-hjælp indtil 1. juli, og i juli skal han være Terjes ferieafløser. Han er noget så solbrændt og synes her li’som mangler nogle Hærfugle – han kommer lige nede fra dem (-og Dværgørnene, gribbene, svalerne, sejlerne og alt det andet dejlige) i Sydspanien… Men han er ved at akklimatisere sig, brugte dagen idag på at komme lidt ind i stemningen hér via dagbogen og skemaerne (-og opslagstavlen og opvasken), og er nu frisk på at tage fat på VEJLERFORÅRET!

Til aften prøvede han for første gang Toyota’en og fragtede undertegnede på en ARUPtax – som snarere burde hedde Læsvig-tax, for det er da dér (i Læsvig) at fuglene er for tiden. Men der var nu i det hele taget ikke de store fuglemængder, ikke mange ænder tilbage (Krikand ialt for taxen 110), mest markante indslag var 135 Brushøns, et mindre influx af Dobbeltbekkasiner (45), og så 210 Kortnæbsgæs i Læsvig, som jeg opnåede at få skræmt noget rundt med. Palle talte de Kortnæbbede i Sydøsthjørnet, her var yderligere 650 (med mindst 3 halsbånd imellem), samt 2 Blisgæs. Helge havde haft en Landsvale forbi huset, men hverken dem eller Løvsangerne, som vi havde 2 af i dag, er der set ret mange af endnu – men nu kommer de vel?!

Vi var også omkring Kogleaks, hvor 110 Brushøns i alle farver (-nok stadig > 90% hanner) prægede engen, ligesom Grågæslingerne nu for alvor begynder at vise sig – bl.a. havde vi et ”kuld” på 18 små duntrolde, som ”forældrene” havde det største besvær med at holde styr på. Det var nok samme familie, Bjarne igår talte til 14 pull., som i mellemtiden er vokset – nogle af forældreparrene har en meget imperialistisk måde at rage ungerne fra andre par til sig på. De kan ialfald ikke selv have udruget alle 18! Mens vi var der, var der da også én af gæslingerne, som kom væk fra flokken, og pippede hjælpeløs omkring alene ude midt på engen – synd!

Savisangeren summede til aften, og 2 af de 5 Sorthalsede i Han dannede par og lå og ”smådansede” overfor hinanden i dag.

Fra feltstationens dagbog – 12. april 1991

Sydøstenvind af styrke op til 3-4, altså ret blæsende, men varmt – så faktisk var det kun behageligt, idet vinden holdt varmeflimmeret væk. I læ var det skjorteærme-sommervejr! Temp.’en nåede helt op på 19 grader.

Det var Terjes tur til østruten, JP’s til vest, og det var jo en herlig dag at være ude og tælle fugle på – så kan man li’ sit arbejde!!

Samtidigt blev Bulbjerg dækket ved Røjles, Bertels, Fruelunds og Frimers forenede anstrengelser, og for at starte med dét, så var det en fin dag derude, ikke med de store tal (Musvåge 7, Fjeldvåge 14, Spurvehøg 13, Blå Kærhøg 3 trk., 1 rst., Tårnfalk 6 og Dværgfalk 1) men så med lidt ekstra krydderier i form af 3 Landsvaler, 3 Mallemukker (inde og sidde! – første i år) og endelig en flot Sort Glente!

Her i Vejlerne også lidt rovfuglebevægelse, nemlig en målbevidst nordøsttrækkende Fiskeørn ved Lønnerup (fik 1000’er af fugle på vingerne!), og ved Lund rastede en Fjeldvåge – ellers ikke det vilde på rovfuglefronten, bl.a. kunne vi næsten ikke finde en ærlig Musvåge idag.

Én af mine første fugleobs. på vestruten var en Løvsangers dejlige sang, som lød fra skrænten ved Høbjerget – pænt tidligt, og et hyggeligt genhør. Dagens andre nye årsarter var Svaleklire, som Terje fandt hele 3 af, og Splitterne (2 skrigende over Sydøsthjørnet, Arup) – ingen af dem kan siges at være specielt tidlige.

Men ellers må jeg jo hellere tage arterne fra en ende af, i nogenlunde systematisk rækkefølge, for at komme rimeligt igennem total-gennemgangen. Sorthalset Lappedykker var ankommet med et par til Glombak, og der lå også et par i Han (måske Lund-fuglene) – men de kunne ikke findes ved Tagholmene, selvom jeg kiggede som en sindssyg… En Lille Lappedykker blev fundet et så usædvanligt sted som i Halds Hul. For ændernes vedkommende kan nævnes, at vi startede med at kortlægge Gråand og Taffeland i denne pentade, men kun på øst, for vestmanden glemte desværre kortene – skyld og skam! Ellers var tallene dalende for Krikand (3049) og Pibeand (1060), Spidsand er næsten væk (dog 18 på Bygholmengen), lidt Atling– og Knarænder ses, mens Skeand udviser en voldsom stigning til 84 – langt flest i de Østlige, med bl.a. 22 Kogleaks og 39 Bygholmengen. Dykanden Bjergand huserer rundtomkring på en del lokaliteter, men kun 1-3 hvert sted, dog 5 i Østerild – ialt blev det til 13 eks. De øvrige dykænder gider jeg ikke komme ind på!

For gæssene så det således ud: Kortnæbbet Gås 1025, flest ved Østerild (Hovsør Indtørring), en flok på 640 som også indeholdt de 7 Snegæs. Alle 190 Sædgæs gik ved Arup, de 150 meget fint tæt på i Sydøsthjørnet, hvor [H34] kunne aflæses sammen med sin ”Black Beauty”, desuden [H27] plus to ikke-aflæsbare halsbånd – de gik i par og så er det sandsynligvis [H02] og [H17]. De resterende 40 Sædgæs gik ved Købmandsvigen, et ret usædvanligt sted for arten. Udover Snegæssene var der indslag af andre mere fåtallige gåsearter, 2 Bramgæs Arup, 3 Blisgæs Bygholm og 4 Arup, og endelig en Mørkbuget Knortegås i Sydøsthjørnet.

Der blev hørt 2 ”trillende” Rørhøns i Vestvejlerne – den kendte ved Maskinhuset og en ny i ”Røvhullet”, Østerild. Vadefugletiden er snart rigtigt over os, bl.a. taltes 3750 Hjejler (hidtil største tal), mens Ryle– og Brushønetallene var noget lavere end for to totaler siden, henholdsvis 314 og 553. Der var heller ikke nær så mange Store Regnspover som for en uge siden. Til gengæld var der ingen mangel på Klyder, hvor der bl.a. var imponerende 243 på Bygholmengen, og et ialt-tal på 379. For Sortkliren en stigning på 100% – til 2 (to!).

I afdelingen for spurvefugle kan bl.a. nævnes 3 Gransangere (1 Tømmerby, 1 Læsvig, 1 Glombak), 1 Ringdrossel på Skårup, Landsvale nr. 2 (ved Krap), og Savisangeren summede løs på fuld smæk i Han. Sjaggerne er endnu ikke kommet massivt, største tal idag var 200 ved Glombak. En flok Bjergirisker på 250 ved Lund var eneste større flok af dén art idag. Endelig skal nævnes en Skægmejse i Han og en Sortkrage ved Lund.

Også insekterne (og dermed bl.a. sommerfuglene) vælter selvfølgelig op nu med varmen, bl.a. sås for første gang mere end én nældens takvinge (5 på Tømmerby Kirkes kirkegård), og på Bulbjerg sås den første admiral.

Og så har jeg gemt det bedste til sidst – også en obs. fra kategorien ’andre dyr’: i skumringen svømmede 2 ODDERE gennem Hættemågekolonien i Han Vejle, og igen var det Terje der var den heldige iagttager – han er bare SNYDEHELDIG!