En myte aflivet

Jeg har mange gange hørt historien om, at odder ikke bryder sig om at svømme under broer. Det er årsagen til mange trafikdrab af dyrene, når de så i stedet går på land og går over broen, og også årsagen til, at man mange steder som afværgeforanstaltning har placeret gangbroer (to langsgående brædder på flydepontoner) langs bredden af åen/kanalen under broen.

Det er sikkert rigtigt i de fleste tilfælde at odderen undgår at svømme under, men igår fik jeg en oplevelse som empirisk dokumenterer, at det ikke altid er tilfældet…

Som altid når man passerer én af Vejlernes broer, glider blikket op og ned langs kanalen – og igår fangede blikket med det samme, ved Maskinhuset ved Tømmerby Ringkanal, en odder som en gang imellem havde hovedet oven vande, altimens den langsomt svømmede imod mig.

Odder, Tømmerby Ringkanal, februar 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Odder, Tømmerby Ringkanal, februar 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg skyndte mig at smide hvad jeg havde i hænderne og hive kameraet frem, og med mig siddende på broen kom det smukke dyr tættere og tættere på…

Odder, Tømmerby Ringkanal, februar 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Odder, Tømmerby Ringkanal, februar 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Odder, Tømmerby Ringkanal, februar 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Odder, Tømmerby Ringkanal, februar 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Odder, Tømmerby Ringkanal, februar 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Odder, Tømmerby Ringkanal, februar 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Til sidst var odderen blot 6-8 meter fra mig og vi havde øjenkontakt.

Odder, Tømmerby Ringkanal, februar 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Odder, Tømmerby Ringkanal, februar 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Med et højlydt fnys dykkede den igen, og jeg kunne se på vandets bevægelser i overfladen, at den bevægede sig ind under broen hvor jeg sad – og da kanalen højst er 1½ meter dyb, og broen højst en meter over vandspejlet, har jeg altså været meget tæt på en odder!

Efter nogle sekunder dukkede dyret op igen på den anden side af broen, og arbejdede sig videre mod Mommer gennem kanalen.

Odder, Tømmerby Ringkanal, februar 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Odder, Tømmerby Ringkanal, februar 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

-Og jeg kunne drage videre på min tælling, resten af dagen høj på denne fine oplevelse, jeg fik foræret! Selv om odder er blevet meget mere almindelig end den var for 20-30 år siden, vækker den glæde hver gang man møder den.

(Jeg kan jo ikke vide, om odderen havde gået over land rundt om broen, hvis ikke jeg havde siddet der – højst sandsynligt havde den det – broerne i Vejlerne er ialfald steder, hvor odderen ofte lægger sine velduftende “visitkort”)…

Her er i øvrigt en anden oplevelse med odder fra Tømmerby Ringkanal i februar, for seks år siden hvor kanalen var næsten helt tilfrosset: [klik her].

Åndehul

Odder, Tømmerby Fjord, februar 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Odder, Tømmerby Fjord, februar 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

På en strækning af Tømmerby Ringkanal, som er fuldstændig tilfrossen, holdt forleden en odder til. Da jeg først fik øje på den, på isen i kanten af kanalen, i færd med at spise et eller andet, som ikke lignede en fisk, undrede det mig lidt – hvordan klarer den sig uden adgang til vand?

Men det viste sig snart, at den havde adgang til vand – i kanten af rørbræmmen var der et lille hul, hvorigennem odderen fra tid til andet smuttede ned og forsvandt under isen – og i løbet af den times tid, jeg holdt den under opsyn, kom den flere gange op igen, enten med eller uden bytte.

Men det ser ud til, at en odder ialfald midlertidigt kan klare sig med et “åndehul” i isen – som en anden sælhund!

En odders endeligt

Død odder, Bygholmdæmningen, marts 2010. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Død odder, Bygholmdæmningen, marts 2010. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det er altså ikke mig, der har kørt den over!
– men denne unge odder lå død på Bygholmdæmningen forleden, næsten ud for møllen. Det er et sted, som åbenbart fungerer som overgang for oddere fra Glombak-kanalen til Pytodde-lagunen og Limfjorden, for her er også tidligere fundet trafikdræbte oddere.

Det er jo trist at opleve (selv om det på den positive side vidner om, at der er en pæn bestand af oddere efterhånden). Men jeg har svært ved at se, at der er meget at gøre ved det – der er jo ikke tale om en kanal, hvor man kunne etablere en faunapassage…

Opdatering 11. maj 2010: I dag gentog historien sig. Da vi kørte over Bygholmdæmningen klokken 5 i morges lå der endnu en ung odder, kørt ihjel i nat. Den lå et par hundrede meter øst for den, der lå der i marts. Mon ikke det er et par unger fra samme kuld sidste år?… Ialfald er det tydeligt, at der foregår en fast trafik af oddere fra Glombak-kanalen over dæmningen til Pytodde-lagunen. Bare nogen kunne finde på en løsning, der kunne lade odderne passere uden fare for at blive ramt af en bil!

Opdatering 14: november 2012: At trafikken er en dræber, kan stadig konstateres med jævne mellemrum. Fornylig lå en død ilder ved hovedvejen ud for Østerild By, og ved samme hovedvej ud for Trekanten/Vesløs Vejle få hundrede meter fra rundkørslen i Vesløs – så trafikken burde ikke foregå i så høj hastighed – ligger i øjeblikket en ung odder med tarmene udenfor pelsen – i øvrigt ikke i nærheden af noget vandløb (men der er oversvømmede enge på begge sider af vejdæmningen). Endelig så jeg idag mellem Klim og Fjerritslev ved den gamle hovedvej en død grævling i rabatten…

Fra feltstationens dagbog – 20. november 1998

Man fryser tæerne, men det glemmer man, når det er så smukt vejr.

Jeg skal love for, at der er “ommøbleret” på fuglene i forhold til sidste totaltælling – der er nu isdække på store dele af vandfladerne (kun Tømmerby og Lund havde over 50% fri vandflade, de øvrige vandområder var alle stort set lukkede, og hele Bygholm Vejle var så godt som tilfrosset). En del ænder og svaner har allerede lagt sig rastende på iskanter rundtomkring, med hovedet under vingen. Mange fugle lå på fjorden, der er lavvandet. Der er forsvundet rigtigt mange Grågæs, Pibeænder og Krikænder, til gengæld er der kommet flere Gråænder, 5348, heraf knapt 2000 på fjordsiden. Kun en enkelt Spidsand og 2 Skeænder holder stand, og det er selvfølgelig også svundet drastisk ind i vadefuglene – bl.a. sås 0 Hjejler og kun 147 Viber – alle i øvrigt i de Vestlige Vejler.

En overraskelse var det, at der pludselig stod 32 Traner på engen midt på dagen! – og samtidig havde Thomas en flyvende flok på 10 over Tømmerby, mod vest. Tilsammen giver det 42, samme antal som på sidste tælling, inden vi troede de var forsvundet. Så vi fik dem sendt sydpå lidt for tidligt! Om aftenen sås fra Lynge hele flokken (eller mindst 38) gå ned på Bygholmengen.

Og så var det i øvrigt i dag, at Thomas fik sine odder-billeder tilbage fra fremkaldelse! Og selv om han beskedent underdriver deres værdi, er det altså nogle meget, meget flotte billeder – og synd at de ikke nåede at komme med i Vejlerbogen!

Fra feltstationens dagbog – 16. oktober 1998

Seltax’en var stille, men jeg skræmte dog en Rørdrum op lidt nord for piletræet, og i Læssø lå der stadig en Gråstrubet Lappedykker – efterhånden lidt halvsent.

Thomas’ Aruptax gav (som sædvanligt) ikke det vilde, en Snegås og en ubestemt gåsehybrid var det mest bemærkelsesværdige.

Om morgenen var Terje på gæstevisit; han obs’ede bl.a. fra Kraptårnet, hvor han så en odder i kanalen, 35 Traner på engen, og, overraskende, den Hvidvingede Terne, der forsvandt over mod Selbjerg Vejle. Den blev dog ikke fundet igen…

Fra feltstationens dagbog – 24. september 1998

Jeg gik Selbjergtaxen om morgenen, Aruptaxen til aften. Det var begge et par hyggelige ture, især Selbjergtax’en, som bød på en af de helt uforglemmelige oplevelser. Mens jeg sad på det sydligste “stigetårn” kiggede jeg på et tidspunkt op ad diget, hvor jeg ca. halvvejs oppe mod piletræet fik øje på et større pattedyr. Na, det er vel en ræv, tænkte jeg, inden jeg nåede at få kikkerten for øjet – men på den anden side, farven passede egentlig bedre på et rådyr. Det var ingen af delene, det var nemlig en rigtig fed ODDER, der var på jagt på diget der i fuldt dagslys!!! Den hoppede og sprang omkring og var utroligt livlig, og jeg kunne sidde og følge den i omkring 5 minutter, inden den forsvandt ned i rørene på Selbjerg-siden. Det var cirka ud for BNB/BNC-grænsen, der hvor rørskoven i Selbjerg er meget smal, så den har let adgang til vandfladen derfra. Det er kun tredje gang på 10 år, jeg har set Odder i Vejlerne, og de to andre gange var begge om natten og slet ikke tilfredsstillende – men det var det idag!!! Så min dag var reddet.

Selbjergtax’en bød selvfølgelig også på mange Skægmejser, ialt 220 (incl. 40 som egentlig var udenfor tax) – igen et meget højt tal, og hvis man virkeligt var opsat på det, kunne man nemt banke det meget højere op. Men det er jo ikke så interessant – derimod ville det være rart at vide, hvor mange her virkeligt er!?… Den talrigeste fugl på taxen var dog ikke Skægmejse, men Dobbeltbekkasin, hvoraf der røg hele 360 op fra Kogleakssøen i 4-5 mere eller mindre tydeligt adskilte flokke. Det er lidt imponerende, når der pludselig dukker så mange fugle op af “ingenting”, og man fornemmer, at der lige så godt stadig kan sidde en hel masse tilbage, som bare er usynlige for mennesker!…

Der var ikke meget at komme efter på Aruptaxen talmæssigt, mest “tællearbejde” var der med at holde styr på 345 Engpibere. I Læsvig stod der helt op mod hovedvejen på en stubmark en pudsig blandet gåseflok med 600 Grågæs, 40 Kortnæbbede og 45 Sædgæs.

Fra Haaning’s er der indløbet en lidt usædvanlig obs. på disse kanter: en trækkende Bjergvipstjert.

Fra feltstationens dagbog – 9. december 1991

Det var noget mørkt vejr at være ude i, og koldt, men det var ikke sådan at vejret satte nogle begrænsninger i mulighederne for at tælle fugle, så det var sådan set en udmærket total. Den havde blot været forbundet med større nydelse, hvis det havde været en lille smule lysere vejrstemning…

Fugle var der for så vidt nok af, men man mærker alligevel tydeligt, at det er ved at være vinter. Den smule frost vi fik i denne omgang (torsdag-fredag-lørdag) har dog ikke været nok til at skræmme alle fuglene væk – der var stort set ingen is på vandfladerne, kun lidt “pjatis” i kanterne rundtomkring. Og f.eks. Rørdrummerne er her endnu – i det mindste én, som kom flyvende fra Glombak, da jeg nåede Krap i morges. Lappedykkerne ser dog ud til at være skredet for i år… Den sædvanlige opremsning af andetal lyder denne gang på 582 Krikænder, 1909 Grå-, 527 Pibe– og 12 Spidsænder, for nu at starte med svømmeænderne. Der “mangler” 300 Krik- og Pibeænder og 1000 Gråænder i forhold til sidste total, men vi fandt flere Spidsænder denne gang. I dykandeafdelingen så det således ud: Taffeland 275 (halvdelen Glombak, resten i Østerild og Lønnerup), Troldand 543 (4/5 i Østerild, Vejlernes eneste rigtig gode Troldande-lokalitet) og Bjergand kun 1 (én) denne gang (sidst fandt vi 16). Hvinænderne, ialt ca. 600 (597 talt), ligger langt mere spredt på en masse delområder, men dog med de største fourageringsflokke på Fjord Vest (160) og i Lønnerup (270). De tre Skallesluger-arter fandtes med henholdsvis 13 Små (-så er vi næsten oppe på sidste vinters stabile antal, 14), 23 Toppede og 480 af de Store – denne gang var de ikke at finde i Tømmerby (kun 20), derimod lå der en stor flok i Arup (380) og en mindre i Lund (60) plus lidt spredte. Terje havde problemer med at holde styr på dem, da de fløj meget omkring i de Vestlige Vejler. Men det er stadig Han Vejle, der huser de mest “afvigende” dykandearter; her lå stadig både Havlit og Sortand – én af hver.

Det ser ud til, at Blisgås-influxet er overstået og forbi, jeg kunne ialfald ingen finde idag, men der er stadig 39 Grågæs i området (21 Lund) og en ordentlig bande Sædgæs – 145 på Bygholmengen og 731 i de Vestlige Vejler, fordelt på Arup og Læsvig – der var ingen ved Tovsig idag. Også rigtig mange Sangsvaner er at finde i Vejlerne nu, 660 – de præger lydbilledet! Der var store koncentrationer på Bygholmengen og Lønnerup, henholdsvis 195 og 240, og iøvrigt mindre flokke på stort set alle lokaliteter. Pibesvaner ses i øjeblikket næsten ikke, kun 16 kunne vi finde. Sidst var der 2 i Midtsøen på Bygholmeren – i dag kun en enlig! Blishønsene er rigtigt ved at rykke på fjorden, ved Lønnerup lå der 320 udenfor dæmningen, 460 inde i Lønnerup Fjord – der plejer at være over 1000 i vildtreservatet.

Musvåge-totaltallet ligger gerne på en godt 30 stykker – sidst 32, i dag 31 – de var blot helt anderledes fordelt denne gang. Der var meget få af de Blå (måske p.g.a. den relativt dårlige sigt), og andet rovtøj der blev noteret var en Fjeldvåge (Fjeldvågen) ved Arup, hele 7 Tårnfalke og 4 Spurvehøge – foruden en død fugl fra Vesløs (ved Storkereden) som blev indleveret på stationen til aften -den bar ring nr. 6221895 og var selvfølgelig mærket hér på stedet – det var Alberts den første fra den 1. oktober, som han havde mange minder om… Nu befinder den sig i vores fryser.

4 af de “hårde” vadefuglearter er her endnu: 70 Viber, 4 Strandhjejler, 78 Rødben og 32 Ryler. Ingen “Alm.” Hjejler denne gang. En tæt flok på 33 Viber stod på vaden ved Fjordholmene og så meget rastløse og træk-urolige ud – de vil nok til at forlade os snart nu.

Spurvefuglene fylder godt i landskabet og i sumskemaet, mange arter og mange flokfugle – kun udpluk nævnes: 15 Råger Lønnerup, ialt 164 Grønirisker, 288 Bogfinker (200 i én flok ved Lund), 80 Kvækerfinker i ren flok Læsvig, 227 Bomlærker (120 Lønnerup), 213 Gulspurve (bl.a. 40 i Ør. Landkanal-pilebuskene BNR, 20 overnattende ved Maskinhuset Tømmerby), 165 Bjergirisker og 25 Snespurve – sidstnævnte to arter kun i de Vestlige Vejler. Af de mere fåtallige kan fremhæves 3 Vindrosler Arup, 20 Stillitser samme sted og en Silkehale ved Lønnerup. En Skovspurv i Krap-krattet er så vidt jeg husker første gang jeg har set sådanén dér, men Terje kan huske, at det er set tidligere. En Solsort ved Arup var i forårshumør og sad og sang – dog kun subsang.

Til sidst de firbenede: en lyslevende ræv på Bygholmeng, spor (ekskrementer) af odder ved Mommer og Rødebro. Mommer er et meget benyttet sted for tiden.

Albert “ringmærkede” også idag, dvs. han fangede en masse allerede mærkede fugle og så en enkelt umærket Solsort (som blev mærket). Mange bække små…

Fra feltstationens dagbog – 28. november 1991

Tidlig morgen var det klart (og det blev det igen til aften). Men ellers måtte vi i alle de lyse timer leve med en sigt på fra under 1 km og til 2-3 km, når det var bedst; på trods af, at der blæste en jævn (til tider frisk) vind fra sydwest. Og tilmed var det vådt – det meste af formiddagen en tæt finregn, som jo heller ikke var nem at se igennem.

Ved telefonkonference mellem Højstrupvej og Lyngevej blev det ved godt ½9-tiden (solopgang) alligevel afgjort, at det var idag vi skulle forsøge at få pentadens total i hus. På det tidspunkt var sigtbarheden ikke så værst, og da de ikke lover bedre vejr senere i perioden (tværtimod) var det jo med at komme ud af røret. MEN! -allerede da vi havde fået pakket os i thermotøj, og tele og madpakke i rygsækken og kom udenfor døren var vejret blevet elendigt, sigten for dårlig til en ordentligt dækkende tælling. Da jeg kom herom på stationen var Terje draget af sted på vest, så jeg startede stationsbilen og drog på øst – ikke så meget fordi jeg ikke kan tåle at blive lidt våd (-det var jo kun finregn), men det er et frygteligt generende handikap at få brillerne gnasket til hele tiden – man kan ikke se en skid! Jeg tog turen “baglæns”, og nede ved Krap mødte jeg så til min overraskelse Terje – han var blevet ked af det hele og var ved at opgi’. Men vi blev dog enige om at fortsætte, nu vi var kommet i gang. Og vi fik da talt lidt fugle, men langt fra dem allesammen!

Glombak gik nogenlunde, men det midterste af Bygholmengen blev væk i brungrå dis, ligesom Lund og Selbjerg var helt håbløse (sigten var under en kilometer om eftermiddagen). Heldigvis plejer der ikke at være mange fugle på disse lokaliteter. I de Vestlige Vejler var der heller ingen totaldækning, men mange steder kommer man jo lidt tættere på fuglene. Og en del af ænderne (Troldænderne) i Østerild lå pressede helt op i nordenden (der var jægere ude ved Bruuns Hul). Samlet kan man sige, at det blev en total med nok et sted mellem 50 og 75%’s dækning.

Nok om det, her er så nogle af de fugle, vi fik set: en Lille Lappedykker i Vesløs Vejle (løjerligt sted) blev dagens eneste Lapdyk. Af ænder så vi kun 1283 Gråænder (645 Bygholmengen), 1016 Pibeænder (stort set halvdelen på hver af lokaliteterne Bygholmengen og Vesløs/Arup), under 50 Krikænder (ynk!) og 6 Spidsænder. Det er selvfølgelig langt under tallene fra sidste total. Så var der mere overensstemmelse for dykændernes vedkommende, endda stigning af Troldænder til 652 (500 i Østerild), og 125 Taffelænder sås i Glombak. Til gengæld kunne vi kun finde 16 Store Skalleslugere – sidst var der næsten 600 i Tømmerby!… Så var der flere Toppede, 21, som alle lå i Holmtangelagunen. Og de Små Skaller var igen at finde i Vesløs Vejle, 7 eks. – der mangler dog 4 i forhold til sidst. Fåtalligheder var en Sortand i kanalen ved Centralslusen samt en Bjergand i Østerild.

12 Grågæs holder ud, og 261 Sædgæs kunne pilles ud – flere (af begge arter) kan dog sagtens have fjælet sig i disen… Det samme gælder svanerne, 480 Sangsvaner og så godt som ingen Pibesvaner (6) – vi så dog ikke flere på sidste total. Men der har næsten sikkert ligget Sangsvaner i Selbjerg, som jeg ikke kunne skære igennem til. Rovfugletallene lider også under usigtbarheden, så dem vil jeg ikke komme ind på, lige bortset fra den gamle kending Vandrefalke-madammen på Hovsør Røn, som sad og tronede som den plejer. Senere så Terje igen en Vandre-ad-hun, i Revlsbuske, hvor han skræmte den op 100 meter fra grusvejen – det har jo nok været den samme?.. Ialfald kommer den i parentes på datasamleren. Vadefugle skal man efterhånden lede længe efter, 4 arter med tilsammen 173 individer var hvad vi kunne ryste ud af området idag – 57 Viber, 26 Hjejler, 63 Ryler og 27 Rødben, jævnt spredt i området, ingen større flokke.

Af spurvefugle er det næsten kun kragefugle, der bemærker sig, tilfældige obs. af 6 Råger Lønnerup og 1 Sortkrage Langvad, 4 Skovskader på Lønnerupskrænten. -Og så et ordentligt Gråkragetal, især p.g.a. en overnatningsflok på 450 på hjørnet af Langvadvej/Tømmerbyvej, et sted hvor man ofte ser kragefuglene samle sig ved aftenstide. Hvor mon de overnatter? – i Langvadbjerge Plantage, måske?… I modsætning til sidste vinter ser vi ikke meget til Korsnæbbene, så lidt at en flok på 12 (Små, altså) ved Tømmerby faktisk lægges mærke til. Dagens bedste obs. må næsten være de 45 Stillitser, der myldrede forbi vor udsendte reporter vestpå, mens han sad på Lønnerupskrænten og nød sin tørre madpakke – tør, fordi thermokanden med den dejlige, duftende, varme kaffe var gået i smadder i bagagekassen på knallerten! Synd, men så må det da ha’ været et plaster på såret med de Stillitser. Der var forresten også 4 ved Dykkerslusen, hvor man tit ser nogle stykker sidde og pille i urterne.

Af pattedyrobs. kan det kun blive til lidt efterladenskaber fra en odder ved Mommer – frisk lort. Det var der også for 3 dage siden, så stedet bliver åbenbart patruljeret regelmæssigt nu.

Fra feltstationens dagbog – 12. april 1991

Sydøstenvind af styrke op til 3-4, altså ret blæsende, men varmt – så faktisk var det kun behageligt, idet vinden holdt varmeflimmeret væk. I læ var det skjorteærme-sommervejr! Temp.’en nåede helt op på 19 grader.

Det var Terjes tur til østruten, JP’s til vest, og det var jo en herlig dag at være ude og tælle fugle på – så kan man li’ sit arbejde!!

Samtidigt blev Bulbjerg dækket ved Røjles, Bertels, Fruelunds og Frimers forenede anstrengelser, og for at starte med dét, så var det en fin dag derude, ikke med de store tal (Musvåge 7, Fjeldvåge 14, Spurvehøg 13, Blå Kærhøg 3 trk., 1 rst., Tårnfalk 6 og Dværgfalk 1) men så med lidt ekstra krydderier i form af 3 Landsvaler, 3 Mallemukker (inde og sidde! – første i år) og endelig en flot Sort Glente!

Her i Vejlerne også lidt rovfuglebevægelse, nemlig en målbevidst nordøsttrækkende Fiskeørn ved Lønnerup (fik 1000’er af fugle på vingerne!), og ved Lund rastede en Fjeldvåge – ellers ikke det vilde på rovfuglefronten, bl.a. kunne vi næsten ikke finde en ærlig Musvåge idag.

Én af mine første fugleobs. på vestruten var en Løvsangers dejlige sang, som lød fra skrænten ved Høbjerget – pænt tidligt, og et hyggeligt genhør. Dagens andre nye årsarter var Svaleklire, som Terje fandt hele 3 af, og Splitterne (2 skrigende over Sydøsthjørnet, Arup) – ingen af dem kan siges at være specielt tidlige.

Men ellers må jeg jo hellere tage arterne fra en ende af, i nogenlunde systematisk rækkefølge, for at komme rimeligt igennem total-gennemgangen. Sorthalset Lappedykker var ankommet med et par til Glombak, og der lå også et par i Han (måske Lund-fuglene) – men de kunne ikke findes ved Tagholmene, selvom jeg kiggede som en sindssyg… En Lille Lappedykker blev fundet et så usædvanligt sted som i Halds Hul. For ændernes vedkommende kan nævnes, at vi startede med at kortlægge Gråand og Taffeland i denne pentade, men kun på øst, for vestmanden glemte desværre kortene – skyld og skam! Ellers var tallene dalende for Krikand (3049) og Pibeand (1060), Spidsand er næsten væk (dog 18 på Bygholmengen), lidt Atling– og Knarænder ses, mens Skeand udviser en voldsom stigning til 84 – langt flest i de Østlige, med bl.a. 22 Kogleaks og 39 Bygholmengen. Dykanden Bjergand huserer rundtomkring på en del lokaliteter, men kun 1-3 hvert sted, dog 5 i Østerild – ialt blev det til 13 eks. De øvrige dykænder gider jeg ikke komme ind på!

For gæssene så det således ud: Kortnæbbet Gås 1025, flest ved Østerild (Hovsør Indtørring), en flok på 640 som også indeholdt de 7 Snegæs. Alle 190 Sædgæs gik ved Arup, de 150 meget fint tæt på i Sydøsthjørnet, hvor [H34] kunne aflæses sammen med sin ”Black Beauty”, desuden [H27] plus to ikke-aflæsbare halsbånd – de gik i par og så er det sandsynligvis [H02] og [H17]. De resterende 40 Sædgæs gik ved Købmandsvigen, et ret usædvanligt sted for arten. Udover Snegæssene var der indslag af andre mere fåtallige gåsearter, 2 Bramgæs Arup, 3 Blisgæs Bygholm og 4 Arup, og endelig en Mørkbuget Knortegås i Sydøsthjørnet.

Der blev hørt 2 ”trillende” Rørhøns i Vestvejlerne – den kendte ved Maskinhuset og en ny i ”Røvhullet”, Østerild. Vadefugletiden er snart rigtigt over os, bl.a. taltes 3750 Hjejler (hidtil største tal), mens Ryle– og Brushønetallene var noget lavere end for to totaler siden, henholdsvis 314 og 553. Der var heller ikke nær så mange Store Regnspover som for en uge siden. Til gengæld var der ingen mangel på Klyder, hvor der bl.a. var imponerende 243 på Bygholmengen, og et ialt-tal på 379. For Sortkliren en stigning på 100% – til 2 (to!).

I afdelingen for spurvefugle kan bl.a. nævnes 3 Gransangere (1 Tømmerby, 1 Læsvig, 1 Glombak), 1 Ringdrossel på Skårup, Landsvale nr. 2 (ved Krap), og Savisangeren summede løs på fuld smæk i Han. Sjaggerne er endnu ikke kommet massivt, største tal idag var 200 ved Glombak. En flok Bjergirisker på 250 ved Lund var eneste større flok af dén art idag. Endelig skal nævnes en Skægmejse i Han og en Sortkrage ved Lund.

Også insekterne (og dermed bl.a. sommerfuglene) vælter selvfølgelig op nu med varmen, bl.a. sås for første gang mere end én nældens takvinge (5 på Tømmerby Kirkes kirkegård), og på Bulbjerg sås den første admiral.

Og så har jeg gemt det bedste til sidst – også en obs. fra kategorien ’andre dyr’: i skumringen svømmede 2 ODDERE gennem Hættemågekolonien i Han Vejle, og igen var det Terje der var den heldige iagttager – han er bare SNYDEHELDIG!

Fra feltstationens dagbog – 6. marts 1991

Vejret i disse dage er et resultat af et stabilt højtryk over Leningrad og et lavtryk over de Britiske øer, som i ”sammenstødszonen” her hos os bevirker noget kedeligt disetgråt blæsevejr fra øst – dog heldigvis uden al den regnvejr, som met’rologerne i Karup havde lovet. Sigten idag nåede sjældent over 2 km, og blæsten blæste hele dagen østfra, af styrke 4-5, køligt.

Pelle var her idag på en af hans korte visitter – kom med flyveren kl. 9 og tog af sted igen kl. 16 – han nåede ikke engang at få sin kikkert med denne gang! Grunden til besøget var, at han skulle mødes med David Boertmann, som er ansat med tilknytning til stationen siden i fredags – han skal bearbejde fugleforekomster i relation til vandstand – primært selvfølgelig svømmeænderne. Så der var lige nogle ting angående det projekt, som skulle drøftes – der bliver nogle ringbind, der skal ”tygges” igennem! Ellers gik snakken også om den forestående fredning, det bliver noget som vil gi’ rav i den i lokalsamfundet! Boertmanns projekt skal resultere i en eller anden præsentabel PR-rapport a’la ’Naturpejlinger’, og jeg håber også at jeg kan få lejlighed til at lave noget ynglefuglebearbejdning og få det præsenteret i denne nye ’Vejlerbog’…

Ellers foregik der det idag, at Mariko tilbragte fra før dæmringen til efter skumringen i det Thylandske landskab for at lede efter ”hendes” gæs – og hun fandt dem! , et helt nyt sted, ved Borup/Tved/Thisted lufthavn. Der gik 374 Sædgæs (meget præcist talt) i noget ”halvopdyrket” græsland ved Borup/Tved (nord for Tved Plantage) – i denne flok var der 5 halsbåndsmærkede. Meget tæt på lufthavnen (og Pelles fly!) en anden flok på 100 (ca.), inklusive 7 halsmærkede – ialt 12 af de 14 halsbåndsfugle, der har tilbragt denne vinter i England. De 2 ”manglende” var i en af de sidste flokke, der forlod England den 1.-2.3, som altså endnu ikke har sluttet sig til hovedflokken. Ved Vullum var der kun 8 rastende Sædgæs idag. Dermed skulle det nok være fastslået, at fuglene trækker direkte fra Norfolk til Nordthy – tillykke Mariko!

Sidst på eftermiddagen gik jeg periodens ARUPtax i det ikke specielt charmerende vejr (Selbjerg falder så ud i denne pentade). Der var ikke mange nye fugle i forhold til totalen forleden, kun 5 Præstekraver på engen i Læsvig fortjener at nævnes. Jeg havde kort med og fik ret godt styr på Grågæssene i Læsvig – 15 tilsyneladende udparrede par. Det er karakteristisk, at de parrede fugle er mindre tilbøjelige til at flyve op ved forstyrrelser end flokfuglene. Jeg så en fin ræv og der lå en død brud på diget – dem finder vi af og til. De smager nok ikke så godt…

Terje trodsede også vejret og var en tur ved Krap i skumringen. Han fandt flere odderlort (-de er meget aktive for tiden) og SÅ var der endelig en Rørdrum, der sendte sine ”brøl” ud og blande sig med blæsten – en meget længe ventet lyd!, ja faktisk har vi snakket om den i over en måned nu! En enkelt Gråstrubet Lap. lå i Halds Hul, og Terje så også en ræv.