Hvor mange Silkehejrer er her egentlig?

Silkehejre er en art som er akkurat årlig i Vejlerne – det har den ialfald været igennem de seneste ti år. Ofte er det en enkelt fugl som i en periode ses på Bygholmengen og på fjordsiden ved Pytodde-lagunen, men af og til samles to eller tre fugle her i Nordeuropas bedste sumpfuglereservat – som i 2017, hvor der i juni var tre fugle i Arup Vejle.

De kan dukke op gennem hele sommerhalvåret fra marts til oktober. Der er helt klart en tendens til mere regelmæssig optræden nu end for 20-25 år siden, men det har aldrig udviklet sig på samme måde som med Sølvhejrerne, som nogen måske havde forventet. I det sydlige England og i Nederlandene har Silkehejre etableret sig som fast ynglefugl i denne periode, og ifølge BTO – British Trust for Ornithology – har bestanden i Storbritanien taget et kvantespring fremad, med en 2347% stigning (!) mellem 1995 og 2022 til nu omkring 1100 par.

Men sådan er det slet ikke gået i Danmark – Silkehejre er fortsat så sjælden, at det er én man frydes over at se hver gang. Og lige nu, eller siden 22. september, har der dagligt været Silkehejre at se på forskellige lokaliteter i og omkring Vejlerne. Aldrig mere end én pr. observation – men tydeligvis må der være tale om adskillige forskellige individer.

Efter den første fugl på Bygholmengen 22/9 så jeg og en anden observatør 24/9 denne fugl i Østerild Fjord:

Silkehejre, Østerild Fjord, september 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Nogle dage senere så Henrik Haaning og flere andre en Silkehejre ved Arup Holm, og det var nærliggende at tro, at det kunne være den samme. Men det var det ikke! – for Henrik har lagt en stribe fotos af fuglen på Netfugl i en artikel hvor han fokuserer på aldersbestemmelse af Silkehejre. Det var nemlig en 1K-fugl med tydelige gule, uregelmæssige “plamager” på benene. Jeg skal ikke kloge mig på alderen af denne fugl fra Østerild Fjord, men den havde ialfald ikke disse gule områder på benene – kun tæerne var gule (som de er i alle aldre).

Igennem hele periode er der fortsat set en fugl på Bygholmengen. Observatørerne har ikke altid oplyst hvor på engen fuglen er set, men flere har været set fra dæmningen i Midt- eller Vestsøen. Den 4/10 stod der så pludselig en Silkehejre ved Krapdiget, men her i den forgangne weekend er der både set Silkehejre på den nordlige del af Bygholmengen og en fugl ved Pytodde.

Silkehejre, Pytodde, oktober 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Selv om jeg havde den i modlys kunne jeg ihvertfald konstatere, at denne fugl heller ikke var identisk med 1K-fuglen fra Arup Holm (den manglede de gule områder på benene) – og jeg mener faktisk heller ikke det kan være fuglen fra Østerild Fjord, som havde en tyk og kraftig befjering på halsen, mens Pytodde-fuglen var meget “tyndfjeret” på halsen. Så jeg kommer til konklusionen at der har været mindst tre forskellige – og med fuglen ved Krapdiget, som jeg ikke har set måske fire – Silkehejrer i Vejlerne.

Der har måske været et mindre influx til Nordjylland, for i går blev der set en sydtrækkende Silkehejre langs havet på Agger Tange om formiddagen, inden at de to fugle sås i/ved Vejlerne. Og indenfor den seneste måneds tid har der i øvrigt også været to fugle på Værnengene og en fugl har også huseret i Vadehavet (ifølge DOFbasen).

Rovterne-bonanza

-i al fald efter Vestjyske forhold…

Tilbage i 2007 skrev jeg et indlæg her på bloggen med titlen “Én trækker flere til“, som handlede om at “flokken” af Rovterne i Vestsøen var steget fra to til tre individer… Det syntes vi var stort dengang.

På det tidspunkt var der ikke mange fuglefotografer som havde udstyr  (telelinser med tilstrækkelig lang brændvidde) der var i stand til at fotografere fugle på Bygholmengen, når fotografen selv befandt sig på Bygholmdæmningen. Afstanden var ganske enkelt for stor til at det gav mening. Så mit indlæg bestod bare af tekst.

Men der er sket meget siden dengang – både med antallet af Rovterner og med foto-udrustning, som ovenstående lille stribe billeder forhåbentlig illustrerer.

Selv har jeg flere gange sidst i august set op til 13 individer i Vestsøen, 11 ad med 2 1K’er, og andre har vist set op til 16 (Bygholmengen, Glombak og Pytodde). Samtidig har der været et par stykker i de Vestlige Vejler (Østerild Fjord), så vi nærmer os en total på 20 Rovterner i Vejlerne. Det ville INGEN have forudsagt for bare få år siden. Men udviklingen er sket sideløbende med at arten er ved at opbygge en lille bestand i Danmark, med yngleforekomster på bl.a. Saltholm og flere af øerne omkring Fyn.

Ofte ser man dem rastende, nogle gange også fiskende, og da ofte i Pytodde-lagunen. På dagen hvor disse fotos blev taget blev hele flokken flere gange jaget på vingerne af en Vandrefalk (anes i baggrunden på et af billederne).

Det er en fryd at opleve denne seje fugl under forhold hvor det samtidig kan lade sig gøre at dokumentere med “yndlings-legetøjets” 800 mm!

Silkehejre i Pytodde-lagunen

Igår eftermiddag observerede jeg i et par timer en Silkehejre, der meget aktivt fouragerede i det lave vand i Pytodde-lagunen.

Silkehejre, Pytodde, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>
Silkehejre, Pytodde, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Selv om Silkehejre er en lille hejre, skal der arbejdes for at skaffe føde nok. Jeg tror at de småfisk jeg så, den fangede, var i størrelsen ca. 2-3 cm – så der er jo heller ikke mange kalorier i hver fanget fisk. Og jeg vil tro, at der røg sådan en fisk indenbords ca. en gang i minuttet (uden dog at have taget nøjagtig tid på det)…

Silkehejre og Hættemåge, Pytodde, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>
Silkehejre og Hættemåge, Pytodde, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

At hejren vitterligt ikke er ret stor sås tydeligt, da den passerede en Hættemåge. Jeg var alligevel overrasket over at den var SÅ lille ved siden af Hættemågen. Ved opslag i håndbøgerne viser det sig, at  der er en ret lille forskel på vægten; Hættemåge vejer knap 300 g, Silkehejre ca. 400 g.

Silkehejre, Pytodde, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Silkehejre, Pytodde, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Ellers havde hejren ikke mange interaktioner med andre fugle, i løbet af obsperioden fløj den en kort runde et par gange, og ellers var den bare optaget af at fouragere…

Silkehejre, Pytodde, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Silkehejre, Pytodde, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Silkehejre, Pytodde, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Silkehejre, Pytodde, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

(Slå eventuelt lyden fra på videoen – der er ikke meget andet end vindens skratten i mikrofonen at høre)…

Hvide hejrer bonanza med Kohejre!

Haaning hitter igen! – på totaltælling i mandags fandt Henrik Haaning en Kohejre i  Kogleakssøen, som han fortæller om på Pandion i linket her.

Kohejre, Kogleakssøen, august 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kohejre, Kogleakssøen, august 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg befandt mig på pågældende tidspunkt ved frokosttid på Bygholmdæmningen i søgen efter de to Odinshøns, Henrik havde rapporteret tidligere  på morgenen. Så jeg kunne ret hurtigt være på plads i Kogleaks-skjulet, og sammen med Henrik og blot to observatører til nåede jeg  – i det ikke alt for spændende, kølige blæsende vejr – at se hit-hejren. Først stod den og skuttede sig på en af øerne i søen, ret kedeligt at se i kraftigt modlys, men efter et kvarters tid lettede den og fløj over på en kreaturgræsset mark på Kærup Holme – desværre skjult bag en nåletræsplantage. Det var under denne flyvetur at ovenstående uskarpe dogme-doku-foto blev taget.

Senere vendte den meget kortvarigt tilbage til søen, hvor den bl.a. stod på en hegnspæl i nogle få sekunder – denne gang var der lidt mere nydelse i synet. Kohejre er jo såmænd en fin lille hejre, men dens almindelighed i andre dele af verden taget i betragtning er det jo ikke en art, man som sådan går og har et romantisk forhold til… Men det er ALTID sjovt at få sig en ny Vejler-art, og for Henrik da ikke mindst – “findelønnen” når det uventede dukker op i teleskopfeltet er altid stor!

Resten af mandagen og tirsdag med blev fuglen eftersøgt uden held, men onsdag morgen fandt Henrik Læssøe fuglen igen i Kogleakssøen, og denne dag blev den set flere gange i løbet af dagen frem til om aftenen – dog afbrudt af perioder, hvor den skjulte sig. Der blev også taget væsentligt bedre fotos af fuglen end ovenstående. Det forekommer sandsynligt at fuglen stadig er til stede, så mon ikke den vil blive set flere gange i den kommende tid…

Det er så kun anden gang på godt 100 år, at der ses Kohejre i Vejlerne – vi skal helt tilbage til 1903, hvor en fugl blev skudt i Selbjerg Vejle – dengang det første fund i Danmark, i øvrigt. Og det passer så alligevel (måske) ikke helt – for i 1995 kom min datter Pia en gang hjem og fortalte, at hun havde set en hvid fugl stå på ryggen af en hest ved Tømmerby Fjord – så siger alarmklokkerne jo med det samme Kohejre! Den blev eftersøgt uden held – men senere samme år dukkede der en Kohejre op ved Ove Sø i Thy…

Kohejrens opdukken i Vejlerne falder fint i tråd med at stort set alle Sydeuropas hejrearter igennem mange år har haft fremgang, og nu ses flere af dem regelmæssigt på vore breddegrader. Under Kohejrens ophold i Kogleakssøen i mandags fløj der flere gange en Sølvhejre forbi i baggrunden (én af de ca. 10, der huserer i Vejlerne i øjeblikket), og det er ikke mange dage siden at der også var Silkehejre i Pytodde og på Bygholmengen. Det engang eksotiske er ikke længere helt så eksotisk!

Hvidvinget Måge på Pytodde

Hvidvinget Måge, Pytodde, januar 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Hvidvinget Måge, Pytodde, januar 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Denne vinter har bl.a. budt på den største forekomst i Danmark i mands og kvindes minde af Hvidvinget Måge, hvor der ikke mindst har været et særdeles markant indslag af formen kumlieni, også kendt som Kumliens Måge. På én dag er der således i Hanstholm set op til 6 Hvidvingede Måger, heraf 4 Kumliens.

Selv på Fyn er der set Hvidvinget Måge (!), og det er således ikke ganske overraskende, at der nu også dukker én op i – eller ialfald nær – Vejlerne.

I formiddags fandt jeg denne 4K-fugl, liggende dovent/træt på spidsen af Pytodde (længst mod øst – og det er efterhånden langt mod øst! – odden gror for hvert vinterhalvår adskillige meter)…

Jeg må dog indrømme, at jeg ikke var helt sikker på, at det ikke var en eller anden dum afbleget Sølvmåge, men Haaning har nu også set fuglen og siger god for bestemmelsen!

Ifølge Henrik skulle det være fjerde fund i Vejlerne, sidste fund var på et så bizart tidspunkt som i maj måned sidste år, på en pløjemark ved Østerild Fjord.

Vade- versus rovfugle

Vejlerne og omkringliggende lavvandede fjordområder er i færd med at blive fyldt op med trækkende vadefugle, såsom klirer, røde ryler, spover, m.v. Herligt! Og som et nyt fænomen – jeg husker ialfald ikke tilsvarende – står der for tiden en ordentlig bande Klyder i Pytodde-lagunen. (Hvor mon de i øvrigt kommer fra? De har ialfald ikke ynglet i Vejlerne!!).

De mangre lækre vadeben trækker interesserede fuglekiggere til, på en rundtur igår sås masser af teleskoper rettet mod bl.a. Vestsøen på Bygholmengen.

Men vaderne trækker altså også rovtøj til området! På DOFbasen har Jørgen Beck en malende beskrivelse af en Spurvehøg, der på Hovsør Røn slog en Rødben og pinte livet ud af den. På fugleognatur.dk har Henrik H. Søndergaard lagt denne beskrivelse med fotos af en Vandrefalk i Arup Vejle, der slog en Hvidklire.

Selv så jeg en kæmpe Vandrefalk hun med bytte på Pytodde (troede et øjeblik at det var Jagtfalken, der var kommet tilbage). Desværre satte den sig på bagsiden af odden, så jeg kunne ikke se, hvad det var, den havde slået – men sandsynligheden taler for, at det også har været en vadefugl…

En odders endeligt

Død odder, Bygholmdæmningen, marts 2010. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Død odder, Bygholmdæmningen, marts 2010. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det er altså ikke mig, der har kørt den over!
– men denne unge odder lå død på Bygholmdæmningen forleden, næsten ud for møllen. Det er et sted, som åbenbart fungerer som overgang for oddere fra Glombak-kanalen til Pytodde-lagunen og Limfjorden, for her er også tidligere fundet trafikdræbte oddere.

Det er jo trist at opleve (selv om det på den positive side vidner om, at der er en pæn bestand af oddere efterhånden). Men jeg har svært ved at se, at der er meget at gøre ved det – der er jo ikke tale om en kanal, hvor man kunne etablere en faunapassage…

Opdatering 11. maj 2010: I dag gentog historien sig. Da vi kørte over Bygholmdæmningen klokken 5 i morges lå der endnu en ung odder, kørt ihjel i nat. Den lå et par hundrede meter øst for den, der lå der i marts. Mon ikke det er et par unger fra samme kuld sidste år?… Ialfald er det tydeligt, at der foregår en fast trafik af oddere fra Glombak-kanalen over dæmningen til Pytodde-lagunen. Bare nogen kunne finde på en løsning, der kunne lade odderne passere uden fare for at blive ramt af en bil!

Opdatering 14: november 2012: At trafikken er en dræber, kan stadig konstateres med jævne mellemrum. Fornylig lå en død ilder ved hovedvejen ud for Østerild By, og ved samme hovedvej ud for Trekanten/Vesløs Vejle få hundrede meter fra rundkørslen i Vesløs – så trafikken burde ikke foregå i så høj hastighed – ligger i øjeblikket en ung odder med tarmene udenfor pelsen – i øvrigt ikke i nærheden af noget vandløb (men der er oversvømmede enge på begge sider af vejdæmningen). Endelig så jeg idag mellem Klim og Fjerritslev ved den gamle hovedvej en død grævling i rabatten…

Én trækker flere til

Det står vist efterhånden klart, at denne sommer er en af de bedre for Rovterne i Vejlerne. Det er halvanden måned siden den første blev set, men især de seneste 14 dage har den store bamse af en terne optrådt ret så regelmæssigt, med obs. fra Vestsøen på Bygholmengen og Pytodde-lagunen på den anden side af dæmningen mange dage, og flere gange har der været to fugle. Der har dog også været dage, hvor de har været væk, og man kan jo så selv bestemme alt efter humør og temperament, om man tror at de har været helt væk eller bare stået et sted i nærheden.
Idag lige over middag var jeg en tur på Bygholm, bl.a. for at se til vandstanden (-som er meget høj for årstiden!). Da jeg kom til Vestsøen stod hele tre Rovterner og så skumle ud, iøvrigt med en dekorativ baggrund bestående af flokken af Skestorke, idag vokset til 77 individer (igår var der ifølge DOFbasen henholdsvis 2 og 67 af de to arter). En af Rovbasserne var på et tidspunkt nede og kigge lidt på Pytodde, men vendte hurtigt tilbage til sin “flok”.
Det er fascinerende dette her med at fuglene tiltrækker andre af egen art – selv for en fugl som Rovterne, hvor der ellers nok ikke er mange “i omløb” på disse kanter…

Fra feltstationens dagbog – 24. november 1998

Ikke meget at skrive hjem om, men bl.a. nogle af de sidste lappedykkere; en Toppet Lappedykker i en våge i Tømmerby Fjord, og en overraskende Gråstrubet i Midtsøen på Bygholm. En større flok Sangsvaner på bakkerne vest for Østerild Fjord bragte totaltallet op på denne vinters foreløbig største; 524. Ud af 160 checkede var blot 4 ungfugle, det tyder jo ikke for godt. 3552 Gråænder var eneste svømmeand i antal over 100. 2 Skeænder holder overraskende stand, de sås i Pytoddelagunen. På Arup Holm (ved færgelejet) sås pænt med vadefugle, årstiden taget i betragtning: 9 Strandskader, 1 Strandhjejle, 20 Alm. Ryler, 18 Storspover og 14 Rødben.

Og Thomas så en uønsket mink ved Centralslusen.