Hvem skulle have troet det? – der yngler pragtvandnymfer på Fanø!

I de efterhånden mange år jeg har talt ynglefugle på Fanø, med flere årlige besøg i maj og juni (fortrinsvis sidste halvdel af maj og første halvdel af juni) har jeg kun én gang set en Blåvinget Pragtvandnymfe, i 2018. Det var et individ som var kommet ind i en af fangarmene på Sønderho Fuglekøje. Det lykkedes at få den gennet ud i frihed igen – selv om jeg nok har tænkt at det formentlig var omsonst, fordi sådan et strejfende individ som var havnet på Fanø nok ikke havde mange chancer for at medvirke til artens videreførelse…

Jeg har undersøgt om arten ellers er set på øen, og i guldsmede-atlasperioderne I og II som løber over de sidste ti år er det ikke tilfældet. Heller ikke søsterarten Blåbåndet Pragtvandnymfe har ladet sig se på Fanø – men den art er (måske) også lidt mindre tilbøjelig til at strejfe omkring.

Selv har jeg i år set enkeltindivider af Blåvinget Pragtvandnymfe dukke op langt fra ynglehabitater på Mandø og i Vester Vedsted, og med den lange varmeperiode i maj har det i det hele taget været et godt guldsmedeforår.

Blåvinget Pragtvandnymfe, Vester Vedsted, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Blåvinget Pragtvandnymfe hun, Vester Vedsted, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Derfor kom det heller ikke som nogen større overraskelse, da jeg under besøg på Fanø i lørdags så sådan en blåvinget juvel (en han) blafre omkring over strandsumpen langs vesterhavsstranden lidt nord for Sønderho. Der var i det hele taget virkeligt gang i guldsmede og vandnymfer dén dag – Stor Blåpil, Stor Farvevandnymfe og Stor Kejserguldsmed blev alle set med flere eksemplarer, og en overraskelse i form af en Lille Farvevandnymfe blev det også til.  Aldrig før har jeg set så stor guldsmedeaktivitet på Fanø!

Alligevel fik jeg en meget større overraskelse da jeg gennemgik strandengen Grønningen på den nordlige del af øen. Her blev det hurtigt klart, at der langs den centrale nord-syd-gående kanal gennem strandengen var MASSER af pragtvandnymfer! Jeg har talt ynglefugle på lokaliteten to gange hvert forår i Blåvinget Pragtvandnymfes flyvetid og jeg har ALDRIG tidligere set den på stedet. Ialt fik jeg talt 27 eksemplarer, både hanner og hunner.

Blåvinget Pragtvandnymfe, Grønningen, Fanø, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Blåvinget Pragtvandnymfe han, Grønningen, Fanø, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Blåvinget Pragtvandnymfe, Grønningen, Fanø, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Blåvinget Pragtvandnymfe han, Grønningen, Fanø, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Blåvinget Pragtvandnymfe, Grønningen, Fanø, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Blåvinget Pragtvandnymfe han og hun, Grønningen, Fanø, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ja der var oven i købet flere par i parring, og en enkelt hun under æglægning!

 

Normalt er hanner og hunner af de fleste arter vandnymfer sammenkoblede (i “tandem”) under æglægning, og det har jeg ihvertfald set hos Blåbåndet Pragtvandnymfe. Men hos Blåvinget er det åbenbart standard, at hunnen lægger æg alene, mens “hendes” han svirrer rundt omkring hende og vogter, som det ses af billederne. Nogle gange landede denne han oven i købet på vingerne af hende!
Når der i år altså findes en bestand af arten på Grønningen kan jeg ikke lade være med at spekulere på, hvordan og hvornår de har koloniseret stedet. Da jeg som nævnt aldrig tidligere har set arten her trods mange besøg er jeg tilbøjelig til at tro, at koloniseringen kan være sket så sent som i sommeren 2021 eller 2022 – larveudviklingen er nemlig angivet til at tage to til tre år. Hvis en hun med befrugtede æg har besøgt lokaliteten en af disse somre kan det i teorien være efterkommere af en enkelt hun, jeg nu mødte så relativt talrige ved kanalen.
Blåvinget Pragtvandnymfe ville jeg aldrig have forventet sådan et sted. De yngler normalt ved stærktstrømmende vandløb med rent vand, både store floder som Gudenåen og mindre åer og bække.
Kanalen igennem Grønningen på Fanø (jeg har ikke kunnet finde den navngivet på tilgængelig kort) afvander marker og klitter på vestsiden af Nordby på Fanø, og selv om den er fuldstændig udrettet har den – særligt i år efter en våd vinter og et vådt tidligt forår – en ret god vandføring. I den nordlige del af strandengen slynger den sig lidt mere og bliver en del af det tidevands-påvirkede lo-system. Men saltpåvirkningen går tilsyneladende ikke så langt op som til dér hvor jeg fandt dyrene, når de er i stand til at gennemføre hele larveudviklingen her.

Jeg glemte at tage et godt habitatfoto, men kanalen ses i venstre side af billedet her:

Grønningen, Fanø, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Grønningen, Fanø, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Her kommer også et Google-satellitfoto hvor jeg har markeret strækningen hvor jeg registrerede Blåvinget Pragtvandnymfe:

Grønningen, Fanø, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Grønningen, Fanø, med markering af strækningen hvor dyrene blev fundet.

Og til sidst mine konkrete kortlægninger af de 27 Blåvinget Pragtvandnymfe 1. juni 2024 (data fra Naturbasen), hvor prikkernes størrelse relaterer til antallet af individer (1-5):

Fund af Blåbåndet Pragtvandnymfe 1. juni 2024.
Fund af Blåvinget Pragtvandnymfe 1. juni 2024.

Gule enge med høje tætheder af ynglefugle

Monokultur har ikke nogen positiv klang, men af og til optræder der også i naturen planter i så store mængder – industrielle mængder – at det farver hele landskaber i én farve, og så ser man (jeg) anderledes positivt på det. Jeg har tidligere ved flere lejligheder skrevet begejstret her på bloggen om Vejlernes karakterplante Kærfnokurt, som danner store gule tæpper på engene.

De seneste tre år har jeg haft en opgave (for Amphi Consult) med registrering af ynglesucces hos nogle af vadefuglene på Mandø i Vadehavet. Her er også et fænomen, hvor botanikken i en periode af foråret byder på én bestemt plante i overflod, så det i dén grad sætter sit præg på det visuelle landskabs-udtryk.

Det drejer sig om planten Stor Skjaller (Rhinanthus serotinus), en lav blomst som har et lidt blakket ry, da det er en såkaldt halvsnylter, der ganske vist har fotosyntese, men supplerer næringsoptaget ved at suge fra græsrødder. Og man må sige, at i de områder af engene, som er dominieret af Stor Skjaller, ser der vitterligt ud til at vokse meget sparsomt med græs.

Sparsom græsvækst kan dog ikke kun tilskrives skjaller-planten, for det tidlige forårs græsning fra Bramgås og Mørkbuget Knortegås sørger også for, at vegetationen ved starten af engfuglenes ynglesæson er meget lav.

Mørkbuget Knortegås, Mandø, maj 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Mørkbuget Knortegås, Mandø, maj 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Der er ingen tvivl om, at plantesamfundet på de udyrkede enge på Mandø er attraktivt for ynglefuglene – også de områder som farves gule af Stor Skjaller. Det skulle de kommende fotos gerne give et lille indtryk af…

Rødben, Mandø, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Rødben, Mandø, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Rødben, Mandø, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Rødben, Mandø, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Rødben, Mandø, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Rødben, Mandø, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Rødben unge med forældrefugl i baggrunden, Mandø, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Rødben unge med forældrefugl i baggrunden, Mandø, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Rødben over Skjaller-eng, Mandø, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Rødben over Skjaller-eng, Mandø, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Strandskade over Skjaller-eng, Mandø, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Strandskade over Skjaller-eng, Mandø, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Kobbersneppe, Mandø, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Stor Kobbersneppe, Mandø, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Kobbersneppe, Mandø, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Stor Kobbersneppe, Mandø, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Kobbersneppe med unger på Skjaller-engen, Mandø, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Stor Kobbersneppe med unger på Skjaller-engen, Mandø, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Selv om Stor Skjaller sine steder kan være meget dominerende er der selvfølgelig på ingen måde tale om nogen monokultur – det er blot en naturligt forekommende art som i disse år tilsyneladende har favorable vilkår på øen, og det gør unægteligt, at det bliver en endnu større nydelse at iagttage ynglefuglene og deres unger – for pænt tager det sig altså ud (set med mine subjektive briller).

Det er da heller ikke alle steder at engene er lige så gule som på ovenstående billeder, men på alle de naturlige enge på øen er der en rig flora – og det er en fryd at arbejde med engfugle i sådanne omgivelser.

Stor Kobbersneppe på eng med bl.a. ranukler og syre, Mandø, maj 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Stor Kobbersneppe på eng med bl.a. ranukler og syre, Mandø, maj 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Kobbersneppe par, Mandø, maj 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Stor Kobbersneppe par, Mandø, maj 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Kobbersneppe, Mandø, maj 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Stor Kobbersneppe i typisk Mandø-landskab, maj 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Rødben over botanisk divers eng, Mandø, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Rødben over botanisk divers eng, Mandø, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Yngleurolig Brushøne, Mandø, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Yngleurolig Brushøne, Mandø, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Brushønen på det sidste foto var én af to høner med unger, jeg registrerede i sidste uge. Jeg har i dette opslag ellers ikke kommenteret på resultaterne af undersøgelsen, kun kan jeg nævne at det ser særdeles godt ud for de arter, jeg har fulgt, nu på fjerde år. For eventuelt interesserede i projektets resultater kan jeg henvise til Esbjerg Kommunes hjemmeside, hvor rapporter fra de tidligere sæsoner kan downloades.

Guldsmede syd for fjorden

De fleste artsgruppers diversitet stiger, når man bevæger sig sydpå (hvis man befinder sig på den nordlige halvkugle). Det gælder også guldsmede, og det gælder også indenfor lille Danmark.

Her er det tydeligt, at Limfjorden udgør en spredningsbarriere (samtidig med at udvalget af habitater nok er mindre nord for fjorden). Til gengæld har vi jo Baltisk Mosaikguldsmed som (foreløbig) rent nordjysk specialitet… Men en hurtig sammentælling viser, at der er ca. 13 arter af guldsmede og vandnymfer, som er udbredt i Jylland syd for fjorden, men ikke nord for.

Den sidste måneds tid har jeg på vej til og fra arbejde i Vadehavs-regionen (optælling af ynglefugle) gjort nogle korte stop på lokaliteter, hvor der var chance for at møde nogle af disse, for nordjyder, “eksotiske” arter.

Kileplet-Mosaikguldsmed, Blaksmark-søerne ved Varde, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Kileplet-Mosaikguldsmed, Blaksmark-søerne ved Varde, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kileplet-Mosaikguldsmed, Ny Frederikskog, Tøndermarsken, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Kileplet-Mosaikguldsmed, Ny Frederikskog, Tøndermarsken, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Kileplet-Mosaikguldsmed er en art som er i markant fremgang, ser det ud til, ialfald i år, hvor den er fundet på en lang række nye lokaliteter. Jeg havde adskillige individer i Ny Frederikskog, hvor det var en ny art for kvadratet. I det hele taget lader det til, at Tøndermarsken er påfaldende dårligt undersøgt for guldsmede og vandnymfer, områdets potentiale taget i betragtning…

Lille Blåpil, Jenskær ved Silkeborg, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Lille Blåpil, Jenskær ved Silkeborg, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Blåpil, Jenskær ved Silkeborg, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Lille Blåpil, Jenskær ved Silkeborg, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Lille Blåpil er også en art som har bredt sig meget. Denne var min første nogensinde – nyt kryds. Den var påfaldende lille sammenlignet med Stor Blåpil – ikke meget større end de pragtvandnymfer, der fløj omkring på lokaliteten.

Kongeguldsmed, Jenskær ved Silkeborg, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Kongeguldsmed, Jenskær ved Silkeborg, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kongeguldsmed, Jenskær ved Silkeborg, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Kongeguldsmed, Jenskær ved Silkeborg, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Kongeguldsmed er en drømmeart, så absolut en af Danmark allerflotteste guldsmede – og så lever den flotte steder, ved små rene vandløb. Den findes i et ret begrænset område i Midt- og Vestjylland. Jenskær ved Silkeborg er et godt sted at søge efter arten (ved bækken der løber fra Jenskær Sø). Jeg var overrasket over så roligt, næsten adstadigt, den store guldsmed bevægede sig – men flugtfotos lykkedes det desværre ikke at tage… De fotos det lykkedes at tage er også af moderat kvalitet – men hold op hvor er jeg glad for at se denne art, som jeg har ønsket mig i lang tid!

Blåvinget Pragtvandnymfe, Blaksmark-søerne ved Varde, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Blåvinget Pragtvandnymfe, Blaksmark-søerne ved Varde, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Blåvinget Pragtvandnymfe, Omme Å ved Langelund, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Blåvinget Pragtvandnymfe, Omme Å ved Langelund, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Blåvinget Pragtvandnymfe, Omme Å ved Langelund, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Blåvinget Pragtvandnymfe, Omme Å ved Langelund, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Blåvinget Pragtvandnymfe, Omme Å ved Langelund, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Blåvinget Pragtvandnymfe, Omme Å ved Langelund, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Blåvinget Pragtvandnymfe er nok den smukkeste af vore vandnymfer – ialfald den mest prangende! Den findes også flere steder nord for Limfjorden, men er langt mere talrig ved de fleste åer i resten af Jylland. Ved min barndoms faste å-strækning, Omme Å ved Langelund, så jeg i dag mindst 110 eksemplarer på mindre end 50 meter å…

Jule/nytårshilsen fra ornit.dk

Jeg forsøger hvert år at få tid til at skrive og layoute en lille nytårshilsen, som summerer lidt af årets aktiviteter i ornit.dk, ledsaget af udvalgte fotos.

I år er nogle af overskrifterne Kortnæbbet Gås, guldsmede, ynglefugle i Vadehavet og Litauen – projekter jeg også har omtalt her på bloggen.

Det er ellers ikke mange ressourcer, jeg ofrer på reklame, men her har eventuelle interesserede en mulighed for at se mit lille firma og nogle af firmaets arbejdsområder præsenteret på en ‘lækker’ måde.

Nytårshilsnen kan læses her: [klik for download].

Nytårshilsen 2017 fra ornit.dk
Må gerne videre-distribueres!

Ynglefugletælling Rømø Nørreland

Igår havde jeg til opgave at gennemgå ca. 500 hektar af Rømø Nørreland for udvalgte ynglefugle. En opgave som krævede en vandretur på ca. 20 kilometer, så fødderne var en smule ømme, da jeg trak dem ud af skridstøvlerne efter endt gennemgang…

Der var langt mellem fuglene, på trods af en fantastisk flot eng med pander og loer og dejligt fugtige forhold de fleste steder. Af de “target-arter” jeg gik efter, Stor Kobbersneppe, Klyde, Engryle og Hvidbrystet Præstekrave, fandt jeg blot 11, 1,  1 og 2 territorier, henholdsvis – og det var færre end forventet for alle arterne.

Engryle-parret havde valgt sig præcist dét område på engen, som så allermest “ryle-agtigt” ud,  i et helt kortgræsset område med en pande med mange vige og småøer. Kobbersnepperne var til gengæld steder med højere græs, og de Hvidbrystede Præstekraver fandtes på sandflader med spredt ny opvækst af græsser længst mod vest.

I samme område var der også en lille koloni af Dværgterner, som blev kortlagt. Det skulle egentlig være for tidligt efter kortlægnings-manualen, men det var ialfald potentielle ynglefugle, da jeg både så fødeaflevering til magen og parringer hos de iltre småterner…

Derudover gav dagen også oplevelser med en typisk vadehavs-art som Hedehøg,  ti hanner af Brushøns som havde etableret en spilleplads (men alligevel godt kan være fugle som vælger at trække længere mod nord), og så var der “fald” af Stenpikkere, som det myldrede med på engen allevegne…

Her lidt fotos fra dagen.

Engryle, Rømø, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Engryle, Rømø, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Engryle, Rømø, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Engryle, Rømø, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Her bor Dværgterne og Hvidbrystet Præstekrave, Rømø, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Her bor Dværgterne og Hvidbrystet Præstekrave, Rømø, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Dværgterne over stranden, Rømø, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Dværgterne over stranden, Rømø, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Dværgterne med føde til magen, Rømø, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Dværgterne med føde til magen, Rømø, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Et par af de mange Stenpikkere, Rømø, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Et par af de mange Stenpikkere, Rømø, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

Blinkende hvidt i blåt

Sydlig Blåhals, Tøndermarsken, april 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.
Sydlig Blåhals, Tøndermarsken, april 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.

Lige endnu en hilsen fra Tøndermarsken, hvor denne Sydlig Blåhals i fredags oplivede en kold og blæsende morgen med sin kraftfulde sang og sine fantastiske farver.

Som det blev beskrevet i sidste nummer af “Fugle i Felten” er det tydeligt hvordan den hvide plet skifter størrelse under sangen og nærmest blinker!

Hilsen fra marsken

Fra den forgangne uge og et par måneder frem har jeg fået arbejde for DMU i Tøndermarsken, på et projekt, som handler om at undersøge samspillet mellem marskens ynglefugle (især Viberne) og prædatorer som ræv og Ravn. Herligt arbejde i et fantastisk landskab – selv om alting er 100% menneskeskabt – og så giver det mig mulighed for at lære et af Danmarks helt store lokaliteter for engfugle at kende på tæt hold. Efter at have registreret ynglefugle på Tipperne, Tangerne og i Vejlerne er Tøndermarsken det sidste af Vestjyllands store lokaliteter for ynglende engfugle, jeg mangler at opleve på denne måde, og det skal blive et spændende forår.

Marsken er jo ikke kun ynglefugle, lige for tiden er der besøg af enorme mængder gæs af stort set alle danske arter – især imponerer Bramgås-flokkene, der kan fylde flere km i længden og bredden!

Bramgæs, Tøndermarsken april 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Bramgæs, Tøndermarsken april 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Bramgæs, Tøndermarsken april 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Bramgæs, Tøndermarsken april 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Bramgæs, Tøndermarsken april 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Bramgæs, Tøndermarsken april 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk