Ørnen, gåsen, falken

Havørn, Bramgæs og Vandrefalk, Bygholmengen, november 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Havørn, Bramgæs og Vandrefalk, Bygholmengen, november 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

En scene udspillede sig på Bygholmengen igår som brændte sig ind på nethinden…

Som altid var de tusindtallige gåseflokke nervøse, da adskillige Havørne (som altid) huserede i baggrunden. På et tidspunkt gik en stor flok Bramgæs og Kortnæbbede Gæs på vingerne, da en adult Havørn nærmede sig. En ung Vandrefalk kom til (måske ansporet af postyret, som ørnen forårsagede)…

Havørn, Bramgæs og Vandrefalk, Bygholmengen, november 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Havørn, Bramgæs og Vandrefalk, Bygholmengen, november 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Ørnen udså sig en gås. Falken holdt sig i nærheden.

Havørn, Bramgæs og Vandrefalk, Bygholmengen, november 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Havørn, Bramgæs og Vandrefalk, Bygholmengen, november 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Havørn, Bramgæs og Vandrefalk, Bygholmengen, november 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Havørn, Bramgæs og Vandrefalk, Bygholmengen, november 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I løbet af ingen tid slog ørnen fangerne i gåsen – det så fuldstændig ubesværet ud.

Havørn, Bramgæs og Vandrefalk, Bygholmengen, november 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Havørn, Bramgæs og Vandrefalk, Bygholmengen, november 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Havørn, Bramgæs og Vandrefalk, Bygholmengen, november 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Havørn, Bramgæs og Vandrefalk, Bygholmengen, november 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Mens ørnen dalede mod jorden med sit bytte holdt falken sig hele tiden i nærheden – havde måske håbet at opstandelsen havde afsløret en and eller gås som viste svaghedstegn – men den fik vist ikke noget ud af det.

Havørn, Bramgæs og Vandrefalk, Bygholmengen, november 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Havørn og Bramgæs, Bygholmengen, november 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

14 sekunder efter at ørnen havde slået gåsen (info fra EXIF i billedfilerne) landede den på engen med byttet og gav sig straks til at flå den…

Det ser næsten alt for nemt ud at være Havørn! Og det var ikke fordi at den uheldige gås på nogen måde så svækket ud – den befandt sig bare i udkanten af flokken og ørnen havde tilsyneladende let ved at isolere den. Spektakulært drama at overvære…

Naturens orden i praksis

Stære, Bygholmengen, juni 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stære, Bygholmengen, juni 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stære, Bygholmengen, juni 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stære, Bygholmengen, juni 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Spurvehøg med Stær, Bygholmengen, juni 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Spurvehøg med Stær, Bygholmengen, juni 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

En ubekymret fouragerende Stæreflok.

Pludselig panik.

Spurvehøg.

(Ikke fordi jeg nyder at være vidner til fugles død – jeg er så blød, at jeg faktisk har ondt af offeret – men det drama en Spurvehøg er i stand til at skabe, gør nu altid indtryk – ikke mindst når det som her foregår lige for næsen af én…)

Mikkel på jagt

Ræv, Arup Vejle, juni 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ræv, Arup Vejle, juni 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Denne flotte røde ræv er den ene af de to, jeg traf under morgenens ynglefugletælling af engene på vestsiden af Arup Vejle. Meget få ynglefugle varslede over rovdyrene – det er jo ikke et godt tegn. En af de sjældne Engryler skældte dog ud tæt på det fotograferede dyr.

Nu er det svært at foretage en statistisk holdbar sammenligning med tidligere tider, eftersom der ikke foretages tællinger med samme frekvens som i feltstationens tid, men det er mit bestemte indtryk, at bestanden af ræv igen er oppe på “fuld størrelse”, svarende til forholdene før ræveskaben hærgede Vejlernes rævebestand i årene omkring år 2000. Og det kan alt andet lige ikke undgå at have en vis negativ konsekvens for ynglefuglene…

Minimalt morgenmåltid / mikro-morder

Tiny Hawk, Maquipucuna, Ecuador, november 2010. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Tiny Hawk, Maquipucuna, Ecuador, november 2010. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Der findes i Mellem- og Sydamerika en diminutiv rovfugl ved navn Tiny Hawk (og i modsætning til mange andre rovfugl som på engelsk kaldes hawk, er det faktisk en høg – en Accipiter). Mit ønske om at få fuglen at se har i mange år været omvendt proportional med dens størrelse, men i forgårs lykkedes det endelig.

Mens jeg selv indtog min morgenmad på en fin lodge ved navn Maquipucuna på Andesbjergenes skovklædte vestskråning i Ecuador, opstod der pludselig en voldsom tumult blandt de mange tilstedeværende kolibrier. Det viste sig hurtigt, at det skyldtes den lille rovfugl, der havde slået kløerne i et bytte, som den havde sat sig til at fortære på en vandret gren lige foran restauranten.

Kolibrierne gik på det nærmeste bersærk, men Tiny Hawk var uanfægtet. Den blev siddende i lang tid, lige til byttet (en lille fugl med hvidt i halen, formentlig en White-necked Jacobin, se det andet foto) var helt spist op; så rensede den næbbet, rystede fjerene og fløj videre…

Og jeg var en stor oplevelse rigere. Omvendt proportional med fuglens størrelse…

White-necked Jacobin, Maquipucuna, Ecuador, november 2010. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
White-necked Jacobin, Maquipucuna, Ecuador, november 2010. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Hjemmeproduktion

Solsort-unger, Tømmerby, juli 2010. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Solsort-unger, Tømmerby, juli 2010. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Landsvale-unger, Tømmerby, juli 2010. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Landsvale-unger, Tømmerby, juli 2010. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Disse fede velnærede Solsort– og Landsvale-unger er produceret her på matriklen, og det har givet anledning til megen glæde at følge med i familielivet. Begge parrene havde valgt mit nye udhus som bolig; droslerne havde placeret reden på stigen, der hænger på ydersiden af huset (og dermed var stige-involverende projekter umulige i en periode), og svalerne ynglede inde i vindfanget. Førstnævnte lå meget let tilgængeligt, men undgik på mirakuløs vis prædation fra naboens kat, der ellers tit kom forbi (og udløste infernalsk varslen hos svaleparret. Deres rede lå dog i fuldstændig sikkerhed i 3½ meters højde). Svalerne har de sidste mange år forgæves forsøgt at komme til at yngle i vort soveværelse, men dette er første gang, vi har ynglende svaler hos os. Da svaler hører til mine yndlingsfugle, er jeg i stand til at bære over med det svineri, sådan et kuld unger og deres forældre leverer.

Begge kuldene – tre solsorteunger og fem svaleunger – er fløjet fra reden for et par dage siden. Det samme gælder iøvrigt ungen hos det Musvåge-par, vi også har ynglende på matriklen.

Hilsen fra marsken

Fra den forgangne uge og et par måneder frem har jeg fået arbejde for DMU i Tøndermarsken, på et projekt, som handler om at undersøge samspillet mellem marskens ynglefugle (især Viberne) og prædatorer som ræv og Ravn. Herligt arbejde i et fantastisk landskab – selv om alting er 100% menneskeskabt – og så giver det mig mulighed for at lære et af Danmarks helt store lokaliteter for engfugle at kende på tæt hold. Efter at have registreret ynglefugle på Tipperne, Tangerne og i Vejlerne er Tøndermarsken det sidste af Vestjyllands store lokaliteter for ynglende engfugle, jeg mangler at opleve på denne måde, og det skal blive et spændende forår.

Marsken er jo ikke kun ynglefugle, lige for tiden er der besøg af enorme mængder gæs af stort set alle danske arter – især imponerer Bramgås-flokkene, der kan fylde flere km i længden og bredden!

Bramgæs, Tøndermarsken april 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Bramgæs, Tøndermarsken april 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Bramgæs, Tøndermarsken april 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Bramgæs, Tøndermarsken april 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Bramgæs, Tøndermarsken april 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Bramgæs, Tøndermarsken april 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

Fra feltstationens dagbog – 3. april 1991

Om formiddagen lå stationen lidt brak, bortset fra Terje, som var blevet bidt af en gal rengøringsdjævel – det var krydderihylden, som trængte til en omgang, og der blev muget ud i ordets bogstavelige betydning – der lå et flere cm tykt lag sammenblandet ukendelig gråbrun substans i bunden af skabet, spændende! Desuden blev diverse gamle bønne- og risposer med forlængst overskredet sidste salgsdag smidt ud. Også rengørings-Mie kom forbi og fejede som en hvid tornado gennem huset…

Ellers var det Clemme, med hjælp fra Bjarne, som var den første i felten idag. De fik checket alle vandstandsmålene af, inclusive 6A, som det sidste års tid har vist 27 cm forkert! -lettere pinligt…! Men det var også Clemme & Bjarne, som var dem som så årets første Fiskeørn flyve fra stensætningen og ud over Tømmerby Fjord, og ligeledes var de mænd for at obs’e 2 Traner i det rørhøstede område ved Halds Hul, Glombak. Sidstnævnte obs. var jeg lidt knotten over, for hvis ikke de to skurke havde været derude først (-og selvfølgelig skræmt fuglene væk), havde jeg fået Traner på min SELBJERGtax! Men det er jo den slags iagttagelser, der giver næring til de fantasier om yngle-Traner i Vejlerne, vi har gået og haft de sidste par år. Hvis det bliver til virkelighed, så vanker der lammekølle til hele stationen med samt venner og bekendte! Iøvrigt var Selbjergtaxen ikke videre vild, mest ophidsende obs. var nok en Rørhøg, som røg op på under 10 meters afstand fra en Knarand, den var i færd med at spise! Fred være med den lækre and!… Og så er der rigtigt ved at være gang i æg-prederingen, jeg fandt 9 Blishøne– og 2 Gråande-æggeskaller dennegang (fejede ellers diget ”rent” på sidste Sel-tax).

Heller ikke Terjes ARUPtax bød på det vilde, Vandrefalken satte dog lidt liv i kludene derovre…

Til gengæld kunne B. Bertel til aften diske op med noget af det mere råsjældne – han havde været en tur på Glombakskrænten og Bygholmdæmningen for at få et kig på Vandrefalken dér, hvilket også lykkedes ham, og derudover havde han også set Tundrasædgås ved Glombak og (mest vildt) HVIDVINGET MÅGE i Vestsøen Bygholm – en fin 3K-fugl. Det er først 2. gang i stationens historie, at denne dejlige fugl er taget inde i Vejlerne. Dén kan vi andre godt misunde den gode Bertel – den mørknæbbede Sædgås, derimod, ved jeg ikke rigtigt hvordan man skal ha’ det med – Ifølge Mariko skal Tundrasædgæs helst optræde i flokke, da der simpelthen er meget stor variation hos Alm. Sædgæs, både i næbtegning og -proportioner…

Dagen sluttede med fællesspisning, øl, vin og SNAK hos Røjlerne på Pilgårdsvej.