Det smukkeste sted i Vejlerne. 864 Huevandnymfer!

Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: <a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: <a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: <a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Hvis jeg skulle udpege ét sted som det landskabeligt smukkeste i Vejlerne, er det helt sikkert, at Klaringerne i Tømmerby Fjord ville være en af top-kandidaterne – måske det allersmukkeste?

Stedet ligger afsondret i den brede rørskov nedenfor Høbjerget på østsiden af søen – og så alligevel ikke mere afsondret – faktisk er det i luftlinie blot 900 meter fra hvor jeg bor. Men det er et sted, som MEGET SJÆLDENT besøges af mennesker, jeg vil tro det ikke en gang sker årligt – selv har jeg i de 30 år jeg har boet og arbejdet her, kun én gang tidligere været der. Det er besværligt at komme derud, Tømmerby Fjords rørskov er dyb – og der er normalt heller ingen anledning til at opsøge stedet.

Men det har hele tiden været min plan i forbindelse med det igangværende guldsmedeprojekt også at besøge Klaringerne – og mange andre af søerne i Vejlernes rørskove – for det er netop dén slags steder, der kan byde på gode betingelser for nogle af de mere krævende guldsmede og vandnymfer.

Så igår fik jeg indkøbt et par waders, og så begav jeg mig derud. Jeg gik på diget fra Maskinhuset, og hele “ekspeditionen” varede i næsten 8 timer – fra kl. 10 til sidst på eftermiddagen.

Det smukke ved Klaringerne er, at rørbræmmen ikke blot er en markant “afskåret” rørbræmme – her går rørskoven over i en kantzone domineret af startuer, vandskræppe, gul iris og ikke mindst store “tæpper” af bukkeblad – sidstnævnte former også runde holme ude i vandet – så det danner en meget smuk mosaik. Horisonten udgøres bl.a. af Mommer-skrænten, Høbjerget, Østerild Plantage (og testcentret).

“Bagtanken” med at opsøge netop Klaringerne var, at jeg på forhånd vurderede, at det kunne være et godt sted for den rødlistede og sjældne HuevandnymfeSidste år fandt jeg på en strækning af Tømmerby Ringkanal netop ud for Klaringerne en pæn bestand af denne vandnymfe, og det var nærliggende at tro, at den også måtte findes inde i Klaringerne.

Og det skal jeg love for at den gjorde!!!

Huevandnymfe, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: <a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Huevandnymfe han, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Huevandnymfe, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: <a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Huevandnymfe han og hun, æglæggende i bukkeblad, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Så snart jeg nåede frem til zonen med “tæpper” af bukkeblad, blev det klart, at her var en habitat, som var ideel for Huevandnymfe. Overalt hvor man lod blikket vandre flintrede de små, bevægelige, grønblå vandnymfer rundt mellem bukkebladene – som iøvrigt var i blomst, så det var nogle fine synsindtryk. Huevandnymfes adfærd virker ret anderledes end de andre vandnymfer i Coenagrion-slægten – dyrene er utroligt aktive, og vimser rundt lavt over vandet (1-20 cm) i en sjov “hoppende” flugt – og de sidder sjældent stille i mange sekunder ad gangen.

De fleste individer jeg så var hanner, ialfald af enkeltindividerne – men der var også mange dyr sammenkoblede i par, og nogle i færd med æglægning. Huevandnymfe er en art med en meget kort flyvetid – litteraturen siger så kort som to-tre uger på den enkelte lokalitet.

Jeg måtte jo i gang med at tælle – men måtte sande at det var en større opgave end jeg i min vildeste fantasi havde forestillet mig! Dyrene optrådte i industrielle mængder, det VRIMLEDE med dem. Jeg benytter jo Naturbasens app på mobiltelefon til indtastning under arbejdet, og ved at inddele “bukkeblad-zonen” i sektioner, fik jeg løbende indtastet de dyr, jeg registrerede. Jeg gennemgik kun (det meste af) østbredden af Klaringerne, men der er ingen grund til at tro, at der ikke skulle være lige så mange Huevandnymfer langs vestbredden, samt ude i “øerne” af bukkeblad.

Jeg nåede frem til svimlende 864 Huevandnymfer på denne tælling, og da det under alle omstændigheder kun er en form for stikprøve, må bestanden i dette område af Tømmerby Fjord tælle tusinder af individer. Langt de fleste af dyrene blev fundet i bredzonen langs Klaringerne, men faktisk så var der også dyr inde i rørskoven, specielt i områder med mere spredt vegetation af dunhammer.

"Trekant" af Huevandnymfe (to hanner, én hun), Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
“Trekant” af Huevandnymfe (to hanner, én hun) i bukkeblads-blomst, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fund af guldsmede og vandnymfer, Klaringerne i Tømmerby Fjord, 14. maj 2018. Fra <a href="http://naturbasen.dk/">naturbasen.dk</a>.
Mine fund af guldsmede og vandnymfer, Klaringerne i Tømmerby Fjord, 14. maj 2018. Fra naturbasen.dk.

Kortet ovenfor viser min rute gennem de kortlægninger af guldsmede/vandnymfer, jeg foretog undervejs. Langt de fleste af fundene var af Huevandnymfe, men der var også Flagermusvandnymfe, Stor Farvevandnymfe, Almindelig Vandnymfe, Fireplettet Libel, en enkelt nyforvandlet Grøn Smaragdlibel og – langs diget – enkelte Rød Vandnymfe og Rødøjet Vandnymfe.

Flagermusvandnymfe han, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Flagermusvandnymfe han, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

864 Huevandnymfer er en mangedobling af de hidtil største tal fra Vejlerne, og ifølge hvad jeg ellers har kunnet finde af oplysninger fra artens øvrige danske levesteder er det også en klar Danmarksrekord – kun Lille Vildmose kommer i nærheden med flere registreringer af 200-350 individer.

Når der er tale om en så sjælden og sårbar art er det dejligt at opleve, at der trods alt findes steder, hvor arten virkelig trives!

Jeg har ikke i litteraturen set nævnt, at der skulle være en særlig kobling mellem Huevandnymfe og bukkeblad – og Vejlernes øvrige små bestande findes også på steder uden bukkeblad – men mine iagttagelser igår tyder på, at sådan en åben bukkeblads-sump er en habitat der passer arten godt.

Til sidst lidt andre indtryk fra turen:

Knopsvanerede bygget af bukkeblad og gul iris, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Knopsvanerede bygget af bukkeblad og gul iris, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Knopsvane, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Knopsvane og “bukkeblad-tæppet”, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ikke alt var ren idyl: præderet grågåserede, Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Ikke alt var ren idyl: præderet grågåserede, Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Og uden fotos kan jeg tilføje, at oplevelsen suppleredes på fineste vis af lyden af Trane og Rørdrum (i mængder!) fra rørskoven, en Fiskeørn passerede indover og vendte en enkelt gang, men gjorde alligevel ingen forsøg på fangst, og tre Sortterner var lige henne ved mig og skælde ud kortvarigt, men virkede ikke etablerede – ellers spændende, for Klaringerne i Tømmerby Fjord har tidligere været yngleplads for arten.

 

Guldsmedesommeren er godt i gang!

Efter tre uger i Norge (en gentagelse af sidste års odyssé, arbejde med Kortnæbbet Gås) – er det på alle måder en omvæltning at komme hjem til et forår, hvor varmen i den grad har sat gang i tingene! I Norge (midt i Norge, Trøndelag) var de eneste Afrika-trækkende fugle, som var ankommet, Land- og Digesvale samt Fiskeørn, og deroppe vil det vare et stykke tid inden der eksempelvis kommer gang i guldsmedene – de fleste søer er stadig delvist isdækkede.

Men her i Vejlerne, hvor jeg idag havde sæsonens første feltdag på guldsmedeprojektet, skal jeg i dén grad love for, at der er gang i sagerne, og det var i al fald ikke en dag for tidligt, at jeg kom igang. Fuglesangen er næsten på sit højeste, og det er stort set kun Gulbug og Kærsanger, der endnu ikke er kommet.

Og der sker ting og sager med insekterne!

Huevandnymfe, Glombak, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Huevandnymfe, Glombak, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

En kort eftermiddagstur idag på Krapdiget mellem Glombak og Selbjerg Vejle afslørede nemlig, at den tidligtflyvende smukke og sjældne Huevandnymfe var fremme, og det endda i pænt tal – ikke færre end (mindst) 31 talte jeg idag! Det må siges at være udtryk for en ganske pæn bestand, når det jo under alle omstændigheder kun er en form for stikprøve, man tager ved denne form for undersøgelse. Og meget tilfredsstillende, når denne bestand først blev opdaget sidste år, og dengang kun med fire individer.

I det hele taget er 31 et højt tal for Huevandnymfe i Danmark, og i fugleognatur.dk‘s database er det nord for Limfjorden kun et par gange før truffet lignende antal, nemlig for nogle år siden i Han Vejle. Jeg checkede også Han Vejle idag, men fandt – ligesom sidste år – ingen Huevandnymfer på eller ved gangbroen. Hvor forholdene i det hele taget lader til at være forringede, det klare vand er forsvundet og erstattet af dynd – uvist af hvilken årsag…

Dagens korte tur gav som ventet også de første Fireplettet Libel og Flagermusvandnymfe, og minsandten også over 20 Nordisk Kærguldsmed (en art jeg egentlig ikke havde forventet i større tal i Vejlerne, sidste år fandt jeg den første, men fandt kun den ene hele sæsonen). I går havde jeg en Grøn Smaragdlibel hjemme på matriklen (ny matrikelart, forøvrigt) – så jo, der er gang i guldsmedesommeren – noget man har sukket efter en hel lang vinter…

Fra feltstationens dagbog – 25. september 1998

Der var igen rigtigt mange fugle i Østerild, over 10.000 svømmefugle! – heraf ikke færre end 6090 Pibeænder (minimum)!! Totalt talte vi meget tæt på 10.000 Pibeænder (9976), så der er langt ned til den næst-talrigeste svømmeand Krikanden med 3396. Desuden var der (ialfald efterårs-) rekord af Spidsænder, 669, som næsten udelukkende befandt sig i de Vestlige, med 425 i Østerild og 185 i Arup. I Arup (hvor der ikke er mange svømmeænder ellers) ligger samtlige Spidsænder i det smalle stykke vand mellem Tagholmene og land. Pudsigt. På Bygholmengen, til gengæld, ligger næsten alle de 194 Skeænder, og alle de 16 Atlingænder, der er tilbage. Hvor længe mon de har tænkt sig at blive? I svømmefuglemylderet i Østerild indgik også 2940 Blishøns (majoriteten af totalens 3675), og heraf har en et meget specielt udseende, idet det meste af ryggen er hvid. Ret pæn er den ikke!

Fiskeørn sås idag i Tømmerby Fjord, Dværgfalk ved Bruuns Hul, og der var (selvfølgelig) Vandrefalk på Bygholmengen, samt efterårets første i de Vestlige Vejler. Det var en ungfugl som jeg først så på Arup Holm, senere på Hovsør Røn, begge steder med bytte (en bekkasin på Hovsør).

Fra feltstationens dagbog – 19. september 1998

Vi tog af sted på en tidlig Selbjergtax – med undertegnede som chauffør, Thomas som udøver. Efter turen kunne den gode TVN prale med at være Danmarksmester i Skægmejser! (rekorder er jo hans hobby!). Mere om det senere.

Imens kørte jeg til Rosvang, hvor der var en del gæs – og mange jægere! Der var ikke færre end 425 Sædgæs, fouragerende på stubmarker, men de var noget urolige, konstant småflokke i luften – og det var tydeligt at jægerne var ude efter dem – det var også den eneste gåseart, der var til stede på Rosvangs marker!… Der var dog også en flok pa 950 Grågæs, men de fouragerede på Råstrups marker, hvor bonden (“godsejeren”!) kom ud og snakkede om sine gæs – som han aldrig kunne drømme om at gå på jagt på! Han nænnede knapt nok at lave markarbejde, for ikke at skræmme med gæssene – se det var rart at snakke med sådan et ordentligt menneske! Efter tællingen kørte jeg omkring Hanstholm og hentede en reparations-knallert – rationelt. Vi har nemlig fået besked på selv at hente og bringe knallerter til reparation for at spare DMUs pengeører.

Tilbage til Vejlerne, hvor Thomas’ Skægmejse-tal nåede hidtil usete højder. Han havde 160 på selve tax’en, men inklusive fuglene langs ruten, som var udenfor tax, og 111 fugle i Han Vejle, 31 i Lund Fjord og 8 i Tømmerby, nåede dagstotalen op på 362 – det er jo så også rigtigt mange. Og det skal understreges, at der ikke er arbejdet noget videre på at bringe tallet hysterisk højt op – det skyldes stort set rutineaktiviteter (ialfald kan gåturen rundt om Han Vejle sammenlignes med tidligere, hvor vi kunne have 80-100 fugle i Han på en ringmærkningsmorgen). Skægmejserne plejer at kulminere i månedsskiftet september/oktober, når højflugt-aktiviteten er størst – så mon ikke vi kan komme endnu højere op i år? Det er også min helt subjektive “fornemmelse”, at bestanden i år er større end nogensinde før.

Desuden bød dagen på lidt diverse: 2 Fiskeørne, 2 Vandrefalke, 15 Vandrikser på tax’en (heraf 2 sete), 263 Dobbeltbekkasiner på tax’en (heraf 186 i Kogleaks alene).

Overnatningstælling bød pa 10.500 Stære i Tømmerby og 20.000 Landsvaler i Bygholm Nord.

Fra feltstationens dagbog – 5. september 1998

Undertegnede tog på Aruptax. Der var rigtigt mange vadefugle, og heldigvis havde jeg været forudseende nok til at slæbe et teleskop med! Især lige omkring Dykkerslusen og i den første store sø på Læsvig-siden myldrede det, og jeg fik “produceret” disse pæne tal: Dværgryle 220, Krumnæbbet Ryle 43, Almindelig Ryle 51, Brushane 80, Dobbeltbekkasin 88 og Hvidklire 48. Uden teleskopet havde jeg været lidt lost, for mange af fuglene ved Dykkerslusen stod faktisk ganske langt væk… En overraskende ting var 35 Klyder, der pludselig stod i en tæt flok på vaden i hjørnet ved Røde Bro. Jeg så også en Fiskeørn (stående på vaden i Læsvig-søen!) og 3 Atlingænder. Jeg vinkede til bager-Søren fra Frøstrup, der var kørt ud på sin motorcykel og sad og teleskop-obsede Læsvig-søen på afstand – lidt dristigt at sætte sig derud i den første weekend efter at jagten er gået ind, vil jeg nok sige! Thomas tog igen på svaleovernatning, og havde idag stort set samme totalantal som igår, men med en lidt anden fordeling: cirka 3000 Digesvaler og mindst 9000 Landsvaler. Han blev også belønnet med et par Rørdrummer i Bygholm Nord.

Fra feltstationens dagbog – 30. august 1998

En fin tælling med mange fugle, som det tog lang tid at tælle. Undertegnede (østruten) tilbragte 14 timer i felten, mens Thomas også brugte lang tid på vest, især fordi han punkterede ved Røde Bro… Heldigt for ham blev jeg på et tidspunkt nødt til at være i nærheden af en telefon, så han kunne få fat i mig og jeg kunne komme til undsætning. Der er s’gu for langt at køre hjem på et fladt baghjul fra Røde Bro. Nå, men nu til nogle af dagens mange fugle:

Lund Fjord står for tiden for over halvdelen af områdets rastende Skarver, idag sad 150 og fyldte godt på bundgarnene deroppe! Storke-familien i Vesløs holder stand (mon de bliver til ind i september i år?), og det samme gør de sidste 4 Skestorke, som sjovt nok er 3 2K’ere og en enkelt 1K. De 3 af fuglene gik på et tidspunkt idag i Østsøen på Bygholm, hvor jeg med lethed kunne aflæse de store iøjnefaldende grønne ringe, som den ene af dem er forsynet med, og dermed få bekræftet aflæsningen, som “en eller anden” har foretaget fra Kraptårnet; [HX] – eller evt. [XH]? – men mon ikke ringene skal aflæses ovenfra og ned?… Det er sjovt, at det er en 2K-fugl, der er ringmærket – det vil altså sige, at den er fulgt med de danske ynglefugle op fra Holland i år!

Der er rigtig mange Grågæs i området her før jagtstarten – 3140 kom vi op på idag. Imellem dem fandt jeg ved Lund Fjord den underlige gås med farver lidt som en “Blå Snegås” (som vi har kaldt den indtil nu) – men da jeg havde den på klods hold kunne jeg se, at det er det nu nok ikke – bl.a. fordi næbbet er meget lille og fint Branta-agtigt og helt sort. Og nu jeg er igang med de underlige fugle, så fandt jeg i Midtsøen på Bygholmengen mellem de mange Pibeænder både en ren Amerikansk Pibeand og en tilsyneladende hybrid – det bestemte Haaning den ialfald til senere på dagen. Den rene fugl havde det karakteristiske, skarpt afskårne hvidgule hoved med små sorte “nister” og markant mørkegrøn maske, mens “hybriden” havde blis og var lidt rødlig i nakken – men godtnok også havde en temmelig tydelig maske. Jeg affærdigede den i første omgang som en almindelig Pibeand med et afvigende fældningsmønster – de er jo meget variable i deres eclipse-dragter – men Haaning mener altså, at det er en hybrid, bl.a. p.g.a. farven på vingeundersiden. Så spidsfindig var jeg altså ikke. Desuden fik jeg ikke kigget særligt længe på nogen af fuglene, da en af de mange Rørhøge skræmte flokken på vingerne – og da de landede igen i Midtsøen var netop de to interessanteste af fuglene væk – men der var nok forsvundet ialt 100. (I parentes kan jeg lige bemærke, at det var p.g.a. denne fugl, at jeg hos Poul Hald lånte en telefon for at ringe til Thomas).
Men der var i det hele taget mange ænder idag, især på den dejligt våde Bygholmeng og i Østerild Fjord – totalerne beløber sig til: 2185 Pibeænder, 5 Knarænder, 3948 Krikænder, 2271 Gråænder, 264 Spidsænder, 74 Atlingænder og 237 Skeænder – ialt ca. 9000 svømmeænder.
Dykænder er der til gengæld ikke mange af, men det hører lidt med til historien (om fourageringsmuligheder for mange vandplantespisere), at vi også talte hele 3786 Blishøns.

Blandt rovfuglene var det imponerende med hele 2 Duehøge (det er ikke mange dage med obs. af mere end en af de store høge) – den ene var den Thomas havde igår på Selbjergtax, den var gået til rast i Bos Buske, og jeg fik en gevaldig forskrækkelse, da den buldrede ud og væk! Desuden 3 Fiskeørne og en enkelt Vandrefalk.
Jeg så kun 20 Traner på totalen – man ser dem jo ikke så meget om dagen – men igen var der opvisning på første parket for folk i Kraptårnet; på et tidspunkt stod der 15 fugle og vaskede sig og baskede med vingerne i kanalerne langs Krapdiget, tæt på Østre Landkanal!

Blandt vadefuglene kan jeg bl.a. nævne, at det er ved at være slut med Klyde og Stor Kobbersneppe, men de er her dog endnu med nogle få stykker. Store, fircifrede tal var der af Hjejle, 3695, Vibe, 1348, og Dobbeltbekkasin, 1062 – heraf sad overraskende hele 170 i opskylszonen langs med Bygholmdæmningen – altså på ydersiden!!! – jeg kørte hele vejen langsomt på betonskråningen og talte dem, efterhånden som de røg op! Ellers kan bl.a. nævnes 68 Islandske, 54 Dværg-, 2 Temmincks- og 34 Krumnæbbede Ryler, samt 451 Almindelige (-heraf de 375 langt inde på Bygholmengen – så der kan godt have været flere af de “sjove” ryler imellem…). 631 Brushøns er også et pænt højt efterårstal. Så var det også idag at vi så årets første 1-2 ungfugle af Dværgmåger, en i Kogleaks og senere en i Lund Fjord. Det er jo ikke så mange spurvefugle, vi tæller nu, men Thomas talte svalerne fra overnatning i Tømmerby Fjord: 3500 Digesvaler og 3100 Landsvaler – Digesvale-tallet kan nemt blive års-maksimum. Det var en lang smøre – nu gider jeg heller ikke mere

Fra feltstationens dagbog – 16. august 1998

Denne totaltælling var bl.a. præget af følgende arter: Skestork mindst 9, måske 13, deraf hele 5 ungfugle. Atlingand igen mange: 96 er tæt på 100, og de ligger alle omkring Krapdiget, de fleste nord for. Rørhøg 43 er ikke så mange som rekorden i juli, men det er stadig det andet-højeste tal nogensinde! Fiskeørnen sidder fast på sin pæl i Selbjerg. Kun 6 Traner på Bygholmengen skyldes nok mest tidspunktet (morgen/formiddag), hvor man tæller der; om aftenen plejer der altid at komme flere ind til overnatning… 4146 Hjejler står næsten alle i de Vestlige Vejler, især på fjordlokaliteterne. Vi kører nu fast ud og checker Arup Holm, hvilket også “gav pote” idag. Tallet er pænt, men de tætte flokke fylder ikke så meget i landskabet, når de står skulder ved skulder. Så er Viberne mere spredt fordelt, og der skal arbejdes med tælle-“pilleriet” for at nå et tal så stort som 1869. P.g.a. høj vandstand ses der ikke mange ryler for tiden, men pænt mange Dobbeltbekkasiner, 408, letter i store flokke fra de våde enge. Spover og klirer præger også billedet, men i rimeligt moderate antal, måske bortset fra Hvidklire med 156.
Fra resten af sumskemaet er der ikke rigtigt noget der inspirerer til kommentarer…

Fra feltstationens dagbog – 11. august 1998

Vejrmæssigt var det en fin dag, men intet er så godt at det ikke er skidt for noget: der var temmelig tykt med varmeflimmer…

Men vi fik godt styr på hvad der i øjeblikket er af fugle i området. Tallene findes i sumskemaet, her vil jeg blot nævne lidt af “krydderierne”, såsom en Fiskeørn i Selbjerg og 4 Skestorke på Bygholmengen, og så et par obs., som desværre blev foretaget af Poul Hald og ikke af os: 9 Traner til overnatning i BNA, og en fouragerende letvinget hunfarvet Hedehøg på den nordlige Bygholmeng.

Og så havde Bjarne P. en obs., som desværre nok aldrig bliver til andet end en glemt “måske-obs.”, men jeg vil da lige nævne den: måske 2 ad. Nathejrer i Han Vejle, landende i sydøsthjørnet (nethjørnet) sidst på eftermiddagen. Men måske var det bare et par Ringduer…

Fra feltstationens dagbog – 1. oktober 1991

Oktober = EFTERÅR! Før fanden fik sko på var Sune, Terje og u.t. på vej ud på vores respektive skudtællingspunkter – Sune tog Han, Terje Dykkerslusen og undertegnede befandt sig ved fangefolden Ør. Landkanal. Selv om det fra starten syntes ret surt at skulle ud i “uvejret”, så viste det sig faktisk at blive en fin morgen, hvor bygerne blev færre (så få at man næsten ikke blev våd), vinden stilnede af, og der var fugle i luften. Til gengæld ikke så mange skud: Dykkerslusen 60, Han 63 og Ør. Landkanal/Fjordholmene 79. Flest jægere sås fra Ør. Landkanal: 4 øst for Landkanalen, 12 på Fjordholmene og 4 i hvide anorakker og hvide skydepramme mellem deres lokkeænder på fjorden.

Mens vi var af sted ringmærkede Albert i haven – sølle to fugle udgør dagens fangst, den ene en Solsort – men den anden til gengæld en Spurvehøg! Det er ikke så tit de bliver hængende i nettene. Første her på Lynge siden ’87.

Der blev ikke gået nogen taxeringer idag (-dvs. slet ingen i denne pentade, for i morgen er sidste dag, og da skal vi på total), vi havde ellers allieret os med en taxa, men da regnvejret blev ved hele eftermiddagen blev det opgivet. Der ville ellers givetvist have været mange fugle at tælle! Men alligevel kom der mange fugle i midtbogen, især over Dykkerslusen og Han svirrede det med fugle om ørerne på observatørerne. Nævnes kan fra Dykkerslusen: 800 forskræmte Grågæs i Arup, 30 Kortnæbbede, 2 Hvidklirer, 60 Engpibere, 1 Gul Vipstjert og rovfugle kom der som altid forbi: 1 Rørhøg, 1 Blå Kærhøg og så en Vandrefalk. Samme 3 rovfuglearter så jeg fra Dykkerslusen sidst jeg var på Vesttotal. I kanalen lå en Lille Lappedykker (usædvanligt sted), og 1 hvinende blå Isfugl smuttede forbi. Senere på dagen så Rasmussen en Isfugl komme ud fra inde under broen ved de nyrenoverede sluseporte ved 26’eren – jo nok den samme. Det var jo her, at en af sidste vinters faste Isfugle opholdt sig – kan det være den samme, der er kommet tilbage? På vej hjem havde Terje en anden Vandrefalk, i Tømmerby. Der var 250 Ringduer i flok ved Arup (-og 70 her på Lynge), og endnu 105 overtrækkende Kortnæbsgæs ved Tømmerby.

Også Han bød på træk-Kortnæbbede, ialt 391 mod SW – mærkeligt nok kom ingen af dem ned omkring fangefolden. Iøvrigt kunne Han/Kogleaks byde på 1 Rørdrum, 4 Rørhøge, 1 Blå Kærhøg han, 1 Dværgfalk, 4 Vandrikser, 73 SW-trækkende Strandhjejler (jævnfør Fjordholmtaxen den 27/9), 3 Hvidklirer, helt overraskende 2 Sortterner, ungfugle som også trak sydvestpå, 8 Hvide Vipstjerter og 1 Gul-, 2 Laplandsværlinger (efterårets første), og en sen Mursejler og en småsen Digesvale. Så der var nok at holde styr på for Sune, selvom der var langt mellem skuddene. På Ør. Landkanal/Bygholmengen skete der knap så meget, her var dog ligesom på de to andre poster også en fed rovfugl, en blålig ad. eller subad. Duehøg øst for Landkanalen. 160 Grågæs flokkedes på engen (så totalt for dagen næsten 1000), og der var kommet vand i alle panderne og kanalerne, så der var, for første gang længe, mange ænder inde – mest Gråænder, så det ud til – men det vil jo vise sig på totalen i morgen. En ræv (med flot pels, uden skab!) fik våde tær derinde. Ved alle tre skudtællingspunkter sad forresten en Rørsanger og snerrede (-kan man vel kalde dens kald).

I formiddagstimerne og de første eftermiddagstimer holdt folk sig inde – vejret var vådt og uindbydende.

Sidst på dagen da det klarede i vejret tog folk så UD – dog ikke uden at få et par grundige “blødere” i hovedet! Sune og Terje tog til havet (Lild), hvor dagens tredje Sortterne trak forbi – det er sent med sådan et “ryk”! Det er jo ialfald nok næppe danske fugle! Ellers ikke meget gang i den, 8 Suler var mest “havfugleagtige”, men et lille udvalg af alkefugle kom tæt nok på til bestemmelse – 1 Lomvie, 2 Alke og en af de sjældne Lunder. Frimer var ved Kogleaks, hvor dagens tredje Vandrefalk lavede opvisning – den kom rundt over det meste af de Østlige Vejler i løbet af no time, og bagefter fik han den lige i synet. Den lavede rav i den i Kogleaks, hvor ikke færre end 250 Engpibere myldrede op – man ser dem ikke, hvis ikke de skræmmes på vingerne. Frimer havde også endnu 41 trækkende Kortnæbbede Gæs. Albert var på cykel ned ad Ør. Landkanal, hvor han havde den første sikre Store Tornskade dette efterår og de 7 Traner på engen. Og Klyden i Midtsøen er der stadig.

Helge så 2 Fiskeørne i Tømmerby idag (-frækt, for Terje kiggede netop efter den i Tømmerby, men kunne ingen finde), og fra sit kontor inde i Thisted så han (årets sidste, sene) Bysvale.

Jo, der sker s’gu noget, selvom vi ikke har været på en eneste regulær, standardiseret fugletælling idag.

Fra feltstationens dagbog – 12. april 1991

Sydøstenvind af styrke op til 3-4, altså ret blæsende, men varmt – så faktisk var det kun behageligt, idet vinden holdt varmeflimmeret væk. I læ var det skjorteærme-sommervejr! Temp.’en nåede helt op på 19 grader.

Det var Terjes tur til østruten, JP’s til vest, og det var jo en herlig dag at være ude og tælle fugle på – så kan man li’ sit arbejde!!

Samtidigt blev Bulbjerg dækket ved Røjles, Bertels, Fruelunds og Frimers forenede anstrengelser, og for at starte med dét, så var det en fin dag derude, ikke med de store tal (Musvåge 7, Fjeldvåge 14, Spurvehøg 13, Blå Kærhøg 3 trk., 1 rst., Tårnfalk 6 og Dværgfalk 1) men så med lidt ekstra krydderier i form af 3 Landsvaler, 3 Mallemukker (inde og sidde! – første i år) og endelig en flot Sort Glente!

Her i Vejlerne også lidt rovfuglebevægelse, nemlig en målbevidst nordøsttrækkende Fiskeørn ved Lønnerup (fik 1000’er af fugle på vingerne!), og ved Lund rastede en Fjeldvåge – ellers ikke det vilde på rovfuglefronten, bl.a. kunne vi næsten ikke finde en ærlig Musvåge idag.

Én af mine første fugleobs. på vestruten var en Løvsangers dejlige sang, som lød fra skrænten ved Høbjerget – pænt tidligt, og et hyggeligt genhør. Dagens andre nye årsarter var Svaleklire, som Terje fandt hele 3 af, og Splitterne (2 skrigende over Sydøsthjørnet, Arup) – ingen af dem kan siges at være specielt tidlige.

Men ellers må jeg jo hellere tage arterne fra en ende af, i nogenlunde systematisk rækkefølge, for at komme rimeligt igennem total-gennemgangen. Sorthalset Lappedykker var ankommet med et par til Glombak, og der lå også et par i Han (måske Lund-fuglene) – men de kunne ikke findes ved Tagholmene, selvom jeg kiggede som en sindssyg… En Lille Lappedykker blev fundet et så usædvanligt sted som i Halds Hul. For ændernes vedkommende kan nævnes, at vi startede med at kortlægge Gråand og Taffeland i denne pentade, men kun på øst, for vestmanden glemte desværre kortene – skyld og skam! Ellers var tallene dalende for Krikand (3049) og Pibeand (1060), Spidsand er næsten væk (dog 18 på Bygholmengen), lidt Atling– og Knarænder ses, mens Skeand udviser en voldsom stigning til 84 – langt flest i de Østlige, med bl.a. 22 Kogleaks og 39 Bygholmengen. Dykanden Bjergand huserer rundtomkring på en del lokaliteter, men kun 1-3 hvert sted, dog 5 i Østerild – ialt blev det til 13 eks. De øvrige dykænder gider jeg ikke komme ind på!

For gæssene så det således ud: Kortnæbbet Gås 1025, flest ved Østerild (Hovsør Indtørring), en flok på 640 som også indeholdt de 7 Snegæs. Alle 190 Sædgæs gik ved Arup, de 150 meget fint tæt på i Sydøsthjørnet, hvor [H34] kunne aflæses sammen med sin ”Black Beauty”, desuden [H27] plus to ikke-aflæsbare halsbånd – de gik i par og så er det sandsynligvis [H02] og [H17]. De resterende 40 Sædgæs gik ved Købmandsvigen, et ret usædvanligt sted for arten. Udover Snegæssene var der indslag af andre mere fåtallige gåsearter, 2 Bramgæs Arup, 3 Blisgæs Bygholm og 4 Arup, og endelig en Mørkbuget Knortegås i Sydøsthjørnet.

Der blev hørt 2 ”trillende” Rørhøns i Vestvejlerne – den kendte ved Maskinhuset og en ny i ”Røvhullet”, Østerild. Vadefugletiden er snart rigtigt over os, bl.a. taltes 3750 Hjejler (hidtil største tal), mens Ryle– og Brushønetallene var noget lavere end for to totaler siden, henholdsvis 314 og 553. Der var heller ikke nær så mange Store Regnspover som for en uge siden. Til gengæld var der ingen mangel på Klyder, hvor der bl.a. var imponerende 243 på Bygholmengen, og et ialt-tal på 379. For Sortkliren en stigning på 100% – til 2 (to!).

I afdelingen for spurvefugle kan bl.a. nævnes 3 Gransangere (1 Tømmerby, 1 Læsvig, 1 Glombak), 1 Ringdrossel på Skårup, Landsvale nr. 2 (ved Krap), og Savisangeren summede løs på fuld smæk i Han. Sjaggerne er endnu ikke kommet massivt, største tal idag var 200 ved Glombak. En flok Bjergirisker på 250 ved Lund var eneste større flok af dén art idag. Endelig skal nævnes en Skægmejse i Han og en Sortkrage ved Lund.

Også insekterne (og dermed bl.a. sommerfuglene) vælter selvfølgelig op nu med varmen, bl.a. sås for første gang mere end én nældens takvinge (5 på Tømmerby Kirkes kirkegård), og på Bulbjerg sås den første admiral.

Og så har jeg gemt det bedste til sidst – også en obs. fra kategorien ’andre dyr’: i skumringen svømmede 2 ODDERE gennem Hættemågekolonien i Han Vejle, og igen var det Terje der var den heldige iagttager – han er bare SNYDEHELDIG!