Bevoksning af brudelys, Væth Enge ved Gudenåen, juli 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sumpplanten Brudelys (Butomus umbellatus) danner nogle steder store bestande hvor arten dominerer totalt, langs bredden af åer og lavvandede søer. De blomstrer lige nu, og de tiltrækker store mængder insekter…
Dobbeltbåndet Svirreflue i Brudelys, Væth Enge ved Gudenåen, juli 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Dobbeltbåndet Svirreflue i Brudelys, Væth Enge ved Gudenåen, juli 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Dobbeltbåndet Svirreflue i Brudelys, Væth Enge ved Gudenåen, juli 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Jeg går ud fra at det nederste af ovenstående fotos også er arten Dobbeltbåndet Svirreflue, selv om de smalle bageste dobbeltbånd er næsten usynlige. Denne art optræder lige nu i enorme mængder, jeg vil anslå at der i denne Brudelys-bevoksning var mindst 5-10 individer pr. kvadratmeter. Og når bevoksningens bredde mange steder er 10-15 meter og nogle steder strækker sig over flere kilometer, bliver det altså til mange Dobbeltbåndet Svirreflue! De ses for tiden allevegne, i et omfang jeg ikke erindrer at have set tidligere år – og det har da også været nævnt i medierne, at der i år har været et usædvanligt stort tiltræk af arten sydfra. Men Brudelysene tiltrækker også mange andre arter…
Tobåndet Hvepsesvirreflue i Brudelys, Væth Enge ved Gudenåen, juli 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Humlebi sp. i Brudelys, Væth Enge ved Gudenåen, juli 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Det lader altså til, at de blomstrende Brudelys er en god nektar-kilde, ialfald summede og svirrede det over bredvegetationen langs Gudenåen og “engsøerne” (etablerede som naturgenopretning/kvælstofopsamlingsbassiner), da jeg i fredags var på guldsmedetur derned. Tobåndet Hvepsesvirreflue så jeg dog kun et enkelt eksemplar af – som jeg til gengæld var meget glad for at se – det er en utroligt flot flue!
Udover de ovenfor bragte fotos var der flere andre arter af svirrefluer, adskillige arter humlebier, honningbier og enkelte natsværmere og dagsommerfugle.
Lige nu er der ikke så mange guldsmede til stede i denne specielle habitat – man skulle ellers tro at de mange svirrefluer kunne udgøre et godt “spisekammer” for guldsmedene. Én art var dog til stede i stort antal, nemlig Stor Farvevandnymfe.
Stor Farvevandnymfe parringshjul i Brudelys, Væth Enge ved Gudenåen, juli 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Stor Farvevandnymfe i Brudelys, Væth Enge ved Gudenåen, juli 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Planten Brudelys har jeg indtil i år kun kendt som et spedt forekommende indslag i eksempelvis Vejlernes bredvegetation især langs kanalerne, altid som en art der “pynter” med sine smukke blomsterskærme. Det er først her ved Gudenåen at jeg har oplevet disse store bestande, som giver et meget markant præg til landskaberne lige nu, hvor de står i blomst. Det er altid fascinerende når blomsterplanter danner sådanne “tæpper”, synes jeg! Tidligere har jeg jo også berettet her på siden om tilsvarende fænomener hos Kærfnokurt og Stor Skjaller.
Gudenåen set fra en såkaldt “Sit-on-top”-kajak, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Almindelig Flodguldsmed er landet på pagajen, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Som et led i guldsmedeundersøgelsen på Gudenåen har jeg af Randers Naturcenter lånt en såkaldt “Sit-on-top”-kajak med henblik på at give mig adgang til steder i deltaet, hvor det er vanskeligt at færdes til fods.
Jeg har tidligere anvendt både kano (i undersøgelsen i Vejlerne) og havkajak (på Vilsted Sø og andre steder), men jeg må sige at jeg nu har fundet det ideelle fartøj at gennemføre guldsmedeundersøgelser fra, da Sit-on-top-kajakken er både let at håndtere for én person og samtidig ligger den stabilt og roligt på vandet (i modsætning til havkajakken).
Undersøgelsens første runde skulle være foregået i maj måned, men på grund af en lang periode med koldt og blæsende vejr i maj kom den til at strække sig nogle dage ind i juni. Metodisk betyder det ikke så meget, det vigtige er at gennemføre undersøgelsen på dage hvor vejrbetingelserne er favorable for flyvende insekter.
Som jeg nævnte i mit første opslag om Gudenå-undersøgelsen, er Almindelig Flodguldsmed en art som optræder i pænt antal på strækningen ved Randers – altså Hornbæk Enge og Vorup Enge. Da jeg i sidste uge var ved Væth Enge viste det sig at det også er tilfældet dér.
Almindelig Flodguldsmed han, Væth Enge, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Almindelig Flodguldsmed er en flot art som jeg er glad for at få lejlighed til at lære bedre at kende. De er “flinke” til at sætte sig i vegetationen så man kan nærstudere dem, men jeg har nu også oplevet dem jagende over åen, og der er også allerede gang i bestræbelserne på at sikre næste generation:
Almindelig Flodguldsmed han og (delvist skjult) hun, Væth Enge, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
I det hele taget går det nu stærkt, efter den træge start på guldsmedesæsonen. Her er det Blå Libel og Flagermusvandnymfe som er i gang – begge arter som er talrige i undersøgelsen:
Æglæggende Blå Libel hun, Væth Enge, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Flagermusvandnymfe parringshjul, Væth Enge, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Flagermusvandnymfe par under æglægning, Væth Enge, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
To arter som også optræder i store antal ved Gudenåen er – helt som forventet – Blåbåndet og Blåvinget Pragtvandnymfe (sidstnævnte mest talrigt). Territoriehævdende hanner ses stort set overalt.
Blåvinget Pragtvandnymfe han, Vorup Enge, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Jeg har endnu ikke set pragtvandnymfer i parring, men disse arter har en lang sæson hvor man har indtryk af, at det enkelte individ har et meget længere liv som flyvende insekt end det er tilfældet for de fleste andre vandnymfer.
Stor Farvevandnymfe får sig en “snack”, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Udover de allerede nævnte er arter som Almindelig Vandnymfe, Stor Farvevandnymfe, Hesteskovandnymfe, Fireplettet Libel, Stor Blåpil, Rødøjet Vandnymfe og Rød Vandnymfe også til stede ved Gudenåen i pæne antal – for sidstnævntes vedkommende er vi allerede ved at være sidst på sæsonen. Her er der tale om “generalister” man kan finde i mange typer habitat. Rødøjet Vandnymfe ynder rolige vandflader med mange flydeblade, og dem er der også mange af både i små vige på selve Gudenåen og i de “nye” søer ved Væth, Vorup og Hornbæk, så jeg forventer at arten lidt senere på sæsonen vil optræde i store antal – det ser jeg allerede indikationer af.
Og så er der “krydderierne”! Både Kileplet-Mosaikguldsmed og Spidsplettet Libel har været kendt med store bestande længere oppe i åsystemet, mens der ved Randers hidtil kun har været sporadiske observationer. Mine foreløbige resultater tyder på, at Kilepletten kan vise sig at være taltigt til stede, ved et afsnøret flodløb på Vorup Enge havde jeg forleden ikke færre end 11 fouragerende individer – og jeg har også konstateret at den er til stede ved Væth.
Kileplet-Mosaikguldsmed deler et tagrørstrå med Fireplettet Libel, Vorup Enge, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Kileplet-Mosaikguldsmed, Vorup Enge, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kileplet-Mosaikguldsmed har efterhånden bredt sig ganske meget, Randers-egnen er lige nu nordgrænsen for en sammenhængende udbredelse, men den har vist tegn på længere fremrykninger nord- og vestpå i Jylland.
Det samme gælder i nogen grad Spidsplettet Libel – jeg har bl.a. tidligere mødt begge arterne ved Stubbergård Sø, hvor de ikke har været registreret før i indeværende atlasperiode. Alligevel var jeg spændt på om denne lidt mere eksklusive art også skulle vise sig i denne undersøgelse – og det gjorde den! Ligesom Kilepletten var det i det afsnørede flodløb at jeg til min store glæde fandt denne han:
Spidsplettet Libel han, Vorup Enge, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Det kunne jo være en enlig strejfer – tidligere er som nævnt kun rapporteret få enkeltindivider så langt nede ad Gudenåens løb – men jeg kan se på Naturbasen at den i går blev fundet i Gudenåparken helt inde i kanten af Randers, så mon ikke også den har en etableret bestand på stedet?
Det (og hvem ved hvilke andre spændende opdagelser?) vil nok blive afsløret i løbet af sommerens undersøgelse!
Også denne gang er det Aage V. Jensen Naturfond som støtter undersøgelsen, der foregår på fondens arealer ved Gudenåen – Vorup og Hornbæk Enge ved Randers samt Væth Enge lidt længere opstrøms. Disse områder var tidligere inddigede og opdyrkede, men efter fondens opkøb i 2003-06 er diger blevet fjernet og åen har igen fået meget større områder at brede sig på – så Gudenåens nedre løb atter næsten har fået karakter af et delta.
Selve undersøgelsen kommer til at forløbe ligesom de andre jeg har udført, hvor bestemte strækninger vil blive gennemgået et antal gange i sommerens løb for at kunne følge udviklingen hos de forskellige arter med forskellig flyvetid. Gennemgangen kan både være til fods langs stier og gennem rørbræmmer, og til vands (i kajak) for at afsøge rørbræmmerne langs “søsiden”. Til sidst vil det resultere i en rapport i stil med dem, jeg ovenfor linkede til.
Sæsonen i år er kommet meget sent i gang, da maj har været præget af en lang kølig periode i første halvdel af måneden, og først de seneste dage har vi haft temperaturer over 20 grader C. Jeg er således endnu ikke færdig med at fastlægge prøvestrækningerne, men har den seneste uge haft et par gode dage med mange interessante registreringer.
Almindelig Flodguldsmed, Hornbæk Enge, Gudenåen, maj 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Almindelig Flodguldsmed, Hornbæk Enge, Gudenåen, maj 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Almindelig Flodguldsmed, Hornbæk Enge, Gudenåen, maj 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Den 14. maj havde jeg således på en strækning af Trækstien langs den vestlige del af Hornbæk Enge ikke færre end 17 Almindelig Flodguldsmed. De var alle helt nyforvandlede, og det var de første imagoer (adulte) som blev registreret af arten i Danmark i år. Arten kan på trods af navnet ikke kaldes almindelig i Danmark, da den næsten udelukkende er kendt fra Gudenå-systemet i Jylland og ved Susåen samt Tystrup-Bavelsesøerne på Sjælland. Kun få strejfende individer er fundet udenfor disse kerneområder. Men hvor den findes, kan den til gengæld optræde særdeles talrigt, og ofte rapporteres om ansamlinger på op til flere hundrede individer, når der forekommer synkroniseret masseklækning eller hvis vinden presser dyrene sammen på beskyttede steder.
Dyrene som jeg iagttog ved Hornbæk Enge var som nævnt nyforvandlede og virkede lettere fortumlede, som om de havde svært ved at styre sikkert og få et ordentlig greb om græsstråene de satte sig i…
Almindelig Flodguldsmed, Hornbæk Enge, Gudenåen, maj 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Almindelig Flodguldsmed havde jeg tidligere kun set i Litauen, og da det jo også er en meget flot guldsmed, var jeg selvfølgelig meget glad for at få den på min Danmarksliste. Men som den Gudenå-specialist den er, havde jeg nu forventet at finde den i denne undersøgelse. Jeg er dog stadig usikker på, hvor talrig den vil vise sig at være så langt nede ad Gudenåens løb, hvor der ikke tidligere er rapporteret større tal. Så jeg håber meget på favorabelt registrerings-vejr (dvs. sommerligt uden for meget vind) i resten af artens korte flyveperiode.
En anden art som jeg absolut forventer at finde i undersøgelsen er den anden af vore deciderede flod-tilknyttede arter, nemlig Grøn Kølleguldsmed – men det er først senere på sommeren.
Udover flodguldsmeden har Gudenåen ved Randers foreløbig budt på nogle af de øvrige tidlige flyvere, som Blå Libel, Rød Vandnymfe, Flagermusvandnymfe, Stor Farvevandnymfe, Håret Mosaikguldsmed m.fl. Og de første eksemplarer af både Blåvinget og Blåbåndet Pragtvandnymfe har også vist sig, arter som jeg regner med senere på sæsonen vil optræde talrigt på disse strækninger af Gudenåen.
Blå Libel, Hornbæk Enge, Gudenåen, maj 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Rød Vandnymfe, Gudenåparken, Gudenåen, maj 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Stor Farvevandnymfe, Gudenåparken, Gudenåen, maj 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Blåbåndet Pragtvandnymfe, Hornbæk Enge, Gudenåen, maj 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Blåvinget Pragtvandnymfe, Gudenåparken, Gudenåen, maj 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Jeg kan ikke huske at have set en pragtvandnymfe hun med lysende gule markeringer på forkroppen som den på ovenstående foto, men vil ikke afviste at det blot er en lysrefleks…
Noget som er meget slående når man arbejder med insekter er hvor meget fart der nogle gange er på – for en uge siden så jeg meget få vandnymfer på vingerne, og igår var der allerede rigtig meget gang i parring og æglægning hos både Håret Mosaikguldsmed, Flagermusvandnymfe og (som parret herunder) Rød Vandnymfe.
Det skal blive spændende at se hvad resten af sæsonen byder på!
Rød Vandnymfe, Gudenåparken, Gudenåen, maj 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Igen i år lokkede den særlige natur i det østlige Himmerland mig til en lille udflugt. I forgårs gjaldt det Rold Skov, hvor sidste års oplevelser med bl.a. Arktisk Smaragdlibel animerede til et genbesøg. De tre skovmoser Bregnesø, Bregnemose og Dragmose, som alle er nemt tilgængelige fra P-pladsen ved Møldrupvej lige syd for Skørping, skulle opleves igen. Formiddagen bød på skyet vejr, så det varede nogen tid inden der kom gang i guldsmede og andre insekter, men ved Bregnesø i solskin om eftermiddagen var mindst tre Arktisk Smaragdlibel hanner meget aktive igennem lang tid. De fouragerede over de vådeste partier af sphagnum-mosen, og flere gange sås to individer sammen, i infight. Det var svært at løsrive sig, for den i dansk sammenhæng meget eksklusive guldsmed var yderst samarbejdsvillig, og sad man stille ved kanten af det foretrukne fourageringsområde bød der sig mange fotomuligheder.
Arktisk Smaragdlibel han, Bregnesø, Rold Skov, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Arktisk Smaragdlibel to hanner, Bregnesø, Rold Skov, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Arktisk Smaragdlibel han i skarpt drej, Bregnesø, Rold Skov, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Arktisk Smaragdlibel han, Bregnesø, Rold Skov, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Arktisk Smaragdlibel er på ingen måde den mest prangende af de danske smaragdlibeller, men når man ser den rigtigt godt er den alligevel meget smuk, og de metalgrønne øjne springer – om jeg så må sige – i øjnene. Bagkropsvedhængene udformet som en “ørentvisteklo” er jo også ret spektakulære – men svære at se i farten, så jeg er glad for at dyret på det første foto lige lavede et drej af kroppen så denne karakter fremgår…
Denne gang brugte jeg ikke så meget tid på andre guldsmede, men en Stor Kejserguldsmed på jagt kom flere gange forbi og gjorde udfald mod smaragdlibellen – og omvendt – uden at det desværre lykkedes mig at fange det med kameraet. Ellers er det heldigvis karakteristisk for Arktisk Smaragd at dens flugt er relativt rolig med mange perioder hvor den står stille i luften, så det er bestemt en af de mere taknemmelige guldsmede at få skarpe flugtfotos af. Alligevel skal der mange forsøg til – ovenstående er de bedste forsøg ud af mange hundrede – vi kan være glade for udviklingen i teknikken med digitalfotos, som gør dette muligt!
Fordi lokaliteten Bregnesø viste sig så god brugte jeg ikke meget tid på Bregnemose og Dragmose, hvor sphagnum-mosefladen er mere homogen, og det derfor kan være sværere at lokalisere præcis hvor det bedst kan betale sig at kigge.
Ved Bregnesø var der i øvrigt, efter at solen mere konstant var på himlen, også et mylder af dagsommerfugle, hvor især mængden af den halvsjældne Mose-Perlemorsommerfugl var imponerende – der må være tale om hundreder. Jeg lykkedes ikke med at få gode fotos, men her er rodet billede, hvor den artskarakteristiske brogede underside kan anes på dyret til højre.
Mose-Perlemorsommerfugl, Bregnesø, Rold Skov, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Også den smukke Foranderlig Blåfugl fløj i store mængder over mosen.
Foranderlig Blåfugl, Bregnesø, Rold Skov, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Igår var det så Lille Vildmose som stor for tur. Jeg havde håbet på at kunne kigge efter Arktisk Smaragdlibel dér også, men det blev desværre en dag med alt for megen blæst til guldsmedeobs. I stedet brugte jeg noget af formiddagen på at luske efter andre insekter i vegetationen på steder langs bryn og i læ. Det gav bl.a. en overflyvende Iris ved Kaffepletten – for en nordvestjyde et exotisk dyr, men jeg har set den flere gange netop i det østlige Himmerland.
Flere af de andre dyr jeg fandt har jeg ikke kunnet bestemme ved egen hjælp, og det var da også kun efter hjælp fra en bruger af “Insekter og smådyr-gruppen” på Facebook, at jeg fik bestemt denne “klase” bladlus til art:
Sort Pilegrenbladlus (og myrer), Portlandsmosen, Lille Vildmose, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
De sad på en pilegren lige ved parkeringspladsen ud til bræddestien over Portlandsmosen. Sort Pilegrenbladlus er muligvis lidt af et hit, ialfald er arten før igår kun rapporteret til Naturbasen ialt otte gange, og aldrig i nærheden af Lille Vildmose – jeg har dog ingen idé om, hvor mange mennesker som holder øje med den slags specialiteter…
Det var også her – på bræddestien over Portlandsmosen – at turens bonus pludselig viste sig på himlen, den Slangeørn som har holdt til i vildmosen i nogle dage. Den var ikke det mindste generet af vinden, og sammen med mange andre tililende ornitologer og fotografer kunne jeg nyde den musende over mosefladen – og et par gange eller tre slå ned på muligt bytte (formentlig Hugorm, Snog eller evt. firben). Mit usle foto yder ikke oplevelsen retfærdighed!
Slangeørn, Portlandsmosen, Lille Vildmose, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Oplevelsen blev jo ikke mindre af, at det faktisk var min første Slangeørn i Danmark. Arten er jo årlig på træk, men det er efterhånden sjældent jeg bruger megen tid på de klassiske forårstræksteder. Nogle somre vælger enkelte fugle at tage ophold i større naturområder hvor der er gode fourageringsmuligheder, som det er tilfældet her – så denne fugl vil sikkert komme til at glæde rigtig mange mennesker i sommerens løb.
Efter dén fine oplevelse var jeg egentlig tilfreds og især på grund af den kraftige vind besluttede jeg at vende næsen hjemad – men slutter lige denne beretning med et par af de mere “kunstneriske” fotos som jeg fik ud af dette års Himmerlandstur…
Mose-Perlemorsommerfugl i klokkelyng, Bregnesø, Rold Skov, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Stor Farvevandnymfe, Portlandsmosen, Lille Vildmose, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Jeg synes i forvejen at Stor Farvevandnymfe er en af vore smukkeste guldsmede, men dette eksemplar er tæt på at tage prisen som den smukkeste af sin art – det er da helt vildt nogle syrede rosa farvenuancer, den er udstyret med!
Atter en ekskursion til det østhimmerlandske hvor man kom hjem med en stribe fine oplevelser…
Min observationer af guldsmede på Mosestiens gangbro, Knudskær ved Stubbergård Sø, 3. juli 2022.
Som det vil være mange bekendt er konstruktionen af gangbroer gennem sumpområder et enormt positivt tiltag i forhold til at give offentligheden adgang til oplevelser sådanne steder. Nu er jeg ikke dén der går af vejen for at iføre mig skridtstøvler eller waders og “sumpe rundt”, men det er selvfølgelig ulige nemmere at færdes tørskoet på en bro – og det giver ikke mindst langt flere muligheden for at få den slags oplevelser.
Gangbroen i Han Vejle opført af Aage V. Jensen Naturfond er én af de fornemste af sådanne gangbroer, som i de senere år har givet mig massevis af oplevelser, ikke mindst med guldsmede og vandnymfer. Og siden den blev udvidet med forlængelsen op til fugletårnet i Lund Fjord er værdien af denne publikumsfacilitet bare blevet endnu større.
Sidste år blev jeg opmærksom på et andet sted med en gangbro ud over en fin, frodig og vegetationsrig lille sø, Knudskær ved Stubbergård Sø. Gangbroen er en del af stiforløbet Mosestien, som Holstebro Kommune står for – et kort over stien kan hentes her. Her blev i 2021 opdaget en bestand af Spidsplettet Libel, og på en af mine ture frem og tilbage mellem Vejlerne og Vadehavet passerede jeg forbi, og fik selv set et enkelt dyr, på en dag med ikke-optimalt guldsmedevejr – på det tidspunkt faktisk en ny art for mig. Det var en ganske betragtelig udvidelse af det kendte udbredelsesområde for denne art, som ellers i Jylland har været stort set begrænset til Søhøjlandet ved Silkeborg-Skanderborg. Men ligesom mange andre arter af guldsmede så har bestandsudviklingen de senere år været positiv, og der er konstateret spredning både på Sjælland og i Jylland – og arten har også etableret en bestand på Fyn. Det er selvfølgelig spørgsmålet hvor længe Spidsplettet har været etableret ved Stubbergård Sø, for den er både sidste år og i år også set ved sydenden af Flyndersø lidt længere mod nord. Mon ikke der er tale om en større bestand i området?
Nå, tilbage til gangbroen, jeg opsøgte stedet igen i går, på vej hjemad fra Vadehavet, og denne gang i fint varmt solskinsvejr. Det første som mødte mig var flere omkringflyvende eksemplarer af Kileplet-Mosaikguldsmed, iøvrigt en anden art under spredning, og også dén er ny her ved Stubbergård Sø, idet den ikke er fundet før denne atlasperiode. Inden længe viste den første Spidsplettet Libel sig også.
Spidsplettet Libel, Knudskær ved Stubbergård Sø, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Spidsplettet Libel, Knudskær ved Stubbergård Sø, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Spidsplettet Libel, Knudskær ved Stubbergård Sø, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Spidsplettet Libel, Knudskær ved Stubbergård Sø, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Bemærk på de to øverste fotos “slidmærker” i blåpudringen på bagkroppen – det er en han som har været i parring (hvor det er hunnens greb som slider det blå lag væk). Og som det ses på det sidste foto kan Spidsplettet Libel godt finde på at sætte sig på underlag som i dette tilfælde gangbroen, hvor den ved første øjekast kan være bedragerisk lig Stor Blåpil han (som der var masser af på lokaliteten, og som jo netop ynder at sætte sig den slags steder). Men her er øjenfarven nøgle-karakteren – hos Spidsplettet han er den klar blå – mens den er grønlig hos blåpilen.
Det er på slutningen af flyvetiden hos Spidsplettet Libel, men jeg så igår mindst 4 hanner. Det er meget almindeligt i slutningen af flyvetiden hos de fleste guldsmede og vandnymfer at man ser en overvægt af hanner, som stadig opretholder territorium i håb om at en hun skal finde vej forbi… Jeg kunne tænke mig næste år hvis jeg får tid at komme forbi tidligere på sæsonen og lave en grundig optælling på hele strækningen mellem Flyndersø og Stubbergård Sø. Og dermed også få set nogle hunner – det mangler jeg stadigvæk – og det er jo hunnerne som har givet navn til arten!…
Udover de tre nævnte arter bød lokaliteten igår også på Fireplettet Libel, Stor Kejserguldsmed, Stor Farvevandnymfe, Flagermusvandnymfe, Rødøjet Vandnymfe og Blåbåndet Pragtvandnymfe. Så der var livligt – hvilket det ovenstående screenshot fra Naturbasen forhåbendlig giver indtryk af.
Men jeg slutter lige denne lille beretning med et foto af Kilepletten, selv om det er et arkivfoto og ikke fra igår – men det har ikke været vist før, og det er også en art som gangbroen her gav en unik mulighed for at opleve på tæt hold
Kileplet-Mosaikguldsmed, Jels Midtsø, juni 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Der opstod en uventet mulighed for at tage en uges ferie – det blev til Skåne, Småland og Östergötland, ca. ligeligt fordelt mellem de tre landsdele i vort naturrige naboland mod øst. Vi var af sted 18.-25. juli under en periode med dejligt sommervejr – så en stor del af oplevelserne kom til at handle om insekter, hvor Sverige virkeligt har meget at byde på! Her kommer lidt forskellige indtryk i kronologisk rækkefølge – mest fotos med nogle få kommentarer.
Stor Farvevandnymfe, Kävlingeån, Skåne, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Farvevandnymfe med en usædvanlig tegning på S7 (syvende bagkropssegment). Samme sted havde Henrik dagen i forvejen set Lille Kejserguldsmed, som efterhånden er blevet en almindelig art i store dele af Sydsverige.
Sandrandøje i sand, Ravlunda Skjutfält, Skåne, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Svirreflue får sig et lift på vingen af Seksplettet Køllesværmer, Ravlunda Skjutfält, Skåne, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Seksplettet Køllesværmer og Blåhat-Langhornsmøl, Ravlunda Skjutfält, Skåne, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Det hvide C, Kaffestugan Alunbruket, Skåne, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Det hvide C viser sit hvide C, Kaffestugan Alunbruket, Skåne, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Lille Blåpil han, Helgeå, Skåne, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Vi genbesøgte Helgeå mellem Visseltofta og Hässlehult, hvor vi også var i august 2018 – lidt senere på sæsonen og sent nok til at vi dengang kun med nød og næppe fandt Lille Tangguldsmed. I år var det ikke svært, arten var talrigt til stede og meget aktiv – bl.a. var der et par hanner som flere gange satte sig under en meter fra hvor jeg stod – desværre i en dårlig vinkel for fotografering. Men en fed guldsmed er det under alle omstændigheder!
Lille Tangguldsmed han, Helgeå, Skåne, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Efter et par dage i Skåne rykkede vi nordpå til et område nord for Västervik som udover Gotland er kendt som det bedste “hotspot” for den smukke dagsommerfugl Apollo – en art jeg altid har drømt om at se.
Apollo, nær Hulöhamn, Småland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Apollo i modlys, nær Hulöhamn, Småland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Vi fandt ialt 11 individer af den overjordisk smukke sommerfugl, der overraskede ved at kroppen, hovedet og ikke mindst følehornene egentlig er meget små i forhold til vingernes størrelse. På de tørre overdrevsagtige partier i Naturreservatet Hulöhamn-Vindåsen og i det omgivende land var der i det hele taget en overdådighed af dagsommerfugle, med Kejserkåbe og Citronsommerfugl i rå mængder, Det hvide C, Sørgekåbe og mange flere.
Kejserkåbe, Hulöhamn-Vindåsen, Småland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Seksplettet Køllesværmer og Pimpinelle-Køllesværmer, Hulöhamn-Vindåsen, Småland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Jeg er ikke hundrede procent sikker på bestemmelsen af Pimpinelle-Køllesværmer, men det skulle ialfald ikke være nogen ualmindelig art i denne del af Sverige…
På vejen videre mod Tåkern-området i Östergötland faldt vi ved en rasteplads over denne Firebåndet Blomsterbuk i færd med at lægge æg i en træstub…
Firebåndet Blomsterbuk, nær Hälgenäs, Småland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
De næste dage blev tilbragt i et område som vi også tidligere med stor fornøjelse har besøgt: Vadstena-Tåkern-Omberg-området.
Gulvinget Hedelibel han, Tåkern, Östergötland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gulvinget Hedelibel (som i Danmark er en “bekymringsart” som lader til at have meget få etablerede bestande) var almindelig flere steder, bl.a. ved Tåkern, hvor jeg også fandt Lille Rødøjet Vandnymfe som ny art for den ellers velundersøgte sø.
Lille Rødøjet Vandnymfe han, Tåkern, Östergötland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Der var også adskillige par i parring og æglægning af Lille Rødøjet Vandnymfe – en art som er blevet lidt af en temaart for mig denne sommer, med genfund i Han Vejle, store mængder i Vilsted Sø, plus nye fund i adskillige atlaskvadrater i Danmark – og nu altså de første registreringer af arten i den berømte fuglesø Tåkern (der som nævnt også er velundersøgt for guldsmede). Men ligesom herhjemme er arten i Sverige under hastig spredning nordpå (og Skagen huser således ikke længere verdens nordligste af arten)…
I Tåkern flyver også mange Plettet Smaragdlibel, en art som i det hele taget ses mange steder i Sverige og ikke lader til at være særligt snæver i habitatkrav…
Plettet Smaragdlibel, Tåkern, Östergötland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ved Alvastra Kloster var en charmerende Lille Humleflue tiltrukket af nogle bede med lavendel. Jeg har aldrig set den – i Danmark – noget mere almindelige Stor Humleflue, men har altid ønsket det. Og Lille Humleflue på under en centimeter i kropslængde må siges at være endnu mere karismatisk end sin store fætter…
Lille Humleflue, Alvastra Kloster, Östergötland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
De sidste dage på turen blev tilbragt ved Kävsjön/Store Mosse Nationalpark, også en favoritlokalitet på vores Sverigeskort. Her havde jeg fornøjelsen af finde en æglæggende Kongeguldsmed i Storån (lige udenfor nationalparken nord for mosen).
Kongeguldsmed og Blåbåndet Pragtvandnymfe, Storån, Småland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Der er faktisk også en Fjerbenet Vandnymfe på fotoet… En art jeg er meget vild med, og den er jo dejligt almindelig mange steder i Sverige, vi så den både i Skåne og Småland. Men da jeg ikke fik ordentlige fotos denne gang kommer her lige et foto fra vores tur i 2018 (et foto som aldrig har været vist før, og det fortjener det).
Fjerbenet Vandnymfe han, Helgeå, Skåne, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Også Kongeguldsmed er blevet lidt af en temaart for mig denne sommer, med fund på fem lokaliteter i Herning Kommune samt på den klassiske lokalitet Stubberupvad og nu i Sverige – hvor der iøvrigt også var mindst én han.
Kongeguldsmed han, Storån, Småland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Også ved Kävsjön og skovene omkring mosen var Plettet Smaragdlibel en meget talrig art – hver lille lysning havde sin patruljerende han…
Plettet Smaragdlibel han, Store Mosse Nationalpark, Småland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Her mødte vi også Kæmpefluen Harald…
Kæmpefluen Harald, Store Mosse Nationalpark, Småland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
På vej hjem mod færgen i Göteborg blev det til et kort stop som bragte nye fine dyr.
Lille Penselspinder, Nittorp, Västergötland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Inaturalist-appen fortæller ialfald at dette skulle være larven af Lille Penselspinder – og det ser ud til at være rigtigt nok. Sjov er den under alle omstændigheder!
Hvepsefluer, Nittorp, Västergötland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ved hjælp af Inaturalist-appen og Naturbasen.dk har jeg fundet frem til at dette må være hvepsefluer i slægten Conops.
Der var mange flere insekter – og andre flotte oplevelser – på ferien i Sverige, men dette var et lille udpluk og hvad der kunne blive plads til her. Sverige har så meget at byde på, og det var helt sikkert ikke sidste tur derover!
Lille Rødøjet Vandnymfe, Han Vejle, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ansporet af, at jeg forleden fandt en ny lokalitet for Lille Rødøjet Vandnymfe ved Vildbjerg i Vestjylland, opsøgte jeg igår gangbroen i Han Vejle med denne art i baghovedet (-og Baltisk Mosaikguldsmed). Jeg var klar over at det nok var lidt tidligt for mosaikguldsmeden – og så den da heller ikke – men i forhold til vandnymfen var det ikke noget jeg egentlig regnede for særligt realistisk.
Jeg fandt tilbage i 2015 arten på stedet, som det første – og stadig eneste – sted den er fundet i Thy. Og jeg har kigget efter den, mange gange, hvert eneste år siden i juli-august. Men den har ikke været der. Før nu!
Igår var det første jeg bemærkede, at den østligste del af “kanalen” langs gangbroen så bedre ud end den har gjort i adskillige år – i forhold til vandstand, flydeplanter osv. – og der var da også pænt med gang i guldsmede og vandnymfer, bl.a. Fireplettet Libel, Stor Kejserguldsmed, Brun Mosaikguldsmed og mange Stor Farvevandnymfe og Flagermusvandnymfe. Han Vejle var tidligere meget rig på guldsmedeliv, men i nogle år har der været påfaldende stille. Jeg har tænkt at det kan hænge sammen med det vedligeholdelsesarbejde på gangbroen, der foregår indimellem, hvor personalet fra Vejlerne kører med de store ballonhjul gennem “kanalen”.
Ialfald var der meget at kigge på igår, og jeg havde da heller ikke gået langt, før jeg fik øje på den første Lille Rødøjet Vandnymfe. Inden længe havde jeg talt ialt 12 individer – 3 par i æglægning og 6 enlige hanner. Tilbage i 2015 var det lidt højere tal, der blev set af mig og andre – op til 20 (foruden 2 i Kogleakssøen), men det var senere, i perioden 13.-30. august.
Det var et glædeligt gensyn, som også satte tanker i gang omkring guldsmede og vandnymfers kolonisering af nye områder – jævnfør Kileplet-Mosaikguldsmed i Tømmerby Ringkanal. Når jeg siden 2015 trods ihærdig eftersøgning ikke har fundet Lille Rødøjet Vandnymfe her ved gangbroen, og den så dukker op igen i år, kan det jo skyldes forskellige faktorer:
jeg har overset den
den har været væk, men har reproduceret sig et sted i nærheden – måske bare lidt væk fra gangbroen i Han Vejle eller i Kogleakssøen/Bygholm Nord Rørskov (hvor egnede steder også må kunne findes)
den forsvandt efter 2015, men er indvandret påny
At jeg skulle have overset den trods mange ture på gangbroen har jeg lidt svært ved at tro på – på den anden side er det før set, f.eks. med Huevandnymfe, at et års fravær ikke nødvendigvis betyder at arten er væk.
Jeg hælder nok mest til, at det jeg så i 2015 måske var resultatet af en etablering et andet sted i området måske nogle år i forvejen, og at den har været til stede alle årene – ikke ved gangbroen men sikkert i nærheden.
At den skulle være indvandret, uddød og nu genindvandret tænker jeg er mindre sandsynligt!
Under alle omstændigheder var det glædeligt at konstatere, at Lille Rødøjet igen/stadig er at finde i Han Vejle – et dejligt tilskud til den i forvejen høje diversitet af odonata i Vejlerne.
Lille Rødøjet Vandnymfe, Han Vejle, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Det sidste foto her er taget ovenfra, så man bedre ser de vandplanter, æggene bliver lagt i.
(Til sidst, i parentes: jeg så også den “store” Rødøjet Vandnymfe på stedet i går – og det er jo helt efter bogen, de to arter optræder meget ofte sammen)…
For to år siden kørte jeg mit store guldsmede/vandnymfe-projekt i Vejlerne, hvor jeg fandt nogle meget store bestande af en af mine yndlingsarter, Huevandnymfe. Dengang fandt jeg også arten i Blovsgårde/Hjardemål Klit-området i nogle af de nyanlagte søer (“erstatningsnatur” i forbindelse med Østerild Vindmølletestcentret), som omtalt i dette blogindlæg: Om nyskabte søers potentiale for guldsmede og vandnymfer.
Ialt fandt jeg dengang i 2018 Huevandnymfe i seks af de nye søer, med en samlet sum på 14 individer. Jeg betragtede det som “overskud”/spredning fra den store bestand i nærliggende Tømmerby Fjord, og det var et spørgsmål om arten var i stand til at etablere en egentlig bestand i disse nye søer.
Sidste år fik jeg ikke checket op på det (da jeg var optaget af Nationalpark Thy-projektet), men i år har jeg aflagt søerne derude flere besøg. Sæsonen har været langsom om at komme i gang; men endelig igår var der kommet skub i sagerne; i den største af søerne mellem Klitvejen og Harboslettevej talte jeg ialt 11 smukke Huevandnymfer – ni hanner og to hunner.
Huevandnymfe hun, Hjardemål Klitplantage, maj 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk. Hunnerne kan ved første øjekast være bedragerisk lig Stor Farvevandnymfe, da det blå “baglys” har nogenlunde samme størrelse og placering som på den art.Huevandnymfe han, Hjardemål Klitplantage, maj 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk. Hannen er i mine øjne en af de flotteste guldsmede, med den pastelgrønne grundfarve og den markante “gribetang” bagest.
Vegetationen i de stadig meget nyetablerede søer udvikler sig hele tiden; i denne store sø er der efterhånden en stor dækningsgrad af vandplanter, og bredzonen er meget sumpet med store partier med sjapvand mellem græs og siv-tuer.
Ynglelokalitet for Huevandnymfe, Hjardemål Klitplantage, maj 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
På nedenstående kort er det søen med en gul cirkel omkring; prikkerne angiver fund af Huevandnymfe i de nye søer i 2018.
Søer med fund af Huevandnymfe, Blovsgårde/Hjardemål Klitplantage, 2018 og 2020.
Adgang til denne sø er nemmest hvis man parkerer ved den gamle sø ved Klitvejen med borde/bænke-sæt og krydser vejen. Langskaftede støvler er en nødvendighed – bedst er det med skridtstøvler, hvis man gerne vil “gennemtrawle” den sumpede bredzone.
Ialt besøgte jeg igår fem af de nye søer; udover altid fine Huevandnymfer kunne jeg glædes over at den lille bestand af Lille Farvevandnymfe stadig er at finde derude; igår så jeg syv hanner og to hunner – så vidt jeg husker blandt de største forekomster jeg har registreret på stedet.
Lille Farvevandnymfe han, Blovsgårde, maj 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk. En såkaldt teneral (nyforvandlet) han hvor farven stadig er noget bleg på de ikke-sorte dele.Lille Farvevandnymfe hun, Blovsgårde, maj 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk. Nyforvandlede hunner har orange grundfarve hvor de senere på sæsonen bliver grønne.
Også Månevandnymfe så jeg med et enkelt individ; og adskillige Spydvandnymfe inkl. dette par som allerede var i gang med æglægning:
Spydvandnymfe par, Blovsgårde, maj 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk. Øjeblikket efter billedet blev taget søgte de ned til vandoverfladen og hunnen lagde æg.
Der var også andre guldsmede/vandnymfer til stede; Nordisk Kærguldsmed, Fireplettet Libel, Flagermusvandnymfe, Hesteskovandnymfe, Rød Vandnymfe, Almindelig Vandnymfe og Stor Farvevandnymfe.
Herligt at sæsonen for alvor er i gang igen; selv om jeg denne sommer ikke kommer til at arbejde professionelt med guldsmede, skal jeg ikke undlade at dyrke den odonatologiske interesse!
Og dejligt at se at de nye søer i “erstatningsnatur”-tiltagene stadig er i stand til at tiltrække en varieret og rig fauna!
Siv-Mosaikguldsmed han, Lodbjerg Klithede, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Jeg er nu igennem de første fire af fem planlagte måneder (maj-september) i årets guldsmedeundersøgelse i Nationalpark Thy. Det er tid til lidt omtaler af nogle af fundene gjort i projektet…
Siv-Mosaikguldsmed blev slet ikke registreret i Thy under den første atlasundersøgelse (2014-18), så det er en glæde, at jeg har fundet den i år – foreløbigt to steder, men arten kan flyve til sent, så der kan sagtens nå at dukke flere op.
I den undersøgelse jeg de sidste to år foretog i Vejlerne, var der her hen på sensommeren en vis “afmatning” i registreringerne; efter at forårets enorme mængder af vandnymfer var færdige med at flyve, blev arenaen overtaget af især mosaikguldsmede – og dermed kunne mobiltelefonen og app’en Naturbasen i nogen grad hvile lidt, når jeg var i felten.
Jeg havde – nok fordi jeg ikke havde gennemskuet forskellene i guldsmedefaunaen mellem Vejlerne og Thys klitheder – forventet at noget lignende ville gøre sig gældende i denne undersøgelse. Men sådan er det IKKE gået! – der er STADIG masser af registreringer, der skal gøres, når jeg er i felten. Den store forskel i forhold til Vejlerne er, at lokaliteterne i Thy rummer store bestande af “sensommerens vandnymfer” nemlig kobbervandnymferne (først og fremmest Almindelig Kobbervandnymfe) – og så er bestandene af hedelibeller – hele seks arter! – også meget, meget større end i Vejlerne… I Vejlerne registrerer man disse arter – men kun meget sporadisk.
Der er ganske vist mange af hedelibellerne, som det ikke er muligt at artsbestemme i felten, når man ser dem ‘omkringflyvende’ (men de bliver indtastet som ‘Hedelibel sp.’). Men selvfølgelig bliver det også til mange iagttagelser, hvor artsbestemmelse er mulig – så her kommer lige nogle fotos af sensommerens hedelibeller:
Rødåret Hedelibel han, Lodbjerg Klithede, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Allerede 18. juni så jeg de første af sommerens invasion af Rødåret Hedelibel, bl.a. 2-3 stykker i en fin sø på Lodbjerg Klithede. Igår besøgte jeg denne lokalitet igen, og der var STADIG gang i dem, mindst fire hanner så jeg med sikkerhed, men jeg tror der var flere, da ialt 10-15 røde han-hedelibeller optrådte territoriehævdende langs bredden – netop som det er karakteristisk for denne art. I mellemtiden har jeg også haft hunner, tilmed æglæggende, på denne og andre lokaliteter – og er spændt på om jeg også kommer til at se nyforvandlede eksemplarer her i sensommeren. Ovenstående meget slidte han sad på samme pind, hvor jeg så én i juni – og jeg er ikke i tvivl om, at det må dreje sig om samme individ. Jeg besøger lokaliteterne med ca. 14 dages mellemrum, og flere steder har jeg iagttaget territoriehævdende hanner præcis de samme steder gang efter gang. Gad vide hvor længe de holder sig igang? Ialt er det blevet til ikke færre end 68 observationer af arten i Nationalparken (tilsammen 81 individer), fordelt på seks atlaskvadrater.
Gulvinget Hedelibel han, Vang Sø, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gulvinget Hedelibel er det blot blevet til fire observationer af, én fra Holmesø i Hvidbjerg Klitplantage og tre fra Vang Sø. Det er svært at vurdere om der er tale om lokal reproduktion (efter sidste års influx), eller tilflyvning sydfra. Men en art som det altid er hyggeligt at hilse på!
Sort Hedelibel han, Vangså Klithede, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sort Hedelibel har vist sig at være rimeligt almindelig de fleste steder; ikke mindst i de helt åbne klithede-terræner. De småbitte guldsmede er meget omkringfarende og faktisk lidt udfordrende at få billeder af. Især når man ser dem sammen med vandnymfer, går det op for én hvor små de virkeligt er – kropslængden er mindre end hos Almindelig Vandnymfe!
Almindelig Hedelibel han, Vang Sø, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Almindelig Hedelibel er faktisk ikke særligt almindelig i Thy – eller også flyver den først i antal senere på sæsonen. Foreløbigt har jeg set tre gange så mange Rødårede som Almindelige Hedelibeller (!)…
Ung Stor Hedelibel hun, Per Madsens Kær, juli 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Gammel Stor Hedelibel hun, Nors Sø, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Stor Hedelibel hun og han i parring, Vang Sø, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Hedelibel er til gengæld – indtil nu – langt den talrigste af hedelibellerne i Thy. Det var den første på arenaen, fra midt i juni, men der ser ikke ud til at være begyndt en afmatning af flyvningen endnu – jeg finder stadig helt nyforvandlede individer.
Blodrød Hedelibel han, Holmesø, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Og Blodrød Hedelibel er selvfølgelig også en almindelig art i Thy; det er mit indtryk at den især findes på steder med trævækst i nærheden.
Derudover er, som nævnt, Almindelig Kobbervandnymfe allestedsnærværende, og dét i rå mængder…
Indtastninger af Almindelig Kobbervandnymfe på guldsmedeatlas.dk.
Det er mange gange på en dag, at arten bliver tastet ind i Naturbasens app – heldigvis kan den findes frem ved tastekombinationen ‘g ko’, men alligevel er det mange gange pegefingeren skal ramme mobil-skærmen sådan en dag i felten… Almindelig Kobber er for mig en af mest fotogene vandnymfer, så den er stadig i stand til at sprede glæde, selv om den er almindelig!
Almindelig Kobbervandnymfe hun og han i parring, Blovsgårde, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Disse er ganske vist ikke fotograferede i nationalparken, men ved vindmølletestcentret i Blovsgårde…
Men ellers er det selvfølgelig karakteristisk for årstiden, at de fleste vandnymfearter – ud over de to arter kobbervandnymfer, Stor Farvevandnymfe og Almindelig Vandnymfe – er færdige med at flyve (jeg ser dog stadig enkelte Flagermusvandnymfer, og igår en Lille Farvevandnymfe). Det har været en overraskelse at der stadig flyver enkelte Fireplettet Libel – denne er fra 24. august:
Fireplettet Libel, Vangså Klithede, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
I Vejlerne så jeg aldrig arten efter 1. august – men det har nok i det hele taget været en sen guldsmedesæson i år.
Jeg har fundet Blåbåndet Pragtvandnymfe i både Klitmøller Å og i Hansted Mølleå, men ikke i store antal – og de lader til at være færdige med at flyve for i år – ingen obs. de seneste par uger. Derfor var det en overraskelse igår at finde denne:
Blåbåndet Pragtvandnymfe, Nagorsaksøen, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ja beklager billedkvaliteten, men så er fundet da dokumenteret ;-). Det var et lidt uventet sted at finde arten, ved Nagorsaksøen i Hvidbjerg Klitplantage, selv om pragtvandnymferne er kendt for at komme noget omkring. Jeg har også på et tidspunkt tidligere på sæsonen haft et individ omkringflyvende over Nors Bagsø…
Jeg har indtil nu foretaget ikke færre end 7630 registreringer (af ialt over 15700 guldsmede og vandnymfer) i årets undersøgelse. Det er flere end i Vejler-projektet (som tilmed løb over to år). Jeg har fundet 32 arter i nationalparken, heraf fem arter som ikke blev registreret i Atlas I. Dette skema sammenligner mine fund i år med fundene gjort under Atlas I:
Fund af guldsmede og vandnymfer i de atlaskvadrater, som dækker Nationalpark Thy, under Atlas I og i år.
Kun én art som tidligere var registreret har jeg ikke genfundet, Blåvinget Pragtvandnymfe. Til gengæld har jeg givet nogle af kvadraterne et virkeligt løft, så de artsrigeste kvadrater har nu op mod 30 arter (hvor det var ca. halvdelen under den tidligere atlasperiode).
Til sidst et eksempel på nogle af mine mange kortlægninger, fra en af de bedste lokaliteter, Kokkær Vand:
Kortlægninger af guldsmede og vandnymfer i Kokkær Vand 2019.
Jeg er godt klar over, at farverne på flere af prikkerne ligger så tæt på hinanden at det kan være svært at skelne – det er også bare ment som et eksempel på, hvor overdådig en rigdom af disse fascinerende dyr, der er i Nationalpark Thy!
Lille Farvevandnymfe hun, Vang Sø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
I guldsmede/vandnymfe-verdenen findes vist de fleste tænkelige farver repræsenteret – men der er ingen tvivl om, at blå – og nuancer af blåt – må være nogle af de mest almindelige og udbredte.
I Danmark har vi en vandnymfe med en af de mere usædvanlige farver – orange. Det drejer sig om unge hunner af Lille Farvevandnymfe, og selv om jeg har set arten en del gange (og ofte skrevet om den her på bloggen), havde jeg indtil igår aldrig set denne form. Når hunnerne ikke længere er helt nyforvandlede skifter de nemlig farve, og de orange partier bliver grønne.
Men da jeg igår besøgte Vang Sø (anden runde af mit guldsmedeprojekt i Nationalpark Thy), havde jeg ikke bevæget mig mange meter ud i sumpen, før den første af disse små smukke orange skabninger viste sig.
Lille Farvevandnymfe hun, Vang Sø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Det blæste en del (faktisk frisk vind) igår eftermiddag, men alligevel var der mange vandnymfer at finde, godt gemte i vegetationen. Ialt fandt jeg 14 individer af Lille Farvevandnymfe, spredt over en strækning på nogle hundrede meter. Der må have været mange mange flere, sikkert helt nyforvandlede (bedømt ud fra farven på hunnerne). Det kan under alle omstændigheder kun blive en stikprøve, når denne type af blød sump/hængesæk med mange blottede mudderflader breder sig over så stort et areal (og der er grænser for hvor langt ud på “gyngende grund” jeg vover mig).
De er også pæne i modlys:
Lille Farvevandnymfe hun, Vang Sø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Lille Farvevandnymfe hun, Vang Sø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Den orange farve springer i øjnene, selv om dyrene kun er tre cm lange. Gad vide om de bevidst vælger at placere sig i forlængelse af visne græsstrå med nogenlunde samme orange/okker-farve, for kamouflagens skyld?
Hanner var der selvfølelig også, og som det næsten altid er tilfældet, ser man lidt flere af dem. De er også fine!
Lille Farvevandnymfe han, Vang Sø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Lille Farvevandnymfe han, Vang Sø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Der var sket en “eksplosion” af vandnymfer siden mit sidste besøg på stedet; udover Lille Farve- var der også en del Flagermusvandnymfe og rigtigt mange Stor Farvevandnymfe, så når man fandt en lille læ-krog (ofte i kanten af pilekrat) var det vigtigt at være hurtig for at få overblik, når man nærmest trådte de to arter farvevandnymfer op imellem hinanden. Ialt registrerede jeg 60 af den store art, men igen – det kan kun være en lille brøkdel, man får registreret.
Stor Farvevandnymfe han og hun, Nors Sø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Nogle Stor Farvevandnymfe var allerede så langt i deres livscyklus, at de var i færd med parring. Når så æglægningen er forbi, har de ikke mange dage tilbage – ja et liv som flyvende vandnymfe er hurtigt overstået! Billedet er fra Nors Sø, som jeg også besøgte igår.
En anden farve som er mindre hyppigt repræsenteret, ialfald hos danske vandnymfearter, er denne:
Rød Vandnymfe han, Nors Bagsø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Rød Vandnymfe er også en af de tidligt flyvende arter, så det er nu den skal registreres. Der var adskillige af dem rundt om Nors Bagsø igår.
Projektet er støttet af 15. Juni Fonden og Nationalpark Thy.
