Rold Skovs rigdomme

For tre år siden havde jeg sammen med Erik Dylmer nogle minderige dage i Himmerland med eksklusive oplevelser med guldsmede, andre insekter, fugle og pattedyr. “Target-arterne” dengang var Kongeguldsmed og (især) Arktisk Smaragdlibel – sidstnævnte en art som Erik har arbejdet rigtigt meget med, og han er “hovedansvarlig” for at arten hidtil (før i år) er fundet i otte atlaskvadrater omkring Silkeborg og i Himmerland.

I år er der så kommet endnu et kvadrat til, idet Erik for nogle uger siden fandt arten på yderligere fire lokaliteter, nogle fine skovmoser i Rold Skov syd for Rebild og Skørping. Erik indbød igen til en fælles tur (denne gang i selskab med Erland Refling Nielsen), og igår brugte vi de varme timer midt på dagen i tre af moserne – Bregnesø, Bregnemose og Dragmose – samt ved Stubberupvad. Moserne er alle på Naturstyrelsens areal og med fri adgang, og det samme er den fantastiske lokalitet Stubberupvad blevet i mellemtiden – da vi besøgte den i 2018 var stedet privatejet og det krævede særlig tilladelse af komme der.

Vi havde ikke opholdt os længe på den første af moserne, før Erik opdagede den første Arktisk Smaragd, en han på “patrulje” over våde partier med spaghnum, tranebær, hvid næbfrø, soldug og anden vegetation.

Arktisk Smaragdlibel, Rold Skov, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Arktisk Smaragdlibel, Rold Skov, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Kort efter var der endnu en han i luften, og det var der nærmest konstant i den tid vi opholdt os på disse moser, ialfald de to lokaliteter øst for Møldrupvej og jernbanen; Bregnesø og Bregnemose. Som det var min oplevelse i 2018 er patruljerende hanner rimeligt “taknemmelige” at fotografere, de har en nogenlunde langsom retlinet flugt og står ofte stille nogle sekunder ad gangen.

Arktisk Smaragdlibel, Rold Skov, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Arktisk Smaragdlibel han, Rold Skov, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Arktisk Smaragdlibel, Rold Skov, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Arktisk Smaragdlibel han, Rold Skov, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

På et tidspunkt dukkede også en hun op, formentlig fra æglægning, og den ene han fik travlt med at forsøge at få hende med på en “tandem”. Det så ret voldsomt ud og lykkedes ikke i første omgang. Det foregik nede i græsset og var ikke nemt at fotografere!

Arktisk Smaragdlibel han og hun, Rold Skov, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Arktisk Smaragdlibel han og hun, Rold Skov, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Svært at se hvad der foregår, men det var det eneste billede jeg fik taget, hvor hannens bagkropsvedhæng tydeligt kan ses… Senere så vi iøvrigt et parringshjul af Arktisk Smaragdlibel samme sted, så hannen må have været ihærdig og forsøgt sig igen – eller der var tale om et andet par. Vi så minimum 6 individer ialt på de tre moser (der ligger så tæt at de “funktionsmæssigt” næsten kan betragtes som én lokalitet), men der kan nemt have været flere dyr involveret.

Flere steder så vi også Siv-Mosaikguldsmed, jo også altid en art man glædes over at se. De patruljerende hanner lykkedes det mig ikke at fotografere (også fordi mit kamera-batteri gik dødt!), men jeg fik et hurtigt skud af en æglæggende hun.

Siv-Mosaikguldsmed hun, Rold Skov, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Siv-Mosaikguldsmed hun, Rold Skov, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Ellers var nogle af de talrige arter på moserne Sort Hedelibel og Almindelig Kobbervandnymfe (i “industrielle” mængder)…

Sort Hedelibel hun, Rold Skov, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Sort Hedelibel hun, Rold Skov, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Almindelig Kobbervandnymfe han, Rold Skov, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Almindelig Kobbervandnymfe han, Rold Skov, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Rold Skov er ellers i mine øjne for store deles vedkommende kedelige lige rækker af grantræer – decideret produktions-plantage – men der eksisterer heldigvis også disse perler. Erik Dylmer fortjener stor anerkendelse for at have opdaget deres betydning for den meget eksklusive og “dyre” Arktisk Smaragdlibel.

Efter de tre moser valgte vi at køre til Stubberupvad, der på hidtidige besøg i år har skuffet lidt i forhold til den overdådighed af sårbare og krævende arter, vi fandt der i 2018. Vi genfandt heller ikke i går Arktisk Smaragdlibel (eller for den sags skyld Plettet Smaragdlibel) på lokaliteten, men til gengæld var Kongeguldsmed så venlig at materialisere sig.

Kongeguldsmed han, Stubberupvad, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Kongeguldsmed han, Stubberupvad, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Kongeguldsmed han, Stubberupvad, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Kongeguldsmed han, Stubberupvad, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Forekomsten her er jo meget isoleret fra de øvrige kendte steder for arten, og derfor var det glædeligt at genfinde den, selv om vi kun så to individer i alt (mod mindst 8 i 2018). Erik fandt også en knap centimeterstor larve i går, hvilket jo ialfald tyder på at arten også har en fremtid på stedet.

For tre år siden fandt vi Lille Blåpil som ny art for Stubberupvad, og vi kunne konstatere at den stadig trives på stedet; tre hanner så vi denne gang.

Lille Blåpil han, Stubberupvad, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Lille Blåpil han, Stubberupvad, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det er dog fortfarende en isoleret forekomst; selv om arten stadig spredes og findes på nye lokaliteter hvert år er den ikke fundet flere steder i det nordlige Jylland.

Tak til de to andre deltagere på “ekspeditionen” for en fornøjelig dag i felten!

Eksklusiv natur med eksklusive arter, i Himmerland

Fredags og lørdag i sidste uge – de to sidste junidage – havde jeg fornøjelsen af en udflugt til det østlige Himmerland, med det formål at opsøge nogle potentielle steder for især Arktisk Smaragdlibel, der i atlasperioden ellers kun har været rapporteret fra Søhøjlandet omkring Silkeborg.

Initiativtageren til satsningen var Erik Dylmer, og da han spurgte om jeg ville med, var jeg ikke i tvivl: det ville jeg meget gerne! 🙂

Områderne i fokus var Lille Vildmose og Stubberubvad ved Rold Skov, da der fra begge lokaliteter tidligere (men ikke i atlasperioden) var blevet rapporteret Arktisk Smaragdlibel. Og da atlasprojektet nu kører på sidste sæson, ville det være godt at få konstateret, om arten stadig fandtes på stederne. Begge steder havde Erik sørget for adgangstilladelser (i Lille Vildmose besøgte vi både områder i den lukkede Tofte-indhegning og i alment tilgængelige områder).

Fredagen bød på flot, men noget blæsende vejr, og selv om vi opsøgte nogle af søerne ude på Tofte Mose-højmosefladen, var det begrænset, hvor mange guldsmede, det gav – udover Fireplettet Libel, Rødøjet Vandnymfe, Lille Kærguldsmed og andre almindelige arter.

Fireplettet Libel, Tofte Mose, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fireplettet Libel, Tofte Mose, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Kærguldsmed, Tofte Mose, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Kærguldsmed, Tofte Mose, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Her var til gengæld spændende botanik, i form af både Rundbladet og Langbladet Soldug, Blomstersiv og meget andet, selv om selve mosefladen fremstod overraskende tør (men det har jo også været en ekstrem tør sommer indtil nu)…

Der botaniseres på højmosen - her vokser der Blomstersiv. Tofte Skov i baggrunden til venstre. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Der botaniseres på højmosen – her vokser der Blomstersiv, en sjælden art i Danmark. Tofte Skov i baggrunden til venstre. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I læ inde i Tofte Skov gjorde vi flere interessante fund, bl.a. flere Siv-mosaikguldsmed (som det desværre ikke lykkedes at få fotos af). Og så stødte vi på flere Vildsvin og Krondyr, og mange steder var der spor og vidnesbyrd i kraft af oprodet skovbund – herligt ved selvsyn at få lov til at opleve, hvor stor betydning sådanne nøglearter kan have i dansk natur, her i landets første og største forsøg med “rewilding” i praksis.

Vildsvin, Tofte Skov, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Vildsvin, Tofte Skov, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Og pludselig var den der – den fantastiske og specielle Arktisk Smaragdlibel, en han som fløj rundt langs et skovbryn, men som heldigvis også var så venlig at sætte sig og hvile på en gren ca. i øjenhøjde. Den mest iøjnespringende karakter, som adskiller arten fra andre smaragdlibeller, er hannens bagkropsvedhæng, der er formet som en knibetang a’la ørentvistens.

Arktisk Smaragdlibel han, Tofte Skov, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Arktisk Smaragdlibel han, Tofte Skov, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Arktisk Smaragdlibel han, Tofte Skov, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Arktisk Smaragdlibel han, Tofte Skov, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Og så fremstår bagkroppen meget mørk, nærmest sort, i sammenligning med Glinsende Smaragdlibel, som har nogenlunde samme form (men vedhængene er helt anderledes).

Fredag eftermiddag besøgte vi også bræddestien i Portlandsmosen, også her var forholdene meget tørre – men ved en af de gamle gravebaner var der en Siv-mosaikguldsmed (som blev checket grundigt – stedet ville også være oplagt til Højmose-mosaik – som jeg mangler på min artsliste)…

Fredag aften og lørdag morgen switchede vi til fuglekigger-mode, og dyrkede mængderne af fugle ved den nye Birkesø – her var ca. 80 Skestork, et mylder af lappedykkere (fire arter), specielt mange Sorthalset Lappedykker og Gråstrubet ditto med 1/4-3/4-store unger, en kæmpe Hættemåge-koloni (mange unger), Klyder med unger, Lille Præstekrave og meget andet. I baggrunden Heck-kvæg (urokser) og Krondyr. Et fantastisk nyt fuglested, og som sådan lige nu på sit højeste – hvis det kommer til at følge mønsteret fra andre ny/gen-etablerede lavvandede søer.

Inden vi forlod Lille Vildmose lørdag formiddag var vi også en tur i Porsemosen nord for Portlandsmosen (indgang via “kaffepletten”) – et sted jeg ikke kendte i forvejen. Her var der fire gamle gravefelter omgivet af diger, hvor spagnum-mosen var våd – så det var jo noget af det helt rigtige til nogle af de sjældne arter. Og ganske rigtigt – også her var der Arktisk Smaragdlibel (en omkringflyvende han), adskillige Siv-mosaikguldsmed, og så iøvrigt rå mængder af Sort Hedelibel – en tæthed af hedelibeller som jeg aldrig tidligere har set magen til. Vi vurderede mindst 500 (konservativt), men det reelle tal kan have været meget større.

Sort Hedelibel, Porsemosen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sort Hedelibel, Porsemosen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sort Hedelibel, Porsemosen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sort Hedelibel, Porsemosen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Siv-mosaikguldsmed tørrer vinger, Porsemosen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Siv-mosaikguldsmed tørrer vinger, Porsemosen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Lørdag eftermiddag rykkede vi så en smule vestpå til Stubberupvad, et rigkær og en fantastisk botanisk lokalitet (og måske mest kendt som sådan) ved en skrænt ned til Lindenborg Å. Her fik vi selskab af Thomas Buus Nielsen, og sammen havde vi nogle fantastiske timer med blomster og insekter. Selv om stedet ved første blik oppe fra toppen af skænten så ret så tilgroet ud (meterhøj tagrør dækkede det meste af dalen), viste det sig, når man gik rundt i det, at der stadig var masser af eksklusive arter til stede – og vi fandt endda et par større overraskelser!

Her havde Erik for ca. ti år siden fundet Arktisk Smaragdlibel og Kongeguldsmed. Det var sidstnævnte som først viste sig for os, da vi fandt en af de mange småbitte bække, der springer frem som kilder ved foden af skrænten (“trykvand”). Det er virkeligt nogle overraskende små vandstrømme, den art trives ved!

Kongeguldsmed han, Stubberupvad, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kongeguldsmed han, Stubberupvad, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Efter min æstetik er det simpelthen den danske guldsmedefaunas flotteste dyr, og så er den tilmed dejligt nem at få lov til at nærstudere, for den sætter sig meget ofte. Ialt mindst otte hanner så vi.

Arktisk Smaragdlibel var der ialt tre af, alle hanner som patruljerede på overgangen mellem rigkæret og den ellesump, der voksede som galleriskov langs åen. Til min overraskelse var den ikke så svær at få flugtbilleder af, faktisk fik jeg mange skarpe fotos “i kassen” – noget som ellers plejer at være tæt på umuligt (eller ialfald kræve stor tålmodighed), når det drejer sig om smaragdlibeller…

Arktisk Smaragdlibel han, Stubberupvad, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Arktisk Smaragdlibel han, Stubberupvad, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Den ene af de ovenfor nævnte overraskelser bestod i, at en fjerde smaragdlibel på lokaliteten viste sig at være Plettet Smaragdlibel – en art som i Nordjylland ellers kun kendes fra Læsø og Skagen (-sidstnævnte sted er den fundet som ny art denne sommer). Dén var til gengæld ikke samarbejdsvillig – så ingen fotos af den… Og endnu en markant ny kvadrat-art var Lille Blåpil, ja faktisk var vores observation af et par i parring og en han en fremrykning af artens nordgrænse i Danmark med noget der ligner 50 kilometer!

Lille Blåpil han og hun, Stubberupvad, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Blåpil han og hun, Stubberupvad, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Blåpil han, Stubberupvad, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Blåpil han, Stubberupvad, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Stort set alle de guldsmede, vi så på lokaliteten, hørte til i den eksklusive kategori – således sad der tre steder i kanten af kronhjortenes sølehuller Lille Farvevandnymfe – for mig en markant udvidelse af min forståelse for denne fine arts habitatpræferencer.

Som nævnt var der også en fin flora på stedet; mange Sumphullæbe og Plettet Gøgeurt voksede i bunden af dalen – og alt muligt andet, som jeg ikke er i stand til at sætte navn på. Så den tilsyneladende “kedelige” zone med tagrør viste sig at gemme store værdier – men der er vist ingen tvivl om, at lokaliteten godt kunne bruge noget mere (kreatur)græsning – i øjeblikket græsser der kun heste, som synes at undgå de vådeste partier. Men den store Krondyr-bestand på stedet er jo nok med til at holde det delvist åbent.

Guldsmedene var heller ikke de eneste interessante insekter – vi så eksempelvis både dagsommerfuglene Iris og Kejserkåbe, og ikke færre end fire arter af køllesværmere.

Engkøllesværmer, Stubberupvad, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Engkøllesværmer, Stubberupvad, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I det hele taget må udflugten betegnes som en gennemført succes – stor tak til Erik for initiativet! 🙂