Endnu en perle i Rold Skov

Jeg har tidligere skrevet om Rold Skovs rigdomme i form af nogle meget fine skovmoser præget af partier med våd sphagnum, masser af tranebær og i det hele taget spændende botanik.
Jeg har stadig den opfattelse at Rold Skov overvejende er en forstlig drevet produktions”skov” (plantage!) med lange kedelige lige rækker af grantræer  – men der eksisterer altså også disse perler, hvor der bl.a. lever den meget eksklusive Arktisk Smaragdlibel, som jeg har skrevet om nogle gange.
Vi er forbi Arktisk Smaragdlibels flyvetid for i år, men jeg besøgte alligevel i forgårs (sidste dag i august) den store himmerlandske skov – igen for at besøge nogle af skovmoserne og kigge på guldsmede. Det var især foranlediget af et ønske om at opleve Højmose-Mosaikguldsmed, som jeg indtil i år kun har en enkelt oplevelse med (fra Kompedal Plantage).
Efter gentagne gange i år forgæves at have søgt efter Baltisk Mosaikguldsmed i Vejlerne fik jeg overtalt mig selv til en lidt længere køretur for i det mindste at få chancen for at se en anden af de mere eksklusive mosaikguldsmede. Denne gang havde jeg udset mig den lille mose Gårdsø Mose, i den privatejede del af skoven Nørlund Skov (som ligger i den vestlige ende af det samlede Rold Skov-kompleks).

Gårdsø Mose, Rold Skov, august 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Gårdsø Mose, Rold Skov, august 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Mosen blev valgt som hovedmål for ekskursionen fordi jeg på guldsmedeatlas.dk havde orienteret mig og fundet tidligere obs. af Højmose-Mosaikguldsmed – men endnu ikke i denne atlasperiode. Så samtidig var det en mulighed for at bidrage med data til Atlasprojektet Danmarks Guldsmede.
Efter at jeg nåede frem til kanten af mosen gik der ikke mange sekunder, før den første Højmose-Mosaikguldsmed materialiserede sig.

Højmose-Mosaikguldsmed, Gårdsø Mose, august 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Højmose-Mosaikguldsmed han, Gårdsø Mose, august 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det var en smuk sensommerdag med stille lun luft, og mosen er meget idyllisk – men kun muligt at færdes på i skridtstøvler og med risiko for at træde igennem den gyngende hængesæk. Det lykkedes mig ikke at komme helt frem til bredden, men stående på nogle tuer mellem skovkanten og den åbne vandflade gav det et rimeligt overblik over hvad der rørte sig. Der var godt gang i mosaikguldsmedene, jeg så ialt fire hanner af Højmose-mosaikken, mest fouragerende i lav flugt, men af og til blev der udkæmpet territorie-stridigheder med op til tre hanner efter hinanden. De gjorde også udfald mod et par Efterårs-Mosaikguldsmede, som også patruljerede i kanten af mosen.
Fordi det ikke rigtigt var muligt at sidde ned og underlaget var lidt ustabilt blev det fotomæssige udbytte ikke helt som jeg havde håbet – men det lykkedes dog at få taget nogle billeder som ialfald dokumenterer arten.

Højmose-Mosaikguldsmed, Gårdsø Mose, august 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Højmose-Mosaikguldsmed han, Gårdsø Mose, august 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Højmose-Mosaikguldsmed, Gårdsø Mose, august 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Højmose-Mosaikguldsmed han, Gårdsø Mose, august 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Højmose-Mosaikguldsmed, Gårdsø Mose, august 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Højmose-Mosaikguldsmed han, Gårdsø Mose, august 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Den mest afgørende karakter som adskiller Højmose- fra Siv-Mosaikguldsmed (det eneste kendetegn som normalt kan iagttages i felten uden at fange eller fotografere dyret) er tegningen på siden af forkroppen, hvor Højmose-M. har nogle større lyse felter mellem de to parallelle lyse striber. Disse lyse felter er meget variable, men vil i langt de fleste tilfælde fylde væsentligt mere end de tilsvarende tegninger hos Siv-Mosaikguldsmed (se senere i dette indlæg).
En anden karakteristisk mose-guldsmed var også talrigt til stede, Sort Hedelibel – mange hanner og et enkelt par under æglægning.

Sort Hedelibel, Gårdsø Mose, august 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Sort Hedelibel han, Gårdsø Mose, august 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sort Hedelibel han og hun, Gårdsø Mose, august 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Sort Hedelibel han og hun, Gårdsø Mose, august 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk. Bemærk den meget våde sphagnum hvor de – og mosaikguldsmedene – lægger æg.

Stor Hedelibel var der også.

Stor Hedelibel han, Gårdsø Mose, august 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Hedelibel han, Gårdsø Mose, august 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

En overraskelse var det at finde en lille bestand af Lille Rødøjet Vandnymfe på lokaliteten.

Lille Rødøjet Vandnymfe han, Gårdsø Mose, august 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Rødøjet Vandnymfe han, Gårdsø Mose, august 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det er som sådan ikke overraskende at Lille Rødøjet V. også er her – den findes både nord, syd, øst og vest for Rold Skov og er jo netop dygtig til at finde nye egnede lokaliteter – men at den har fundet sådan en lille vandflade der er omgivet af plantage i mange kilometer i alle retninger er alligevel imponerende.

Ikke kun fine guldsmede var der her – i kanten af mosen var der en forladt Tranerede, og en Krikand rastede på søen.

Krikand, Gårdsø Mose, august 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Krikand, Gårdsø Mose, august 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

På så lille en lokalitet skulle man tro at min tilstedeværelse ville få Krikanden til at fortrække – men den blev liggende under det meste af mit besøg – lige indtil en ung Duehøg viste sig på himlen.

Jeg ville også have besøgt en anden af de små skovmoser i Rold Skov, Hjorth’s Mose sydøst for Skørping, men da det var ved at være sidst på eftermiddagen og jeg fandt ud af at der var en 1½ km gåtur for at komme ind til den lokalitet, valgte jeg i stedet at besøge Bregnesø, der ligger tæt på Skørping-Arden-vejen (hvor jeg tidligere har haft så store oplevelser med bl.a. Arktisk Smaragdlibel). Selv om det også er en fin lokalitet med en god forekomst af våd sphagnum var artssammensætningen her helt anderledes end ved Gårdsø Mose, bl.a. var her rigtigt mange Blodrød Hedelibel og Almindelig Kobbervandnymfe, og så var den store mosaikguldsmed på stedet Siv-Mosaikguldsmed – men den er altså også fin!

Siv-Mosaikguldsmed han, Bregnesø, august 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Siv-Mosaikguldsmed han, Bregnesø, august 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk. Bemærk den “rene” forkropsside mellem de parallelle lyse striber, sammenlignet med Højmose-mosaikken.

Sommerudflugt til Østhimmerland – med insekter og en bonus-Slangeørn!

Igen i år lokkede den særlige natur i det østlige Himmerland mig til en lille udflugt. I forgårs gjaldt det Rold Skov, hvor sidste års oplevelser med bl.a. Arktisk Smaragdlibel animerede til et genbesøg. De tre skovmoser Bregnesø, Bregnemose og Dragmose, som alle er nemt tilgængelige fra P-pladsen ved Møldrupvej lige syd for Skørping, skulle opleves igen. Formiddagen bød på skyet vejr, så det varede nogen tid inden der kom gang i guldsmede og andre insekter, men ved Bregnesø i solskin om eftermiddagen var mindst tre Arktisk Smaragdlibel hanner meget aktive igennem lang tid. De fouragerede over de vådeste partier af sphagnum-mosen, og flere gange sås to individer sammen, i infight. Det var svært at løsrive sig, for den i dansk sammenhæng meget eksklusive guldsmed var yderst samarbejdsvillig, og sad man stille ved kanten af det foretrukne fourageringsområde bød der sig mange fotomuligheder.

Arktisk Smaragdlibel, Bregnesø, Rold Skov, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Arktisk Smaragdlibel han, Bregnesø, Rold Skov, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Arktisk Smaragdlibel, Bregnesø, Rold Skov, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Arktisk Smaragdlibel to hanner, Bregnesø, Rold Skov, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Arktisk Smaragdlibel, Bregnesø, Rold Skov, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Arktisk Smaragdlibel han i skarpt drej, Bregnesø, Rold Skov, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Arktisk Smaragdlibel, Bregnesø, Rold Skov, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Arktisk Smaragdlibel han, Bregnesø, Rold Skov, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Arktisk Smaragdlibel er på ingen måde den mest prangende af de danske smaragdlibeller, men når man ser den rigtigt godt er den alligevel meget smuk, og de metalgrønne øjne springer – om jeg så må sige – i øjnene. Bagkropsvedhængene udformet som en “ørentvisteklo” er jo også ret spektakulære – men svære at se i farten, så jeg er glad for at dyret på det første foto lige lavede et drej af kroppen så denne karakter fremgår…
Denne gang brugte jeg ikke så meget tid på andre guldsmede, men en Stor Kejserguldsmed på jagt kom flere gange forbi og gjorde udfald mod smaragdlibellen – og omvendt – uden at det desværre lykkedes mig at fange det med kameraet. Ellers er det heldigvis karakteristisk for Arktisk Smaragd at dens flugt er relativt rolig med mange perioder hvor den står stille i luften, så det er bestemt en af de mere taknemmelige guldsmede at få skarpe flugtfotos af. Alligevel skal der mange forsøg til – ovenstående er de bedste forsøg ud af mange hundrede – vi kan være glade for udviklingen i teknikken med digitalfotos, som gør dette muligt!
Fordi lokaliteten Bregnesø viste sig så god brugte jeg ikke meget tid på Bregnemose og Dragmose, hvor sphagnum-mosefladen er mere homogen, og det derfor kan være sværere at lokalisere præcis hvor det bedst kan betale sig at kigge.

Ved Bregnesø var der i øvrigt, efter at solen mere konstant var på himlen, også et mylder af dagsommerfugle, hvor især mængden af den halvsjældne Mose-Perlemorsommerfugl var imponerende – der må være tale om hundreder. Jeg lykkedes ikke med at få gode fotos, men her er rodet billede, hvor den artskarakteristiske brogede underside kan anes på dyret til højre.

Mose-Perlemorsommerfugl, Bregnesø, Rold Skov, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Mose-Perlemorsommerfugl, Bregnesø, Rold Skov, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Også den smukke Foranderlig Blåfugl fløj i store mængder over mosen.

Foranderlig Blåfugl, Bregnesø, Rold Skov, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Foranderlig Blåfugl, Bregnesø, Rold Skov, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Igår var det så Lille Vildmose som stor for tur. Jeg havde håbet på at kunne kigge efter Arktisk Smaragdlibel dér også, men det blev desværre en dag med alt for megen blæst til guldsmedeobs. I stedet brugte jeg noget af formiddagen på at luske efter andre insekter i vegetationen på steder langs bryn og i læ. Det gav bl.a. en overflyvende Iris ved Kaffepletten – for en nordvestjyde et exotisk dyr, men jeg har set den flere gange netop i det østlige Himmerland.

Flere af de andre dyr jeg fandt har jeg ikke kunnet bestemme ved egen hjælp, og det var da også kun efter hjælp fra en bruger af “Insekter og smådyr-gruppen” på Facebook, at jeg fik bestemt denne “klase” bladlus til art:

Sort Pilegrenbladlus, Portlandsmosen, Lille Vildmose, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Sort Pilegrenbladlus (og myrer), Portlandsmosen, Lille Vildmose, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

De sad på en pilegren lige ved parkeringspladsen ud til bræddestien over Portlandsmosen. Sort Pilegrenbladlus er muligvis lidt af et hit, ialfald er arten før igår kun rapporteret til Naturbasen ialt otte gange, og aldrig i nærheden af Lille Vildmose – jeg har dog ingen idé om, hvor mange mennesker som holder øje med den slags specialiteter…

Det var også her – på bræddestien over Portlandsmosen – at turens bonus pludselig viste sig på himlen, den Slangeørn som har holdt til i vildmosen i nogle dage. Den var ikke det mindste generet af vinden, og sammen med mange andre tililende ornitologer og fotografer kunne jeg nyde den musende over mosefladen – og et par gange eller tre slå ned på muligt bytte (formentlig Hugorm, Snog eller evt. firben). Mit usle foto yder ikke oplevelsen retfærdighed!

Slangeørn, Portlandsmosen, Lille Vildmose, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Slangeørn, Portlandsmosen, Lille Vildmose, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Oplevelsen blev jo ikke mindre af, at det faktisk var min første Slangeørn i Danmark. Arten er jo årlig på træk, men det er efterhånden sjældent jeg bruger megen tid på de klassiske forårstræksteder. Nogle somre vælger enkelte fugle at tage ophold i større naturområder hvor der er gode fourageringsmuligheder, som det er tilfældet her – så denne fugl vil sikkert komme til at glæde rigtig mange mennesker i sommerens løb.

Efter dén fine oplevelse var jeg egentlig tilfreds og især på grund af den kraftige vind besluttede jeg at vende næsen hjemad – men slutter lige denne beretning med et par af de mere “kunstneriske” fotos som jeg fik ud af  dette års Himmerlandstur…

Mose-Perlemorsommerfugl, Bregnesø, Rold Skov, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Mose-Perlemorsommerfugl i klokkelyng, Bregnesø, Rold Skov, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Farvevandnymfe, Portlandsmosen, Lille Vildmose, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Stor Farvevandnymfe, Portlandsmosen, Lille Vildmose, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg synes i forvejen at Stor Farvevandnymfe er en af vore smukkeste guldsmede, men dette eksemplar er tæt på at tage prisen som den smukkeste af sin art – det er da helt vildt nogle syrede rosa farvenuancer, den er udstyret med!

Atter en ekskursion til det østhimmerlandske hvor man kom hjem med en stribe fine oplevelser…

Rold Skovs rigdomme

For tre år siden havde jeg sammen med Erik Dylmer nogle minderige dage i Himmerland med eksklusive oplevelser med guldsmede, andre insekter, fugle og pattedyr. “Target-arterne” dengang var Kongeguldsmed og (især) Arktisk Smaragdlibel – sidstnævnte en art som Erik har arbejdet rigtigt meget med, og han er “hovedansvarlig” for at arten hidtil (før i år) er fundet i otte atlaskvadrater omkring Silkeborg og i Himmerland.

I år er der så kommet endnu et kvadrat til, idet Erik for nogle uger siden fandt arten på yderligere fire lokaliteter, nogle fine skovmoser i Rold Skov syd for Rebild og Skørping. Erik indbød igen til en fælles tur (denne gang i selskab med Erland Refling Nielsen), og igår brugte vi de varme timer midt på dagen i tre af moserne – Bregnesø, Bregnemose og Dragmose – samt ved Stubberupvad. Moserne er alle på Naturstyrelsens areal og med fri adgang, og det samme er den fantastiske lokalitet Stubberupvad blevet i mellemtiden – da vi besøgte den i 2018 var stedet privatejet og det krævede særlig tilladelse af komme der.

Vi havde ikke opholdt os længe på den første af moserne, før Erik opdagede den første Arktisk Smaragd, en han på “patrulje” over våde partier med spaghnum, tranebær, hvid næbfrø, soldug og anden vegetation.

Arktisk Smaragdlibel, Rold Skov, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Arktisk Smaragdlibel, Rold Skov, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Kort efter var der endnu en han i luften, og det var der nærmest konstant i den tid vi opholdt os på disse moser, ialfald de to lokaliteter øst for Møldrupvej og jernbanen; Bregnesø og Bregnemose. Som det var min oplevelse i 2018 er patruljerende hanner rimeligt “taknemmelige” at fotografere, de har en nogenlunde langsom retlinet flugt og står ofte stille nogle sekunder ad gangen.

Arktisk Smaragdlibel, Rold Skov, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Arktisk Smaragdlibel han, Rold Skov, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Arktisk Smaragdlibel, Rold Skov, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Arktisk Smaragdlibel han, Rold Skov, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

På et tidspunkt dukkede også en hun op, formentlig fra æglægning, og den ene han fik travlt med at forsøge at få hende med på en “tandem”. Det så ret voldsomt ud og lykkedes ikke i første omgang. Det foregik nede i græsset og var ikke nemt at fotografere!

Arktisk Smaragdlibel han og hun, Rold Skov, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Arktisk Smaragdlibel han og hun, Rold Skov, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Svært at se hvad der foregår, men det var det eneste billede jeg fik taget, hvor hannens bagkropsvedhæng tydeligt kan ses… Senere så vi iøvrigt et parringshjul af Arktisk Smaragdlibel samme sted, så hannen må have været ihærdig og forsøgt sig igen – eller der var tale om et andet par. Vi så minimum 6 individer ialt på de tre moser (der ligger så tæt at de “funktionsmæssigt” næsten kan betragtes som én lokalitet), men der kan nemt have været flere dyr involveret.

Flere steder så vi også Siv-Mosaikguldsmed, jo også altid en art man glædes over at se. De patruljerende hanner lykkedes det mig ikke at fotografere (også fordi mit kamera-batteri gik dødt!), men jeg fik et hurtigt skud af en æglæggende hun.

Siv-Mosaikguldsmed hun, Rold Skov, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Siv-Mosaikguldsmed hun, Rold Skov, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Ellers var nogle af de talrige arter på moserne Sort Hedelibel og Almindelig Kobbervandnymfe (i “industrielle” mængder)…

Sort Hedelibel hun, Rold Skov, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Sort Hedelibel hun, Rold Skov, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Almindelig Kobbervandnymfe han, Rold Skov, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Almindelig Kobbervandnymfe han, Rold Skov, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Rold Skov er ellers i mine øjne for store deles vedkommende kedelige lige rækker af grantræer – decideret produktions-plantage – men der eksisterer heldigvis også disse perler. Erik Dylmer fortjener stor anerkendelse for at have opdaget deres betydning for den meget eksklusive og “dyre” Arktisk Smaragdlibel.

Efter de tre moser valgte vi at køre til Stubberupvad, der på hidtidige besøg i år har skuffet lidt i forhold til den overdådighed af sårbare og krævende arter, vi fandt der i 2018. Vi genfandt heller ikke i går Arktisk Smaragdlibel (eller for den sags skyld Plettet Smaragdlibel) på lokaliteten, men til gengæld var Kongeguldsmed så venlig at materialisere sig.

Kongeguldsmed han, Stubberupvad, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Kongeguldsmed han, Stubberupvad, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kongeguldsmed han, Stubberupvad, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Kongeguldsmed han, Stubberupvad, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Forekomsten her er jo meget isoleret fra de øvrige kendte steder for arten, og derfor var det glædeligt at genfinde den, selv om vi kun så to individer i alt (mod mindst 8 i 2018). Erik fandt også en knap centimeterstor larve i går, hvilket jo ialfald tyder på at arten også har en fremtid på stedet.

For tre år siden fandt vi Lille Blåpil som ny art for Stubberupvad, og vi kunne konstatere at den stadig trives på stedet; tre hanner så vi denne gang.

Lille Blåpil han, Stubberupvad, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Lille Blåpil han, Stubberupvad, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det er dog fortfarende en isoleret forekomst; selv om arten stadig spredes og findes på nye lokaliteter hvert år er den ikke fundet flere steder i det nordlige Jylland.

Tak til de to andre deltagere på “ekspeditionen” for en fornøjelig dag i felten!

Eksklusiv natur med eksklusive arter, i Himmerland

Fredags og lørdag i sidste uge – de to sidste junidage – havde jeg fornøjelsen af en udflugt til det østlige Himmerland, med det formål at opsøge nogle potentielle steder for især Arktisk Smaragdlibel, der i atlasperioden ellers kun har været rapporteret fra Søhøjlandet omkring Silkeborg.

Initiativtageren til satsningen var Erik Dylmer, og da han spurgte om jeg ville med, var jeg ikke i tvivl: det ville jeg meget gerne! 🙂

Områderne i fokus var Lille Vildmose og Stubberubvad ved Rold Skov, da der fra begge lokaliteter tidligere (men ikke i atlasperioden) var blevet rapporteret Arktisk Smaragdlibel. Og da atlasprojektet nu kører på sidste sæson, ville det være godt at få konstateret, om arten stadig fandtes på stederne. Begge steder havde Erik sørget for adgangstilladelser (i Lille Vildmose besøgte vi både områder i den lukkede Tofte-indhegning og i alment tilgængelige områder).

Fredagen bød på flot, men noget blæsende vejr, og selv om vi opsøgte nogle af søerne ude på Tofte Mose-højmosefladen, var det begrænset, hvor mange guldsmede, det gav – udover Fireplettet Libel, Rødøjet Vandnymfe, Lille Kærguldsmed og andre almindelige arter.

Fireplettet Libel, Tofte Mose, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fireplettet Libel, Tofte Mose, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Kærguldsmed, Tofte Mose, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Kærguldsmed, Tofte Mose, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Her var til gengæld spændende botanik, i form af både Rundbladet og Langbladet Soldug, Blomstersiv og meget andet, selv om selve mosefladen fremstod overraskende tør (men det har jo også været en ekstrem tør sommer indtil nu)…

Der botaniseres på højmosen - her vokser der Blomstersiv. Tofte Skov i baggrunden til venstre. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Der botaniseres på højmosen – her vokser der Blomstersiv, en sjælden art i Danmark. Tofte Skov i baggrunden til venstre. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I læ inde i Tofte Skov gjorde vi flere interessante fund, bl.a. flere Siv-mosaikguldsmed (som det desværre ikke lykkedes at få fotos af). Og så stødte vi på flere Vildsvin og Krondyr, og mange steder var der spor og vidnesbyrd i kraft af oprodet skovbund – herligt ved selvsyn at få lov til at opleve, hvor stor betydning sådanne nøglearter kan have i dansk natur, her i landets første og største forsøg med “rewilding” i praksis.

Vildsvin, Tofte Skov, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Vildsvin, Tofte Skov, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Og pludselig var den der – den fantastiske og specielle Arktisk Smaragdlibel, en han som fløj rundt langs et skovbryn, men som heldigvis også var så venlig at sætte sig og hvile på en gren ca. i øjenhøjde. Den mest iøjnespringende karakter, som adskiller arten fra andre smaragdlibeller, er hannens bagkropsvedhæng, der er formet som en knibetang a’la ørentvistens.

Arktisk Smaragdlibel han, Tofte Skov, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Arktisk Smaragdlibel han, Tofte Skov, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Arktisk Smaragdlibel han, Tofte Skov, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Arktisk Smaragdlibel han, Tofte Skov, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Og så fremstår bagkroppen meget mørk, nærmest sort, i sammenligning med Glinsende Smaragdlibel, som har nogenlunde samme form (men vedhængene er helt anderledes).

Fredag eftermiddag besøgte vi også bræddestien i Portlandsmosen, også her var forholdene meget tørre – men ved en af de gamle gravebaner var der en Siv-mosaikguldsmed (som blev checket grundigt – stedet ville også være oplagt til Højmose-mosaik – som jeg mangler på min artsliste)…

Fredag aften og lørdag morgen switchede vi til fuglekigger-mode, og dyrkede mængderne af fugle ved den nye Birkesø – her var ca. 80 Skestork, et mylder af lappedykkere (fire arter), specielt mange Sorthalset Lappedykker og Gråstrubet ditto med 1/4-3/4-store unger, en kæmpe Hættemåge-koloni (mange unger), Klyder med unger, Lille Præstekrave og meget andet. I baggrunden Heck-kvæg (urokser) og Krondyr. Et fantastisk nyt fuglested, og som sådan lige nu på sit højeste – hvis det kommer til at følge mønsteret fra andre ny/gen-etablerede lavvandede søer.

Inden vi forlod Lille Vildmose lørdag formiddag var vi også en tur i Porsemosen nord for Portlandsmosen (indgang via “kaffepletten”) – et sted jeg ikke kendte i forvejen. Her var der fire gamle gravefelter omgivet af diger, hvor spagnum-mosen var våd – så det var jo noget af det helt rigtige til nogle af de sjældne arter. Og ganske rigtigt – også her var der Arktisk Smaragdlibel (en omkringflyvende han), adskillige Siv-mosaikguldsmed, og så iøvrigt rå mængder af Sort Hedelibel – en tæthed af hedelibeller som jeg aldrig tidligere har set magen til. Vi vurderede mindst 500 (konservativt), men det reelle tal kan have været meget større.

Sort Hedelibel, Porsemosen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sort Hedelibel, Porsemosen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sort Hedelibel, Porsemosen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sort Hedelibel, Porsemosen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Siv-mosaikguldsmed tørrer vinger, Porsemosen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Siv-mosaikguldsmed tørrer vinger, Porsemosen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Lørdag eftermiddag rykkede vi så en smule vestpå til Stubberupvad, et rigkær og en fantastisk botanisk lokalitet (og måske mest kendt som sådan) ved en skrænt ned til Lindenborg Å. Her fik vi selskab af Thomas Buus Nielsen, og sammen havde vi nogle fantastiske timer med blomster og insekter. Selv om stedet ved første blik oppe fra toppen af skænten så ret så tilgroet ud (meterhøj tagrør dækkede det meste af dalen), viste det sig, når man gik rundt i det, at der stadig var masser af eksklusive arter til stede – og vi fandt endda et par større overraskelser!

Her havde Erik for ca. ti år siden fundet Arktisk Smaragdlibel og Kongeguldsmed. Det var sidstnævnte som først viste sig for os, da vi fandt en af de mange småbitte bække, der springer frem som kilder ved foden af skrænten (“trykvand”). Det er virkeligt nogle overraskende små vandstrømme, den art trives ved!

Kongeguldsmed han, Stubberupvad, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kongeguldsmed han, Stubberupvad, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Efter min æstetik er det simpelthen den danske guldsmedefaunas flotteste dyr, og så er den tilmed dejligt nem at få lov til at nærstudere, for den sætter sig meget ofte. Ialt mindst otte hanner så vi.

Arktisk Smaragdlibel var der ialt tre af, alle hanner som patruljerede på overgangen mellem rigkæret og den ellesump, der voksede som galleriskov langs åen. Til min overraskelse var den ikke så svær at få flugtbilleder af, faktisk fik jeg mange skarpe fotos “i kassen” – noget som ellers plejer at være tæt på umuligt (eller ialfald kræve stor tålmodighed), når det drejer sig om smaragdlibeller…

Arktisk Smaragdlibel han, Stubberupvad, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Arktisk Smaragdlibel han, Stubberupvad, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Den ene af de ovenfor nævnte overraskelser bestod i, at en fjerde smaragdlibel på lokaliteten viste sig at være Plettet Smaragdlibel – en art som i Nordjylland ellers kun kendes fra Læsø og Skagen (-sidstnævnte sted er den fundet som ny art denne sommer). Dén var til gengæld ikke samarbejdsvillig – så ingen fotos af den… Og endnu en markant ny kvadrat-art var Lille Blåpil, ja faktisk var vores observation af et par i parring og en han en fremrykning af artens nordgrænse i Danmark med noget der ligner 50 kilometer!

Lille Blåpil han og hun, Stubberupvad, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Blåpil han og hun, Stubberupvad, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Blåpil han, Stubberupvad, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Blåpil han, Stubberupvad, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Stort set alle de guldsmede, vi så på lokaliteten, hørte til i den eksklusive kategori – således sad der tre steder i kanten af kronhjortenes sølehuller Lille Farvevandnymfe – for mig en markant udvidelse af min forståelse for denne fine arts habitatpræferencer.

Som nævnt var der også en fin flora på stedet; mange Sumphullæbe og Plettet Gøgeurt voksede i bunden af dalen – og alt muligt andet, som jeg ikke er i stand til at sætte navn på. Så den tilsyneladende “kedelige” zone med tagrør viste sig at gemme store værdier – men der er vist ingen tvivl om, at lokaliteten godt kunne bruge noget mere (kreatur)græsning – i øjeblikket græsser der kun heste, som synes at undgå de vådeste partier. Men den store Krondyr-bestand på stedet er jo nok med til at holde det delvist åbent.

Guldsmedene var heller ikke de eneste interessante insekter – vi så eksempelvis både dagsommerfuglene Iris og Kejserkåbe, og ikke færre end fire arter af køllesværmere.

Engkøllesværmer, Stubberupvad, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Engkøllesværmer, Stubberupvad, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I det hele taget må udflugten betegnes som en gennemført succes – stor tak til Erik for initiativet! 🙂

Arktisk Smaragdlibel fotos