I år giver mit arbejde mig lejlighed til at få et større kendskab til Grøn Kølleguldsmed, da et projekt for Silkeborg Kommune ved Gudenåen på en 22 km strækning mellem Silkeborg og Kongensbro netop er i et kerneområde for denne flotte art. Den som voksen ca. seks cm store grønne og gule guldsmed lever sin to- til fireårige larvetilværelse på bunden af floden, og når den hen på sommeren kommer frem, ser man den ofte sidde på gruset på trækstien – en vane som gør det relativt let at observere dyrene. At fotografere dem er en anden sag – Grøn Kølleguldsmed er kendt for at være “nervøst anlagt” og svær at komme tæt på. Men med lidt tålmodighed lader det sig gøre…
Inden i år har jeg kun én gang tidligere haft en oplevelse med denne art, netop her ved Gudenåen – selv om den jo faktisk findes udbredt i en temmelig stor del af Jylland ved adskillige større å-systemer, og også viser nogle spredningstendenser de seneste år.
Vanen med at sætte sig på grus er jo noget kølleguldsmeden deler med flere andre arter, ikke mindst Stor Blåpil – men lige her på denne strækning af Gudenåen er Stor Blåpil decideret sjælden – indtil nu er det kun blevet til to iagttagelser af arten i dette projekt – mod otte imago (voksne individer) af Grøn Kølleguldsmed, foruden to larver som var kravlet op af vandet og et exuvie (tom larvehud). Og jeg forventer i den kommende tid at få set mange flere!
Der er noget særligt over kølle- og flodguldsmede, som typisk både er kræsne hvad angår biotopen, og som virkelig har noget udstråling! Gudenå-projektet i år har selvfølgelig også leveret en stor mængde obs. af Almindelig Flodguldsmed (en art vi nok burde overveje at give nyt navn, da den jo kun er almindelig på et fåtal lokaliteter)…
Almindelig Flodguldsmed er jo en ægte Gomphus, slægten som har givet navn til fællesbetegnelsen “gomphider” – på engelsk bruges ihvertfald i vid udstrækning “gomphids”… Vores danske Flodguldsmed er ikke en af de største og mest imponerende, kompakt som den er, men alligevel en art, det altid er fint at se – selvfølgelig bidrager det også til fascinationen, at den er så lokal i sin udbredelse i Danmark – i Jylland handler det om Gudenå-systemet, og derudover er der nogle få faste lokaliteter på Sjælland (hvor den til gengæld kan være meget talrig). Det er en tidligt flyvende art, og for i år må det være ved at være slut nu.
Men så har vi jo også Kongen!
På en ny lokalitet for arten ved en lille bæk som løber ud i Holme Å fandt den meget aktive lystfisker og odonatolog Lars Pedersen i år flere eksemplarer af Kongeguldsmed, den otte cm store kandidat til titlen ‘Danmarks flotteste guldsmed’. Da lokaliteten ligger næsten lige på vejen mellem mine arbejdssteder Mandø og Gudenåen ved Silkeborg, var det oplagt at aflægge et besøg. Her var i det hele taget fint med en sphagnummose fyldt med Lille Blåpil og en enkelt Lille Farvevandnymfe – men clouet var selvfølgelig at tilbringe lidt tid med at nyde kongeguldsmedene (mindst en 3-4 stykker så jeg) når de fouragerede langs et skovbryn, eller patruljerede over den lille (<1 meter brede) bæk. I modsætning til kølleguldsmeden er Kongen meget let at have med at gøre for fotografen – den er lige til at gå til, når den hviler.
Kongeguldsmed er efterhånden registreret på ikke så få lokaliteter i Jylland, men det vil nok altid vedblive med at være en art med en særlig “aura” – det er bare et superflot dyr, som jeg altid bliver glad for at se. Og jeg ser den så godt som hvert år – hvis ikke i Danmark så på sommerferie i Sverige, hvor den ikke er svær at finde i mindre åer og elve med lavt vand – gerne på skyggefulde steder.
Også når rejsen går længere væk i verden og interessen samler sig om guldsmede er det noget særligt at se dyr i kategorien kølle/flodguldsmede; det kommer der lige et par eksempler på her til sidst:
Cacoides latro (South American Tigertail) er en af de store “gomphider” – nok tæt på Kongeguldsmed i størrelse – der var meget almindelig omkring søerne med stillestående vand på REGUA-reservatet under guldsmedelejren for 1½ år siden. Mens den lige så flotte Progomphus clendoni (Zebra-striped Sanddragon) er en ret lille sag på ca. 5 cm, der som så mange andre “gomphider” foretrækker hurtigtstrømmende vandløb. Den har jeg både set i Nicaragua og Costa Rica – denne er fra sidstnævnte land da jeg sidst besøgte dette biodiversitets-hotspot i 2022:
Europa har også nogle virkeligt fede arter af “gomphider” ved floderne i den sydlige del af vores verdensdel – dem kunne jeg også godt tænke mig at kigge nærmere på (når jeg får tid)… 😉
