I de efterhånden mange år jeg har talt ynglefugle på Fanø, med flere årlige besøg i maj og juni (fortrinsvis sidste halvdel af maj og første halvdel af juni) har jeg kun én gang set en Blåvinget Pragtvandnymfe, i 2018. Det var et individ som var kommet ind i en af fangarmene på Sønderho Fuglekøje. Det lykkedes at få den gennet ud i frihed igen – selv om jeg nok har tænkt at det formentlig var omsonst, fordi sådan et strejfende individ som var havnet på Fanø nok ikke havde mange chancer for at medvirke til artens videreførelse…
Jeg har undersøgt om arten ellers er set på øen, og i guldsmede-atlasperioderne I og II som løber over de sidste ti år er det ikke tilfældet. Heller ikke søsterarten Blåbåndet Pragtvandnymfe har ladet sig se på Fanø – men den art er (måske) også lidt mindre tilbøjelig til at strejfe omkring.
Selv har jeg i år set enkeltindivider af Blåvinget Pragtvandnymfe dukke op langt fra ynglehabitater på Mandø og i Vester Vedsted, og med den lange varmeperiode i maj har det i det hele taget været et godt guldsmedeforår.
Blåvinget Pragtvandnymfe hun, Vester Vedsted, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Derfor kom det heller ikke som nogen større overraskelse, da jeg under besøg på Fanø i lørdags så sådan en blåvinget juvel (en han) blafre omkring over strandsumpen langs vesterhavsstranden lidt nord for Sønderho. Der var i det hele taget virkeligt gang i guldsmede og vandnymfer dén dag – Stor Blåpil, Stor Farvevandnymfe og Stor Kejserguldsmed blev alle set med flere eksemplarer, og en overraskelse i form af en Lille Farvevandnymfe blev det også til. Aldrig før har jeg set så stor guldsmedeaktivitet på Fanø!
Alligevel fik jeg en meget større overraskelse da jeg gennemgik strandengen Grønningen på den nordlige del af øen. Her blev det hurtigt klart, at der langs den centrale nord-syd-gående kanal gennem strandengen var MASSER af pragtvandnymfer! Jeg har talt ynglefugle på lokaliteten to gange hvert forår i Blåvinget Pragtvandnymfes flyvetid og jeg har ALDRIG tidligere set den på stedet. Ialt fik jeg talt 27 eksemplarer, både hanner og hunner.
Blåvinget Pragtvandnymfe han, Grønningen, Fanø, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Blåvinget Pragtvandnymfe han, Grønningen, Fanø, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Blåvinget Pragtvandnymfe han og hun, Grønningen, Fanø, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ja der var oven i købet flere par i parring, og en enkelt hun under æglægning!
Normalt er hanner og hunner af de fleste arter vandnymfer sammenkoblede (i “tandem”) under æglægning, og det har jeg ihvertfald set hos Blåbåndet Pragtvandnymfe. Men hos Blåvinget er det åbenbart standard, at hunnen lægger æg alene, mens “hendes” han svirrer rundt omkring hende og vogter, som det ses af billederne. Nogle gange landede denne han oven i købet på vingerne af hende!
Når der i år altså findes en bestand af arten på Grønningen kan jeg ikke lade være med at spekulere på, hvordan og hvornår de har koloniseret stedet. Da jeg som nævnt aldrig tidligere har set arten her trods mange besøg er jeg tilbøjelig til at tro, at koloniseringen kan være sket så sent som i sommeren 2021 eller 2022 – larveudviklingen er nemlig angivet til at tage to til tre år. Hvis en hun med befrugtede æg har besøgt lokaliteten en af disse somre kan det i teorien være efterkommere af en enkelt hun, jeg nu mødte så relativt talrige ved kanalen.
Blåvinget Pragtvandnymfe ville jeg aldrig have forventet sådan et sted. De yngler normalt ved stærktstrømmende vandløb med rent vand, både store floder som Gudenåen og mindre åer og bække.
Kanalen igennem Grønningen på Fanø (jeg har ikke kunnet finde den navngivet på tilgængelig kort) afvander marker og klitter på vestsiden af Nordby på Fanø, og selv om den er fuldstændig udrettet har den – særligt i år efter en våd vinter og et vådt tidligt forår – en ret god vandføring. I den nordlige del af strandengen slynger den sig lidt mere og bliver en del af det tidevands-påvirkede lo-system. Men saltpåvirkningen går tilsyneladende ikke så langt op som til dér hvor jeg fandt dyrene, når de er i stand til at gennemføre hele larveudviklingen her.
Jeg glemte at tage et godt habitatfoto, men kanalen ses i venstre side af billedet her:
Grønningen, Fanø, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Her kommer også et Google-satellitfoto hvor jeg har markeret strækningen hvor jeg registrerede Blåvinget Pragtvandnymfe:
Grønningen, Fanø, med markering af strækningen hvor dyrene blev fundet.
Og til sidst mine konkrete kortlægninger af de 27 Blåvinget Pragtvandnymfe 1. juni 2024 (data fra Naturbasen), hvor prikkernes størrelse relaterer til antallet af individer (1-5):
Gudenåen set fra en såkaldt “Sit-on-top”-kajak, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Almindelig Flodguldsmed er landet på pagajen, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Som et led i guldsmedeundersøgelsen på Gudenåen har jeg af Randers Naturcenter lånt en såkaldt “Sit-on-top”-kajak med henblik på at give mig adgang til steder i deltaet, hvor det er vanskeligt at færdes til fods.
Jeg har tidligere anvendt både kano (i undersøgelsen i Vejlerne) og havkajak (på Vilsted Sø og andre steder), men jeg må sige at jeg nu har fundet det ideelle fartøj at gennemføre guldsmedeundersøgelser fra, da Sit-on-top-kajakken er både let at håndtere for én person og samtidig ligger den stabilt og roligt på vandet (i modsætning til havkajakken).
Undersøgelsens første runde skulle være foregået i maj måned, men på grund af en lang periode med koldt og blæsende vejr i maj kom den til at strække sig nogle dage ind i juni. Metodisk betyder det ikke så meget, det vigtige er at gennemføre undersøgelsen på dage hvor vejrbetingelserne er favorable for flyvende insekter.
Som jeg nævnte i mit første opslag om Gudenå-undersøgelsen, er Almindelig Flodguldsmed en art som optræder i pænt antal på strækningen ved Randers – altså Hornbæk Enge og Vorup Enge. Da jeg i sidste uge var ved Væth Enge viste det sig at det også er tilfældet dér.
Almindelig Flodguldsmed han, Væth Enge, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Almindelig Flodguldsmed er en flot art som jeg er glad for at få lejlighed til at lære bedre at kende. De er “flinke” til at sætte sig i vegetationen så man kan nærstudere dem, men jeg har nu også oplevet dem jagende over åen, og der er også allerede gang i bestræbelserne på at sikre næste generation:
Almindelig Flodguldsmed han og (delvist skjult) hun, Væth Enge, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
I det hele taget går det nu stærkt, efter den træge start på guldsmedesæsonen. Her er det Blå Libel og Flagermusvandnymfe som er i gang – begge arter som er talrige i undersøgelsen:
Æglæggende Blå Libel hun, Væth Enge, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Flagermusvandnymfe parringshjul, Væth Enge, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Flagermusvandnymfe par under æglægning, Væth Enge, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
To arter som også optræder i store antal ved Gudenåen er – helt som forventet – Blåbåndet og Blåvinget Pragtvandnymfe (sidstnævnte mest talrigt). Territoriehævdende hanner ses stort set overalt.
Blåvinget Pragtvandnymfe han, Vorup Enge, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Jeg har endnu ikke set pragtvandnymfer i parring, men disse arter har en lang sæson hvor man har indtryk af, at det enkelte individ har et meget længere liv som flyvende insekt end det er tilfældet for de fleste andre vandnymfer.
Stor Farvevandnymfe får sig en “snack”, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Udover de allerede nævnte er arter som Almindelig Vandnymfe, Stor Farvevandnymfe, Hesteskovandnymfe, Fireplettet Libel, Stor Blåpil, Rødøjet Vandnymfe og Rød Vandnymfe også til stede ved Gudenåen i pæne antal – for sidstnævntes vedkommende er vi allerede ved at være sidst på sæsonen. Her er der tale om “generalister” man kan finde i mange typer habitat. Rødøjet Vandnymfe ynder rolige vandflader med mange flydeblade, og dem er der også mange af både i små vige på selve Gudenåen og i de “nye” søer ved Væth, Vorup og Hornbæk, så jeg forventer at arten lidt senere på sæsonen vil optræde i store antal – det ser jeg allerede indikationer af.
Og så er der “krydderierne”! Både Kileplet-Mosaikguldsmed og Spidsplettet Libel har været kendt med store bestande længere oppe i åsystemet, mens der ved Randers hidtil kun har været sporadiske observationer. Mine foreløbige resultater tyder på, at Kilepletten kan vise sig at være taltigt til stede, ved et afsnøret flodløb på Vorup Enge havde jeg forleden ikke færre end 11 fouragerende individer – og jeg har også konstateret at den er til stede ved Væth.
Kileplet-Mosaikguldsmed deler et tagrørstrå med Fireplettet Libel, Vorup Enge, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Kileplet-Mosaikguldsmed, Vorup Enge, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kileplet-Mosaikguldsmed har efterhånden bredt sig ganske meget, Randers-egnen er lige nu nordgrænsen for en sammenhængende udbredelse, men den har vist tegn på længere fremrykninger nord- og vestpå i Jylland.
Det samme gælder i nogen grad Spidsplettet Libel – jeg har bl.a. tidligere mødt begge arterne ved Stubbergård Sø, hvor de ikke har været registreret før i indeværende atlasperiode. Alligevel var jeg spændt på om denne lidt mere eksklusive art også skulle vise sig i denne undersøgelse – og det gjorde den! Ligesom Kilepletten var det i det afsnørede flodløb at jeg til min store glæde fandt denne han:
Spidsplettet Libel han, Vorup Enge, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Det kunne jo være en enlig strejfer – tidligere er som nævnt kun rapporteret få enkeltindivider så langt nede ad Gudenåens løb – men jeg kan se på Naturbasen at den i går blev fundet i Gudenåparken helt inde i kanten af Randers, så mon ikke også den har en etableret bestand på stedet?
Det (og hvem ved hvilke andre spændende opdagelser?) vil nok blive afsløret i løbet af sommerens undersøgelse!
Også denne gang er det Aage V. Jensen Naturfond som støtter undersøgelsen, der foregår på fondens arealer ved Gudenåen – Vorup og Hornbæk Enge ved Randers samt Væth Enge lidt længere opstrøms. Disse områder var tidligere inddigede og opdyrkede, men efter fondens opkøb i 2003-06 er diger blevet fjernet og åen har igen fået meget større områder at brede sig på – så Gudenåens nedre løb atter næsten har fået karakter af et delta.
Selve undersøgelsen kommer til at forløbe ligesom de andre jeg har udført, hvor bestemte strækninger vil blive gennemgået et antal gange i sommerens løb for at kunne følge udviklingen hos de forskellige arter med forskellig flyvetid. Gennemgangen kan både være til fods langs stier og gennem rørbræmmer, og til vands (i kajak) for at afsøge rørbræmmerne langs “søsiden”. Til sidst vil det resultere i en rapport i stil med dem, jeg ovenfor linkede til.
Sæsonen i år er kommet meget sent i gang, da maj har været præget af en lang kølig periode i første halvdel af måneden, og først de seneste dage har vi haft temperaturer over 20 grader C. Jeg er således endnu ikke færdig med at fastlægge prøvestrækningerne, men har den seneste uge haft et par gode dage med mange interessante registreringer.
Almindelig Flodguldsmed, Hornbæk Enge, Gudenåen, maj 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Almindelig Flodguldsmed, Hornbæk Enge, Gudenåen, maj 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Almindelig Flodguldsmed, Hornbæk Enge, Gudenåen, maj 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Den 14. maj havde jeg således på en strækning af Trækstien langs den vestlige del af Hornbæk Enge ikke færre end 17 Almindelig Flodguldsmed. De var alle helt nyforvandlede, og det var de første imagoer (adulte) som blev registreret af arten i Danmark i år. Arten kan på trods af navnet ikke kaldes almindelig i Danmark, da den næsten udelukkende er kendt fra Gudenå-systemet i Jylland og ved Susåen samt Tystrup-Bavelsesøerne på Sjælland. Kun få strejfende individer er fundet udenfor disse kerneområder. Men hvor den findes, kan den til gengæld optræde særdeles talrigt, og ofte rapporteres om ansamlinger på op til flere hundrede individer, når der forekommer synkroniseret masseklækning eller hvis vinden presser dyrene sammen på beskyttede steder.
Dyrene som jeg iagttog ved Hornbæk Enge var som nævnt nyforvandlede og virkede lettere fortumlede, som om de havde svært ved at styre sikkert og få et ordentlig greb om græsstråene de satte sig i…
Almindelig Flodguldsmed, Hornbæk Enge, Gudenåen, maj 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Almindelig Flodguldsmed havde jeg tidligere kun set i Litauen, og da det jo også er en meget flot guldsmed, var jeg selvfølgelig meget glad for at få den på min Danmarksliste. Men som den Gudenå-specialist den er, havde jeg nu forventet at finde den i denne undersøgelse. Jeg er dog stadig usikker på, hvor talrig den vil vise sig at være så langt nede ad Gudenåens løb, hvor der ikke tidligere er rapporteret større tal. Så jeg håber meget på favorabelt registrerings-vejr (dvs. sommerligt uden for meget vind) i resten af artens korte flyveperiode.
En anden art som jeg absolut forventer at finde i undersøgelsen er den anden af vore deciderede flod-tilknyttede arter, nemlig Grøn Kølleguldsmed – men det er først senere på sommeren.
Udover flodguldsmeden har Gudenåen ved Randers foreløbig budt på nogle af de øvrige tidlige flyvere, som Blå Libel, Rød Vandnymfe, Flagermusvandnymfe, Stor Farvevandnymfe, Håret Mosaikguldsmed m.fl. Og de første eksemplarer af både Blåvinget og Blåbåndet Pragtvandnymfe har også vist sig, arter som jeg regner med senere på sæsonen vil optræde talrigt på disse strækninger af Gudenåen.
Blå Libel, Hornbæk Enge, Gudenåen, maj 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Rød Vandnymfe, Gudenåparken, Gudenåen, maj 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Stor Farvevandnymfe, Gudenåparken, Gudenåen, maj 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Blåbåndet Pragtvandnymfe, Hornbæk Enge, Gudenåen, maj 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Blåvinget Pragtvandnymfe, Gudenåparken, Gudenåen, maj 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Jeg kan ikke huske at have set en pragtvandnymfe hun med lysende gule markeringer på forkroppen som den på ovenstående foto, men vil ikke afviste at det blot er en lysrefleks…
Noget som er meget slående når man arbejder med insekter er hvor meget fart der nogle gange er på – for en uge siden så jeg meget få vandnymfer på vingerne, og igår var der allerede rigtig meget gang i parring og æglægning hos både Håret Mosaikguldsmed, Flagermusvandnymfe og (som parret herunder) Rød Vandnymfe.
Det skal blive spændende at se hvad resten af sæsonen byder på!
Rød Vandnymfe, Gudenåparken, Gudenåen, maj 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Der opstod en uventet mulighed for at tage en uges ferie – det blev til Skåne, Småland og Östergötland, ca. ligeligt fordelt mellem de tre landsdele i vort naturrige naboland mod øst. Vi var af sted 18.-25. juli under en periode med dejligt sommervejr – så en stor del af oplevelserne kom til at handle om insekter, hvor Sverige virkeligt har meget at byde på! Her kommer lidt forskellige indtryk i kronologisk rækkefølge – mest fotos med nogle få kommentarer.
Stor Farvevandnymfe, Kävlingeån, Skåne, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Farvevandnymfe med en usædvanlig tegning på S7 (syvende bagkropssegment). Samme sted havde Henrik dagen i forvejen set Lille Kejserguldsmed, som efterhånden er blevet en almindelig art i store dele af Sydsverige.
Sandrandøje i sand, Ravlunda Skjutfält, Skåne, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Svirreflue får sig et lift på vingen af Seksplettet Køllesværmer, Ravlunda Skjutfält, Skåne, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Seksplettet Køllesværmer og Blåhat-Langhornsmøl, Ravlunda Skjutfält, Skåne, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Det hvide C, Kaffestugan Alunbruket, Skåne, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Det hvide C viser sit hvide C, Kaffestugan Alunbruket, Skåne, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Lille Blåpil han, Helgeå, Skåne, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Vi genbesøgte Helgeå mellem Visseltofta og Hässlehult, hvor vi også var i august 2018 – lidt senere på sæsonen og sent nok til at vi dengang kun med nød og næppe fandt Lille Tangguldsmed. I år var det ikke svært, arten var talrigt til stede og meget aktiv – bl.a. var der et par hanner som flere gange satte sig under en meter fra hvor jeg stod – desværre i en dårlig vinkel for fotografering. Men en fed guldsmed er det under alle omstændigheder!
Lille Tangguldsmed han, Helgeå, Skåne, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Efter et par dage i Skåne rykkede vi nordpå til et område nord for Västervik som udover Gotland er kendt som det bedste “hotspot” for den smukke dagsommerfugl Apollo – en art jeg altid har drømt om at se.
Apollo, nær Hulöhamn, Småland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Apollo i modlys, nær Hulöhamn, Småland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Vi fandt ialt 11 individer af den overjordisk smukke sommerfugl, der overraskede ved at kroppen, hovedet og ikke mindst følehornene egentlig er meget små i forhold til vingernes størrelse. På de tørre overdrevsagtige partier i Naturreservatet Hulöhamn-Vindåsen og i det omgivende land var der i det hele taget en overdådighed af dagsommerfugle, med Kejserkåbe og Citronsommerfugl i rå mængder, Det hvide C, Sørgekåbe og mange flere.
Kejserkåbe, Hulöhamn-Vindåsen, Småland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Seksplettet Køllesværmer og Pimpinelle-Køllesværmer, Hulöhamn-Vindåsen, Småland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Jeg er ikke hundrede procent sikker på bestemmelsen af Pimpinelle-Køllesværmer, men det skulle ialfald ikke være nogen ualmindelig art i denne del af Sverige…
På vejen videre mod Tåkern-området i Östergötland faldt vi ved en rasteplads over denne Firebåndet Blomsterbuk i færd med at lægge æg i en træstub…
Firebåndet Blomsterbuk, nær Hälgenäs, Småland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
De næste dage blev tilbragt i et område som vi også tidligere med stor fornøjelse har besøgt: Vadstena-Tåkern-Omberg-området.
Gulvinget Hedelibel han, Tåkern, Östergötland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gulvinget Hedelibel (som i Danmark er en “bekymringsart” som lader til at have meget få etablerede bestande) var almindelig flere steder, bl.a. ved Tåkern, hvor jeg også fandt Lille Rødøjet Vandnymfe som ny art for den ellers velundersøgte sø.
Lille Rødøjet Vandnymfe han, Tåkern, Östergötland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Der var også adskillige par i parring og æglægning af Lille Rødøjet Vandnymfe – en art som er blevet lidt af en temaart for mig denne sommer, med genfund i Han Vejle, store mængder i Vilsted Sø, plus nye fund i adskillige atlaskvadrater i Danmark – og nu altså de første registreringer af arten i den berømte fuglesø Tåkern (der som nævnt også er velundersøgt for guldsmede). Men ligesom herhjemme er arten i Sverige under hastig spredning nordpå (og Skagen huser således ikke længere verdens nordligste af arten)…
I Tåkern flyver også mange Plettet Smaragdlibel, en art som i det hele taget ses mange steder i Sverige og ikke lader til at være særligt snæver i habitatkrav…
Plettet Smaragdlibel, Tåkern, Östergötland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ved Alvastra Kloster var en charmerende Lille Humleflue tiltrukket af nogle bede med lavendel. Jeg har aldrig set den – i Danmark – noget mere almindelige Stor Humleflue, men har altid ønsket det. Og Lille Humleflue på under en centimeter i kropslængde må siges at være endnu mere karismatisk end sin store fætter…
Lille Humleflue, Alvastra Kloster, Östergötland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
De sidste dage på turen blev tilbragt ved Kävsjön/Store Mosse Nationalpark, også en favoritlokalitet på vores Sverigeskort. Her havde jeg fornøjelsen af finde en æglæggende Kongeguldsmed i Storån (lige udenfor nationalparken nord for mosen).
Kongeguldsmed og Blåvinget Pragtvandnymfe, Storån, Småland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Der er faktisk også en Fjerbenet Vandnymfe på fotoet… En art jeg er meget vild med, og den er jo dejligt almindelig mange steder i Sverige, vi så den både i Skåne og Småland. Men da jeg ikke fik ordentlige fotos denne gang kommer her lige et foto fra vores tur i 2018 (et foto som aldrig har været vist før, og det fortjener det).
Fjerbenet Vandnymfe han, Helgeå, Skåne, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Også Kongeguldsmed er blevet lidt af en temaart for mig denne sommer, med fund på fem lokaliteter i Herning Kommune samt på den klassiske lokalitet Stubberupvad og nu i Sverige – hvor der iøvrigt også var mindst én han.
Kongeguldsmed han, Storån, Småland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Også ved Kävsjön og skovene omkring mosen var Plettet Smaragdlibel en meget talrig art – hver lille lysning havde sin patruljerende han…
Plettet Smaragdlibel han, Store Mosse Nationalpark, Småland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Her mødte vi også Kæmpefluen Harald…
Kæmpefluen Harald, Store Mosse Nationalpark, Småland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
På vej hjem mod færgen i Göteborg blev det til et kort stop som bragte nye fine dyr.
Lille Penselspinder, Nittorp, Västergötland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Inaturalist-appen fortæller ialfald at dette skulle være larven af Lille Penselspinder – og det ser ud til at være rigtigt nok. Sjov er den under alle omstændigheder!
Hvepsefluer, Nittorp, Västergötland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ved hjælp af Inaturalist-appen og Naturbasen.dk har jeg fundet frem til at dette må være hvepsefluer i slægten Conops.
Der var mange flere insekter – og andre flotte oplevelser – på ferien i Sverige, men dette var et lille udpluk og hvad der kunne blive plads til her. Sverige har så meget at byde på, og det var helt sikkert ikke sidste tur derover!
De fleste artsgruppers diversitet stiger, når man bevæger sig sydpå (hvis man befinder sig på den nordlige halvkugle). Det gælder også guldsmede, og det gælder også indenfor lille Danmark.
Her er det tydeligt, at Limfjorden udgør en spredningsbarriere (samtidig med at udvalget af habitater nok er mindre nord for fjorden). Til gengæld har vi jo Baltisk Mosaikguldsmed som (foreløbig) rent nordjysk specialitet… Men en hurtig sammentælling viser, at der er ca. 13 arter af guldsmede og vandnymfer, som er udbredt i Jylland syd for fjorden, men ikke nord for.
Den sidste måneds tid har jeg på vej til og fra arbejde i Vadehavs-regionen (optælling af ynglefugle) gjort nogle korte stop på lokaliteter, hvor der var chance for at møde nogle af disse, for nordjyder, “eksotiske” arter.
Kileplet-Mosaikguldsmed, Blaksmark-søerne ved Varde, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Kileplet-Mosaikguldsmed, Ny Frederikskog, Tøndermarsken, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kileplet-Mosaikguldsmed er en art som er i markant fremgang, ser det ud til, ialfald i år, hvor den er fundet på en lang række nye lokaliteter. Jeg havde adskillige individer i Ny Frederikskog, hvor det var en ny art for kvadratet. I det hele taget lader det til, at Tøndermarsken er påfaldende dårligt undersøgt for guldsmede og vandnymfer, områdets potentiale taget i betragtning…
Lille Blåpil, Jenskær ved Silkeborg, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Lille Blåpil, Jenskær ved Silkeborg, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Blåpil er også en art som har bredt sig meget. Denne var min første nogensinde – nyt kryds. Den var påfaldende lille sammenlignet med Stor Blåpil – ikke meget større end de pragtvandnymfer, der fløj omkring på lokaliteten.
Kongeguldsmed, Jenskær ved Silkeborg, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Kongeguldsmed, Jenskær ved Silkeborg, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kongeguldsmed er en drømmeart, så absolut en af Danmark allerflotteste guldsmede – og så lever den flotte steder, ved små rene vandløb. Den findes i et ret begrænset område i Midt- og Vestjylland. Jenskær ved Silkeborg er et godt sted at søge efter arten (ved bækken der løber fra Jenskær Sø). Jeg var overrasket over så roligt, næsten adstadigt, den store guldsmed bevægede sig – men flugtfotos lykkedes det desværre ikke at tage… De fotos det lykkedes at tage er også af moderat kvalitet – men hold op hvor er jeg glad for at se denne art, som jeg har ønsket mig i lang tid!
Blåvinget Pragtvandnymfe, Blaksmark-søerne ved Varde, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Blåvinget Pragtvandnymfe, Omme Å ved Langelund, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Blåvinget Pragtvandnymfe, Omme Å ved Langelund, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Blåvinget Pragtvandnymfe, Omme Å ved Langelund, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Blåvinget Pragtvandnymfe er nok den smukkeste af vore vandnymfer – ialfald den mest prangende! Den findes også flere steder nord for Limfjorden, men er langt mere talrig ved de fleste åer i resten af Jylland. Ved min barndoms faste å-strækning, Omme Å ved Langelund, så jeg i dag mindst 110 eksemplarer på mindre end 50 meter å…
